Full text of "De danske runemindesmærker"

See other formats

DE DANSKE 


RUNEMINDESMÆRKER 


UNDERSØGTE OG TOLKEDE 


LUDV. F. A. WIMMER 


ÅFBILDNINGERNE UDFØRTE AF J. MAGNUS PETERSEN 


UNDERSØGELSERNE FORETAGNE MED UNDERSTØTTELSE AF 
DET KGL. NORDISKE OLDSKRIFTSELSKAB OG MINISTERIET FOR KIRKE- OG UNDERVISNINGSVÆSENET ; 
UDGIVELSEN BEKOSTET AF CARLSBERGFONDET 


FJÆRDE BINDS ANDEN AFDELING 


ORDSAMLING 
TILLÆG OG RETTELSER: "REGISTER 


KØBENHAVN 


GYLDENDALSKE BOGHANDEL + NORDISK FORLAG 
H. H. THIELES BOGTRYKKERI 


1908 


BDESDANSKE 


RUNEMINDESMÆRKER 


UNDERSØGTE OG TOLKEDE 
AF 


FUDVSFEASWIEMIMER 


AFBILDNINGERNE UDFØRTE AF J. MAGNUS PETERSEN 


FJÆRDE BINDS ANDEN AFDELING 


ORDSAMLING 
HUSE GKO GERE ED EFSERSFERE GISEER 


KØBENHAVN 


GYLDENDALSKE BOGHANDEL - NORDISK FORLAG 
H. H. THIELES BOGTRYKKERI 


1908 


DESBDANSKE 


RUNEMINDESMÆRKER 


UNDERSØGTE OG TOLKEDE 
AF 


BUDVÆF SWIM MER 


AFBILDNINGERNE UDFØRTE AF J. MAGNUS PETERSEN 


TREDJE BINDS ANDEN AFDELING 


RUNESTENENE PÅ BORNHOLM 


KØBENHAVN 
GYLDENDALSKE BOGHANDEL - NORDISK FORLAG 
H. H. THIELES BOGTRYKKERI 


1905 


| altae af DE DANSKE RUNEMINDESMÆRKER afsluttes efter den oprinde- 
) lige plan med den nu foreliggende anden afdeling af fjærde bind, der for- 


uden Ordsamlingen til hele værket blandt andet indeholder beskrivelse af tolkning 


af enkelte mindesmærker, som senere er komne for dagen og derfor ikke har 


kunnet optages i de tidligere udgivne bind på den plads, hvor de egenlig hører 


hjemme. 


Det titelblad og den indholdsfortegnelse, d 
afdeling, ombyttes ved indbindingen med det titel 
som følger med denne afdeling og omfatter hele bindet. 
desuden særskilte titelblade tH de to afdelinger af 
land og Runestenene på øerne undtagen Bornholm), for at det ved indbindingen 


kunde skilles i to dele. Ligeledes følger med d 


andet 


er ledsagede fjærde binds første 
blad og den indholdsfortegnelse, 


Med tredje bind fulgte 
bind (Runestenene i Jyl- 


enne del særskilte titelblade til 


hver hovedafdeling af de øvrige tre bind, så at også de, hvis det måtte ønskes, 


hvert for sig kan indbindes i to dele. Af disse 


første efter indholdsfortegnelsen i vedkommende bind, 


titlerne I. De historiske runemindesmærker, V. 
Ordsamling. 


Runes 


itelblade indsættes i så fald det 


det andet foran smuds- 


enene på Bornholm og 


Det fuldstændige værk, der altså kan indbindes i fire, fem eller otte dele, 


udgår følgende fire bind: 


I. Forord. Almindelig indledning (med to kobbertavler). De historiske rune- 
mindesmærker. Trykt i to afdelinger 1893—1895 og 1907—1908. 
IL. Runestenene i Jylland-og på øerne (undtagen Bornholm). Trykt 1899—1901. 
ILL. Runestenene i Skåne og på Bornholm. Trykt 1904—1905. 
IV. Buneligstene og mindesmærker knyttede til kirker. Tillæg af senere frem- 


dragne mindesmærker. Ordsamling. Tillæg og rettelser. Register, Trykt 


i to afdelinger 1903—1904 og 1908. 


& 
y 
3 


ledn laektøs NA gEE— 


DE. DANSKE 


RUNEMINDESMÆRKER 


UNDERSØGTE OG TOLKEDE 


AF 


LUDNREFASVIMMER 


AFBILDNINGERNE UDFØRTE AF J. MAGNUS PETERSEN 


FJÆRDE BIND 


RUNELIGSTENE OG MINDESMÆRKER KNYTTEDE 
TIFEKIRKERSERIETFÆGSRKORDSAMEIN GE 


KØBENHAVN 


GYLDENDALSKE BOGHANDEL + NORDISK FORLAG 


H. H. THIELES BOGTRYKKERI 


1903—1908 


UNDERSØGELSERNE FORETAGNE MED UNDERSTØTTELSE AF 


DET KGL. NORDISKE OLDSKRIFTSELSKAB OG MINISTERIET FOR KIRKE- OG UNDERVISNINGSVÆSENET 


UDGIVELSEN BEKOSTET AF CARLSBERGFONDET 


INDHOLD 


VI. RUNELIGSTENE 
LG DSE REG EY" ERE ER PEASEESEES AES SENERE FEEDS SENSE ES ES ENE EPE og rer FLER 3 
1. Egeslevmagle-stenen (Egeslevmagle sogn, Vester Flakkebjærg herred, Sorø amt, Sælland).... 4 
2. Vejerslev-stenen (Vejerslev sogn, Hovlbjærg herred, Viborg amt, Jylland) … T 
3. Galtrup-stenen (Galtrup sogn, Nårre herred på Mors, Tisted amt, Jylland).................. skel 
4. Vester Velling-stenen (Vester Velling sogn, Middelsom herred, Viborg amt, Jylland) ......….. 16 
5. Suldrup-stenen II (Suldrup sogn, Hornum herred, Ålborg amt, Jylland) 19 
bs alEsternen k(Sal:sogn; Hovlbjærg: herred; Viborg amt; Jylland) so DS SELER RENE ESS 22 
um tVvesløs=stenen (Vesløs.sogn, Vester Han herred, Tisted art; Jylland). ISA KERRER ER RRE BER 24 
8. Bjolderup-stenen (Bjolderup sogn, Ris herred, Åbenrå amt, Sønderjylland). BR 26 
9. Føvling-stenen (Føvling sogn, Malt herred, Ribe amt, Jylland) ............ecrrseserneseee 30 
10. Gæssingholm-stenen (Gæssing sogn, Sønderhald herred, Randers amt, Jylland) ..........…. 38 
11. Tisted-stenen (Tisted, Tisted amt, Jylland) 49 
12. Hillerslev-stenen (Hillerslev sogn, Hillerslev herred, Tisted amt, Jylland) 54 
3. Håstveda-stenen (Håstveda sogn, Ostra Ginge herred, Skan EU Sao EA SRTES 61 
14. Bregninge-stenen (Bregninge sogn på Tåsinge, Sunds herred, Svendborg amt, Fyn). SD 62 
15. Hvidbjærg-stenen (Hvidbjærg sogn, Hindborg herred, Viborg amt, Jylland) ................. 69 
16. Sal-stenen II (Sal sogn, Hovlbjærg herred, Viborg amt, Jylland).............s0rreeeeseee 73 
17. Bårse-stenen (Bårse sogn, Bårse herred, Præstø amt, Sæll: 80 
18. Torsager-stenen (Torsager sogn, Øster Lisbjærg herred, Randers amt, Ham) 82 
19. Nimtofte-stenen (Nimtofte sogn, Nårre herred, Randers amt, Jylland) 84 
VII. MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER 
AE SGT SE EEN EET ELSE ELAN ET SE Be DSE Keaen 89 
A. Kirkelige genstande med runer 
a. Døbefonter 
1. Døbefonten i Skyum (Skyum sogn, Hassing herred, Tisted amt, Jylland)......….............. 90 
2. Døbefonten i Brøndum (Brøndum sogn, Skads herred, Ribe amt, Jylland)................…. al 
3. Døbefonten i Hanbjærg (Hanbjærg sogn, Hjærm herred, Ringkøbing amt, Jylland)..…......… 94 
4. Døbefonten i Hoptrup (Hoptrup sogn, Haderslev herred, Haderslev amt, Sønderjylland)... 94 
5. Døbefonten i Selde (Selde sogn, Nårre herred i Salling, Viborg amt, Jylland) 
6. Døbefonten i Bårse (Bårse sogn, Bårse herred, Præstø amt, Sælland) ...….........… 
7—10. Døbefonterne i Såder Viddinge, Ortofta, Sallerup og Hår (Såder Viddinge og Ortofta 


sogne, Harjagers herred; Sallerup sogn, Oxie herred; Hår sogn, Frosta herred, Skåne).....….... 107 


so 


Indledning 
lg 


OG HT ESSÆSGE ESS OVERS 


(sj 


mæwenm 


Se: 


& 


b. Røgelsekar 


Røgelsekarret fra Hesselager (Hesselager sogn, Gudme herred, Svendborg amt, Fyn).…...….. 
Røgelsekarret fra Ulbølle (Ulbølle sogn, Salling herred, Svendborg amt, Fyn)... 
Røgelsekarret fra Heden (Heden sogn, Salling herred, Svendborg amt, Fyn)... 
Røgelsekarret fra Ollerup (Ollerup sogn, Sunds herred, Svendborg amt, Fyn)... 
Høsgelsekarretefrask bort åborsks vendborss amt kyn)EkeEEn 
Røgelsekarret fra Lunde (Lunde sogn, Sunds herred, svendborg amt Fyn) So eeEn 


Røgelsekarret fra Bøstrup (Bøstrup 

Røgelsekarret fra Hundstrup (Hundstrup sogn, Salling herred 
Røgelsekarret fra Stenstrup (Stenstrup sogn, Sunds herred, S 
Røgelsekarret fra Kullerup (Kullerup sogn, Vinding herred, Sv 


c. Andre genstande 
Kirkeklokken fra H 
Relikvieæske fra Stokkemarke 
Kirkekiste fra Pjedsted (Pjedsted 


æstrup (Hæs 


sogn, Holmans herred, Vejle 


rup sogn, Børglum herred, Hjørring amt, Jylland) 
<irke (Stokkemarke sogn, Sønder herred, Maribo amt, Låland) 


sogn, Nårre herred på Langeland, Svendborg amt, Fyn) 


, Svendborg amt, Fyn)... 
vendborg amt, Fyn) 


vendborg amt, Fyn) 


amt, Jylland) 


B. Runestene knyttede til kirker 


a. Vedrørende kirken 


Lund-stenen (Lund, Torna herred, Skåne) 


Åsum-stenen (Åsum sogn, Gårds herred, Skåne)............…. 


Øster Brønderslev-stenen (Øster Brønderslev sogn, Børglum herred, Hjå: 


Søjlefod fra Børglum kirke (Børglum sogn, Børglum herred, 


Såjlefod i Funder kirke (Funder sogn, Hids herred, Viborg amt, Jylland) . 


Helgenfigur i Povlsker (Povlsker sogn, Sønder herred, Bornho! 


Hjorring amt, Jylland) 


ing amt, Jylland). . 


Kragelund-stenen (Kragelund sogn, Hids herred, Viborg amt, Jylland) SS FEE SEEREN SEE 


Pjedsted-stenen (Pjedsted sogn, Holmans herred, Vejle amt, Jy 


b. Til pryd og belæring 


Ørsted-stenen (Ørsted sogn, Båg herred, Odense amt, Fyn).… 


Søborg-stenen I (Søborg sogn, Holbo herred, Frederiksborg amt, Sælland) ….….…...…........ 
3—5. Alfabetstenene i Mønsted og Åstrup: 
Mønsted-stenen I (Mønsted sogn, Fjænds herred, Viborg amt, Jylland) 


Mønsted-stenen II (Mønsted sogn, Fjænds 


Åstrup-stenen Ui (Åstrup sogn, Gøre 


c. Med uvis betydning 


Åstrup-stenene II— III (Åstrup sogn, Gør 


Vitskøl-stenen (Bjårnsholm sogn, & 


Sædding-stenen (Sædding sogn, Bø 


Ål-stenen (Al sogn, Vester Horne herred, Ribe amt, Jylland) 


5—7, Teglstene med runer: 


Søborg-stenen II (Søborg sogn, Ho 


Ledåje-stenen (Ledåje sogn, Smårum herred, Københavns amt, 


ing herred, Ribe amt, Jylland) 


ing herred, Ribe amt, Jylland) 
et herred, Ålborg amt, Jylland) 
ling herred, Ringkøbing amt, Jylland) 


bo herred, Frederiksborg amt, Sælland) 


rerre ds vib ore am EJ yllan d) En ER 


Sælland) ES EA Barr RE 
Nykøbing-stenen (Nykøbing, Ods herred, Holbæk amt, Sælland) 


147 


ærnbeslag fra Lonborg kirke (Lånborg sogn, Nårre Horne herred, Ringkøbing amt, Jylland) 150 


TILLÆG TIL $S. 93: 
4b. Døbefonten i Egense (Egense sogn, Sunds herred, Svendborg amt, Fyn) SERENE EGEDE 205 


TILLÆG TIL ANDET BIND: 
58b. ÅAlum-stenen IV (Ålum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt, Jylland) SELE Se ROR 


NYT TILLÆG TIL ANDET BIND: 


41b. Århus-stenen V (Århus, Århus amt, TYND) SE ERE ERE eee] 5 
TILLÆG TIL TREDJE BIND: 
36b. Stora Harrie-stenen (Stora Harrie sogn, Harjågers: herred Skåne) REE Re 227 


TILLÆG TIL TREDJE BIND S.159—161: 
AVSeHolmbygste ner (Holmbyrsoonsttrostet herred Skåne) ERE 230 


TILLÆG TIL FJÆRDE BIND S.107—111: 


11. Døbefonten i Lilla Harrie (Lilla Harrie sogn, Harjagersiiherred es kåre) ERE eee 232 
TILLÆG TIL FJÆRDE BIND S. 153: 

5. Malet glasrude fra Give kirke (Give sogn, Nårvang herred, Vejle amt, Jylland Es 233 
ORDSAMLING 

TALE Ane E SEES se Aster En ben ES ERR RES ES ERE SE BESES RELSE SR TE ERE DEER II 

FE FDetsalmindel ser done de Er EEN ENE EN eee ERE Vv 

LK XXVIII 

XXVIII 

B. Steds- og folkenavne .. LXXIX 

USE tin er OT EB ERE EEN EEN ERE Es BARRE DE SERENE SENE SE HEE LXXXI 

HE CÆG OGERELLEES ERE SE SEEREN ES ER EEN SEE ERE Eee se JET GRER LXXXIII 


Alfabetisk fortegnelse over de bevarede, i værket afbildede og tolkede danske runemindesmærker. . XCII 


NYT TILLÆG TIL ANDET BIND. 
41b. ÅRHUS-STENEN V 


Århus, Århus amt, Jylland 


(i Frue kirkes våbenhus; undersøgt i December 1905 og oftere). 


NE de undersøgelser, som arkitekt C. M. Smidt under ledelse af direktøren for national- 
musæets anden afdeling, dr. W. Mollerup, i slutningen af året 1905 foretog under den 
gamle klosterkirke, Frue kirke, i Århus, stødte man d. 7. Oktober i fundamentet af kirkens 
østlige gavl på denne runesten, der var indmuret under granitsoklen midt på den østlige 
væg af kirkens kor. Efter at stenen, der var den stårste af de til fundamentet brugte 
kampestene, var renset, viste den ene kant med den velbevarede indskrift sig straks meget 
tydelig, og da det af denne del af indskriften fremgik, at vi her havde dens slutning, og 
at begyndelsen altså måtte findes på den tilstødende eller modsatte side af stenen, blev 
denne udtaget med stårste varsomhed, efter at den først var fotograferet, målt og tegnet 
på sin plads i fundamentet af hr. Smidt, således som det fremgår af hans indberetning til 
nationalmusæet. 

Da stenen foroven havde en stårre rævne, måtte man vise særlig forsigtighed, for 
at den ikke skulde skilles ad på dette sted. Efter at den lykkelig var bragt for dagen i 
sin helhed, viste det sig, at den må regnes mellem vore anseligste, smukkeste og bedst 
bevarede runestene. Den består som sædvanlig af finkornet, lyse- 
grå, noget rødlig granit, og ved første &jekast mindede den mig 
uvilkårlig om et af vore prægtigste runemindesmærker, den i nær- 
heden af det gamle Hedeby fremdragne mærkelige Hedeby - sten. 

Den flade, hvor indskriften begynder (forsiden), er 5” 8” 


i 
x 
k 


håj, den tilstødende flade med indskriftens slutning BEA EET Høv= 


rigt har stenen, således som det fremgår af hosstående tværsnit, 


der er taget over T i iftir på forsiden, en temmelig regelmæssig 

firkantet form, idet den forreste flade her er 2” //," bred, den modsatte flade (bagsiden) 

2% 11,0, den til forsiden stødende kant med indskriften 1" 9/1,” og den modsatte kant 17 7%,” 
Indskriften, der er anbragt på to til hinanden stødende flader af stenen, som den 

helt fylder, må kaldes overordenlig vel bevaret, og dens læsning giver ikke på et eneste 


28 


216 NYT TILLÆG TIL ANDET BIND 


sted anledning til den ringeste ivivl. Kun lige ved begyndelsen af første linje (nederst til 
venstre) er et mindre stykke afslået, hvorved omtrent hele den første rune (bistaven og 
hovedstaven med undtagelse af det allernederste lille stykke) samt toppen af hoved- og 
bistaven i den følgende rune er forsvundne. Den bevarede stårre del af den sidstnævnte 
rune viser dog tydelig, at den har været N, og sammenhængen sætter det således uden for 
al tvivl, at den første har været T. Desuden har rammestregen over de første runer na- 
turligvis endt i en lille spiral, der har svaret nåjagtig til den, hvori rammestregen over 
runerne i båndets slutning løber ud. Derimod synes pladsen sikkert at vise, at der foran 
T ikke har været anbragt det lille skråtliggende kors (kryds), der bruges som skilletegn 
overalt i indskriften mellem de enkelte ord og desuden ved begyndelsen og slutningen af 
alle linjer undtagen ved begyndelsen af den første og mellemste linje på sidefladen. Dette 
taler også for, at det heller ikke har stået ved begyndelsen af indskriften foran det øde- 
lagte T på forsiden. 

Der kan ingen tvivl være om, i hvilken orden de enkelte linjer skal læses; både 
indhold og ornamenter viser det med fuldkommen sikkerhed, og jeg nævner det kun, fordi 
man i de meddelelser om indskriftens indhold, der blev. offenliggjorte straks efter stenens 
fremdragelse, har begået den fejl at læse de to sidste linjer i urigtig orden. i 

Indskriften begynder som sædvanlig nederst på forsiden i den bue, der løber langs 
med stenens kant fra venstre til højre, og fortsættes i midtlinjen, der løber bustrofedon i 
forhold til det sidste ord i båndet (iftir). Umiddelbart til harpa sidst i midtlinjen slutter 
sig den med kupan begyndende linje til venstre på sidefladen; men efter ordet TM sidst i 
denne linje følger ikke, som man har antaget, midtlinjen, men linjen længst til håjre, og 
indskriften ender endelig med den mellemste linje, der dog ikke som midtlinjen på forsiden 
løber bustrofedon i forhold til linjen længst til håjre, men i samme retning som den. 
Dette er gjort forsætlig; medens midtlinjen på forsiden nemlig slutter sig umiddelbart til 
og fortsætter linjen til håjre, danner midtlinjen på sidefladen en ny, selvstændig sætning. 

Runerne er i indskriften på forsiden. mellem 5'/,” og godt 4” håje, på den til- 
stødende flade i gennemsnit 4'/,”, Kun det sidste ord +Rtkx, der af ornamentale grunde 
har fået en ejendommelig stilling i sammenligning med den foregående del af linjen, af- 
viger i runernes stårrelse, idet de to første er 7” håje, men + kun 3” og k 27/,", Meget 
malerisk har runeristeren nemlig af hensyn til ornamentet nederst på stenen delt det sidste 
ord således, at de to første runer både med toppen og foden når ud til de nederste af de 
rammestreger, der omslutter linjen til venstre og til håjre. De to sidste runer er derimod 
anbragte i det lille åbne rum mellem ornamentet og den første linjes nederste rammestreg, 
og det kryds, der skulde følge efter ordet, er stillet over de to sidste runer i det tilsvar- 
ende rum til håjre og har en temmelig regelmæssig korsform. 

Med hensyn til læsningen i det enkelte behøver kun følgende at fremhæves for- 
uden det, der allerede er bemærket angående indskriftens begyndelse: Medens runerne i 
navnene, særlig i hufi, der indtager samme plads som ordet filaka i linjen til højre der- 


for, står i god afstand fra hinanden, er de på andre steder, især i det to gange forekom- 


41b. ÅRHUS-STENEN V 217 


mende auk, stærkt sammentrængte, og N-runen i dette ord er forholdsvis meget smal. I 
fre- og i mest er I|-runerne tydelig stungne; men i øvrigt bruges ingen stungne runer. Et 
par små fordybninger midt på bægge I-stave i iftir er ikke huggede punkter. I asur er 
k-runens øverste stav, der træder lidt svagt frem, anbragt håjt oppe på hovedstaven, hvad 
der til dels også gælder k i hansi. I det lille k i arna løber bægge bistave et ubetydeligt 
stykke ud over hovedstaven til venstre. s-runen har overalt den sædvanlige form h und- 
tagen i ordet skib i den mellemste linje på sidefladen, hvor der skrives N. Bægge disse 
former bruges jævnlig i de samme indskrifter fra de ældste til”de yngste (Indledning s. XXVII). 
I den mellemste linje på sidefladen ligger den øverste del af runerne i ordet mip i en lille 
naturlig fordybning i stenen, hvad der måske er grunden til, at m-runen i dette ord har 
formen Y, medens der i linjen til håjre to gange bruges den sjældne form Y med et klart 
punkt mellem hovedstaven og hver bistav (Indledning s. XXX). Af hensyn til punkterne er 
bistavene i de to Y-runer også betydelig længere end i Y. 


Indskriften gengiver jeg da: 


[tjustixaukx hufixaukx pirx frebiurn xrispux stin x pansi x iftir x 
xasurxsaksaxfilakax sinx harpa x 

kubanxtrikxsarxtux 

x mana xmestxunipikr x 


sarxatixskibxmipxarna x 


Denne indskrift må jo siges i det hele at være så klar og letforståelig som mu- 
ligt; men den indeholder dog et par ord og et par forbindelser, som vi her for første gang 
møder på en dansk runesten, og som jeg derfor skal gåre nærmere rede for i det følgende. 

frebiurn »: Frébiorn (se Indledning kap.4 $ 11, 2). 

Ordstillingen pir frebiurn for det sædvanlige frebiurn pir forekommer på 
danske runestene kun på Århus-stenen; se Indledning s. LXXIIf. Til hvad jeg der har 
anført, kan endvidere fåjes forbindelsen sustir sukrupar auk pbaira kaus, ,søster til 
Sygrud og Gøt” i en svensk runeindskrift i Uppland (Bautil no. 267, Liljegren no. 312, Dy- 
beck fol. I no. 1, Brate och Bugge, Runverser s. 54 f.). 

Af de følgende ord vækker forbindelsen asur saksa forundring. Det er jo imid- 
lertid af hele sammenhængen klart, at saksa må høre sammen med asur og udgåre en 
del af navnet. Men i saksa kan vi kun have det fra andre indskrifter både i Sverig 
og Danmark så vel som fra oldsproget, men særlig dog fra Norge og Danmark bekendte 
og gennem Saxo grammaticus beråmte navn Sazi. Man kunde måske falde på at for- 
klare saksa her som et tilnavn til asur, 42ur Saxa, Asser Sakse. Jeg må dog bestemt 
udtale mig mod en sådan opfattelse, da jeg ikke på noget af de mangfoldige steder, hvor 
navnet Sazi forekommer, har fundet det brugt som tilnavn. Efter min mening må saksa 
i vor indskrift ifølge hele sammenhængen nødvendigvis være ejeform, idet asur saksa 
kun kan betyde ,Asser Sakses sån”. Dette er for så vidt det mærkeligste nye, som denne 
indskrift har bragt os, eftersom det må betegnes som ganske enestående, at sånnens 


28" 


å 
É 
& 
E- 
g 
g 


vær 


NYT TILLÆG TIL ANDET BIND 


ØSTER 
VIBE 


LA 2 J2 ig 


Århus-stenen V. A. 


219 


ÅRHUS-STENEN V 


41 b. 


17 ASØ RK SEER EDER 


B 


Århus-stenen V. 


290 NYT TILLÆG TIL ANDET BIND 


navn således som her efterfølges af faderens i ejeform med udeladelse af ordet 
sun. Derimod kan man jo endnu i daglig og fortrolig tale sætte faderens navn i ejeform 
foran sånnens eller datterens med udeladelse af disse ord (,Wimmers Svend" eller ,,Wim- 
mers Tora”), men aldrig bagefter (,Svend Wimmers+ eller ,Tora Wimmers"). Og denne 
brug går tilbage til den ældste tid og har uden tvivl været almindelig udbredt over hele 
Norden, skånt vi i litteraturen kun finder få eksempler derpå. Velbekendt er jo navnet 
Pålna-Téåki a: ,Palnes (sån) Toke", hvad der stemmer med, at vi i verset på Hållestad- 
stenen I finder Gorms Tøki a: ,Gorms (sån) Toke" i samme betydning som det sædvan- 
lige Téki Gorms sun i den prosaiske del af indskriften. Det samme møder vi på Island. 
Således hedder det i Eyrbyggja saga ed. Gering c. 65: Måni sonr Snorra bjoå å Saudafelli; 
hans sonr var Ljåtr, er kalladr var Måna-Ljøtr. Dette navn har han også i Landnåmabåk 
og i Sturlunga saga I (1906), s.55. Herhen hører ligeledes navnet Kåpu-Swæinn på Ny 
Larsker-stenen I, der ganske svarer til de islandske sammensætninger Gufu-Hallr, Skutu- 
Grimr og Bogu-Båsti, hvor sånnens navn forbindes med ejeform af faderens og moderens 
tilnavn (gufa, skuta og baga; se Kåpu-Swæinn i ordsaml.). At forbindelser som Pålna-Toki, 
Gorms Tøki 0.s.v. fra gammel tid har været almindelige i Danmark tår også med sikker- 
hed sluttes deraf, at mandsnavnet Sazurr og kvindenavnet Søsgærår på vore runestene 
netop skyldes udtryk som Gunnars Azurr (Azurr), Gunnars Åsgærdr og lign., hvad jeg nærmere 
har påvist ved behandlingen af disse navne i ordsamlingen. , 

Derimod kender jeg intet sikkert eksempel på forbindelser som Tøki Gorms svar- 
ende til Århus-stenens Azurr Saxa, hvor ejeform af faderens navn altså følger efter sånnens 
med udeladelse af ordet ,sån”", Det må dog vistnok anses for en tilfældighed, at sådanne 
udtryk ikke er os overleverede. I oldtiden, da ordstillingen var langt friere end nu, synes 
det nemlig at måtte ligge lige nær, når man vilde udelade ordet sån (eller datter), at sætte 
faderens navn foran og efter sånnens (datterens), så at man altså lige så godt kunde sige 
Aeurr Saxa som Saxa Azurr, når man i det hele taget vilde bruge dette forkortede udtryk, 
og i dette tilfælde var der vel den særlige grund til at vælge forbindelsen Azurr Saxa, at 
man derved undgik sammenstødet mellem a og g. For mit øre lyder i hvert fald Aeurr 
Saxa langt bedre og naturligere end Sara ÅAzurr. Dette er dog måske kun en smagssag; 
men det fortjæner i hvert fald at fremhæves, at Århus-stenens enestående Agurr Saxa 
minder om det fra hele landet kendte forhold, hvor ejeform af mandens navn følger efter 
hustruens eller enkens uden nærmere betegnelse (sml. f. eks. Nille Mogens Andersens, Ølle- 
gaard Sværdfegers og de mange andre tilsvarende forbindelser i Holbergs ,Barselstuen«). 

Efter min mening har ikke blot udtryk som Hållestad-stenens Gorms Téki, men 
også som Århus-stenens Azurr Saxa derfor i daglig tale sikkert været langt almindeligere, 
end man kan slutte af de i litteraturen bevarede eksempler. 


Da forbindelser, der svarer til Århus-stenens Aeurr Saxa, imidlertid ellers næppe 


7 For lige usikkert anser jeg nemlig Ingelstad-stenens Dage Skitu, 'Skutas sån Dag” (Noreen, Altschwedische 
Grammatik, s. 488), og det eksempel, som Bugge i sine seneste tolkninger af indskrifter på brakteater og andre gen- 
stande med de ældre runer mener at have fundet på det samme (Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1905, s. 228). 


Mb. ÅRHUS-STENEN V 221 


kan påvises, kunde jeg tænke mig, at en og anden vilde ty til den forklaring, at udelad- 
elsen af ordet ,sån”.på Århus-stenen enten skyldes en ren skødesløshed af runeristeren, 
idet han ligefrem har glemt det, eller er sket forsætlig af pladshensyn, som jo af og til i 
runeindskrifterne har givet anledning til forkortelse af almindelig brugte ord. Ingen af 
disse forklaringer lader sig dog anvende på Århus-stenen. Der er nemlig ingen tvivl om, 
at man, får end indskrifter, der er så omhyggelig udførte som Århus-stenens, blev ind- 
huggede, meget nåje har beregnet pladsen. Indskriften var i ældre tid vistnok som oftest 
indristet på en trækævle til brug for runeristeren, og hvor det kneb med pladsen, kunde 
man hjælpe sig på forskellig måde, enten ved at stille runerne tæt sammen eller ved at 
forkorte ordene, så at man f.eks. skrev hrpa for harpa og lign. Det sidstnævnte middel 
anvendtes dog forholdsvis sjælden. Derimod finder vi ingen eksempler på, at hele ord er 
udeladte af den grund, selv om de var så almindelige som det sun, der mangler på År- 
hus-stenen. Dette ord er her sikkert udeladt med fuldt forsæt, fordi den afdøde mellem 
sine fæller netop gik under navnet Aeurr Saxa, der havde en langt mere fortrolig og kam- 
meratlig klang end det fulde. A2urr Saxa sun, og jeg tænker mig, at han fra først af netop 
har fået dette navn til forskel fra en anden fælle, som ligeledes bar navnet A2urr, og som 
derfor vel fik et andet kendingsnavn. Det enestående udtryk på Århus-stenen synes mig 
derfor så langt fra stødende, at det tvært imod ligesom Hållestad-stenens Gorms Téki er 
et smukt udtryk for det venskab og den hengivenhed, hvormed de efterlevende var knyt- 
tede, til deres døde fælle. Et står i hvert fald fast, at ordene asur saksa i vor indskrift 
kun kan betyde ,Sakses sån Asser" og umulig kan forstås på anden måde. 

Efter den fra så mange andre runeindskrifter velbekendte rosende udtalelse om 
den afdøde unge mand (harda gådan dræng) tilfåjes i den følgende sætning (sar tu mana 
mest unipikr) nye lovord over ham. 

tu a: dø, fortid af udsagnsordet døyja, som vi her for første gang møder på en 
dansk runesten, medens udtrykket ward dåudr .(dådr) er meget almindeligt. Det findes så- 
ledes på to andre af de i Århus fremdragne runestene (Århus-stenen I og II). Både dø 
og ward dåudr (døédr) kan i reglen oversættes med ,døde"; men der er dog en bestemt 
forskel i betydningen mellem de to udtryk: wardå dåudr (døédr) bruges nemlig på vore rune- 
stene altid om den pludselige, uventede død. Det siges derfor om de mænd, der faldt i 
kamp, omkom ved skibbrud eller lignende, hvor ,han blev død" altså har betydningen 
»han fandt sin død, han faldt, omkom", hvorimod døyja bruges om den naturlige død. 
Tidlig synes denne forskel i betydningen dog at være ophævet. På det eneste sted, hvor 
udtrykket wærdåa (warda) dødær, så vidt jeg mindes, forekommer i vore ældste skriftlige 
mindesmærker (skånske lov I, 4 i runehåndskriftet warpær kunæ døp), står det i samme be- 
tydning som det almindelige dø. I steden for runehåndskriftets warpær døp har alle de 
øvrige håndskrifter af skånske lov også på det anførte sted dør. Alligevel holdt bægge 
udtryk sig længe ved siden af hinanden og til dels med den gamle forskel i betydningen. 
Langt ned i tiden, da worthæ omtrent er fortrængt af blive, finder vi nemlig endnu ,blive 
død" ikke blot i samme betydning som ,døf, men også særlig om den voldsomme, uventede 


222 NYT TILLÆG TIL ANDET BIND 


død (,finde døden, miste livet"), altså nåje svarende til runeindskrifternes ward dåudr (dådr). 
Således hedder det i ,Dverkongen Lavrin” v. 138 ff. (Brandt, Romantisk Digtning fra Mid- 
delalderen IL, s. 7): 

Hillebrand, thet seyer jech thik, 

ath jech skal bryde the roser røde, 

skulde jech ther om bliwe dødæ 
og v.145f.: Herræ, jech skal eder fyllige i nødh, 

skulde jech ther om bliwe død. 
Ligeledes hedder det i Rimkrøniken ved H. Nielsen v. 2819: 

iek bleff dødh then samme nath, 
hvor bleff dødh også nærmest betegner den pludselige og uventede død. 

I Odense skomagersvendes skrå (1406) stilles dø og blive død ved siden af hin- 
anden med lidt forskellig betydning: ær thet oc suo, ath then syughæ han døør, eller noger 
aff sælscaph blyver døøt. I ,Karl Magnus krønike" (Brandt, Romantisk Digtning IIL, s.1) 
har ,blev død” derimod ganske samme betydning som ,døde": Tha Karll war xxxij aar 
gammell, tha bleff hans fadher Pippingh dødh (Chr. Pedersens udgave, Malmø 1534, hvori 
»Dansken er meget forbedred«, har ligeledes: da bleff hans fader Pipping død). 

I betydningen ,miste livet, omkomme" bruger runeindskrifterne også ligesom old- 
sproget faras(k). Et fjærde neutralt udtryk, som ikke kendes fra danske runestene, men 
som oftere forekommer på de svenske, er det til isl. andask (egl. fopgive ånden”, udånde) 
svarende andas(k), der ved tilknytning til ordet ændi 'ende'” i almindelighed har formen 
ændas(k), der kan oversættes 'ende livet'. 

 unipikr a: Untdingr, et ord, som vi ligeledes her for første gang møder på en 
dansk runesten. Det tilsvarende 6néåingr kendes ikke i Islandsk, hvor nidingr derimod er 
meget almindeligt som betegnelse for en i håjeste grad uhæderlig person. Samme betyd- 
ning havde ordet også i Svensk og Dansk. At stemples som ,nidding" var det værste, 
der kunde overgå en mand. Ved den nægtende forstavelse %- får ordet altså som sæd- 
vanlig den modsatte betydning. Ligesom midingr var det stærkeste udtryk for en uhæderlig 
person, bliver %néåingr det stærkeste udtryk for dets modsætning (en 'hædersmand” i en- 
hver henseende). Oftest er det rigtignok en god egenskab, der ved 4- får betydning af en 
slet. Medens Islandsk som sagt ikke kender énidingr som modsætning til m/dingn, danner 
det af ordet drengr, der er den almindelige betegnelse for en brav, hæderlig mand, dets 
modsætning ådrengr i betydning ,en uhæderlig person”. Som i %midingr giver %4- dog også 
jævnlig en slet egenskab den modsatte betydning. Dette er således foruden i %médingr på 
vore runestene tilfældet med tillægsordene &Aémskr på Sønder Vissing-stenen II og tånéss 
på Gårdstånga-stenen I (se ordsamlingen). 

Sætningen sar tu mana mest unipikr 9: sår då manna mest Unidingr, ,han 
døde af mænd mest en 'unidding”" betyder altså: ,han døde fuldt ud som en hæders- 


mand«, hvormed der naturligvis menes: ,han var en hædersmand«, ,han havde altid levet, 


og han døde som en hædersmand". De lovord til den dødes pris, der indeholdes i denne 


41b. ÅRHUS-STENEN V 993 


sætning, er dog ikke ejendommelige for Århus-stenen. Vi møder nemlig her en almindelig, 
ofte anvendt formel, der sikkert jævnlig er bleven indristet på runestene, og som, hvad der 
hyppig var tilfældet med den art lovord, har metrisk form, idet den danner to regelrette 
linjer i fornyrdislag, hvor manna og mest rimer med hinanden. I et par svenske indskrifter 
fra Småland (Liljegren no. 1267 og no. 1272, Brate och Bugge, Runverser s. 243 ff.) hedder 
det ligesom her blot med hann war for sår då og med tillægsordet mestr for biordet mest: 
Hann war manna 
mestr Unidingr. 

Væsenlig det samme (kun begyndende med Was hann for Hann war) forekommer på en 
sten fra Ostergåtland (Runverser s. 350). Her som oftere er disse lovord i versform altså 
indskudte i den i øvrigt helt prosaiske indskrift, idet der efter verset atter følger en ny 
sætning i almindelig prosaisk form. Dette kender vi f. eks. fra Tryggevælde-stenen, og det 
samme gælder efter min mening om den sidste sætning på Århus-stenen, der i ingen hen- 
seende synes mig at kunne gåre krav på at gælde for vers (sml. Indledning s. LXXXV f.). 

arna oa: Arng (om brugen af a sml. nedenfor). Navnet Armi, der ikke tidligere 
er fundet på en dansk runesten, var meget almindeligt i Norge og på Island og forekommer 
oftere i Sverig, men sjælden i Danmark. Navnets dannelse er jo klar, da Arni forholder 
sig til Ørn som Bjarni til Bjørn. Altså er a oprindelig kort, men blev på Island tidlig for- 
længet til å; i et vers fra midten af det 12. årh. er det korte a dog endnu bevaret, idet 
Årna rimer på Bjarna (Biskupa sågur I, s. 82). 

Den sidste sætning på Århus-stenen viser ligesom den tilsvarende sætning. på 
Strå-stenen II, at en mand ikke sjælden ejede andel i et skib sammen med en anden. 
Dette kender vi også andetsteds fra. Om Gunnløg ormstunge hedder det således, at hans 
fader købte halvdelen af et skib til ham, da han skulde udenlands, og i en svensk rune- 
indskrift, som jeg har anført ved behandlingen af Strå-stenen II, fremhæves det udtrykkelig, 
at en mand ejede et skib alene. Som fortrinlige, storartede gaver fra fyrster til de skjalde, 
der havde digtet draper til deres pris, nævnes også skibe. Bekendt er fortællingen om 
Gunnløg ormstunge og kong Sigtrygg silkeskæg i Dublin (Gunnlaugs saga c. 8). 

Hvad der i vor indskrift sigtes til med sætningen: ,Han ejede skib sammen med 
Arne”, er imidlertid håjst tvivlsomt. Ordet skip bruges nemlig i den mest omfattende be- 
tydning om ethvert fartåj lige fra de allerstørste krigsskibe til de mindste skuder og både. 
Om der på Århus-stenen menes en vikingesnække eller et købmandsskib, som de to mænd 
ejede i forening, og hvorpå de sagtens bægge havde foretaget deres krigerske eller frede- 
lige rejser, lader sig altså ikke afgåre. 

I olddansk sprogform gengiver jeg da indskriften således: 

Tøsti åuk Hofi 


laga sinn, harda godan dræng. 


åuk hér Frébiorn réspu stén phannsi æftir Azur Saxa, fé- 


Sår då manna 
mest unidingR. 


Sår åtti skip med Arng. 


i 
å 
LA 
É 
å 
É 
i 
i 


294 NYT TILLÆG TIL ANDET BIND 


»Toste og Hove og Frebjårn rejste denne sten efter Sakses (sån) Asser, deres 
fælle, en såre brav svend. 
Han døde fuldt ud som en hædersmand. 


Han ejede skib sammen med Arne". 


Den her behandlede runesten er den femte runesten, der er kommen for dagen i 
Århus, og af hvilke kun en enkelt var kendt i Ole Worms tid. Af disse fem stene er de 
tre fremdragne af den gamle Frue kirke og dens nærmeste omgivelser. Mellem de fire 
ældre stene hører de to til vore historiske runemindesmærker, som jeg har behandlet i 
første bind, idet den ene (Århus-stenen I), der des værre kun er et brudstykke, sigter til 
Sven tjugeskægs kampe med Svenskerne ved Hedeby i slutningen af det 10. årh., og den 
anden (Århus-stenen II) nævner en kamp, hvormed der utvivlsomt menes Svolderslaget år 
1000. Disse to stenes tid kan altså nåje bestemmes. De to andre stene (Århus-stenen IIl 
og IV), der er optagne i andet bind, må ligesom den store Århus-sten med et rundt tal 
henføres til år 1000. 

Jeg skal endnu dvæle et &jeblik ved den sidst fundne stens forhold til de fire 
tidligere kendte stene og særlig ved spårsmålet om den tid, til hvilken den må henføres. 
Det er jo af indskriften klart, at den nye sten ikke er et historisk mindesmærke således 
som Århus-stenen I og II. Men på den anden side meddeler indskriften, som vi har set, 
både gennem sine personnavne, sit øvrige ordforråd og sin ordstilling adskilligt nyt, der 
ikke kendes fra vore andre runestene. Hertil kommer, hvad jeg allerede har fremhævet, at 
den ved sin form, sin stårrelse og sin overordenlig velbevarede indskrift må regnes mellem 
vore smukkeste og anseligste runemindesmærker. 

Da de i indskriften nævnte personer er ganske ubekendte, og da der heller ikke 
hentydes til en historisk begivenhed, som kan hjælpe os ved tidsbestemmelsen, må denne 
altså fastsættes af andre grunde, således som det jo næsten altid er tilfældet, hvor det 
gælder at bestemme runestenenes alder. Den nye Århus-sten frembyder dog ingen van- 
skeligheder i så henseende. Her er momenter nok ikke blot i sprog- og runeformer, men 
også i stenens øvrige udsmykning, som kan lede os sikkert ved tidsbestemmelsen. Til 
astsættelse heraf må særlig følgende punkter fremhæves: 

Det runealfabet, der bruges, er det alfabet på 16 tegn, som var det herskende i 
alle egne af det gamle danske rige fra midten af det 9. til noget ind i det 11. årh. Hertil 
fojedes dog i slutningen af dette tidsrum et par nye tegn, idet man ved at forsyne de 
gamle runer fF, | og N med et punkt dannede særlige tegn for lydene g, e (æ) og y (9). 
Disse tegn optræder først i slutningen af det 10. og i begyndelsen af det 11. årh., idet vi 
for første gang finder dem stærkt benyttede i de historiske indskrifter fra Sven tjugeskægs 


id; kun rent sporadisk optræder P nogle år tidligere. Ved siden af de nye tegn vedblev 


runeristerne dog langt ned i tiden at bruge den gamle skrivemåde, så at det samme ord i 


samme indskrift kan skrives både med ? og F, I og t (AN er overhovedet meget sjældent); 


41b. ÅRHUS-STENEN V 995 


på Hedeby-stenen skrives f. eks. ordet ,dreng" både med ? og f. Samme vaklen i brugen 
af de stungne runer møder vi på Århus-stenen V, som har t i fre- og mest, men | i 
en mængde tilfælde, hvor lyden også var e eller æ (pir, rispu stin, iftir, filaka, trik, 
mip). ? forekommer slet ikke for ? (filaka, kuban trik, unipikr). 

Med den sporadiske forekomst af den stungne rune stemmer også overgangen af 
den gamle tvelyd ær til é (pér, réshu sten og særlig Fré-, hvor brugen af det stungne | jo 
sikrer udtalen ligesom i navnet erik på Hedeby-stenen), hvorimod åw endnu er bevaret i 
åuk, hvad der er tilfældet langt ned i tiden, idet den gamle skrivemåde jævnlig forekommer, 
også efter at åuk var gået over til ok, som da efter udtalen kan skrives NY. 

Med den almindelige skrivemåde omkring år 1000 og noget senere stemmer end- 
videre den nåjagtige adskillelse af de to r-lyd R og å. 

Ligeledes iagttages den gamle forskel mellem de to a-lyd + og k ret nåjagtig, 
skånt disse lyd og som følge deraf også de to tegn jævnlig sammenblandes ved år 1000. 
Århus-stenen V har ikke blot asur og bansi, men også arna. De to først nævnte, hyppig 
forekommende former kunde sikkert langt ned i tiden bevare den gamle skrivemåde med 
k, også efter at nasalen var hbortfalden. Dette må i hvert fald antages her at være til- 
fældet med bansi, hvor a oprindelig skyldes den følgende bevarede nasal; men da ind- 
skriften i mana har 4, kan det følgende n på denne tid ikke have påvirket selvlyden. 
Anderledes synes det derimod at forholde sig med formerne asur og arna. Navnet Azurr 
hører nemlig til de ord, der senest opgav næselyden, og i arna og tilsvarende former har 
ligeledes det ubetonede a i endelsen, da en næselyd går umiddelbart foran, langt ned i 
tiden bevaret den nasale udtale til erstatning for det mx, der oprindelig havde fulgt efter a, 
Det er derfor muligt, at både asur og arna virkelig har været udtalte med næselyd 
endnu på Århus-stenens tid i den egn, hvor dette mindesmærke eller rettere dets runerister 
hørte hjemme, medens den i andre egne er opgivet tidligere i ganske tilsvarende former 
(se Indledning s. XLVIff.). At nasalen i arna ikke kan skyldes en senere, af det fore- 
gående » fremkaldt udvikling, synes det sidste + i mana nemlig at vise (smst. s. XLIX f.). 

Medens brugen af R, Å og af 4, k altså ved fastsættelsen af indskriftens tid vilde 
tillade et ret vidt spillerum, afgiver brugen af det stungne | og overgangen af ær til é sik- 
rere holdepunkter. Særlig må skrivemåden fre- (af frai- for ældre frau-), som vi her 
møder første gang, fremhæves. Denne skrivemåde fører os sikkert ned i tiden omkring 
år 1000. Hermed stemmer også alle de øvrige sprogformer i indskriften meget godt, og 
det samme gælder dens runeformer, af hvilke særlig en enkelt må fremhæves, nemlig 
m-runen. Det kan opstilles som regel, at denne rune i de jyske indskrifter så at sige 
uden undtagelse har bevaret den ældre form ? til år 1000. Først i begyndelsen af det 
11. årh. viser den yngre form Y sig i Jylland ved siden af den ældre; de ældste eksempler 
fra jyske runestene finder jeg på Sjælle-stenen (fra begyndelsen af det 11. årh.). Mellem 
? og Y ligger imidlertid den sjældne form Y, som i Jylland optræder på Århus-stenen I. 
Denne form bruges også to gange på Århus-stenen V (i mana og mest), hvorimod punkt- 
erne udelades på det tredje sted (mip), hvor vi finder samme form som på Sjælle-stenen 


29+ 


LE 28 Te Se 


SEG; 


ore 


Sz2g 


ner: 


sig 
ER 


mk 
S 


2 


ves 


996 NYT TILLÆG TIL ANDET BIND 


(Indledning s. XXIX f.). Som foran fremhævet skyldes det dog måske stenens naturlige 
beskaffenhed på dette sted, at punkterne her er udeladte i m-runen. 

Hvad her er sagt om sprog- og runeformer gælder også indskriftens ornamentale 
udsmykning. De små spiraler, hvori rammestregerne løber,ud ved foden af stenen, kendes 
fra mange andre indskrifter lige fra den mindre Jællinge-sten og langt ned i tiden (Ind- 
ledning s. XV f.). Først langt senere møder vi derimod de slyngninger, som findes over 
indskriften på stenens sideflade. Disse slyngninger har ved første &jekast en så påfaldende 
lighed med de slyngninger, der udfylder bagsiden af den store Århus-sten, og som der 
udgår en del af det store mandshoved, at vi også på den nyfundne sten uvilkårlig leder 
efter hovedet. Dette genfinder vi dog ikke på denne sten, men derimod i en lidt modi- 
ficeret form og langt mindre på toppen af Sjælle-stenen. Billedet på denne sten er uden 
tvivl påvirket af det store billede på Århus-stenen II, og slyngningerne på den nyfundne 
sten har efter min mening lige så sikkert haft fremstillingerne på Arhus-stenen II til for- 
billede. Også i brugen af det lille kryds som skilletegn og i ordningen af hele indskriften 
særlig på forsiden minder den om denne sten. Derimod er dens m-rune, der ikke fore- 
kommer på Århus-stenen II, mulig påvirket af den lidt ældre Århus-sten I. Alt leder så- 


ledes til det resultat, at de fem Århus-stene må være omtrent samtidige, idet de tilhører 


slutningen af det 10. og begyndelsen af det 11. årh. Den nye sten er efter min mening 
den yngste af de fem; men den kan dog næppe rykkes længere ned i tiden end til om- 
trent år 1010. Den bliver således samtidig med Sjælle-stenen, og mellem den og Ålum- 
stenen I vilde jeg også netop indordne den i mit værk. Af de hidtil kendte 68 runestene 
fra Nørrejylland bliver Århus-stenen V således no. 42. 

Endnu en bemærkning vil jeg tilfåje. Af de i indskriften nævnte personer er 
både Hove og Frebjoårn temmelig sjældne navne; men nu finder vi netop de samme to 
navne på den skånske runesten i Ålstorp, der er rejst af Hals og Frøbjårn efter deres fælle 
Hove. At vi her møder både Hove og Frøbjårn kan naturligvis skyldes en tilfældighed; 
men da bægge navne som sagt er sjældne, kan det også være de samme personer, der 
nævnes på bægge stene — at der på Århus-stenen skrives fre-, på Ålstorp-stenen frey- 
kan ikke anføres som gyldig grund herimod. Som jeg har påvist III, s. 158, må Ålstorp- 
stenen henføres til omtrent år 1020, og Århus-stenen falder i begyndelsen af det 11. årh. 
Der er således den mulighed — mere tår jeg ikke sige —, at Frebjoårn, som sammen med 
Hove rejste runestenen i Århus efter deres fælle Asser, har overlevet Hove og nogle år 
senere sammen med en anden stalbroder har rejst mindestenen i Skåne efter ham. Både 


tid og navne passer som sagt; men om dette er mere end en tilfældighed, vil selvfølgelig 


aldrig kunne bevises. 


IS ÆGEUARSEDIEÆBEND:! 
36 b. STORA HARRIE-STENEN 


Stora Harrie sogn, Harjagers herred, Skåne 


(undersøgt d. 15. September 1908). 


I)" første meddelelse om denne runesten modtog jeg i September 1906 fra professor 
Axel Kock i Lund, som i et brev underrettede mig om, at han fra dr. C. Wibling i 
Helsingborg havde fået tilsendt en tegning og et fotografi af en tidligere ikke omtalt rune- 
sten i Stora Harrie kirke. Ved kirkens restauration for flere år siden skulde den være 
funden i gulvet og var nu indmuret inde i kirken. 

Det var dog klart, at den mig meddelte læsning af indskriften indeholdt flere fejl. 
For en nåjagtig undersøgelse måtte det desuden anses for ønskeligt, at stenen blev udtaget 
af muren, hvad der imidlertid uagtet forskellige anmodninger af prof. Kock endnu ikke er 
sket, så at jeg fandt den indmuret med indskriftsiden vendt udad. Omridsene af denne 
side kan dog følges nogenlunde nåjagtig. 

Den uanselige sten består af lysegrå, temmelig grovkornet granit. Indskriftfladens 
længde er mellem 2/8%/,” og 278!/,”, dens bredde på midten 1'11//,”, ved toppen og foden 
Benholdsvisir or 

Indskriften, der løber bustrofedon fra venstre til håjre, er fordelt i tre korte, ved 
rammestreger adskilte linjer. I de to første er runerne mellem 5%,” og 5” høje, i den 
tredje, i hvilken foden af runerne når helt ud til den synlige kant af stenen, mellem 3%/,” og 3”, 

Den første linje, der er anbragt i en forholdsvis stor afstand til håjre for stenens 
kant og løber påfaldende skråt op ad stenen, begynder med et B, i hvilket bistavene 
støder sammen midt på hovedstaven, som både med toppen og foden strækker sig et 
godt stykke ud over bistavene. Den anden rune er et klart | med en lille udflisning ved 
toppen. Den tredje rune, hvis hovedstav rager et lille stykke op over bistaven, må sikkert 
læses R, skånt bistavens krumning er temmelig svag, så at tegnet ved første &jekast også 
kan opfattes som et N. Bistavens krumning er dog umiskendelig, hvad der ikke er til- 
fældet med N-runen i anden linje, og navnets form synes også at gåre det utvivlsomt, at 
her står R. De to sidste runer i ordet (M) og de følgende punkter giver ikke anledning 
til nogen tvivl, hvad der ligeledes gælder om det efter BIRM4 følgende h4TI. I den temmelig 


998 TILLÆG TIL TREDJE BIND 


smalle h-rune er staven til venstre forlænget et lille stykke neden for midtstaven. Den 
anden linje indeholder kun de to klare ord IPTIA : TAF+, den tredje de to lige så tydelige 
ord YiP : hit, hvor h-runen har samme form som i første linje. Punkterne efter mak er 
ikke så dybt huggede som runerne og træder temmelig svagt frem, men er umiskendelige, 
Derimod står der ingen punkter efter sin, lige så lidt som efter sati og tuka i de to 
foregående linjer. I slutningen af første og begyndelsen af anden linje indtager ordene 


sati og iftir en forholdsvis stor plads i sammenligning med de to andre ord i disse linjer. 


INDIE 
MAUI 

BE NNA bt 
2fog MP-fec. 


Stora Harrie-stenen, 


Hele indskriften må altså læses: 
bint satin 
iftir : tuka 
mak:sin 
birla kunde formelt være et mandsnavn ligesom andre mandsnavne på -/a, der 
kendes både fra oldsproget (E//a, Hrifla i Landnåmabok, Stwrla) og fra vore runeindskrifter 
(fainla Egtved, hala Vester Tørslev, sbarla Tågerup). Et mandsnavn birla vilde jeg 
dog ikke være i stand til at forklare. Jeg antager derfor, at birla er et kvindenavn, som 


36b. STORA HARRIE-STENEN 999 


skal læses Birla, oprindelig vel et ved endelsen -/a dannet diminutiv til bera, der i old- 
sproget bruges både som fællesnavn (fhunbjårn') og som egennavn (Bera, Kostbera). Dette 
kvindenavn svarer altså til de ved endelsen -/i dannede mandsnavne, der forekommer i 
vore indskrifter (se Gnypli, Refli og Yfli i ordsamlingen). 

Om betydningen af ordet mak se mågr i ordsamlingen; her betyder det måske 'stesån” 
(sml. bemærkningen om ,måg" på Bjersjåholm-stenen i ordsamlingen under pegx). 

I olddansk sprogform lyder indskriften: 


Birla satti æftir Téøka måg sinn. 
»Birla satte (stenen) efter sin måg Toke”. 


Såfremt ordene stin bpa(n)si eller stin alene (eller som på andre skånske stene 
flertalsformen af disse ord) ikke findes på den indmurede top af stenen, hvad den synlige 
form af indskriftsiden dog går håjst usandsynligt, har vi her et eksempel på udeladelsen 
af objektet efter sati, som vi oftere møder på svenske runestene, men som på de danske 
kun kendes fra to unge bornholmske stene (Vester Marie-stenen II og Gyldenså-stenen; sml. 
Indledning s. LXXXI med tilhørende rettelse). 

Til venstre for den første indskriftlinje er der indhugget et par klare, temmelig 
dybe streger, som nærmest synes at danne en del af et ufuldendt kors, der skulde tjæne 
som et ornament til at udfylde det tomme rum på stenen. Formen af dette ornament 
er dog så enestående, at jeg nærer nogen tvivl om, hvorvidt disse linjer virkelig er sam- 
tidige med indskriften. I måden, hvorpå de er udførte, minder de noget om det lille kors 
fra nyere tid, der er anbragt på Holmby-stenen, og jeg anser det ikke for umuligt, at linjerne 
på Harrie-stenen skriver sig fra samme tid. 

Indskriften frembyder i og for sig kun få holdepunkter for en nåjagtig tidsbestem- 
melse. Dens hele karakter synes mig dog bestemt at tale for, at den må være omtrent 
samtidig med indskriften på Gårdstånga-stenen III, der ligesom indskriften på Stora Harrie- 
stenen er temmelig råt indristet, og hvis korte formel, i hvilken der dog efter sati tilfåjes 


stina bisi, også minder om formlen på Harrie-stenen. 


TULLÆRG: TU TIRIDIDYTED, TBYONND) "Ss TDL 
41. HOLMBY-STENEN 


Holmby sogn, Frosta herred, Skåne 


(undersøgt d. 14. September 1908). 


Se der nu er udtaget og opstillet uden for kirken, er 4' lang og 3' 10” på det 
bredeste. Begyndelsen af indskriften, som tidligere var skjult, lyder: : 4Alt : RIhbl : 
HTIt. I hNIY er bægge ender af t-runens bistav forsynet med en lille, men meget tydelig 
kugleformet udvidelse, der også kendes fra andre yngre indskrifter (sml. især London-stenen), 
men som på Holmby-stenen kun findes på dette ene sted. Medens ordet 4Alt med de fore- 
gående og følgende punkter så vel som de tre første runer i Rikbl og hovedstaven i P 
endnu er meget klare, træder bistaven i P, det følgende | og punkterne samt h i hTl 
temmelig svagt frem, og de tre runer Tlt er næsten helt udviskede, men har dog alle efter- 
ladt sikre spor. I det følgende meget tydelige +, der var den første af de runer, som 
kunde følges på stenens tidligere plads, er hovedstavens øverste halvdel beskadiget, hvad 
der skyldes et uheldigt forsøg i nyere tid på at benytte denne del af runen tillige med et 
stykke af den øverste rammestreg til at danne et simpelt kors, der er indhugget temmelig 
dybt og skarpt. 

I tværlinjen står ordet P4bPAR klart og derefter to temmelig små punkter. Et til- 
syneladende tredje punkt midt imellem de to skyldes en lille naturlig fordybning i stenen. 
Herefter følger ordet kit med to klare, forholdsvis store punkter efter. Rammestregerne 


når et ubetydeligt stykke ud over t-runens hovedstav og mangler forbindelseslinje, ligesom 
det er tilfældet ved begyndelsen og slutningen af hovedbåndet. Med ordet 4lt : ender ind- 
skriften, og tværbåndet fortsættes ikke, som man skulde vente, og som jeg antog ved min 
første undersøgelse, til båndet på håjre side. 

Hele indskriften lyder altså: 


Ssulmærs pr S tinas peso tree Uri a bure sine 


Swénn réspi sténa hes(s)i æftir porgér fadur sinn. 


»Sven rejste disse stene efter sin fader Torger”. 


41. HOLMBY-STENEN 231 


Foruden indskriften bærer Holmby-stenen en mærkelig billedlig fremstilling. De 
to linjer, som jeg ved min tidligere undersøgelse havde iagttaget lige over tværbåndet, og 
om hvilke jeg ifølge deres form formodede, at de mulig dannede en del af en skibsfrem- 
stilling, viser sig nu i virkeligheden at være den venstre side af et skib, som fylder hele 


rummet mellem den øverste rammestreg i båndets venstre side og den øverste i dets håjre side. 


Holmby-stenen. 


Skibet, der er temmelig svagt indristet, minder i sin form i håj grad om skibet 
på Tulstorp-stenen, idet for- og bagstavnen ligesom på det ender i et dyrehoved. Der- 
imod mangler roret og skjoldene, som findes på Tulstorp-stenen; men i øvrigt er ligheden 
mellem bægge skibe så stor, at jeg ikke nærer tvivl om, at skibet på Tulstorp-stenen eller 
lignende skibe på andre nu forsvundne stene har tjænt til forbillede for fremstillingen på 
den noget yngre Holmby-sten. 


30 


É 


hinkløbesedds 


nn isskærces 


USÆG HEEP RÆRDPEBINDES SIOE 
11. DØBEFONTEN I LILLA HARRIE 


Lilla Harrie sogn, Harjagers herred, Skåne 


(undersøgt d. 15. September 1908). 


I Run-Urkunder no. 1974, hvor Liljegren gengiver indskriften på døbefonten i Sallerup 
efter Worm, tilfåjer han, at der ifølge en meddelelse, hvis rigtighed han ikke har haft 
lejlighed til at kontrolere, skal have været lignende fonter i Hår, Såder Viddinge, Ortofta 
og Lilla Harrie. Derimod bemærker Brunius efter den foran s.110 omtalte beskrivelse af 
runefonterne i Hår, Sallerup, Såder Viddinge og Ortofta udtrykkelig: ,I Lilla Harrie kyrka 
finnes jemvål en likadan dopfunt ...... men skålen saknar inskrift". Efter denne bestemte 
udtalelse fandt jeg ingen anledning til på mine runologiske rejser i Skåne at underkaste 
fonten i Lilla Harrie en nærmere undersøgelse. Under et besøg i Lund i September 1908 
erfarede jeg imidlertid af professor Axel Kock, at også denne font skulde bære en rune- 
indskrift, hvad jeg fik bekræftet ved et samtidigt besøg i Lilla Harrie. 

Af selve fonten, der er nær beslægtet med mester Martins øvrige fire foran af- 
bildede fonter — både skålen og foden stemmer i alt væsenligt med fonterne i Sallerup 
og Hår —, anser jeg det for overflødigt her at meddele en afbildning. Derimod gengiver 
jeg indskriften, der er anbragt på fontens øverste rand ligesom på fonterne i Såder Vid- 


dinge, Ortofta og Hår, i '/, storrelse: 


Som man vil se, svarer denne overordenlig vel bevarede indskrift i det hele nåje 
til indskrifterne på Martins andre fonter. Kun skrives her PIARbI med et meget klart, al- 
deles utvivlsomt | i slutningen, medens de fire andre har t. Som på fonterne i Såder Vid- 
dinge og Sallerup adskilles ordene ved tre punkter, der ligesom på dem også står efter 


det sidste ord. I ordet marten er m-runens venstre bistav hugget to gange, fordi den 


første gang var kommen for nær ind til hovedstaven. 


EET REE REE 


TILLÆG TIL FJÆRDE BIND S. 153. 
5. MALET GLASRUDE FRA GIVE KIRKE 


Give sogn, Nårvang herred, Vejle amt, Jylland 
(i nationalmusæet; undersøgt i September 1904 og oftere). 


NE en hovedrestauration af Give kirke i sommeren 1904 blev blandt andet også alter- 
tavlen nedtaget og træpaneleringen uden om alterbordet fjærnet. Medens det gamle, 
af frådsten opførte alterbord for længst var nedrevet, lå de store utildannede kampestene, 
der havde dannet dets fundament, endnu på deres plads. Ved omhyggelig undersøgelse 
mellem dem lykkedes det kunstmaler Eigil Rothe at fremdrage følgende genstande fra mid- 
delalderen: 

1. En frådsten i tre stykker, hvori fandtes det gamle alterbords relikviegæmme, 
der dog var tomt. 

2. Tre forsølvede kobbermynter, af hvilke den ene var møntet i Viborg omtrent 
1270, medens de to andre var Hamborgmønter fra omtrent 1350. 

3. Flere små stykker farvet glas, der havde hørt til et maleri i korets østre 
vindue, uden tvivl billedet af en ærkebiskop. Alle stykkerne var prydede med forskellige 
ornamenter, som var påmalede med tyk grå eller violet farve. På tre stykker fandtes lævn- 
inger af forskellige friser, på tre andre af klædedragter, på et syvende en oprakt hånd, 
på et ottende en del af et korsprydet pallium og på et niende et brudstykke af et skrift- 
bånd med seks runer. Dette sidste gengives omstående i naturlig storrelse. 

Af de meget tydelige runer når det første, 7/;” høje P både med toppen og foden 
helt ud til de rammestreger, mellem hvilke indskriften er anbragt. Det følgende, godt %/,” 
håje N står derimod frit forneden, og de øvrige, noget mindre tegn berører hverken for- 
oven eller forneden rammestregerne. Den tredje rune er et klart, temmelig skråt stillet, 


næppe %/,” håjt R, den fjærde et godt %/," håjt b med en lille bue inden for den stårre 


ydre bue. Denne sjældne form af dette tegn kendes også fra indskriften på den gamle, senere 


omstøbte kirkeklokke i Hardeberga, som efter Sjåborgs tegning havde et ganske tilsvarende 


EESTI ERLE FE =—- 


D (foran s. 144 not. og Indledning s. XXXIV). Ligesom på Hardeberga-klokken har vi 


altså her en form af det stungne b med betydning då. Derefter følger et %/” højt I med 


Sr ER 


en række (seks) små prikker langs med stavens venstre side. Endelig ses en tydelig, kun i 


DERE Fee neg 


30% 


e= 


234 TILLÆG TIL FJÆRDE BIND S. 153 


øverste håjre side en smule beskadiget, %/,” håj hovedstav af en rune, fra hvis midte en 
bistav har strakt sig opad til håjre. Kun af bistavens nederste del, der støder sammen 


med hovedstaven, ses endnu et svagt, men utvivlsomt spor. Vi har her uden tvivl lævning 


% 1 2 
På £ g E- Fomm.- 


Brudstykke af et glasmaleri fra Give kirke. 


af et ', næppe af et P af lignende form som det første tegn, da bistaven i dette tilfælde 
sikkert var udgået fra hovedstaven et stykke længere nede. De bevarede runer må altså 
gengives: 

furdi(k) 

Usikkert er det, om de små prikker foran | kun er et ornament, hvad jeg på 
grund af deres store nærhed ved | anser for det sandsynligste, eller om de skal opfattes 
på anden måde, f. eks. som et skilletegn, eller som tegn på, at et nyt ord, der særlig 
skulde fremhæves, begynder med dette I. If kunde da være forkortelse for i(esus) k(rist), 
der skrives helt ud på røgelsekarret fra Hesselager (gesus krist), medens røgelsekarret 
fra Kullerup har gesus krt — bægge altså med ge i betydningen je. Dette er dog håjst 
tvivlsomt, og det lader sig jo ikke engang afgåre, om de seks tegn indeholder (forkortelser 
af) danske eller latinske ord. I hvert fald synes det mig ganske ørkesløst at ville efter- 
spore deres virkelige betydning. Derimod viser deres hele form med de store udvidelser 


på enderne af stavene og først og fremmest runen b med de to buer inden for hinanden, 


at indskriften må tilhøre en meget sen tid. Den må sikkert henføres til sidste halvdel af 
det 13. årh., nærmest år 1300. 


ORDSAMLING 


== , sa EET Trrrr—m=—m——=———————. 


I ordsamlingen meddeles først det almindelige ordforråd og dernæst egennavnene, 
af hvilke personnavnene og stedsnavnene behandles hver for sig. . Endelig tilfåjes en 
fortegnelse over de i nogle af de yngste indskrifter forekommende latinske ord. Derimod 
optager jeg naturligvis ikke det gullandske ordforråd fra døbefonten i Åkirkeby kirke, der 
jo slet ikke hører til de danske runemindesmærker. Ligeledes udelades formerne i det 
norske vers på Karlevi-stenen, der er tolket I, s. CXXIV f. 

Ligesom ved beskrivelsen og tolkningen af mindesmærkerne bruger jeg også i ord- 
samlingen løbeskrift (kursiv) for at betegne ordenes virkelige udtale, for så vidt den kan 
udtrykkes med den af mig benyttede lydskrift, hvorimod jeg med spærret antiqua gen- 
giver de forskellige former, hvori ordene optræder i indskrifterne, og som anføres fuld- 
stændig under hvert ord med henvisning til vedkommende afsnit i værket, hvor det fore- 
kommer. Ved de små romertal betegnes de syv forskellige hovedafdelinger, under hvilke 
mindesmærkerne er ordnede i de fire bind (1 de historiske runemindesmærker, u runestenene 
i Nørrejylland, 18 runestenene i Sønderjylland, m runestenene på øerne undtagen Bornholm, 
Iv runestenene i Skåne, v runestenene på Bornholm, vi runeligstene, va mindesmærker 
knyttede til kirker, der atter inddeles i Aa, b, c og Ba, b, c). De derefter følgende små 
arabiske tal angiver numrene inden for de enkelte afdelinger. Derimod bruger jeg ligesom 
i værket selv de store romertal I—IV og de derefter følgende store arabiske tal ved hen- 
visninger til de forskellige bind og sider. 

Formerne fra de i indledningen behandlede ,Danske runemindesmærker i frem- 
mede lande” (prosaindskriften på Karlevi-stenen og indskriften på London-stenen) anføres 
med vedkommende mindesmærkes navn. Det samme er tilfældet med de former, der an- 
føres fra de ligeledes i indledningen behandlede ,Fremmede runemindesmærker i Danmark" 
(Gunderup-stenen II, Lavrbjærg-stenen, Hobro-stenen og stenen fra Slesvig domkirke). 
Formerne fra Frérslev-stenen sættes i klammer. 

Som normalform, hvortil vi som oftest med sikkerhed kan slutte os af de i 
indskrifterne virkelig forekommende former, opstiller jeg for hvert ord med spærret løbe- 
skrift i reglen den form, som det uden tvivl vilde have i første halvdel af det 10. årh., for 
navneordene nævneform ental (når ordet kun bruges i flertal, er det udtrykkelig bemærket), 
for tillægsordene nævneform ental hankån i den ubestemte form, for udsagnsordene navne- 
formen. At forsyne vedkommende form med en stjærne for at antyde, at den ikke findes 
i de bevarede indskrifter, hvad enhver jo straks vil kunne se af alle de herefter følgende 
former, der anføres fra disse, har jeg anset ikke blot for overflødigt, men for meningsløst 
og forvirrende. Da netop nævneformen af navneordene (uden for personnavnene) og til- 
lægsordene så vel som navneformen af udsagnsordene forekommer sjælden i indskrifterne, 
måtte nemlig stårste delen af disse ord ifølge dette princip forsynes med stjærne. 


af 


DE 7 TEE mmsmen rn 


i 
5 
if 
i 
Å 
i: 
kl 


IV ORDSAMLING 


Efter navneordene og udsagnsordene udelades altid den overflødige betegnelse 
»navneord+ (no.) og ,udsagnsord" (uo.), da disse ord jo er tilstrækkelig betegnede som 
sådanne ved det efter navneordet anførte kån og ved den efter udsagnsordet anførte for- 
tidsform. Ved de fra indskrifterne anførte former tilfåjes heller ikke ental ved navneordene 
eller handleart og fremsættende måde ved udsagnsordene, der menes overalt, hvor ikke 
andet er udtrykkelig bemærket. Tillægsordene anføres i den ubestemte (stærke) form, hvor 
det ikke særlig bemærkes, at det er den bestemte (svage) form. 

Under personnavnene betegnes mandsnavnene med et m., kvindenavnene med 
et k. efter navnet, da formen af enkelte navne ikke straks viser, om det er et mands- 
eller kvindenavn. 

Med hensyn til den rækkefølge, hvori ordene er ordnede inden for de enkelte 
bogstaver, bemærkes endvidere, at de korte og lange selvlyd, væsenlig på grund af det lille 
ordforråd, der optræder i indskrifterne, behandles i flæng (i flere tilfælde er tidsmålet i 
øvrigt usikkert), og at det rene a (a) og det nasalerede a (4) ligeledes stilles sammen uden 
hensyn til nasaliteten (det samme ord optræder jo i indskrifterne jævnlig både med og 
uden næselyd, og både i indskrifterne og i min olddanske omskrivning betegnes den nasale 
udtale kun ved a, ikke ved de øvrige selvlyd). 

Når et ords form eller betydning er udførlig behandlet under tolkningen af det 
mindesmærke, i hvilket det forekommer, hvad der jævnlig er tilfældet, nåjes jeg i reglen med 
en henvisning til vedkommende sted uden på ny at gentage de der fremsatte bemærkninger. 


Som almindelig i sproglige værker stilles p efter y, og efter p følger atter å (her- 
under tvelyden åu), æ (herunder tvelyden ær), & og ø (med ivelyden øy). 
Da jeg som i mine øvrige værker også i ordsamlingen bruger de danske gram- 


matiske kunstord med de sædvanlige forkortelser, tilfåjer 


dem med de tilsvarende latinske benævnelser: 


selvlyd, vocal 

medlyd, consonant 
tvelyd, diphthong 
tidsmål, quantitet 


navneord, n0., substantiv 
tillægsord, to., adjectiv 

første grad, positiv 

håjere grad, comparativ 
håjeste grad, superlativ 
stedord, stedo., pronomen 
tilbagevisende, tilbagev., reflexiv 
ejestedord, ejestedo., possessiv 
påpegende, påpeg., demonstrativ 
henvisende, henvis., relativ 
spårgende, spårg., interrogativ 


ubestemt, ubest., indefinit 


kendeord, ko., artikel 
talord, talo., numerale 
hankån, hak., masculinum 
hunkån, huk., femininum 
intetkån, ik., neutrum 
ental, ent., singularis 
flertal, flt., pluralis 
nævneform, nf., nominativ 
udråbsform, uf., vocativ 
genstandsform, gf., accusativ 
hensynsform, hf., dativ 
ejeform, ef., genitiv 


udsagnsord, uo., verbum 
indvirkende, indv., transitiv 
uindvirkende, uindv., intransitiv 
handleart, activ 


jeg her en fortegnelse over 


middelart, medium (reflexiv) 

lideart, passiv 

nutid, nut., præsens 

fortid, fort., præteritum 

fornutid, perfectum 

fårfortid, plusguamperfectum 

fremtid, futurum 

fremsættende måde, frems. m., indicativ 

forestillende (ønskende) måde, forest. m., 
conjunctiv (optativ) 

bydemåde, bydem., imperativ 

navneform, navnef., infinitiv 

tillægsform, tf., participium 


biord, bio., adverbium 
forholdsord, fho., præposition 
bindeord, bindeo., conjunction 


I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD. 


fy Gå UNG (GL Ib Ep Gug in Ep IG Te Fh BET») 


I, 16, I, 132, IV, 43, stenen fra Slesvig domkirke), 


1) med hf. "på, i” (om stedet, hvor noget er 
eller foregår; sml. i): hular 4 Salhåugum uu, 3 
(1v, 43), dåudr å Gotlandi 1v, 35 (1, 16, 18, I, 16), å 
Englandi, i England, stenen fra Slesvig dom- 
kirke, Åsfridr gærdi kumbl påun å wé Gniupu 
I, 3, mit skal standa sténn gå biargt 1,7, sattu 
drænganr stén å biargt 1,6 (sml. I, s. 85). 2) med 
ef. efter, til minde om” (en afdød): & Ærsku 
sinna 'efter sin stalbroder Æske”? nm, 13 (sml. 
II, s. 114 og Æriska under egennavne). 
adalmærki ik. fit. (9) (gf. apal: miki m…1, 21), 
fremragende, prægtigt mindesmærke, Eskill 
satti sténa hessi .... adalmærki, satte disse stene 
(til, som) et fremragende mindesmærke. I 
adalmærki svarer adal- til oldsprogets adal-, 
der bruges som første led i sammensæt- 
ninger for at forstærke betydningen af det 
sidste led, for at betegne det som særlig 
fremragende, ypperligt i sit slags (adal/merki 
betyder derfor 'hovedbanner”). Samme betyd- 
ning har apal- i ældre Svensk og athæl- i ældre 
Dansk: apalkona, athælkunæ,'ægtehustrw (mod- 
sat'slegfred”), athælwægh, hovedvej (sell, s.475). 


I skånske lov har ordet derimod formen apwul- | 


(apulkuna, apbuluægh); apal- er altså her be- 
handlet som et tillægsord eller stedord i lig- 
hed med gamal, annar, der i hunkån hedder 
gamul, annur; apalkuna blev da regelmæssig 
ahul kuna, og fra hunkånsordet overførtes 
denne form også til hankån (apuluægh). 

af fho. (af vuab1), med hf. 'af, fra” (om 
det sted, hvor en har hjemme): Jakép af 
Swtnæburg, Jakob fra Svendborg. 


=; SEEDEDE EG Rønn 


afi hak. [ef. afa? m, 1], farfader, bedste- 
fader, Ingis afa, bedstefaderen Inges (?). 

ågddt hak. (nf. akupi 1, 49), lykke, held, 
godt udbytte af sit arbejde (se II, s. 233). 

al- forstærkende forstavelse ved to., al- 
deles, fuldstændig: a/gédr (huk. flt. gf. alkobar 
v, 32), fuldgod. 

all- forstærkende forstavelse ved to., 
meget, særdeles: allgéår (hak. ent. gf. al: 
kupan 1v, 3 till), meget god. 

allr to. (hak. flt. nf. alir m, 18, gf. ala? 
v, 28; huk. ent. gf. ala 1, 2), al, hel, Danmårk 
alla, hele D.1,2, allirwikingar, alle vikinger mu, 18. 

andi, andi hak. (hf. ota v, 13), ånd, sjæl 
(II, s. 229). Hf. ent. bruges også om flere (sml. 
sål og ånd): gud hiappi anda pessa, gud hjælpe 
deres sjæl. 

gannarr stedo. (hak. ent. gf. anan Im, 8), 
en anden. 

arfingi hak. [nf. arfiki m, 1], arving. 

årna (ad) (fort. ent. 3. p. [a]rnapi v, 32), 
opnå, særlig vinde guds nåde ved bøn og 
gode gærninger (III, s. 304), drængr algådar 
[nådir åJrnadi, den brave (gudfrygtige) unge 
mand vandt fuldgod fred. 

attfhom(atirreronr sv) Em edb ved 
(om stedet, hvor noget foregår): at Uppsalum, 
ved Upsala 1, 6, 9, at Heédaby, ved Hedeby 1, 
12, 13, orrosta at Utlængju, slaget ved Udlænge 
I, 17; at øy (Øy)Y), ved øen (Oland?) 2: på øens 
(Olands?) kyst, prosaindskriften på Karlevi- 
stenen. 2) med gf. efter”, til minde om (en 
død): Søsgærdr réspi stén at Odinkår 1, 36 (U, 
BOET EVE ET 6); HS le Keren 
det almindelige ord i denne betydning. 3) foran 


mg === EN Egg 


BEN EVE NLEEEEEt 


BRNO ALRFVELS—Lænrsrr eng 


, Fee seeren 


VI 


navnef. 'at': så werår at retta, han skal komme 
til at bøde derfor mi, 9 (1, 8, 1v, 22); sml. werda. 


bådir stedo. (talo.), ik. bæédr, ef. bæggja (hak. 
ef. bapa 1v, 37, ef. begia v, 32; ik. nf. bapi 1, 2, 
gf. med betydning af hf. bepi vi, 10), bægge, 
to (sml. twæir): brødr sina båda 1v, 37 (= brødr | 
sina twå 1, 49). 

brangiElke (DER bi ar kr ER bjærg kor 
håj, bakke (se I, s. 85). 

bidja (bad) (nut. bydem. flt. 2. p. biber 
VI, 15; fort. ent. 3. p. bap 1, 2, viBa7), 1) 'bede', 
byde (med navnef.), hvor det omtrent får be- 
tydningen lade noget gåre': Haraldr konungr 
bad gørwa kumbl pøsi, kong H. bød (at) gåre | 
dette mindesmærke I, 2; absolut Æsi bad, Æse | 
bad (bød) »: Æ. (bygherren) bød at opføre 
bygningen, lod den opføre vnBa7. 2) b. fyrir | 
em, bede for en (i kristelig betydning 'bede | 
for den dødes sjæl) vi, 15 (se fyr). 

birta (rt) (nut. navnef. birta 1, 42), gåre | 
klar, oplyse. Uden genstand brugt absolut 
i betydning lyse op, aflægge et klart vidnes- 
byrd'; det kan da oversættes (vidne håjt, ved 
sit vidnesbyrd kaste glans over den dødes 
navn” og får således omtrent betydning lyse, 
stråle” (II, s. 197 f.): påu munu minnrt é of birta | 
(i vers), det minde vil altid stråle. 

blomi hak. (nf. blomæ vuBc4), 'blomme', 
blomst. På kvaderstenen i Ål kirke består 
hele indskriften af dette ene ord, som efter 
min formodning IV, s. 200 mulig indeholder 
et følelsesudbrud af stenhuggeren, der med 
ordet blomme” har sigtet til sin elskede. Sml. 
dog Blémi under egennavne. 

bomgnnr, bomannr hak. (flt. ef. bumana 
IV, 4), mand som ejer gård og jord, 'gårdmand': 


bæsdtr bomanna (sml. løndmannr). 

bondi hak. (gf. buta n, 45, IV, 22, 30, bunta 
IV, 4, 6, bonta vV, 9, 26), 1) 'bonde”, bosat mand 
(= bémgnnr) 1V, 22, 2) husbonde, ægte- 
fælle 1, 45, IV, 4, 6, 30, V, 26. 

bøt huk. (gf. tanmarkaRr : but 1, 1), bod”, | 
hvad der bøder på, bedrer noget. I dronning 
Tyres tilnavn Danmarkar bøt, "Danmarks bod, 
bedring”, har båt altså nærmest betydningen 
redning, frelse” (I, s. 14 f.). 


v, 9. 


50,00, 17, bur pr 1,22; 
| ell. buu v, 15, rupbur v, 2, bropur 1v, 48, V, 2, 


ORDSAMLING 


bror huk (ef "brun e20 28 Tv 7088) EDT 0: 
Bygning af broer og anlæg af veje hørte til 
de kærlighedsgærninger, som man i den ældste 
kristne tid jævnlig lod udføre til frelse for 
sin egen eller nære slægtninges sjæl (sml. 
ULæSsSA7 

brødir hak., gf. og ef. brådur, flt. nf. og 
gf. brødr, ef. brødra (nf. brupir 1, 8, 9, gf. 
brupur 1, 8, 16, I, 8, 24, 25, (29,) 48, 54, 59, TIL, 10, 
DE EN RER gg TED ØB PERS BO AUS FREE 


| 35, 38, V, 1, 6, 11, (12,) 14, 25, 32, 338, burpur I, 15, 


Bur up un 55 be punkens Eb n un pirrer 
brupur v, 29, bru 


bropær vi, 2, ef. brupur (sunu) m, 4; filt. nf. 
orne ik rå ØE ou] Se ne lg me Br Gk 
brypra v, 32), 1) broder ifølge kødeligt slægt- 
skab. Denne betydning har ordet overalt 
undtagen på det under 2 anførte sted. Der- 


| imod kan det ikke antages på noget sted at 


være brugt i betydning fåstbrødir, fostbroder” 
(om den, der har indgået fostbroderskab, 
har svoret sig i fostbroderlag med en anden). 
Ligesom det regelmæssig hedder brødur sinn, 
meget sjælden sinn brødur, følger også eje- 
form af broderens navn i det par tilfælde, hvor 
denne forbindelse forekommer, efter 'broder': 
brådir Ælinråda 1, 9, brodur Sigwalda 1, 16; sml. 
fadir og systir. Derimod bruges den omvendte 
ordstilling i reglen ved sunr og døåttir. 2) kamp- 
broder, kampfælle: sattu drængar æftir sinn 
brødur stén å biargi (i vers), helte satte efter 
deres broder sten på håjen ('broder' bruges 
her om krigshøvdingen af mændene i hans 


| følge; en af dem kalder ham i prosaindskriften 


sin hulde drot”) 1, 6. På denne måde bruges 
broder” i nuværende Svensk og Dansk meget 
almindelig om personer, der står i fortroligt 
venskabsforhold til hinanden (sml. 'dusbroder”) 
eller om medlemmer af samme samfund 
(fklosterbroder”, 'gildebroder' og i nyere tid 
«våbenbroder”). 

bryti hak., ef. brytja (nf. bruti mn, 12, 49, 
ef. brutia nx, 12), 'bryde”, forvalter på en kongs- 
gård (se II, s. 102). 

bærja (bardr) (middelart fort. flt.3.p. barp- 


| usk I, 14), slå; middelart bærjask, slås, kæmpe: 


ere CE EEGE 


I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD VIL 


bå konungar bardusk, da kongerne kæmpede | mand (kan i reglen gengives med ordet 


med hinanden. 


bætr bio., hojere grad til wel, wæl (betr | 


II, 585), bedre. 

bætri, bægtr to., håjere og højeste grad 
til gådr (hak. filt. nf. batri m, 9; hak. ent. nf. 
barstrurts sura sr ver ha ksentneen 
bestemt form basti iv, 10), bedre, bedst. 


diåkn, diåkæn hak. (nf. diakææn vi, 14), 
'degn” (som tilnavn). 
divr, dir ik. (gf. tiur vuBb1), dyr. 


dåttir huk. (nf. tutir I, 4, 5, nm, 36), datter. | 


I forbindelse med faderens navn kan "datter" | 


stå foran eller i almindelighed, stemmende 
med den senere sprogbrug, efter dette: Åsfridr 
dåttir Odinkårs (Vedelspang-stenen Il), Såsgærdr 


Finnulfs dåttir (Skærn-stenen II), Mistiwis dåttir | 


(Sønder Vissing-stenen I i vers); sml. swær. 

draga (drø) (nut. forest. m. ent. 3. p. traki 
II, 8, 9), drage, trække, slæbe. 

drepa (drap, fort. tf. drepinn) (fort. ent. 3. p. 
tarab vaBbi; fort. tf. hak. ent. nf. tribin 1, 
17), dræbe. 

drøttinfastr to. (hak. ent. gf. i bestemt 
form turutin : fasta nm, 36), trofast mod sin 
herre, sin herre hengiven (sml. %0//2). 

drøttinn hak. (nf. trutin 1, 17, gf. trutin 
I, 6, 10, mr, 8), herre, fdrot”; om høvdingen i for- 
hold til hans krigere (1, 6, 10) og om husets 
herre i forhold til hans tjænere (m, 8); sml. 
drøttinfastr. Om gud (Kristus) som alles herre: 
gud dråttinn, gud herren (1, 17). 

drøttning huk. (gf. trutnik un, 6, trunik 
1, 22), herskerinde, frue (om husets hersker- 
inde i forhold til hendes tyende). I betydning 
dronning” forekommer ordet ikke i vore in 
skrifter (sml. I, s. 51 f.). 

drukna (ad) (fort. ent. 3. p. truknapi v, 
28, flt. 3. p. truknahpu mm, 4), drukne. 


drængr (drengr) hak., ef. drængs, filt. nf. | 


drængjar, drængar, ef. drængja (nf. tregR I, 11, 
trenkr vv, 32 drinr sv 33, et tri (17, ) 247 
Alb, (42,) IV, 21, 28, 27, 28, 84, V, 20, trak IV, 12, 
trek Hobro-stenen, ef. triks 1v, 4; filt. nf. 
trekiaRr I, 11, trikaRr I, 6, IV, 19, ef. (næppe 
ef.) trekia 1, 16), brav, tapper, dygtig ung 


| fsvend”). Bruges som hædersnavn om den 


unge (ugifte), fribårne mand (sml. pegn) og 
næsten altid i forbindelserne 4arda gådr drængr, 
»en såre brav svend" Il, 24, 41b, IV, 12, 21, 23 
(= miok g6dr drængr 1, 42), drængr harda gødr 
I, 11, IV, 28, eller blot gédr drængrk v, 20, drængr 
g6dr 1, 17, IV, 27, 34, v, 33 (sml. drængr gærr 1v, 44). 
Uden tillægsord står drængr v, 32 i betydning 
»den gudfrygtige unge mand". Flt. drængjar, 
drængar bruges i, 11 og I, 6 (i vers) uden til- 
lægsord i betydning ,heltene” (sml. 1wv, 19 pér 
drængar wåru wida Unésir i wikingu). 

dyrr to. (hak. ent. gf. i bestemt form tura 
I, 36), som bår holdes håjt i ære, fdyrebar', 
fortrinlig, ypperlig (sml. hærdwerdr). 

dåudt hak. (nf. [tJaupi 1, 9), død. 

dåudr, dødr to. (hak. ent. nf. taupr 1, 1, 
12, II, 46, III, 18, IV, 35, stenen fra Slesvig dom- 
kirke, tupr I, 13, 14, 15, IU, 16, IV, 31, 38, gf. tuban 
Im, 27, ef. taus prosaindskriften på Karlevi- 
stenen), død. Nf. altid i forbindelsen warå 
dåudr (dødr) eller en enkelt gang (u, 46) dåudr 
wardå i betydning "faldt, omkom” (om den 
pludselige, uventede død; sml. farask). 

døyja (dø) (fort. ent. 3. p. tu no, 415), dø 
(om den naturlige død; sml. ward dåudr og 
se bemærkningerne om dø på Århus-stenen V). 


é, & bio. se ær. 

eda bindeo. (ipha Im, 8, 9), eller. 

éforr to. se æiforr. 

ek personl. stedo., gf. mik, mek (gf. mik 
VIIA a7—10, b 1, 2 (ter), 4, 9, mek vi, 14, mk Vi, 14, 
mæk Vi Ac3), jeg, mig. 

en (æn)bindeo. (in mm, [1,]s, prosaindskriften 
på Karlevi-stenen, ian I, 7, 1, (16,) 1, 45, mM, 13, 


| 18 (bis), IV, 42, lian I, 12, an I, 9, mr, 20), 1) men: 


sår flo égi at Uppsalum, en wå, med hann wåpn 


| hafdr 1,9. Også på de øvrige steder undtagen 


ur, 20 kan det oversættes med 'men', uden at 
dette dog overalt betegner en absolut modsæt- 
ning som i det anførte eksempel; se f. eks. 
r, 1: porlf(r) respi sten æftir Érik, es ward dødr, 
bå drængjar såtu um Heédaby; en hann was styri- 
mandr (sml. også prosaindskriften på Karlevi- 
stenen). Derved sker let overgangen til be- 


i 


REESE 2 YANS SLSESÆNE 


ERE 


, Ed R85ES 


VE 


z&C [SEE 


VAN ORDSAMLING 


tydning 2) 'og”, idet det bruges ligefrem for- 
bindende, ikke modsættende, hvad der også | 
jævnlig er tilfældet i oldsproget (sml. Fritzner? | 
en 2): Sazurr réspi sten æn gærdi bro, Sasser 
rejste sten(en) og gjorde bro(en) 11, 20. 

en henvis. ord —es, er (ian mr, 16), som: 
Azurr satti stén æft Åskl, en ward dådr 4 Got- 
landi (se I, s. 441). 

es, er, ær henvis. ord (is I, 15, 17, I, 36, 88, 


BOYE 58 DYRENES ONDE EAU 3 832 MET ASKEN SER 2 
(13,) 1, 46, iaR I, 14, II, 4, €R II, 28, er VIIAa 5, | 
ær I, 183), som. Bruges i almindelighed med be- | 
tydning af nævneform ent.: Téfa, es ward dødr 
østr I, 15, IV, 31, I, 11, (13,) 14, II, 46, wer sinn, es 
war hémpegi Finnulfs 1, 38, 56, 11, 5, IV, 32, I, 12; 
i filt. 1, 18. Også de øvrige forholdsformer kan 
det betegne, således gf.: witring st(st), er wann 
Eskill u, 23, 24, hf.: pårbiorn, es hån hugdr bætr | 
han swåsum syni um, 585. Ofte går et påpegende 
stedo. foran: så..., es III, 8,9, så mgunr, es 1, | 
86,2 pann es mn, 17, 1v, 8 till, pem ær 1, 18, | 
sust (su) er 1, 28, 24. — Med foregående så | 
og hwå kan det sammensmælte til sås og 
hwås: sås (så €és) 1, 49, panns (= hann es) 
I, 47 (se eksemplerne under så og hd). 


få (fæja)), fort. fådi (fåadi?! se IL, s. 360) 
(fort. ent. 3. p. fapi 7, 4, (mv, 1,) faapi 1m, 5), 
male”, riste runer (II, s. 350 f.). 

fadir hak., gf. og ef. fadur, sjælden fådur 
(of. fapur 1, 2, n, 15, 26, 39, 51, 52, 61, TIT, 8, 15, 28, | 


Mee ENE 22 No se DE Gunde 
Fup UEREpukvoRan pure ko pb uno 
ef. fahbur mn, 16), fader. I det eneste tilfælde, 
hvor ordet fader” forbindes med ef. af sån- 
nens navn, står 'fader' først: fadur Åsulfs | 
Iv, 44 (sml. brødir). 

får to. (hak. filt. nf. fair m, 9), lille, ringe 
i antal; filt. fårr, få. 

fara (får, fort. tf. farinn) (middelart fort. | 
ent. 3. p. furs mm, 18; fort. tf. hak. ent. nf. far- 
in I, 12), fare”, drage (etsteds hen): Skarda, es 
was farinn westr, som var draget vestpå I, 12. | 
— Middelart faras(k), omkomme (sml. werda 
dåudr): hann ward dåudr å Swipiådu åuk førs 
i Frégés lidt, han fandt døden i Svitjod og 
omkom i F.s skare Im, 18. 


fé ik., ef. féar (ef. fiar 1, 2), fæ”, gods, 
ejendom. 

fæélagi, félagi hak. (gf. filaka un, 28, 419, 
IV, 24, (25,) 27, 29, 34, filaga 1, 11, filaga 1,9, fe- 
laka 1, 14, felaga 1v, 40, felaka Hobro-stenen; 
fit. gf. filaka 1v, 19), fælle”, stalbroder, (krigs)- 
kammerat. 

fikn to. (hak. ent. gf. i bestemt form fika 
for ældre fikia m, 11), hæftig, ivrig; energisk, 
viljestærk (brugt som tilnavn; se II, s. 409). 

finna (fann) (nut. ent. 3. p. finr? vaaa 5), 
finde (hvad man søger). 

fløja (flyja), fort. flå (fort. ent. 3. p. flu 
BEGNO)N flygte (SerLEST 85): 

fortrthaktt (bl. kf onteRtvatArarb)) font, 
døbefont. 

for fho: se fyr. 

foringi hak. (nf. faink(i) m, 18), anfører. 
Om den ejendommelige skrivemåde på Tir- 
sted-stenen se II, s. 458 ff. 

fåstri hak. (gf. fustra 1, 23), fosterfader; 
fostersån. I den sidste betydning bruges det 
uden tvivl på det anførte sted på Dalbyover- 
stenen: fåstra pårgnys. 

frodr to. (hak. ent. gf. i bestemt form 
fruba prosaindskriften på Karlevi-stenen), vis, 
klog (som tilnavn; sml. horske): Sibbi hinn frodt. 

frælsi ik. (gf. frialsi 1, 56; om skrive- 
måden se II, s. 268), 'frælse”, frihed, stilling 
som fri mand (i modsætning til trældom); gefa 
em f., skænke en frihed, frigåre fra trældom. 

frændi hak. (gf. frinta n, 47, franti mm, 
18), frænde, slægtning (ordet, der også bruges 
om det allernærmeste slægtskab, står på de 


| anførte steder i ubestemt betydning); sml. 


mågr og nåungr. 

fyr, fyrir, for fho. (fyr efter formodning 
VIAb?2, for VI, 15), for, til gavn for: bider for 
Bø, beder for B. (=isl. bidja fyrir e-m) vi, 15. 

fyrstr to. i håjeste grad (hak. ent. nf. 
furstr 1, 3, mv, 6), først, den første (i orden), 
ypperst: hgnn was landmanng fyrstr, hegna 
fyrstr, den første blandt landmænd”, blandt 
fribårne mænd. 


føda (dd) (fort. tf. hak. fit. nf. futir 1m, 9), 
føde (til verden): fårr werda nu føddir pæim 
bætri, få fødes nu bedre end han. 


I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD 


gang, fort. gekk, filt. gingu (fort. filt. 3. p- 
kiku 1, 6), gå: pér Gorms Tåka gingu næstir, 
de gik nærmest ved Toke Gormssån, stod 
ham nærmest i kampen. 

gefa (gaf) (nut. ent. 3. p. gifær vnab2; 
fort. ent. 3. p. kaf 1, 56), give (som gave), 
skænke (e-m e-t). 

gletæ (gat) . (fort. ent. 3. p. kat m, 13,. kt— 
kat un, 11), få noget udført, lade det udføre, 
brugt omskrivende med fortids tillægsform: 
Hræbna gat orpin griatkumbl, H. lod stenmindet 
opkaste, fik det opkastet.n, 11, hyrwi gat gårwan | 
stæin, T. lod stenen udføre, fik den udført | 
geta står her væsenlig i samme be- | 
tydning som andre indskrifters /åta. | 

glgmull to. (hak. ent. gf. klamulan 1m…, 9), | 
veltalende (om ordets form og betydning se 
IE s2930) 

godt hak. (nf, kupi m, 4, 5, gf. kuba 17, 8), 
føode'. Om goden og hans virksomhed hen- 
viser jeg til bemærkningerne II, s. 349. At 
han i Danmark i hvert fald har været en 
gejstlig embedsmand, fremgår klart af ind- 
skriften på Glavendrup-stenen, hvor goden 
Alle kaldes wéa pegn, helligdommenes vogter. 
Sml. hule. 

godr to. (hojere og håjeste grad hætri, | 
bæsdtr; se dette) (hak. ent. nf. kupr 1, 11, kopbr | 
Vs Ek par (DE) EIDE 2 20 Eb af DEN (42) PA? 
823039 54; DON II (15; AV 2487 12183521 
34, V, 9, kubpan u, 51, :kubaan Hobro-stenen, 
kopan v, 20, filt. gf. kuba 1v, 37; huk. ent. nf. | 
kup 1, 50, gf. koha m, 4; bestemt form hak. | 
ent. nf. kubpi (kup) v, 37, gf. kupa v, 2%, kubaa | 
Hobro-stenen, ef. kubpa 1, 5), god, brav, dygtig, 
tapper. I forbindelsen Karl hinn godt på 
Hobro-stenen er Xinn gådi snarest brugt som | 
tilnavn, da han straks efter også kaldes harda 
godr drængr. 

grittkumbl ik. fit. (gf. kriukub — kriut- | 
kubl nm, 11), 'stenmærke”, mindesmærke af sten | 
(om en af jord og stene opkastet håj eller | 
en med stene omsat håj; se II, s. 94). 

gråf, graf huk. (uf. graf vr, 4), grav (til | 
en død). 

græin, græn huk. (flt. gf. greni? vnaa5s) 
— oldnord. grein huk., gren; afdeling; forklaring, 


UL, 13. 


2223327, 28, 


IX 


klar besked om noget (sml. Bugge i Arkiv for 
nord. Filologi II, s. 212 f.).. Hvis gréni er den 
rette læsemåde på det anførte sted, kan det 
i forbindelse med gudlif- betegne ,de forskel- 
lige egenskaber. ved eller ytringsformer af 
noget"; men Guålif skål måske snarere op- 
fattes som kunstnerens navn, og greni kan 
da alene betegne ,de virkninger, der tillægges 
eller knyttes til den kristne dåb" (sml. f. eks. 
Pauli 1. brev til Kor, VI; 11 renselse, hellig- 
gårelse og retfærdiggårelse). 

gud hak. (næppe på:'noget sted ik.), ef. 
gud (DKU PT IT or, 5862) TV3. 35, 42 MAASEV NG 
2, 31, 37, ku (forkortet) 1v, 10, gub 
SEG) ker pro Se Fk ts vR 6 
(10,) 11, 13), gud (i vore indskrifter kun om den 
kristne gud). På de fleste” steder vistnok 
brugt om Kristus.(således i forbindelsen gud 
åuk guz mødir); kun v, 22 hedder det gud åuk 
Kristr (sml. I, s. 157 og II, s. 258). 

gudlif? ik. (guplif vnsa5), liv i gud (sml. 
under græin). 

gårr, gærr to. (hak. ent. gf. kauruan In, 13, 
ef. kers 1v, 44), 1) gjort, brugt som fortids til- 
lægsform til gørwa: pyrwi gat gårwan stæin, 
T. fik stenen. gjort, lod den udføre 1m…, 13. 2) 
dygtig, drængr gærr (omtrent — drængr gådr i 
andre indskrifter) 1v, 44. 

gæta (tt) (nut. forest. måde ent. 3. p. gæti 
VI, 10), vogte; brugt absolut uden styrelse: 
sæll Niklaos gæti, hellig Nikolaus vogte (skærme)! 

gørwa, gærwa, fort, gærdt, senere også 
giårdi (giordi), gørdt (giørdr) (som fortids til- 
lægsform bruges gårr) (nut. navnef. kaurua 
I, 2,5, karua (fejl for kaurua?) 1v, 3 till., 
kiruakvrs es forende sep kan bier eres 
4, II, 2, 15, 27, III, 9, 11, 14, 20, IV, 6, 38, garpi 11, 22, 
kabpi 1,7, gæpi vr, 10, garp (jysk form) vua 


Silo, lg ey, 78) 


V, 29, VIIAb 


| 8, giarbe vi A a 710, gyorbæ ell. gworbæ 
» 8 8 


VI, 14 (se IV, s. 68), gioerpi vaBa6, gørhæ 
VI Ab 2 (bis), gøræ va Ab1, flt. 3. p. karbu 
mm, 8, kabhu 1, 5, gerbo 1, 18, kiaurpu 1v, 22), 
1) 'gåre”, der i gammel tid ikke blot bruges 
om det arbejde, man selv udfører, men meget 
ofte også om det, man lader udføre af en 
anden. I de yngre indskrifter bruges det 
regelmæssig om mesterens eget arbejde. I 


b 


x 


indskrifterne fra den egenlige runestensperiode 
forbindes gørwa regelmæssig med ordene kumbl, 
wé, håug, skæid, bro; senere bruges det også 
om at opføre en kirke og om at udføre (lave”) 
forskellige genstande. Rent undtagelsesvis 
bruges det derimod i gammel tid om rune- 
stenen, som en lader udføre (1m, 13; sml. fra 
langt senere tid vi, 14, hvor 'gjorde' netop er 
brugt forsætlig om mesterens arbejde). Ene- 
stående er også forbindelsen Ingibret stalfr 
gærdi stafi (næppe staka) m,22. 2) gåre til 
noget (med to gff.): Haraldr, es Dani gærdr 
kristna, 'gjorde Danerne kristne” 1, 2. 


haf ik. (gf. [ha]f? m, 13), hav. 

hafa, fort. hafår (fort. ent. 3. p. afhpi 1, 9), 
have, være forsynet med (e-+). 

hallr, hallr hak. (ent. gf. hta 
ao: hal? v, 37), sten (om runestenen; se III, 
S. 321). 

halr hak. (gf. hal un, 15; filt. nf. halir? 
nm, 4), mand (- mgnnr, der tidlig fortrænger det). 

hann, hann, huk. hån personl. stedo. (hak. 
nf. han %, 3, han I, 11, (16,) m, 13 (bis), 18 (bis), 
IV, 4, 38, 35, V, 28, VIIAb2, Bbl, an I, 9, [gf. han 
(næppe hf. hanum) um, 1,] hf. hanum un, 56, ef. 
hans un, 58, I, 8, prosaindskriften på Karlevi- 
stenen, hans I, 17, I, 62, III, 24, IV, 4, 35, 44, V, 9, 
sea NS arv 24 hasev, 12,928, h'STIV, 30; 
Buru tres er hansereeevians 
hun. Mulig har %gmn, hann i de ældste ind- 
skrifter haft lang selvlyd og hån nasaleret 6, 
således som det uden tvivl har været tilfældet 
II, 58b.. Medens ejestedordet regelmæssig følger 
efter det ord, hvortil det hører, sættes eje- 
form 4gns (hans) både foran som i det nu- 
værende sprog og efter. Især i de ældre ind- 
skrifter møder vi jævnlig den første ordstil- 
ling, hvorimod den sidste er almindelig i de 
yngre. Det hedder således %gns kona Glaven- 
drup-stenen, gns lidr Karlevi-stenen, hans 


forble 


synir Egå-stenen, hans brødur den meget unge 
Nyker-sten; ligeledes gud hralpi hans (hans) 
sélu, hans ånd, hans siål Ålum-stenen III, 
Fuglie-stenen II, Ny Larsker-stenen I, Øster 
Marie-stenen II. Derimod (sun) 
Krageholm- og Valkårra-stenen, siål (siålu) 


SUNR hans 


ORDSAMLING 


| hans, ånd hans Tillise-, Marevad-, Møllegårds- 
| stenen, Ny Larsker-stenen II, Simris-stenen II, 


Vester Marie-stenen III. 

I hak. ent. nf. bruges ikke sjælden (så,) 
sår i samme betydning som Xgnn, hann (sml. 
så B). 

harda bio. (harpa 1, 11, mn, 24, 41b, 52, MT, 


| 15, (17,) IV, 2, 3, 12, 18, 21, 22, 23, 28, Hobro-stenen, 


| else 


harpa nx, 50, hapa nm, 51, hrpa nu, 58, 54), i håj 
grad, meget, såre. Forekommer kun i for- 
bindelse med to. gådr i samme betydning som 
miok, men langt oftere end dette. 

harmkr, harm hak. (nf. harm? vu B c 3), 
sorg. Om læsningen og betydningen af dette 
ord på Sædding-stenen se IV, s. 198 f. og sml. 
Blémi under egennavne. 

hedan bio. (hiban 1m…, 9), 'heden”, herfra 
(om stedet). 

helgi to. i bestemt form se hæilagr. 

hér, hær, hæéræ, hæ bio. (hir vi, 8, hær 
VI, 3, hæræ VI, 11, hæ vi, 14), her (om stedet). 
Formen hæræ er almindelig i gammel Dansk 
(IV, s. 53); derimod er kæ en sjælden dialekt- 
form (smst. s. 44). Også vuac4 er hær vist- 
nok biordet 'her” 2: i guds hus. 

hérst bio. (hirsi 1, 10), her (med stærkt 
eftertryk; sml. såsz): sténn kvezk hérsi standa 
længi werda, stenen siger, at den vil komme 
til at stå længe her på dette sted. En til hérst 
svarende form høres endnu jævnlig på Born- 
holm i ældre folks tale: se hær se, og også 
ellers bruges i Bornholmsk ofte et efterhængt 
ubetonet forstærkende se: se(r) vi de” se! hvor 
se tydelig udgår fra bydemåden se. 

hialpa, hiappa (halp) (nut. forest. m. ent. 
SND al DES 2 rear EAR (6) 
9, 11, 26 (bis), (29,) (30,) 31, ialbi v, 22, 25, halbi 
V, 10,82, hlbi v, 24, hiapi 1, 18, hiabi 1v, 44, 


ere av rs hl DET Er Ka DEN 10 VR 28]) 
hjælpe (med hf.). Bruges næsten altid i de 
bekendte kristne ønskeformularer i forbind- 
hf. ent. (både om en enkelt og 
flere) af ordene sål (sæl, sidl), ånd og and. 
På Åsum-stenen hedder det i samme betyd- 


med 


ning: Krist kiappi hem, ær kirku pesi gerdo 
og på Øster Marie-stenen III absolut uden 
styrelse Arist helgt hialpi! Kun på Oddum- 


I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD 


stenen står afvigende kup hialpi hans, hvor | 
hialpa altså synes at være forbundet med ef. | 
i steden for med hf. Hvis dette er tilsigtet, 
må det bero på misforståelse af det i ældre 
og samtidige indskrifter almindelige hialbi | 
hans salu; men mulig har runeristeren tænkt 
sig, at hans skulde være en forkortelse for | 
hans salu (se II, s. 290). | 
hinn påpeg. stedo. og bestemt ko. ved 
tillægsord (hak. ent. gf. hin 1, 3, 36, 44, 62, IV, 22, 
(v, 21,) uden tvivl prosaindskriften på Karlevi- 
stenen, Hobro-stenen, ef. hins I, 5, mn, 16), hin, | 
den. Forekommer kun som bestemt ko. (= isl. | 
l 

| 

| 


enn, inn): hinn ho(d)ska um, 3, hinn skarpa 1v, 22, | 
hinn froda Karlevi, hinn gåda Hobro, hins gøda 
I, 5. I samme betydning bruges så, men langt | 
sjældnere end hinn (bægge ord i indskriften | 
på Skærn-stenen I; se Il, s. 175). ! 
hollr to. (hak. ent. gf. hulan 1, 6), huld: 
1) (om herrens forhold over for tjæneren) som 
viser velvilje og yndest, velsindet, nådig: sær | 
hollan den ham nådige herre, sin 
nådige herre, sin 'hulde drot' (sml. Eriks sæll. 
lov II, 26 bithiæ them swa guth hiælpæ oc hollæn 


dråttin, 


wæræ, III, 21 bithæ sich swa guth hrælpæ oc 
holl warthæ). 2) (om tjænerens forhold over for 
herren) som viser trofasthed og hengivenhed, 
trofast, hengiven (sml. isl. dråttinhollr, der i be- 
tydning svarer til dråttinfastrpåSkærn-stenen I). 

horskr to. (hak. ent. gf. i bestemt form 
hin hubska um, 3?; om ordets læsning og be- 
tydning se II, s. 31), klog, forstandig (som 
tilnavn; sml. frédr, rådspakr og t%hærmske). 

håsfrøyja, husfrø huk. (ef. hus : rkø 
vIAb2 er efter min formodning fejl af rune- 
risteren for hus: frø), hustru. 

hwå spårg. stedo. (hak. ent. nf. huas — 
hua es 1v, 22), hvo, hvem. Kun i forbindelse 
med es: hwås, hvo som, enhver som. 

hwalf, hvælf hak. (gf. oæuf vi, 10; om 
ordets skrivemåde og betydning se IV, s. 44 ff.), 
"hvalv”, hvælving (om den sten, der dækkede 
graven, og som nærmest havde form af låget 
på en ligkiste). 

hwatr to. (hak. ent. nf. i bestemt form 


uden ko. huati 1, 63), rask, kæk, tapper (som 
tilnavn): pårkill hwati. 


XI 


hwila (lå) og middelart kwilas(k) (nut. 
ent. 3. p. huiler vi, i1; middelart med samme 
betydning [h]uilis stenen fra Slesvig dom- 
kirke), hvile, ligge begravet. 

hyggja (hugdi) (fort. ent. 3. p. hukpi 1, 
58), i forbindelsen &. e-m wel, synes godt om 
en, holde af en (se IV, s. 212). 

håggwa, hoggwa, hågga, hogga, fort. hid, 
hågg [, iogg] (nut. navnef. hukua 1v, 31, 32, auka 
VE uk VE ave forene sep 
hiau nm, 6, hu 1v, 39, hio vi, 2, auk v, 14, [iwk 
TEE ESS puds au keu Rv s57) hu esser 
I almindelighed i forbindelse med r%nar, sjæld- 
nere med stæin, sten (1V, 32, V, 14, 15, 16) og 
mulig med %a/ll (v, 37). 

hånd, hand huk., ef. handar (ef. hantar 
IV, 7, 8), hånd (som tilnavn; se III, s. 34). 

håugr, høgr hak. (gf. hauk 1, 5, 7, (27,) 
ml, 9, huk 1v, 39, hf. hauki 1, 2), håj (grav- 
høj); sml. biarg. 

hæidr hak., ef. hæidar, hæder (ef. aibar 
i prosaindskriften på Karlevi-stenen efter min 
formodning i sammensætningen (/)æidarminni 
ik. flt., hædersminde)”). 

hæidwerdr to. (hak. ent. gf. haipuiarpban 
mt, 8), hæderværdig. Ordet, der også senere 
forekommer i Gutalag (hatpverpr, hæderlig) og 
i gammel Skånsk (hepuarpær, anset, fornem), 
bruges på Glavendrup-stenen som hæders- 
betegnelse for goden Alle, der kaldes weéa 
hæidwerdr hegn, helligdommenes hæderværdige, 
håjærværdige vogter (se IL, s. 380 f.); sml. dyrr. 

hæilagr to., best. form helgi (hak. ent. 
nf. best. form helgi v, 32, etki a: elki v, 28, 
hil (forkortet) v, 25, hf. hæl (forkortet) vu ab 2), 
hellig. Forekommer kun i et par unge born- 
holmske indskrifter i forbindelsen Xelgi Kristr 
og Krist helgi og mulig på røgelsekarret fra 
Ulbølle i forbindelsen pæn hælgæ rikæ Krist. 

hæimbegi, hémpegi hak. (nf. himpiki 1, 
Gå ene et re rn] dl age, Tanner 
I, 8, gf. himpiga 1, 12), 'hjemfælle'”, brugt om 
de krigere, der hørte til fyrstens eller høvd- 
ingens nærmeste omgivelse, 'hirdmand'”. Om 
ordets dannelse og betydning se I, s. 88 f. 


ho (EEN (See OS] KER SR233 


be 


XII 


IV, 19,'31, 42, V, 26 (bis), VI Aa5, Bb1, stenen fra 
Slesvig domkirke), 1) med hf. fi” (om stedet, 
hvor noget 'er eller' foregår; sml. $é): £ Dgn- 
marku 1, 3, £ biddu UI, 11, 28, & Englandi i Skiu, 
i Skie i England, stenen fra Slesvig domkirke, 
Æskill i Gardi vush1, i Ørasundi u, 46, håu 
lega i hæim håugi .a1, 2 (1v, 42), ? wikingu, på 
vikingetog IV, 19, 31,.2 orrostu at Utlængju, i 
slaget ved Udlænge 1, 17, hann førs i Frégés 
lidt uw, 18. . 2) med gf. til?! (om en bevægelse 
til stedet): . Kristr hialpi siålu i livs åuk 
paradis, til lys og paradis v, 26 bis (sml. TI, 
s. 278). 

ilændr to. (hak. flt. ef. ilatra Im, 13), som 


har ophold i, er bosat i landet (IL, s. 426). | 


kirkja huk., ef. kirkju (kirku) (nf. kirk- 
arr seek ko ve ae kork UT Rae) 
kirke. 
kollk hak. (gf. kul 1, 56), kuld (sml. E. 
Lidén i Indogerm. Forsch. XIX, s. 335 ff.): gefa 
em koll ok frælsi, give en kuld og frælse, 
skænke en hans frihed ved at optage ham i 
sin slægt (se II, s. 262 f.). 
koma (kvam) (fort. ent.3.p. kua[m]? 11, 13), 
komme; med stedet, hvortil man kommer, i 
gf.: kwam øyland, han kom til ølandet. 
kona huk. (nf. kuna 1, 5, m, 8, kuna nx, 


585, gf. kunu I, 1, m, %), 1) kone, kvinde Im, 24. | 
2)'kone”, hustru (også om de fornemste kvinder, | 


kongens 'gemalinde'). 


ORDSAMLING 


konungr hak. (nf. kunukRr 1, 1, 2, 12, gf. | 


kunuk 1, 4; flt. nf. kunukaRr 1, 14), konge. 

kristinn to. (hak. fit. ef. kristna 1, 2), 
kristen. 

kumbl, kuml ik. ent. og flt. (ent. gf. kumbl 
v, 29, ef. kubls m, 7; filt. gf. kumbl 1, 3, 1, 3, 
TE EDI Sr ya eg EL Ng eE 
kuml no, 27, IV, 6, 26, 42, V, 13), mindesmærke 
efter en død (sml. grivtkumbl). På alle de 
anførte steder med undtagelse af to bruges 
ordet i. flt. Ental forekommer meget sjælden 


i samme betydning som flt.: pæir ræistu kumbl | 


betsi i den unge bornholmske indskrift v, 29. 
I den ældste tid synes ental særlig at være 
brugt om en enkelt del af mindesmærket, 


nemlig gravhåjen, således som det fremgår 


af indskriften på Nårre Nærå-stenen: por- 
mundk miut kumbls,.T. nyd (a: hvil i fred i) 
håjen! Derimod bruges flertal, når der menes 
hele mindesmærket eller i hvert fald flere af 
de væsenlige dele, hvoraf det bestod, først 
og fremmest dog. vistnok håjen. På Glaven- 


drup-stenen, hvor stæin 'runestenen” nævnes 


| ved siden af kumbl, sigtes der med det sidste 


til håjen og den dermed forbundne mægtige 
skibsformede stenkreds; Glavendrup-stenens 
kumbl svarer nemlig til Tryggevælde-stenens 
håug og skærd, der ligeledes stilles ved siden 
af stæin (sml. II, s. 381 og s. 392 f.). På Vir- 
ring-stenen, hvor 'håj” og 'sten” nævnes hver 
for sig, sammenfattes hele mindesmærket 
under navnet kuml. I Islandsk bruges entals- 
formen kuml ligesom på Nårre Nærå-stenen 
i samme betydning som haugr om gravhåjen: 
bau liggja bædi i kumli i Laxårdal Laxdæla 
saga c. 38 (sml. håu lega bædi 1 pæim håugt 
Gunderup-stenen I), porkell vill nå låta bera 
aptr sverdit i kumlit, har sem hat var tekit til 
handa honum ..... Saxit var ok upp tekit or 
kumli Nafars Reykdæla saga c. 19, par fell 
Skeggbjern ok åtta menn adrir; par er haugr 
Skeggbjarnar å fitinni, en adrir voru jardadir i 
Landraugsholti har hjå fitinni, ok sér par enn 
gerla kumlin ('gravstederne') Biskupa sågur 
I, s.15. — I reglen forbindes kumbl, kuml 
med gørwa, sjælden med ræisa (résa) og sætja 
(se disse ord og sml. II, s. 289). 

kveda (kvad) (middelart nut. ent. 3. p. 
kuask 9: kwezk 1, 10), sige. Middelart kved- 
ask, sige om sig selv: sténn kwezk hérst standa 
længi werda, stenen siger, at den vil komme 
til at stå længe her. 

kåupa (køyptaY), køpa (pt) (fort. ent. 3. p. 
køptæ viiab4), købe. 

kænna. (nd, nd) (fort. tf. huk. ent. nf. kænt 
VI Ba3), kende; kÅænna e-m e-t, tilkende en 
noget som ejendom ved at knytte hans navn 
dertil, opkalde noget efter en, indvie noget 
til en: kirkja er Kriste kænnd, kirken er op- 
kaldt efter og indviet til Kristus (har navnet 
"Kristkirken'); sml. IV, s. 163 f. 

kærr to. (huk. ent. ef. kær, forkortet for 
kæræ vuab2), kær. 


I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD 


låge, lågr to. (hak. ent. gf. i bestemt form 
uden ko. lakhæ vi, 10), lav (modsat håj, lang), 
lille af vækst (brugt som tilnavn); sml. /angr. 

landhirdir, landirdi hak. (nf. lat: hirbir 
m, 22, lantirpi 1, 47), 'godsforvalter”, bestyrer 
af en stor landejendom (sml. bryti). 

landmannr, landmannr, landmandr hak. 
(flt. gf. lanmitr 9: /an(d)mændr iv, 37, ef. lant : 
mana nm, 3), landmand”, jorddrot (brugt om 
de store godsejere; sml. håmgqnnr). 

langer to. (hak. ent. gf. i bestemt form 
uden ko. laga I, 16), lang (brugt som tilnavn). | 
Ordet kan dog på det anførte sted også læses 
låga, av, lille”; se I, s. 146 og 148 f. 

Låta, fort. let, læt (fort. ent."3. p. lit x, | 
58b, IV, 81, 32, 48, V, 2, 15, 16, 22, 26, 28, stenen fra 
Slesvig domkirke, let (MT) I, 5, let m, 2%, 1v, | 
44, V, 9, 10, (32,) vi Ba1, bkondon-stenen, lat (fejl | 
forlene) ves SEES Sp user 
letu v, 1, 25), lade; forekommer kun i forb. | 
med navneformen, lade noget udføre: læt 
gørwa kumbl 1,5, 1v, 3 till, lét kirkju gærwa 
VIIBal, lét résa stén I, 58b, IV, 43. 


EG TRÆET 
26, 28, 32, let hoggwa rånar og stén 
V, 14, 15, 16, læét læggja stén London- | 


2,9 
23397 


stenen. 
lega (liga), ældre form for det senere 
sædvanlige /iggja (lå) (nut. ent. 3. p. likr vi, 
By RER ig Eleg ep ES for ILSE ST øn 
likia 1v, 42), ligge”, kun i betydning ligge be- 
gravet, hvile (sml. 4wila). Det er tvivlsomt, om 
lika 1,2 skal læses /ega eller /iga (se II, s.21). 
Det første er dog sandsynligst i en så gammel | 
indskrift som på Gunderup-stenen I. Da de 
nordiske sprog i ældre tid har bevaret mange 
minder om et til got. /zgan svarende lega 
(Ziga), må det henstilles som usikkert, om | 
, formerne likr, ligær, ligir (se IV, s. 29) skal | 
| 


udtales /iggr (liggær) eller ligr (lighær). 

lid ik. (hf. lapi m, 18), flok, skare, følge, | 
der ledsager høvdingen, krigerskare. Om 
skrivemåden a for i se III, s. 462. 

lidi hak. (nf. lipi prosaindskriften på | 
Karlevi-stenen), en person, der hører til (så, 
krigerskaren, følget, der ledsager høvdingen, | 
følgesvend, krigskammerat (nærmest svarende | 
til andre indskrifters 4émpeg?). | 


DERE SK ESGSERSESERESSE FREE ESS SED SES 


XII 


befa (få) (ut navnet if mer en)tent: 
3. p. lifir m, 24), leve”, være tilbage (som 
minde om den døde), vare, brugt om rune- 
stenen og dens indskrift (se II, s. 108 f.). 

liggja (lå) se lega. 

lippi to. i bestemt form eller no. hak. 
(gf. liba 1v, 24), tilnavn med usikker betyd- 
ning (se III, s. 84). At Lippi, som Hellquist 
mener (Nord. Tidsskrift f. Filol. 3. R. XI, s. 51), 
er et kælenavn, der er bevaret i det upp- 
landske gårdsnavn Lippinge, anser jeg for håjst 
tvivlsomt. 

Bos ikSE (el us rese S ES MS) EL Ss 
i forbindelsen /zås duk paradis om himmeriges 
lys (se III, s. 278). 

læggja (lagdr) (nut. navnef. lekia London- 
stenen), lægge: Fønna læét læggja stén. 

læika, léka ik. (gf. lika mn, 12), egenlig 
legetåj', deraf legekammerat”, særlig 'lege- 
søster”; brugt af en ung mand som et inder- 
ligt udtryk for hans &mme følelser over for 
en tidlig bortkaldt elsket kvinde (hans fæste- 
mø?), til hvis minde han rejste runestenen; 
se II, s. 102 ff. 

længti bio. (lakir, 10, liki 1, 12 (, 21)), længe. 


magr, magr to. (hak. ent. ef. i bestemt 
form makra? v, 36), mager (som tilnavny%y): 

måger hak. (gf. mak 1%, 2, 60, IV, 28), 'måg”, 
mandlig slægtning på grund af giftermål: 1, 2 
betyder det ifølge sammenhængen 'stefader”, 
på de andre steder er betydningen uvis (sml. 
nedenfor under pegn slutn.). 

mannr, mannr, mandr hak., flt. mænnr, 
mænn, mændr (unf. manr nm, 36, gf. man I, 16, 
m, 9; flt. nf. mæn voac4?, hf. manom vnBa3, 
ef. mana m, 415), 1) mandsperson, 'mand” i 
alm.: står så mgnnr, es høst kumbl upp briute 
II, 36, wer sinn, glamulan mann, sin ægtefælle, 
den veltalende mand 11, 9, sår då manna mest 
umidingr, mest en hædersmand blandt mænd 
II, 41b; i fit. (uden hensyn til kon) menneskene: 
mannom til misgundar, til miskundhed (nåde) 
for menneskene. 2) person i en høvdings 
følge (- (di), mand”, hirdmand: mann sinn, 
sin 'mand” 


I, 16. (Sml. båmgnunr, løndmgynur, 


| styrimgnnr). 


XIV 


matr hak., ef. matar (ef. matar Iv, 4), 
mad”, spise, føde (sml. mi/dr). 

med (mæd) fho. (mip 1%, 415, 1v, 32, map 
I, 46, meb v, 28), med, sammen med, med hf. 
og gf.: sår åtti skip med Årngq U, 41b, IV, 32, es 
dådr ward mæd pori um, 46, druknadi hann med 
alla skipara, han druknede med alle skibs- 
folk, hele skibets besætning v, 28. Hvis der 
på det sidste sted læses a//a skipara, har vi 
her et sikkert eksempel på med forbundet med 
gf. i betydningen 'sammen med”; læser vi 
derimod 4//a skipara, kan vi her ligesom på 
de øvrige foran nævnte steder have både gf. 
og hf. 

med (mæd) bindeo. (map 1,9, mebp m, 4 
i vers), medens, så længe som — medan (mædan), 
der ikke forekommer i vore runeindskrifter, 
da man næppe 1, 9 må forbinde det efter 
map følgende og ved to punkter derfra ad- 
skilte"anmed map (se I, S:97). 

mildr to. (hak. ent. nf. i højeste grad 
miltastr 1v, 4), mild, gavmild; med ef. mildastr 
matar, den gavmildeste, mest rundhåndede 
med mad (føde) >: den gæstfrieste mand (se 
III, s. 20). 


minni ik. flt. (nf. mini nm, 4, gf. efter 


min formodning i prosaindskriften på Karle- | 


vi-stenen i sammensætningen aipbarmini), | 


minde”, mindesmærke (sml. birta). 
minnungsamr to. (hak. ent. nf. minuk- 
sam(R?) Im, 13), som lever i mindet, erin- 
dringen, som vil blive mindet (se II, s. 428). 
miok bio. (miuk x, 12, 42, 45), meget, 
m. længi, meget længe u, 12, m. godr 1, 42, 45 
— harda g., men meget sjældnere end det. 


miskunn huk. (ef. misguntar vnBa3; om | 


skrivemåden med g for k og med nt 9: nd 
for n 9: mx se IV, s. 164), miskundhed, nåde. 

minkr to. (hak. ent. gf. i bestemt form 
uden ko. miuk(a) 1%, 33), myg” (brugt som til- 
navn med ubestemt betydning: smidig” eller 
mild, blid”), Fastulfr miaki (se I, s. 169). 

modir huk., gf. mådur (nf. mupir v, 6, 
Er pre ser amnn porre 85 rr s2 on bu 
nm, 11, mup v, 19, mop[uffr 1, 68, mopr v, 2), 
moder. (Sml. stixpmødrr). 

munu, nut. mun, flt. munu (nut. ent. 3. p. 


ORDSAMLING 


mun U, 49, Mm, 28, 24, filt. 3. p. munu %, 12, 42), 
«monne, ville, skulle i forbindelse med navne- 
form for at betegne hvad der (sikkert) vil 
indtræffe: pér stafar munu længi lifa 1, 12, 42, 
Med udeladelse af navneform 
wera: & mun sann witring SUSt IL, 23, SÅR Mun 
ågodt, det vil være (bringe) rigt udbytte u, 49. 

måger hak., ef. magar, hf. mægi (hf. maki 
I, 9), sån. Ordet forekommer kun en enkelt 
gang i et vers — sunr i alm. prosa; se II, 
STAM O SÆLER SKO GES 

mæir, mest (mæst?) bio., håjere og håj- 
este grad til miok (mest 1, 415), mere, mest: 


II, 24. wesa, 


sår då manna mest %nidingr, han døde af mænd 
mest (i håjeste grad) som hædersmand. For 
biordet kunde her også stå tillægsordet mestr, 
den stårste hædersmand'. 

mærkja (kh, senere kt) (fort. tillægsf. ik. 
filt. nf. markt ell. mirkt nm, 42), mærke, sætte 
mærke på; om runerne, der indristes til mærke 
på stenen: minni mærkt, det med runer for- 
synede mindesmærke (se II, s. 197). 
mæster hak. (nf. mæstær vi, 4, VI Ab1, 
mester viBa4 i en latinsk indskrift), 
mester, tidlig optaget fremmedord (olds. méster, 
mnt. méster og meister), der efterhånden for- 
trænger det gamle smidr (sml. Døbefonten i 
Åkirkeby kirke, s. 59 f.). 

mødrgin ik. flt. (nf. mupbrkin u, 3), moder 
og sånner (II, s. 27). 


DE 
2, 3, 


nådin, nådir huk. flt. (gf. napir v, 32 efter 
formodning, napi vi, 10), nåde (om den nåde, 
der vises menneskene af gud og jomfru Marie). 
Formen nådt vi, 10 er vel på overgang til at 
opfattes som entalsform — vort 'nåde'. 

nåungr hak. (gf. kuban:auk 2: kuban 
nauk? 1, 55), 'fnærfrænde', 


nær slægtning — 
oldisl. nåungr, nøngr: sinn brødur, gådan nåung, 
sin broder, den gode nærfrænde 9: sin kær- 
lige broder. Ordet svarer altså nærmest til 
vore gamle loves nanithi (sk. l. VI, 6 og oftere 
i AM.41 4to) og nafrændæ (Er. sæll. 1. II, 36). 

nidr, nidr hak. [nf. nitkr mom, 1], ætling. 

niuta (nåut) (nut. bydem. ent. 2. p. niaut 
II, 7), nyde (godt af noget), med ef.: n. kumbls 
a: hvile i fred i gravhøjen. 


Fr ” " z ERE Es 


mr EÆÅÆFEgEEEEEEEEEE ENE 


I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD XV 


norr bio., af norår (nur ur, 18? 1v, 31), 
nord på. 

norrønn to. (hak. ent. ef. i bestemt form 
nuruna I, 47), norsk (vistnok som tilnavn). 

nu bio. (nu I, 7, 12, um, 9), 1) nu, på denne 
tid (1, 12), nu til dags (1m, 9). 2) I fortællende 
stil for at indlede en sætning 'nu, så': nx 


skal standa sténn å biargi 1, 7. 

næf ik. (ef. nafs m, 12), næse, 'næb' 
(brugt som tilnavn; se II, s. 414). Som selv- 
stændigt navn forekommer Næfn, ef. Næfs på 
de to upplandske stene Liljegren no. 564—65 
— Dybeck fol. II, no. 235 og 234, Upplands 
Fornminnesfåren. Tidskr. I, 5, s. 25 (ef. nif, 
ef. nifs) og på den ålandske sten Liljegren 
no. 1311 — Olands runinskrifter ved S. Såder- | 
berg, s. 66 ff. (nf. nifr). Hos Saxo er ,Nef | 
et Onef: (0: Nef og Ønef, Øynef) søkongenavne 
(P. E. Millers udg. s. 373). Det sidste navn 
har han også i den latinske form Ønevus 
(smst. s. 239 og 240). I Islandsk møder vi 
ligeledes Eynefr (Eynefir) som et søkongenavn 
(Snorra Edda II, s. 468; sml. Hålfs saga ed. 
Bugge c. 15 Eynefs synir »: søkonger, vikinger). | 

næfna (nd) (nut. forest. m. ent. 3. p. nafni | 
I, 10), nævne, bringe navnet til efterverdenen. 

næstr to. i højeste grad (hak. flt.nf. nistir | 
I, 6), nærmest, med hf. e-m n., nærmest ved en. | 


6dr to. (hak. ent. nf. ubr 1v, 17), rasende, 
voldsom, hæftig; (i god betydning, sml. ærforr) | 
djærv, uforfærdet (se III, s. 56): skrpari 6dr, 
en djærv, uforfærdet sømand. 

of udfyldende småord (uf 1, 42), brugt i 
et vers, hvor det ligesom ofte i oldsproget | 
er forbundet med et udsagnsord uden særlig 
betydning, nærmest af rythmisk grund: påv | 
munu minni mærkt é of birta, det minde vil 
med sine runer altid stråle. 

orrosta huk. (hf. urostu 1, 17), kamp, slag. 


paradis huk. (gf. baratis v, 2, bratis 
smst.), paradis. Sml. /x4s. 


rådspakek to. (hak. ent. ef. i bestemt form 


rap : sbaka 1, 16), 'rådspag”, rådsnild, klog 
(som tilnavn; sml. frådr, horskn, %hæimske). 


retr hak.(?) se rættr. 

reétta, rætta (tt) (nut. navnef. rita mu, 8, 
9, rata IV, 22), rette”, bringe i orden, sone 
sin brøde ved at udrede den bod eller lide 
den straf, som loven har fastsat for den be- 
gåede forbrydelse. På samme måde bruges 
i ældre Dansk rættæ, rætæ, 'gåre rede og rigt- 
ighed'”, om at opfylde de forpligtelser, der 
påhviler en på grund af en begået forbryd- 
else, særlig udrede de lovbestemte bøder (se 
f. eks. jyske lov II, 47, 61, 68, 77 og sml. i 
det hele Ils8175 6) 

rikr to. (hak. ent. hf. i best. form rik 
ved forkortet skrivemåde vnab2), mægtig. 

rista (ræist, rest), senere rista (ristw) (fort. 
ent38pr als ge Soon ke NER TS br AS NEVER 
18, VIBa7 (se IV, s. 174 ff.), risti m, 2%, ristæ 
VI, 14, VIIBa8, flt. 3. p. ristu (kun r bevaret) 
stenen fra Slesvig domkirke), riste, i reglen 
med rinar tilfojet; vaBa7 og 8 underforstås 
dette ord; v, 13 forekommer forbindelsen reést 
ret, ristede indskriften, og vi, 14 Helge ristæ mek 
om stenen, der indføres. talende. 

rø huk. (nf. ru u, 50), ro, hvile (om den 
ro, den døde finder i graven): harda gåd rå 
bin, såre god være din ro! (gid du må hvile 
Uro!) 

rånakr huk. fit. (nf. runaRr (u, 21), gf. runaRr 
II, 6, 22, 45, III, 8 (bis), 16, 24, IV, 31, 39, V, 6, stenen 
fra Slesvig domkirke (kun -ar bevaret), un[a]r 
Er [boer] LENE Sr IE rense 450) 
runer (altid brugt om skrifttegnene). 

våudlitr, rådlyt to. (hak. ent. nf. rolut 
vuAb9), med rød lød, ansigtsfarve (brugt som 
tilnavn i samme betydning som det alminde- 
lige rød; se IV, s. 135 f.). 

råudr, rød to. (hak. ent. nf. røb viurab 2, 
rypbp vuabi; røth i den latinske indskrift 
med latinske bogstaver vi aa 6), rød (brugt som 
tilnavn; sml. Toke, dictus agnomine Rufus, 
Lunde domkapitels gavebøger s. 137). 

råudumskrialdi no. hak. eller to. i be- 
stemt form (ef. raupbum : skialta m, 10), Tød- 
skjoldet”, med rødt skjold (brugt som tilnavn); 


| se II, s. 400. Til de eksempler på tilsvarende 


dannelser, som jeg der har anført fra old- 
sproget, fojerjeg endvidere /pnyumspadt (-spådt?), 


i 
| 
| 


XVI ORDSAMLING 


der bruges som tilnavn til jarl Rodbert i Nor- 
mandi (Heimskringla I, s. 132) og vel har 
samme betydning som tilnavnet /angaspjdt, 
der bæres af Vilbjålmr Genguhrålfsson (smst. 
II, s. 27): Hvor naturligt det må være faldet 
at danne den art sammensætninger synes 
klart at fremgå deraf, at Harald hårdråde om 
skjalden Arnor bruger udtrykket /pngumordt 


(med det bestemte ko. /pngumordinn, altså | 


sikkert som no., Morkinskinna s. 32; sml. /ang- 
tala som tilnavn til præsten Hråaldr i Heims- 
kringla III, s. 436 og 448). Om disse sam- 
mensatte ord, i hvilke det første led ender 


på -um, henviser jeg desuden til Bugges be- | 


mærkninger i udgaven af Hervarar saga s. 355. 

ræisa, ræésa (ræispi, réspi,, senere ræisti, 
résti) (nut. navnef. raisa 1v, 43, V, 2, 26, stenen 
fra Slesvig domkirke, reisa v,9, risa 1, : 
IV, 44, V; 22, TESA II, 24, V, 25, 28, 32; fort. ent. 
3. p: raispi 1, 2, 10, raispi Im, 9, raspi 11, 15, 
Taisi I, 55, rispi I, 11, 16, I, 12, 24, 25, 26, 


b, 


27, 36, 


39, 42, 44, 45, 48, 49, 50, 58, 59, 60, TIT, 20, IV, 17, 18, 20, 
21, 23, 25, 28, 29 og till., 30, 38, 34, 35, 37, Hobro- 


i 20, Bø PD Bøg PENSEL al mg [fre aL] 6; 
RE DRE IS RESEN RØRES SS RD ER 
fit. 3. p. raispu n, 3, m, 12, 18, Iv, 3, rispu 1, 14, 
Are DeEnv ES 400 E 7 AO NET ars TU VER 29, 
Fer bv ASE LIS TUT (EG) OD SE ES HU EVS 31); 
rejse, oprejse. Næsten overalt forbundet med 
ef. stæin, stén (undertiden flt. sténa). Dette er 
tilfældet på 75 af de foran anførte steder 


Undtagelsesvis forbindes det også med kumbl, 
kuml u, 8, v, 29 og IV, 26. Sml. stæinn og sætja. 

ræitr, rétr hak. (næppe ræit, ret ik.) (gf. 
ret v, 13), 'indridsning”, (rune)indskrift (se 
HI, s: 299). 


så, sår, huk. st, ik. pat påpeg.stedo. (hak. 
ent. nf. sa I, 2, I, 36, (49,) II, 8, 9, SAR I, 6, 7, 9, 10, 
I, 41b (bis), 49, IV, 6, 17, gf. bah ved fejl for 


. ! 
ban nv, 36, pan I, 17, 1, 47, IV, 8 till., pæn vaavb2, 


hf. pai(m) m, 9, paim rn, 2, pæn vnab2, ef. bis 


beir v, 1, %, bar Iv, 10, stenen fra Slesvig 


stenen, rispi 1, 33, ristpi 1, 7, rspi n, 63, risp | 


(v, 12 er som usikkert ikke talt med); med | 
underforståelse af stén står det v, 11 og 22. | 


domkirke, pir 1,6, 1, 12, 41b, IV, 19, V, 18, ber 
1v, 42, hf. bem 1, 18, ef. paira v, 11, bara 1, 
57, bera 1v, bera. v, 32; huk. ent. nf. su 
mt, 24, pæn vuBes?; ik. flt. nf. bau. 1, 2; 3, 42, 
er au) dense somto korn (i 
bægge tilfælde med og uden eftertryk); sjælden 
som bestemt ko. ved tillægsord. 

A) Som tillægsord bruges så i forbind- 
else med et navneord, der. er nærmere be- 
tegnet i det foregående eller følgende, i sidste 
tilfælde ofte ved en sætning med det henvis- 
énde es: a) henvisende til det foregående: 
hén drængar wåru wida Unésin i wikingu 1V, 19, 
Krist hialpi siålu péra brødra bæggja, de tvende 
(bægge disse) brødres sjæl v, 32, Swæinn dåuk 
Tola åuk Wifriør håu systkin letu hogga rinar 
v, 4; om forbindelsen. Brini. duk pæir. brødr i 
betydning ,B. og hans broder" se nedenfor 
under B slutn.; (med talord) 76fi duk Fundinn 
åuk Gnypli pæir hrin gærdu håug u, 5, hån lega 
bæédi i pæim håugi u,2. b) henvisende. til det 
følgende: påu mådrgin pyrwi åuk Odinkårr åuk 
Godmundr priu ræispu hkumbl u,3; så mgnnr, 
GR oss Ba, SO JESSEN NAS ore me dr 

Oftere får så i forbindelse med et navneord 
en stærkere påpegende betydning, så at det 
fuldstændig svarer til såsi 'denne': påu lega 
bædi i pæim håugi, de ligger bægge i denne 
håj 1, 2, hér stafar munu miok længi lifa, disse 
(rune)stave vil leve meget længe nm, 12, påu munu 
minni é of birta, dette minde vil altid lyse 1, 42, 
Råtr påu gærdi wé, gjorde detie viede mindes- 
mærke m, 11. Kun på et enkelt sted følger så 
i denne betydning efter navneordet, nemlig 
mm, 24: é mun standa witring su, eR...., evig 
vil stå dette vidnesbyrd, som ; men s% 
er her fejl for ståsi, der i modsætning til så 
netop regelmæssig står efter navneordet (sml. 
Indledning s. CXX f.). 

B) Som navneord bruges så meget al- 
mindelig i samme betydning som 3dje per- 
sons personlige stedord (han, hun), som det 
udfylder i intetkån og flertal (den, det, de). 
I denne betydning forekommer sår ofte i hak. 


| ent. nf. for det ældre så (se I, s. 85 og s. 106). 
rr dg TOR, LS ae | DE UD SEE BR TA NE ER (CD) 


Det betegnes i øvrigt nærmere ved det fore- 
gående eller følgende, i sidste tilfælde ofte i 


1. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD 


en sætning med det henvisende es: a) hen- 
visende til det foregående: sår was hémpegi 
Tøka, han var Tokes hjemfælle 1, 7, Iv, 6, 17, 
sår flå égi at Uppsalum, han flygtede ikke 
ved Upsala 1, 6, 9, II, 41b (bis), sår (a: sténn) 
Wal-Toka næfni, den skal nævne V. 1, 10 (i 
vers); sml. sår mun ågødt (neml. wesa), det 
vil blive (vil sikkert give) rigt udbytte 1, 49, idet 
stedordet her retter sig efter det følgende 
navneord, medens vi efter nuværende sprog- | 
brug ventede ik. hat; pér Toka gingu næstir, | 
de gik nærmest ved T. 1, 6 (i vers), pér liggja 
i Lundinum iv, 42 (sml. eksemplet under A 
håu lega bæédi i pæim håugi), fåir werda nu | 
føddir pæim bætri, få fødes nu bedre end han | 
m, 9, hess sålu hialpi bæzti gud, hans sjæl | 
hjælpe den gode gud iv, 10, gud hialpi siål 
béra 1V, 42, v, 11, hæéra sålu un, 57. b) henvis- | 
ende til det følgende: at rétta så werdt, es... 
II, 8, 9, sæll sås (= så es) art 1, 49 (i vers | 
efter formodning), Krist hiappi pém, ær kirku | 
gerdo, hjælpe dem, som byggede kirken I, 18, | 
(med udeladelse af det følgende henvisende 


stedord) gud signe pæn mik gørdæ Vu nx b 2. 
Ikke sjælden står så overflødigt i forbindelse 
med følgende es, hvor dette alene vilde være 
tilstrækkeligt; det påpegende stedo. retter sig 
da i kån, tal og forholdsform efter det navneord, | 
hvortil det viser tilbage: dræng gédan, hann 
es drepinn ward, den brave svend, (ham) der 
blev dræbt 1, 17, 1v, 3 till., sånn frænda, phpanns 
was land(h)irdr, sin frænde, (ham) som var 
godsforvalter um, 47. 

Flertal pæir står ofte overflødigt, idet det, | 
hvor to eller flere personer opregnes, sættes 
efter det sidste navn for at sammenfatte alle 


de nævnte personer: Åsbiorn duk Tomi pæir 
såttu stæin, A. og T. (de) satte stem(en) 1vV, 7, 
10, V, 13, 24; sml. stenen fra Slesvig domkirke. 
Ved en ordstilling, der også kendes fra old- 
sproget, kan det pæir, der sammenfatter alle 
de nævnte personer, stilles foran det sidste 
navn: Tøsti åuk Hofi åuk pér Frébiorn (for 
det almindelige Frébiorn pér) réspu stén 1, | 
4a1b. På en ellipse, hvorpå der ligeledes af 
og til findes eksempler i oldsproget, beror | 
udtrykket Bruni åuk pæir brødr létu ræisa stæin | 


- e:.å  €-< == 


| båu systkin, påu mødrgin under A). 
| forbindelsen Å. åuk T. pæin (pæir brødr, påu 


XVII 


i betydning ,B. og hans broder” v, 1, idet 
broderens navn er udeladt (det fuldstændige 
udtryk vilde være f. eks. Bruni åuk Tøfi pæir 
brødr ...).. Samme forbindelse har vi vist i 
Azurr åuk pæir i den bevarede begyndelse 
af indskriften v, 3. En sjælden ordstilling er 
[Bofi åuk pårJir brødr pæir ræistu v, 29, som 
vel skal forbindes således ,brødrene B. og 
T. (de) rejste", ikke ,B. og T. de brødre 
rejste”, da stedordet i det sidste tilfælde ellers 
altid står foran navneordet (sml. pæir brødr, 
Medens 


systkin 0.S.V.) var meget almindelig på rune- 
stenene, finder vi meget sjælden den ordstil- 
ling, der forekommer så ofte i oldsproget, 
hvor det per 0. s.v., der omfatter samtlige 
personer, stilles foran. Vore runeindskrifter 
frembyder kun et enkelt eksempel herpå, 
nemlig det under A anførte påu mådrgin pyrwi 
åuk Ødinkårr åuk Godmundr briu ræispu kumbl 
på den gamle Skivum-sten for det alminde- 
lige p. åuk 0. åuk G. håu møådrgin pri, der 
blev regel i de senere indskrifter; det til 
mødrgin hørende talord står dog også på 
Skivum-stenen efter det sidste navn, ikke 
efter håu mødrgin i begyndelsen af indskriften 
(sml. i det hele Indledning s. LXXII f.). 

G) Som bestemt kendeord bruges så 
undertiden i forbindelse med et følgende til- 
lægsord i samme betydning som det alminde- 
lige hinn: Ketils pess norrøna u, 47, bann dyra 
m, 36 (| denne indskrift bruges både så og 
hinn som bestemt kendeord ved siden af hin- 
anden, hvert i forbindelse med sit tillægsord: 


| bann dyra ok hinn dråttinfasta; sml. II, s. 175). 


Længere ned i tiden bliver pæn det alminde- 
lige ord som bestemt kendeord ved tillægs- 
ord: pæn hælgæ rikæ Krist vuab2, pæn f(agræ) 
Yrsæ?! vuBc5. 

så (sådi) (fort. ent. 3. p. sapi mn, 4; se 
Indledning s. LXIX), så (sml. ærja). 


saklåuss, -løåss to. (hak. ent. gf. sak- 


| lausan v, 33), sagesløs, uskyldig (III, s. 308). 


sål, sæl, siål (siøl, siål) huk. (hf. salu 
I, 57, S forkortelse for salu? 1v, 10, silu on, 58, 
ENE Saren NE GE SE ure SE var En EL 


& 


XVIII 


siul? vnab2, siolu v, 26 (bis), 28, 31, 32, sialu 
v, 22), sjæl. Hf. ent. bruges altid ligesom 
ånd(u) og anda også om flere, idet det er 
blevet stereotypt i den almindelige formel 
gud hialpi sålu (hans og péra). De forskel- 
lige former, hvori ordet optræder, er næppe 
udviklede af en enkelt grundform inden for 
sproget selv, men skyldes uden tvivl de for- 
skellige sprog, hvorfra det efterhånden er op- 
taget. Da Islandsk i gammel tid både har 
formen sål og såla, kan runeindskrifternes 
hf. salu også henføres til den sidste form, 
der i øvrigt ligesom så/ svarer til oldeng. såwol 
(saul). Ligeledes kan hf. silu svare både til 
en nf. sél og sæéla, der nærmest synes at 
stemme med oldht. såa, oldfr. séåle, hvorimod 
siål (siål) snargst må henføres til oldsaks. seola. 
Sml. i øvrigt E. Brate i Uppsalastudier, till- 
egnade S. Bugge, Uppsala 1892, s. 6 ff., O. v. 
Friesen, Till den nordiska språkhistorien i 
Skrifter utg. af K. Humanistiska Vetenskaps- 
Samfundet i Uppsala VII, 2, s. 12f., Arkiv får 
nord. filol. XIX, s. 341 ff., J. Reinius, Om kyrk- 
liga lånord i åldre fornsvenskan i Språk- 
vetenskapliga Sållskapets i Upsala fårhand- 
lingar 1897—1900, s. 50 ff. Anderledes A.Kock 


itArkiv for nord. flok XVI S7 355465 XVII, | 


STAD G ENES ES OOD SE 

sannlåtr to. (hak. filt. nf. sa(n:)latæ? 
va Ac4), sanddru. Der står vist på det an- 
førte sted: hær i skol uera (uæra?) sa(nn)låtæ 
mæn, »her (i guds hus) skal i være sanddru 
(oprigtige) mennesker”. Et to. sannlåtr kendes 
ellers ikke; men det er jo regelmæssig dannet, 
og Dansk har sikkert ligesom Islandsk i ældre 
tid haft tillægsord på -Zlåtr. 

sannr to. (huk. ent. nf. san m, 23), sand; 
sandfærdig, pålidelig (se II, s. 487). 

santa to. (hak. ent. nf.-sata I, 


ON SNARERE NS 
santa II, 24, Vv, 26), sankt (om ærkeenglen 
Mikael): gud (drøttinn) åuk santa Mikråll 
(Migél) 1, 17, v,9, Kristr ok santa Migaél (Mikél) 
m, 24, v, 26. Da den gullandske indskrift på 
døbefonten i Åkirkeby kirke i hak. nf. har 
saNti Gabrél, 
kunde man formode, at latinsk sanctus var 
behandlet som et nordisk tillægsord i bestemt 


men i huk. hf. santa Maria, | 


ORDSAMLING 


| form (— 4elgi, helga), men rigtignok således, 
at den latinske hunkånsform sancta var be- 
varet ubåjet. Imidlertid finder vi også i hak. 
nf. santa Mikål på en gullandsk runesten 
(Såve no. 84) svarende til santa på de her 
anførte danske stene. Både dette santa og 
Akirkeby-fontens saNta i huk. hf. taler afgjort 
imod at sammenstille disse former med båj- 
ningen af tillægsordene i den bestemte form. 
Ligesom sanNta i døbefontens santa Maria lige- 
frem er den latinske nævne- og udråbsform, 
der er bevaret uforandret, udgår hankons- 
formen som nævneform i runeind- 
skrifterne efter min mening fra de latinske 
udråbsformer sancte, sancta. Disse former lød 
jo idelig for menigheden i litaniet o.s.v. og 
gik sikkert fra gudstjænesten over i de per- 
sonlige båonner. Siden møder vi derfor i 
Dansk stadig dette sancte, sante i alle forholds- 
former, idet det tidlig var blevet en ubåjelig 
form (sande Mikkel, Gertrud brugtes endnu i 
| forrige århundredes begyndelse almindelig af 
sællandske bønder). Det samme er tilfældet 
i gammel Svensk (se f. eks. Ett Forn-svenskt 
Legendarium II, s. 872: 7 sancte olafs stad, 
han badh gudh ok sancte olaff ved siden af 
sancta olafs). Selv i et islandsk håndskrift 
fra slutningen af det 15. årh. (Saga Osvalds 
konungs hins helgai Annaler f. nord. Oldkyndig- 
hed og Hist. 1854) bruges sancte ikke blot i 
hak. nf. (sancte Øsvalldr), men også i gf., hf. 
og ef. (sancte Øsvalld, Osvallde, Osvalldz. For 
det sædvanlige sancte Osvalldz står undtag- 
elsesvis Aeilags Osvalldz s. 82%. Jeg er der- 
| for ikke enig med Rydqgvist (Svenska språkets 
| Lagar VI, s. 391), Kock (Arkiv får nord. filol. 
VI, s. 33 not.) og Såderwall (Ordbok II, s. 315), 
når de opfatter svensk sancte som den be- 
stemte form; men det er muligt, at tillægs- 
| ordenes bestemte båjning i Svensk senere 


santa 


kan have virket også på sancte. 

så st (sent bessi), huk. s%st, ik. hatsi på- 
peg. stedo. (hak. ent. nf. sasi %, 8, m, 5, Karle- 
vi-stenen, besi v, 28, gf. hansi 1, 10, 11, 13, 15, 
I, 2, 9, 10, 32, 38, 41 b, 48, 50, 51, 52, 58, 58 b, III, 8, 9 
(ter), Iv, 27, 35, Gunderup-stenen II, pansi 1, 6, 
| 7, 14, II, 12, 24, 26, 39, 45, 46, 47, 55, 60, TII, 8, 10, 12, 


I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD XIX 


183418 HV", 47810 19798 020 til LN bas mi Tv. 29) 
basi 1,8, 9, 17, 20, 42, TI, 15, 17, 1v, 20, 22, 33, pa- 
asi Hobro-stenen, pinsi Im, 16, v, 6, bensi 
1, 16, I, 49, London-stenen, painsi 1v, 17, 18, 
bisi 1, 57, 1v, 2, paisi 1v, 21, 28, bani 1, 33, 
44, IV, 32, 34, pinsa vV, (26,) 33, pensa 1v, 44, V, 
bana v, 9, pina 1, 17, 1Vv, 438, v, 17, pena m, 24, 
VS USE EGER | ET SES] VENS RE Te 


bisi 1v, 24, 30, 36, 37, besi m, 2, iv, 40, 41, ef. | 


bisa v, 13; huk. ent. nf. susi nm, 28, gf. paasi 
Im, 9, pisi It, 23, Iv, 38, besi 1, 18, filt. nf. pasi 
ES ak SES TEE SEE EET OS av EKy 
EST EA SODE noe raE 
| SESED DE SEES Een 


ISLE 


PE DIE SSO re DNA TE] OSTE] 


I, 11, pisi u, 15, 27, 1v, 42. I ik. fit. forekommer 
desuden formen paun , altså på den 
svenske Vedelspang-sten, i samme forbind- 
else og betydning som pausi på den danske 


3 


| bæsi kuml um, 


sjældne. Medens såsi aldrig på de mang- 
foldige steder, hvor det er forbundet med 
stæinn (sténn), står foran dette ord, finder vi 
i gf. ik. ved siden af det sædvanlige kumbl 
håusi o. s. v. ordstillingen pøsi kumbl um, 36 og 
7 og i gf. huk. ved siden af det 
regelmæssige rw%nar påssi o.s.v. håssi runar 
mu, 8. Den afvigende ordstilling på disse 
steder er dog uden tvivl netop valgt med 
forsæt. På det førstnævnte sted udgår ordene 
bøsi kumbl nemlig en del af den trusel, der rettes 
mod den, som forstyrrer dette mindesmærke, 


| og på de to andre steder hører pæsi kuml 


sten (kumbl påun — kumbl påusi);; men hpåun | 


kendes i øvrigt ikke fra danske stene. An- 
gående udtalen af de enkelte former henviser 
jeg til Indledningen kap.5 A,b 3; om gf. ent. 
hak. pasi se også I, s. 90), 'denne' som to., 
sjælden som no. 


AÅ) Som tillægsord står sås o.s.v. så 
godt som uden undtagelse efter det navne- 
ord, hvortil det hører. Dette er overalt til- 
fældet i den forbindelse, hvori det forekommer 
oftest, nemlig med ordet stæinn (sténn). I nf. 
ent. hedder det derfor stærnn såsi 1, 8, II, 5 
og prosaindskriften på Karlevi-stenen, lige- 
ledes sténn pessi v,28. I gf. ent. møder vi 


ikke mindre end 81 gange stæin eller stén | 


efterfulgt af pgnnsi, hannst, hasi, hennsi, pænnsi, 


bessi, pæssi, panni, pennsa, (hanna,) henna, henne. | 
Ligeledes hedder det i gf. filt. sténa påst, pessi 


på de 8 steder, hvor denne forbindelse findes, 
og det samme gælder som regel om de andre 
jævnlig forekommende forbindelser: r%nar 
båssi, hessi, hessa i gf. flt. 10 gange og kumbl 
håust, pøsi, pæst, hessi i gf. flt. 15 gange. Også 


i de øvrige sjældnere forbindelser, hvori ordet | 


optræder, følges denne regel: nf. ent. wrtring 
sUsi ul, 23, gf. ent. håug pannsi m, 9, skærd påst 
Im, 9, br pessi Im, 23, 1v, 38, kirku hest 1, 18, 
kumbl hbetsi v, 20. Undtagelser herfra er meget 


) 


og påssi runar hjemme i den hedenske på- 
kaldelsesformel. På alle tre steder synes det 
påpegende stedord således at være fremhævet 
på særlig måde og af den grund at være stillet 
foran navneordet. Karakteristisk er i så hen- 
seende det sidstanførte sted på Glavendrup- 
stenen. Denne indskrift har nemlig først S6ti 
vræist rymar phåssi med den sædvanlige ord- 
stilling, men derpå med stærkt eftertryk på 
stedordet pøårr wigi påssi rånar. Hvorvidt 
vi på brudstykket af runestenen i Spentrup 
har påsst runar i flt. nf. må henstilles som 
tvivlsomt. For øvrigt finder vi først langt 
ned i tiden på ligstenen fra Gæssingholm 
forbindelsen byni oæuf 2: pænni hvælf, denne 
"hvalv (hvælvede grav), med samme ordstilling 
som i det nuværende sprog. 

B) Uden forbindelse med et navneord, 
altså selv brugt som navneord, forekommer 
såsi kun en enkelt gang på vore runestene 
i forbindelsen gud hialpi (hiappi) anda pessa 
duk guz modir, gud og guds moder hjælpe 
disses (deres) sjæl, på den unge bornholmske 
Grødby-sten, hvor pessa altså bruges på usæd- 
vanlig måde i steden for det i denne for- 
bindelse almindelige péra (péra). 

sem (sæm) bio. (sam m, 9), som. Dette 
ord forekommer kun en enkelt gang i vore 
runeindskrifter, hvor det bruges som for- 
stærkende ved håjeste grad: /wå es d/åudti 
sem werst mægi, den allerværste ulykke. 

stalfrk to. (hak. ent. nf. sialfr m, 22, gf. 
sialfan m, 24), selv, Ingibret sialfr gærdi stafim, 22, 
æft stalfan sik, efter (til minde om) sig selv mm, 24. 


et 


xx 


sida (ad) (nut. forest. m. ent. 3. p. sipi 
I, 36), 'sætte skik (siår) på”, bringe i orden, 


sone sin brøde i overensstemmelse med lov- | 
ens bud (i samme betydning som rétta, rætta; 


se Il, s. 175 f.). 

signa (ad) (nut. forest. m. ent. 3. p., næppe 
bydem. ent. 2. p., sihnn fejl for sihne vnab 2, 
si (forkortet) vmab3s), 'signe”, velsigne: gud 
signe pæn mik gørdæ vuab2 og i samme be- 
tydning gud signe alene med underforståelse 
af objektet vnabs. 

sik tilbagev. stedo., hf. sær (gf. sik %, 2, 
ut, 24, hf. SAR I, 6, (I, 44,) SAR I, 2), sig. 

stnn ejestedo. (hak. ent. gf. sin 1, 2, 3, 4, 
BT SE ak tig ØE TE ER Er re RS PE ERE, 
32, 37, 38, 39, 41b, 42, (44,) 45, 46, 47, 48, 50, 52, (54,) 
55, b8 by 59,60; 61, TID, 4380 (167), 9, 10,12, 18,14, 
15, HET ROTE Das DIS) TET EDR SAR 6 RET ONE TER 
21, 22, 23, 24, 25, 27, 30, 31, 84, 35, 38, 40, (41,) 48, V, 1 
(bis), 2 
22, 24, 25, 26, 28, 29, 31, 32, 33, VI, 2, Gunderup II, 
Hobro, sia (med 1 for +) 1%, 24, 51, IV, 10, 28, 29 
og till., si (forkortet) 1v, 38, ef. sins nm, 16, flt. 
gf. sing on, 10, 17, 49, IV, 37, sina Iv, 19; huk. 
ent. gf. sina I, 2, 5, I, 2, 6, 9, 68, II, 24, V, 2 (bis), 
19, sin (forkortet for sina eller sina) 1, 11; 
ik. ent. ef. sins n, 2), sin. Følger så godt som 
altid umiddelbart efter det navneord, hvortil 
det hører (fadur, brédur, sun sinn, modur, konu 
sina 0. S.V., fadur sins 1, 16, féar såns U, 2, 
skipara sing 0.s.v.). Dette er tilfældet på 
122 af de anførte steder (hermed stemmer 
også æft sialfan sik), hvorimod det kun på 
7 steder står foran navneordet som i det nu- 
værende sprog, nemlig sinn brødur 1, 6 (i vers), 
I, 55, nm, 22, sinn frænda U, 47, sinn félaga 1, 9, 
IV, 25, sånn hémpega 1, 12 (sml. ef. hans, hans 
under %gnn). Tvivlsomt er det, om gf. ent. 
hak. har haft kort eller langt : (Indledning 
kap.4 S$4, 1). 


58, 


16, 


sinnt hak. (gf. sina 1, 13), følgesvend, | 
og sml. Æiska | 


stalbroder (? se II, s. 114 
under egennavne). 
sitja (sat, flt. såtu) (fort. filt. 3. p. satu 


I, 11), sidde, kun i forbindelsen s. um med | 


gf., belejre. 
skarni nm, 8 synes snarest at være et 


(bis), 3, 5, 6, 9, 11 (bis), 12, 14, 15, 19, 20, (21,) | 


ORDSAMLING 


udsagnso., hvis udtale og betydning dog er 
ganske usikker (se II, s. 62 f.). 

skarprk to. (hak. ent. gf. i bestemt form 
skarba 1v, 22), 'skarp” (brugt som tilnavn 
med usikker betydning; se III, s. 78). 

skera (skar) (fort. ent. 3. p. skar vuBb1), 
skære (brugt om stenhuggerens, billedskærerens 
arbejde): Æskill & Gardt skar Samson, udskar 
(udhuggede) Samson; sml. Mariu saga s. 1189: 
Fyrir kirkjudyrunum tti stendr likneskja heil- 
agrar Marie å einum pilara skorin med stein, 
udskåret (udhugget) i sten. 

skip ik. (gf. skib nm, 41b, 1v, 32), skib (med 
usikker betydning orm et vikingeskib eller et 
handelsskib; se bemærkningen under Århus- 
stenen V). 

skipari hak. (nf. skibari 1v, 17, gf. skib- 
ara m, 12, gf. eller hf. skibara v, 28?; flt. gf. 
skibara um, 10, V, 28?), 'skipper”, en af mand- 
skabet på et skib. Om ordets betydning se 
II, s. 285, hvortil jeg fåjer, at føreren af et 
krigsskib 1, 11 kaldes styrimandr. 

skulu, nut. skal, flt. skulu (nut. ent. 3. p. 
skal 1, 7, fit. 2. p. ? skol ,i skal" vaac4, jysk 
form?), skulle med navneform om hvad der 
skal ske ifølge ens egen beslutning eller på 
grund af nødvendighed, pligt, befaling o. s. v. 
(et stærkere udtryk end munu; se I, s. 89). 

skæid huk. (gf. skaip m, 9), 'skibssæt- 
ning”, stenkreds i form af et skib (se I, 
sy 392%£.): 

smidr hak. (nf. smipr 1, 15, nm, 56, 57, smip 


| va A c3), 'smed”, håndværker, kunstner, det 


gamle nordiske ord, der efterhånden fortrænges 
af det fremmede ,mester” (se mæster). 

spår to. (hak. ent. gf. sban 1vV, 2), 'spå- 
kyndig”, forudseende, vis (brugt som tilnavn); 
SER ESSER 

stafr hak., flt. stafar og stafir (fit. nf. 
stafar 1, 12, gf. stafi, næppe staka m, 22; 
ifølge Brate i Månadsblad 1901, s.15f. er 
Dybecks staka, som jeg anfører II, s. 100 
og s. 479, fejllæsning for stafa), 'stav”, rune- 
stav. Om ordets båjning se II, s. 107 f. 

standa,standa (st6d), nut. stændk, stændr 
(nut. navnef. stanta 1, 10, stanta m, 24, stata 
Brent 3spystatRen saven forest. ment 


ERE 


I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD XXI 


3. p. stai v, 28), 1) stå, være rejst (om minde- 
stenen): æft Réulf stændr stæinn såsi, efter R. 
står denne sten, er denne sten rejst m, 
2) stå, blive stående (om mindestenen): nx 
skal standa sténn & biargi, nu skal stenen 
stå (have sin blivende plads) på højen 1, 7; 
3) stå, vare (sml. fa): & mun standa witring 
st, er wann Eskill uw, 24. ! 

stiupmodir huk. (gf. stiubmopur m, %), 
stemoder (om 'stefader' bruges måge 1, 2). 

styrimannr,-mannr,-mandr hak. (nf.sturi 
:matr I, 11), 'styremand”, skibsfører. I vore 
indskrifter forekommer ordet kun en enkelt 
gang om føreren af et krigsskib. 

stæinn, sténn hak. (nf. stain nm, 1 (kun 
st bevaret), 8, 11, 2, 3, 5 og den prosaiske ind- | 
skrift på Karlevi-stenen, stin 1, 7, 10, sten | 
eee ve os barn Er 6 7 En 2791055 623 
MARE NDS) ES (DIS) EON 213 TS Er SNERRE SET ON 
11, 12, 48, V, 14, 16, [II, 1,] Gunderup II, Slesvig 
domkirke, stein vV, 2, 9, 24, 31, 38, Stin I, 6 (bis), 
188 0,010, 11 725 (133) 14501511, 81231615 7 52430 (95) 267 
27, 32, 38, 36, 88, 39, 41b, 42, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 
51, 52, 54, 56, 57, 58, 58b, 59, III, 15, 16, 17, 20, IV, 17, 


18, 20, 21, 22, 28, 25, 27, 28, 29 till., 32, 33, 34, 35, 44, 
V, 5, 6, (17,) 21, London-stenen, Hobro-stenen, 
stia (med + for +) 1v, 29 og vistnok også 1, 
GES Un 60 pr bin E RES KE METEREN Roars 
32; flt. gf. stina 1v, 24, 30, 37, stina IV, | 
19, 36, 40, (41,) sina Im, 21), sten (altid om minde- | 
stenen efter den døde). Nævneformen fore- | 
kommer kun i et par af de ældste indskrifter | 
efter navnet på den døde i ef. (m, 1, m, 2, 3) | 
og i formlerne æft Råulf stændk stæinn såsi 
III, 5, stæinn såst es sattr æftir Sibba prosa- 
indskriften på Karlevi-stenen samt i et par 
vers, der udsiger, at mindestenen skal blive 
stående eller leve” (1, 7, 10, v, 28, II, 24); gan- 
ske usikker er betydningen af udtrykket un, s. 
Derimod optræder gf. i stårste delen af ind- 
skrifterne, efter at den almindelige indskrift- 
formel havde fæstnet sig, styret af sætja og 
især af ræisa (résa), sjælden af håggwa og 
endnu sjældnere af gørwa (m, 13), på TUne- | 
ligstenen i London af /æggja. Desuden bruges 
ælta stæin Im, 8, 9 om at øve vold mod stenen. 
I indskrifterne med den sædvanlige formel | 


synes man fra først af at have foretrukket 
sætja; men senere fortrænges dette ord i 
reglen af ræisa (résa), der bruges på 75 af 
de anførte steder, medens sætja kun står 31 
gange. I de yngste indskrifter møder vi der- 
for kun rent undtagelsesvis dette ord (så- 
ledes på de jyske stene i Flejsborg og Od- 
dum); i de bornholmske indskrifter bruges 
det aldrig i forbindelse med stæin (stén). 

stødr to. (hak. ent. ef. stuban 1, 6), som 
står fast, som skal eller vil blive stående 
(om mindestenen; se I, s. 85 f.). 

sudr bio. (subr mm, 13?), mod syd, syd på. 

sunr (sunr), sun hak., gf. sunu, sun, hf. 
synt, ef. sunanr, filt. nf. synir (sent synz), gf. sunu 
(nf. sunR IV, 4, SUN I, 18, I, 22, 28, (27,) 32, 48, 
50, 59, 68, III, (22?,) 24, IV, 30, 37, 38, VI, 3, VI B a 3, 
SOVE SISU VIE ef FS UN UI AN (ES) 
SUN I, 3, 4, 6, 9, 17, II, 32, 36, 42, 46, 56, 57, 58, 58b, 
61, 62, III, 9, 10, 14, 21, (22?,) IV, 2, 8, V, 10, 18, 32, VI, 10, 
prosaindskriften på Karlevi-stenen, hf. suni 
I, 58b, ef. SUNAR I, 5, I, 57, 1, 3, 14, IV, 37; flt, 
BES UD E EE 5  s  ON Syns oES O 
Iv, 7), sån. Om nævneform swnk, der kun 
forekommer en enkelt gang, medens der ellers 
overalt bruges sun, aldrig sunr, se Indledning 
kap.48923a. I forbindelse med ef. af fad- 
erens (moderens) navn følger 'sån' i reglen 
efter dette: Téka Gorms sun 1, 6, pårgérr Tåka 
sun m, 50, porgisl Gudmundar sun 1, 56 0. s. V., 
Krist Mario sun 1,18. Ligeledes hedder det 
med udeladelse af sånnernes navne A//a synir 
It, 8, Øystæins synir m, 12 (sml. Træbénu syni 
v, 38)... Hermed stemmer også brødur-sunu 
sinn Im, 4. Fuldstændig sammensmæltning af 
ejeformen med det følgende sun viser sig 
undertiden ved bortkastelse af ejeformsmærket : 
Toki porgislsun u, 55, Æbbisun vi, 10, Sazærsun 
VI, 14 (sml. også med urigtig ejeformsendelse 
Åsbiorn Tøkas sun 1, 9). 

Sjældnere står sun foran faderens (mod- 
erens) navn og da i reglen af særlige grunde, 
idet hele forbindelsen kræver denne ordstil- 
ling, således i pårgisl, sun Æsgis Biarnar 
SUNaR, ,S&n af Æsge Bjornsån", hvor sun 
naturligvis står foran navnet for ikke at for- 
bindes umiddelbart med sunar, Iv, 37, 1, 57, 


XXII ORDSAMLING ” 


sun sinn duk Gnapu I, 4, sun sinn åuk Toka 


Haklangs sunar w, 14 (hvor sunar altså lige- 


som i Biarnar sunar stemmer med reglen). 
I Swénn sun Geérmundar vuBa3 skyldes denne 
ordstilling rythmiske grunde. I Toma, sun 


Gunna handar 1v,8 og i det tilsvarende Rør | 


åuk Læikfrød, sunu Gunna handar 1v,7 samt 
i Æilæif, sun Åsgåus råudumskialda m, 10 har 
de til Gunna og Åsgåuz føjede tilnavne na- 
turlig fremkaldt denne ordstilling, og her 
skulde faderens navn desuden særlig frem- 
hæves. Hele forbindelsen synes endelig at 
kræve denne ordstilling i Gunnwalds stæinn, 
sunar Hroalds, pular åg Salhåugum m, 3 (sml. 
ligeledes æftir brådur sinn, sun Østéns, hvor 
broderen ikke nævnes ved navn Ii, 21). 

Også hvor fornavnet ved et eller flere 


systlingr hak. (gf. sustlik n, 385), fasters 
eller morbroders sån, fætter. Om ordets be- 
tydning se IV, s. 212. Til hvad jeg der har 
bemærket, fåjer jeg her endvidere følgende: 
I Codex Esromensis kalder Barabra Brades 
dotter, Anne (Arvid) Bads dotter og Lavris 
Knob ,på sin husfrues vegne” Povl Lax- 
man for ,vor kære søslinght og ,vor kære 
sislingh« (a: ses-, søslingh) i et brevskab fra 
24. Juni 1486 (s. 200; af O. Nielsen i re- 
gistret urigtig forklaret ,søstersån"), og nys- 


| nævnte Anne Bads dotter kalder ham i et 


ord skilles fra faderens (moderens) navn, | 


står sun i reglen sidst: poørkill hwati Tofa 
SUN II, 63, IV, 2, Haralds hins géda Gorms sunar 
1,5 (i vers); Azurr landhirdir Foggis sun 1, 22, 
Åsbiorn sinn félaga Toka sun 1,9; Tøki satti 
stén .... Loddaris sun UW, 32, 48, Iv, 38. Der- 
imod hedder det tilsyneladende uden særlig 


grund Gunnulf, wer sinn, ....: sun Nærbis 11, 9, | 


Sibba hinn fréda, sun Fuldars prosaindskriften 
på Karlevi-stenen, pårbiorn, sun Sibbu 1, 58b og 


sun (nf. eller gf.?) Forkunns 1u, 22. (Sml. Ind- | 


ledning kap. 5 4, c 2). 

swåss to. (hak. ent. hf. suasum I, 585), 
ens egen'; kær. Ordet har her måske snarest 
den oprindelige betydning 'sin egen”, der 
stemmer med got. sves, medens det på Is- 
landsk kun forekommer i betydning kær; 
blid, behagelig”. Oldhåjty. og oldsaks. swås, 
oldeng. swéæs har bægge betydninger. (Sml. 
IV, s. 213). 

swikwa, swikja (swætk, sweék) (fort. ent. 


3. p. suek v, 33), svige, ombringe ved svig. | 


swætinn, swénn hak. (gf. suin 1v, 43), 
svend” (| en fornem mands tjæneste): swén 
Gunnulfs, svend hos G. (sml. drængnr). 

systir, ef. systur (nf. sustir m, 9, gf. 


sytur v, 2), søster. Ligesom det med den | 


regelmæssige ordstilling hedder systur sina 


v, 2, hedder det i forbindelse med ejeform af | 


brevskab fra 14. Oktober 1488 (smst. s. 201) 
»min kære moder søster søn”. Dette sted 
viser altså, at sys/ing i hvert fald senere på 
Dansk også brugtes i betydning ,mosters sån". 

sæll to. (hak. ent. nf. sal u, 49 efter for- 
modning, syll vi, 10), 1) 'sæl', lykkelig u, 49; 
2) (om en død) salig: såé// Niklaos, salig 
Nikolaus (se IV, s. 47). 

sætjæ (satti, flt. sattu og såttu, fort. tf. 
Sattr)E (ork ken sep NES at] ET N6) EEN Se OND ET GET 
EEN 
IV, 2, 4, 11, 12, 22, 36, prosaindskriften på Karlevi- 
stenen, Gunderup II, snti (med + for +) 1v, 8, 
ms 50] SELE 0 (DE 1005 BD JE, -SEKUDUT TNg 
7, 10; fort. tf. hak. ent. nf. satr prosaindskriften 
på Karlevi-stenen), sætte, rejse (= rærsa, résd), 
næsten altid om og i forbindelse med stæin, 
stén, således på 31 af de anførte steder, hvor 
den almindelige formel er Hréulfr satti stæin 
æft ... (Helnæs-stenen), Bagnhildr satti stæin 
Bannsi øft ... (Glavendrup-stenen); sml. stæinn 
såsi es sattr æftir Sibba, denne sten er sat 
(rejst) 2: står (= nut. stændr) efter S. (Karlevi- 
stenens prosaindskrift); m, 5 underforstås 
»Sten” dertil fra det foregående. På to steder 
(iv, 2 og v, 13) forbindes det med kumbl, 
kuml og i prosaindskriften på Karlevi-stenen 
efter min formodning med minnz. (Sml. gørwa, 
ræisa og stærnn). 


til fho. (til vnBa3), til med ef. (om det, 
hvortil noget tjæner): mannom til misgundar, 
til miskundhed (nåde) for menneskene. 

triuggr to. (hak. ent. nf. i håjeste grad 


broderens navn systir Ulfs m,9 (sml. brødre). | triukastr m, 13), tryg”; trofast, pålidelig (sml. 


REE TET 


I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD. XXIII 


navnet Sigtriuggr; se II, s. 427): hann was | ning 'tilfoje overlast, forstyrre” (sml. ælta; se 
ilændra triuggastr Sundrswia, den trofasteste | II, s. 175). 


af de i landet bosatte Sydsveer. uti bio. (uti I, 14, V, 28), ude”, i den al- 
twæir talo. (hak. gf. tua 1, 49), to, bægge | mindelige betydning 'ude på havet”: er ward 
(sml. bådir). | Østr uti dødr, som faldt ude (på havet) øst 


på a: i søslaget øst på 1, 14, druknadt hann 
uhæimskr, tuhémskr to. (hak. ent. gf. | åti med alla skipara, han druknede ude (på 
uhimskan 1, 15), klog, forstandig (modsat | havet) med hele mandskabet v, 28. 
hæimskr, hémskr, enfoldig, uforstandig; se II, | 
s. 118 f.); sml. frédr, horskr, rådspåkr, spår. wå huk. (nf. ua u,9 efter formodning), 
um fho. (um 1, 11), om, omkring med gf.; | hvad der kommer pludselig og uventet og volder 
kun i forbindelsen sitja um by, belejre en by. | sorg og ulykke: wå es dåudi sem werst mægt, 
und, undir fho. og bio. (unde vi, 14), | den allerværste ulykke, den bitreste sorg. 


under. Forekommer kun som bio. i forbind- wåpn ik., flt. wåpn eller wåpn (ent. eller 

elsen Swénn liggær hæ unde, S. ligger (begravet) | fit. gf. uabn 1, 9), våben. 

her under. Med formen unde sml. yfæ for we ik. (bf. uiT 3; fit ef ul met. uia 

yfær (se IV, s. 44). II, 8), indviet sted, helligdom. Bruges i ent. 
ungr to. (hak. ent. nf. ukr 1, 49, [ukr | om den indviede plads, hvorpå gravmindet 

m, 1]), ung, i sin ungdom. | rejstes: fg wé Gnupu, ,på Gnupes vi”, den 


Anidingr hak. (nf. unipikr nm, 415), unid- plads, hvor hustruen havde rejst mindes- 
ding”, hædersmand (modsat 7n/Ødingr; dannet | mærket efter sin ægtefælle Gnupa I, 3 (i den 
som thæimskr, %næiss, se bemærkningen til | svenske indskrift). I filt. betegner det både 
Århus-stenen V). pladsen og det derpå rejste mindesmærke 

unna, fort. unnt (fort. ent. 3, p. uni mn, 2), | (sml. kumbl, der i ent. bruges om gravhøjen, 
unde; uw. e-m €é-s, unde”, overlade en noget, i flt. om hele mindesmærket; se I, s. 60 f.): 
Api unni Toka féar sins æft sik, A. overdrog | håu wé, dette viede mindesmærke m, 11, wéa 
T. sit gods efter sig (se II, s. 21). | hegn, 'viernes”, de indviede mindesmærkers 

Uunærss, Unéss to. (hak. filt. nf. unisir 1v, | mand” bruges som betegnelse for goden, der 
19), som ikke skamfuld holder sig tilbage, | havde indviet mindesmærkerne og havde til- 
men dristig går i spidsen og udmærker sig, | syn med dem (fviernes vogter”) mm, s. 
kæk, uforsagt (modsat næiss, néss, som holder wega (wå) (fort. ent. 3. p. ua 1, 9), kæmpe. 


sig tilbage af skam, skamfuld; Bugge, Helge- | wel, wæl bio. (uil %, 58, uel 1v, 42), vel, 
Digtene, s. 47 not. 3), pér drængar wåru wida | godt. 
Umnesir i wikingu, de helte var vidt omkring werda, wærda (ward) (nut. navnef. uarba 


(havde vidt om været, vist sig) kække, ufor- | 1, 10, filt. 3. p. uarba m, 9, forest. m. ent. 3. p." 
færdede i viking. uarpi 1, 8, 9, uirpi 1v, 22; fort. ent. 3. p. uarp 

uppbriuta (bråut) (nut. forest. m. ent. | 1, 11, 12, 13, 14, 15, 17, 1, 46, mM, 16, 18, IV, 31, 33, 35), 
3. p. ub briuti iv, 22, ub: biruti no, 36), 'op- | 1) kopulativt med et prædikat "vorde", blive, 
bryde”: sidt så mgnnr, es påsi kumbl upp briti | gå over til en vis tilstand, oftest i forbind- 
Im, 36, werdt at rætta hwås upp briuti 1v, 22. | elsen werda dåudr, 'blive død”, som det hedder 
På bægge disse steder kan wppbræta, hvor | langt ned i tiden i betydning miste livet”, 
upp måske skal opfattes som et selvstændigt | falde i kamp, omkomme (se dåudår og sml. 
ord, der ikke endnu er helt sammenvokset | dømja og farask). 1 forbindelse med fortids 
med udsagnsordet (,bryde op"), tages i den | tillægsf. bruges det til at omskrive lidearten: 
oprindelige betydning om gravrøverne, der | fårr werda nu føddin pæim bætri, få fødes nu 
opbryder håjen; men det har dog snarere bedre end han m, 9, es drepinn warå £ orrostu 
den almindeligere, mere omfattende betyd- | at Utlængju, som blev dræbt, faldt (— det al- 


"me SE DS SEE: 


XXIV 


mindelige ward dåudr) i slaget ved U. 1, 17. 
2) med navneform, i almindelighed i forbind- 
else med at : werda at, komme i den stilling | 
at måtte gåre noget, komme til at”, blive | 
nødsaget til, måtte, skulle: så werdr at rétta, 
68 ..., han skal komme til at sone sin brøde, 
som ... III, 9, 8, IV, 22; (uden at) sténn kwezk | 
hérsi standa længt werda, stenen siger, at 
den vil komme til at stå længe her 1, 10 (i | 
vers). Denne betydning af "vorde at' holdt sig | 
langt ned i tiden: jech wordher ath giøræ hwad 
han wil, jeg bliver nødt til at gåre hvad han | 
vil, Ivan Løveridder v. 6349, Flores og Blanze- | 
flor v. 218, jech worder mægh gud i wold ath | 
gwæ, jeg må give mig gud i vold, Ivan v. 
3308 og oftere, thet worder ieg siælff at giældhæ, | 
det kommer jeg til selv at undgælde, Her 
Michael udg. af Molbech s. 166, skal ieg fanghe 
aff synden boed, tha vorder teg at gange paa 
myn foedt tiil helige steder, De tre ældste danske 
Skuespil (,Christiern Hansen's Komedier”) 
udg. af Birket Smith s. 46, at tage mynne 
pennige tw vast ey seen, tw vorder at giøre 


meg noghet igheen, eller ieg skal tyn rett ladhe 
gløres smst. s. 60; sjælden uden at: keysæren 
sattæ oss her igen ath wæriæ thette land, om | 
behoff giordis, wij worde lide oc wndgiallæ hwat 
gud will giøræ meth oss, Karl Magnus Krønike 
(Brandt, Romantisk Digtning IM, s. 161) | 
—vi worde ath lide oc vndgielde i Christiern | 
Pedersens udg. 1534 (Danske Skrifter V, s.110). | 
werpa, wærpa (warp, orpinn) (fort. tf. ik. 

fit. ef. ubi forkortet for urbin 1, 11), opkaste, 
opføre: Hræbna gat orpin gritkumbl høst, H. 
lod dette stenkummel opkaste (se II, s. 94 f.). 
werr, wærr hak. (gf. uar n, 4, mM, 8, 9, 
rer en eve Eee TEE ENS ter oo DENNE | 
II, 18), 1) mand, ægtemand. Ifølge indskrifterne | 
synes ordet werr særlig at være brugt i de | 
højeste samfundskredse, medens båndi var | 
det almindelige ord i gårdmandsklassen (se | 
II, s. 212). 2) mand i almindelighed, i filt. | 
werar, mænd (om en krigerskare): hann Sa 
foringi wera (for wera), han var mændenes | 
(vikingernes) fører m, 18. | 
werstr, wærstr, to. i | 

håjere og højeste grad (huk. ent. nf. uarst | 


werri, wærrt, 


ORDSAMLING 


I, 9), værre, værst: wå sem werst, den aller- 
værste, allerstårste ulykke. 

wesa, wera (Wwærd), nut. es, er (er, ær), filt. 
eru, fort. was, war, flt. wåru (nut. navnef. uera 
eller uæra van ac4?, ent. 3. p. is prosaind- 
skriften på Karlevi-stenen, er vuBa3; fort. 


ent. 37 p. as 17,11, 127 17,13, 477 10,5, 18" (bis), 


Ea LES SE re gr BE 705, ES Ng 


19), være. Forekommer kun kopulativt med 
følgende navneord, tillægsord eller fortids til- 
lægsform: hann was styrimandr 1, 11, II, 5, 18, 
IV, 17, sår was (war) hémpegi Toka 1, 7, 1, 38, 
47, hér wåru wida unésir i wikingu 1v, 19, hann 
was landmgnnag bædtr åuk fyrstr U, 3, Mm, 13, 1V, 
4,6, stæinn såsi es sattr æftir Sibba, er sat 
oa: står, prosaindskriften på Karlevi-stenen, 
kirkja er Kriste kænnd, kirken er indviet til 
(opkaldt efter) Kristus vnBa3, Skarda, es was 
farinn westr 1, 12. 

westr, wæstr bio. (uistr Iv, 33, uestr 
I, 12), mod vest, vest på (1: på Englandstog). 

wida bio. (ui[ba] 1v, 19), vide om, vidt 
omkring. 

wtgja (gå) (nut. forest. m. ent. 3. p. uiki 
I, 27, II, 8, 16), vie, indvi (om Tors indvielse 
af mindesmærket eller dets runer): Pårr wégi 
bæsi kuml mu, 27, pårr wigi (påssi) runar mu, 8, 16. 

wtking huk. (hf. uikiku 1v, 19, 31), "vik- 
ing”, vikingetog, krigstog til søs. 

wikingrk hak. (flt. nf. uikikar m, 18), 
viking”, søkriger (som drager i viking). 

wilja (ld) (nut. ent. 3. p. uil? vnaa5), ville. 

winna (wann) (fort. ent. 3. p. uan I, 2, mm, 
28, 24), 1) gåre, udføre (et arbejde), witring så 
(for s%s7), er wann Eskill, denne forkyndelse, 
som E. gjorde, det vidne, som E. virkede 
a: hvad E. her har forkyndt (ved at lade 
runestenen rejse) um, 24, 23. 2) vinde (ved 
kamp), underlægge sig, Haraldr, es sær wann 
Danmårk alla åuk Norweg, vandt sig (under- 
lagde sig) hele Danmark og Norge I, 2. 

wirkrkr to. (hak. ent. gf. ui[rkan] efter 
formodning 1, 44), 1) som viser kærlig omhu 
for en, omhyggelig, kærlig; 2) som står i håj 
yndest hos en, håjtelsket af en. Bægge disse 
betydninger kan efter sammenhængen passe 
i forbindelsen øftir wer sinn, miok godan 


I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD 


begn, sær wirkan, til minde om sin ægtefælle, | 
den såre brave mand, som havde vist hende 
kærlig omhu, eller som hun havde omfattet 
med den stårste kærlighed, sin håjtelskede | 
ægtefælle. I første tilfælde vilde udtrykket 
stemme nåje med sær hollan drøttin på Hille- | 
stad-stenen I; men da det i denne betyd- 
ning på Islandsk hedder virkr at e-m, medens 
det i den anden betydning ligesom i ind- 
skriften forbindes med hf. alene (virkr e-m), 
må det også her snarest opfattes på denne 
måde, således som jeg har antaget II, s. 209. 
wisa (ad, senere st) (nut. bydem. ent. 2. p. 
WisS VI, 10), Vise: wisa e-m e-t, udvise noget 
mod en, lade noget blive en til del. Denne 
sene, i det nuværende sprog almindelige be- 
tydning har ordet vistnok i forbindelsen wis | 
bédi (gf. for den gamle hf.) &, Mari, nådi, 
vis dem stedse bægge din nåde, Marie! 
witring (witrind) huk. (nf. uitrik m, 23, 
uitrint m, 2%), forkyndelse, tilkendegivelse, | 
gåre en forkyndelse >: forkynde 
noget (gennem runestenen og dens indskrift). 
I Sandby-stenens witring har vi naturligvis 
den ældre og oprindelige form, som jeg har 
fremhævet II, s. 495; men det er muligt, at 
også Tillise-stenens witrind kan gengive den 
virkelige udtale. I ikke få tilfælde er nemlig 
lyden -mg i Sællandsk bleven -n, hvad der 
ligeledes er tilfældet i Svensk (sml. Noreen i 
Arkiv får nord. filol. VI, s. 336 f. og A. Kock 
smst. VII, s. 307 f.), og i det mindste i ét til- 
fælde har der været et mellemtrin med -nd, | 
nemlig i de to stedsnavne Bergene(-gård) og | 
Vesgene, der længe skreves Birkende og Viskende, 
men oprindelig hed Birkinge og Viskinge (An- 
naler f. nord. Oldk. og Hist. 1863, s. 278 og 
s. 281. Endnu i 3. udg. af Traps ,Danmark" 
skrives Viskinge, men Birkendegaard!). Også 
i Islandsk kan ordet vitring påvises en enkelt 
gang i samme betydning som vitran, åben- 
baring; dråmmesyn (Stockh. homiliebog s. 203"). 


Winnad W., 


yfir, yfær, yfæ fho. (yfær vi, 2, yfæ | 
VI, 10), over (med gf. efter, til minde om, 
ved en sen brug af ordet, hvor fover' svarer 
til de ældre indskrifters æft, æftir): (hann) 


XXV 


Mi runa pessa yfær brødær sinn, hug disse 
runer over (til minde om) sin broder vi, 2. 
Her bruges 'over” for efter”, fordi der tænkes 
på stenen, som ligger over graven. Derimod 
passer fover” i den oprindelige betydning godt 
i udtrykket (hon) gærdi pænni hwælf yfæ pbyriæ 


| Æbbisun, gjorde denne hvælvede grav over 


T. vi, 10. Med formen yfæ for yfær sml. unde 
for undær. 


bå bio. og bindeo. (pa I, 11, 14, m, 18 bis), 
da: 1) bio. da, den gang: hann was på foringi 
wera, han var den gang mændenes (vikinge- 
skarens) fører Im, 18. 2) bindeo. da, den gang 
da (uden følgende es, er): på konungar bard- 
usk, da kongerne kæmpede med hinanden 
I, 14, på drængjar såtu um Hédaby, da heltene 
belejrede Hedeby 1, 11; med udsagnsordet 
underforstået fra det foregående: hann førs é 
Frøges lir, på allir wikingar (neml. forus), han 
omkom i Freges skare, da alle vikingerne 
fandt døden Im, 18 (sml. II, s. 461 f.). 

ban bindeo. (pan x, 585), end (efter håjere 
grad — oldisl. an, senere en): bætr han, bedre 
end. Således bruges thæn endnu en sjælden 
gang i vore ældste håndskrifter. Til det eks- 
empel, som jeg IV, s. 213 har anført fra Valde- 
mars sællandske lov II, 23 i AM 455 12%mo0, 
kan endvidere fåjes jyske lov II, 1 i Flens- 
borghåndskriftet: mæn 
atæ i hwært hæræth, twa i hwær fiarthing, af 


sanænd skvlæ wæræ 
ængi fælægh tho mære thæn en (en een i 
AM 286 fol.). 

begn, bægn hak. (gf. biakn m, 8, 15, 1v, 3 
aL SEN S bre) Se fn ERE ode 
I, 51, 52, 58, pigin 1, 54; filt. ef. biakna 1v, 6), 
tegn”, mand. Brugt som hædersnavn om 
den ældre (gifte), ansete fribårne mand, lige- 
som drængr bruges om den unge (ugifte), 
dygtige mand (sml. II, s.20f.). Oftest i for- 
bindelserne harda gødr hegn m, 15, 1V, 2, 3, 1, 51, 
52, 58, 54, miok godr hegn m, 44, 45, hegn allgådr 
mv, 3 till., pegn gédr u,2. Endnu stærkere er 
udtrykket pegna fyrstr 1v, 6. Den fynske gode 
Alle kaldes wéa hærdwerådr hegn, helligdommenes 
hæderværdige mand” (vogter) m, s. At det 
kun er den ældre gifte mand, om hvem dette 
d 


SEE ra 


W2 
2 XE3 


LESS REE 


vr 


XXVI 


ord bruges, fremgår også deraf, at de stene, 


hvorpå det forekommer, så godt som alle er | 
rejste af hustruen efter hendes mand (1, 4, | 


45, III, 8, IV, 3 till., 6) eller af sånnen efter fad- 
eren (Im, 15, IV, 2, 3, I, 51, 52) og stefaderen (1, 2). 


Når den derfor en enkelt gang er rejst af | 


broder efter broder (u, 54), tår vi slutte, at 
disse brødre har været ældre (uden tvivl 
gifte) mænd. Derimod er stenene til minde 
om drængrk rejste af fader, broder eller fælle. 
På Bjersjoholm-stenen, der er rejst efter en 


»måg", som kaldes drængr harda gådr, be- | 


tegner ordet ,måg" derfor snarest ,sviger- 
sån” eller ,stesån”. 

bexla, pæxla huk. (nf. bigsla 1, 13), en 
art økse, brugt som tilnavn; se I, s. 124. Til 
hvad jeg der har bemærket om ordet pexla 
kan endvidere fåjes, at også et andet sjældent 
navn på økse”, penja (Snorra Edda I, 569, 
II, 477), forekommer som tilnavn til en dansk 
mand (Valdemar d. stores mand Pétr phenja 
i Knytlinga saga, der er Saxos Petrus cogno- 
mine Thema a: Thenia). 

Binn ejestedo. (huk. ent. nf. pin nx, 50, hf. 
bn 9: pinni v, 37?), din. 

brir talo., ik. prix (hak. nf. brir nm, 5; ik. 
nf. priu 1,3), tre. 

ipttpersonl,stedog” flt. 71(af 22) (nt. i 
oe NE) Es ho ED 1 UGE 

hulr hak. (ef. pular m, 3), 'taler'”, vis- 
mand. Ordets virkelige betydning på det 
enkelte sted, hvor det forekommer i rune- 
indskrifterne, lader sig ikke bestemme med 
sikkerhed. Som en formodning, der også 
nu forekommer mig sandsynlig, har jeg med 
støtte i de på Snoldelev-stenen forekommende 
symbolske tegn og i påkaldelsen af Tor på 
Glavendrup-stenen II, s. 343 f. udtalt, at der ved 
den sællandske pu/r snarest menes en gejstlig 
embedsmand, mulig en Odinspræst, medens de 
fynske goder vistnok har været Tors præster. 


ånd huk. (hf. ot iv, 4, ont v, 11, (12,) (30,) 
onp V, 37?), ånd, sjæl, i forbindelsen gud 
hiappi (hiappi gud) ånd hans v, 12,1v, 44. I 
denne formel bruges ånd ligesom and og sål 
i ent. også om flere v, 11. 


ORDSAMLING 


åuk, ok bindeo. (auk 1, 2 (ter), 4, 14 (ter), 
17, I, 2 (bis), 3 (ter), 5 (bis), 9, 10, 17, 41b (bis), 
49 (bis), Im, 8, 9 (bis), 13 (bis), 14, 18 (bis), 21, IV, 3, 
| 4 (bis), 7 (bis), 10, 19 (bis), 26, 39, 40, 42 (bis), V, 1 
(bis), 2 (ter), 3, 4 (bis), 5, 6 (bis), 9, 10, 13 (quater), 
17, 21 (ter), 22, 24 (bis), 25, 26 (quater), 27, 31, 33, 
(87,) vnBa1, London-stenen, stenen fra Sles- 
vig domkirke, auk 1v, 27 (bis), uk 1, 36, 47, 56, 
IV, 24, 30, 37, V, 11 (ter), 19, ok I, 18, V, 25, 32, aok 
Im, 24), og, brugt til at forbinde to eller flere 
ord eller sætningsled: Gunnulfr åuk Øygåtr 
åuk Åslåkr åuk Rølfr respu stén 1, 14, bæstr 
duk fyrstr u,3, Téki ræispi stæin hpannsi åuk 
gærdi kumbl håusi æft Apa måg sinn åuk Tofu 
mødur sina u,2. På Gylling-stenen (1, 55) 
synes det led, der skulde følge efter auk, at 
mangle; men auk er her sikkert et helt andet 
ord (se nåungr). Om forbindelsen Bruni åuk 
hæir brødr i betydning ,B. og hans broder" 
se under så B. Den gamle skrivemåde auk 
holdt sig langt ned i tiden, også efter at 
udtalen var bleven o£; kun rent undtagelsesvis 
finder vi skrivemåden uk på stene fra tiden 
| omkring år 1000 (Skærn-stenen I er vist det 
ældste eksempel herpå). Den unge Øster 
Marie-sten III har både auk og ok. ÅAn- 
gående den usædvanlige skrivemåde aok på 
Tillise-stenen henviser jeg til II, s. 495 f. 

åustr, åstr bio. (ustr I, 14, 15), mod øst, 
øst på. 


æft, øft, ft fho. (aft 1, 1, 2 (bis), 10, x, 2 (bis), 

6,8, 11,12, 27, 32, 42, 46,55,061, I, [1,] 4,.5,'8 (ter), 
ØE EL ES NT SN SKINNE 1000 ag SENDE SEJE ZU 
LE ra 5 LEE 5 11012147 248551) 
56, 59, IT, 23, eft mr, 24, abt Gunderup Il; auft 
(DIS) ER EGEDES vs Eer) Helter set 
minde om (en død) med gf., næsten altid i 
forbindelsen sætja (ræisa) stæin eller gørwa 
kwmbl. (håug 0. s. v.) æft e-n, rejse en sten, gåre 
et mindesmærke (en håj o. s. v.) til minde 
om en død. En enkelt gang forekommer 
udtrykket draga stæin oft angn, slæbe stenen 
(fra dens plads og rejse den) efter en anden 
ml, 8. At udtalen allerede i gammel tid har 
været æft eller øft (5: øft; se Indledning kap. 4 
| S 6, 4 og &$ 11, 4), fremgår med sikkerhed af 


I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD 


skrivemåden aift på Skivum-stenen samt af 
det almindelige ift og af auft, der bruges to 
gange på Glavendrup-stenen ved siden af 
det tre gange forekommende aft; med auft 


stemmer også det flere gange forekommende | 


uft (sml. ligeledes fra langt senere tid ift 
sammen med eyfti på Sandby-stenen II). At 
også det usædvanlige aft på de to Vedel- 
spang-stene uden tvivl betegner en udtale ft, 
har jeg søgt at gåre sandsynligt Indledning 
s. XLVINf. At formen aft i reglen har lydt 
æft, anser jeg for utvivlsomt; men da Glaven- 
drup-stenen både har aft og auft, og da 
det tår kaldes ganske usandsynligt, at rune- 
risteren hermed har villet udtrykke en dob- 
belt udtale (æft og åft), har både dens aft 
og auft sikkert lydt åft. Det derfor 
henstilles som tvivlsomt, i hvilke tilfælde aft 
i andre indskrifter betegner udtalen æft eller 
oft (sml. også æftir, øftir, åftir). Om den ene- 
stående skrivemåde abt på Gunderup-stenen II 
se I, s. CXLII og sml. abtir nedenfor. 
æftir, øftir, oftir fho. og bio. (aftir 
TI, (27,) 38, I, 5, IV, 2, 8, 4, 7, 8, 10, 11, 12, 28, 29 till., 33, 
34, V, 13, (bis), aftir mr, 15, aliftiRr 1, 57, Iv, 
19, 21, 44, V, 6, iftiR I, 6 (bis), 7, 8, 18, II, 24, 26, 88 


må 


92, 99 


22, 2 


41b, 50, 52, 58, IV, 6, 17, 18, 22, 23, 29, 36, iftR IV, 25, 
V, 38, eftiR I, 11, 14, I, 58b, mm, 21 (bis; på sidste 
sted skrevet ftiR), 24, IV, 40, 41, 43, V, 1, 2 (quater), 
5, 9, 14, 17, 21, 24, 25, 28, eftR V, 31, iftR eller eftr 
mr, 22, aftir 1, 17, aiftir prosaindskriften pa 
Karlevi-stenen, eftir nm, 63, v, 21 (ved siden af 


XXVI 


Virring-stenens aft i verset, men i prosaen 
vistnok aftir); biord uden styrelse 
forekommer den længere form derimod alle- 
rede på Flemløse-stenen. Med hensyn til ud- 
talen gælder det samme, som er bemærket 
omkæftkor se Den enestående form 
abtir, der forekommer to gange på Vester 
Marie-stenen II, udtrykker vist en udtale 
æptir (se III, s. 222). Enestående er også 
med bortkastelse af -r skrivemåden eyfti på 
Sandby-stenen II (ved siden af ift) og auti 
på Øster Larsker-stenen; den sidste form 
betegner vel en udtale øttr (6ttt); se III, s. 243. 
Bortkastet er -r ligeledes i Hobro-stenens 
aufti (se LYS CLI): 

ærter bier (ISIN 42 IN 3 MEE IEA RENS 
VI, 10), altid. 

æid, é0) ik. (hf. epi 1, 16), 'éd”, landtange 
(se Iémsæid under stedsnavne). 

æiforr, éforr to. (hak. ent. gf. ifur eller 
efur Iv, 4), altid hæftig, hidsig, som stormer 
voldsomt frem (brugt som tilnavn fremstorm- 
eren'; se III, s. 178 og sml. 6dr). 

ælga, éga, nut. å, fort. åtti (nut. ent. 3. p. 
a IV, 39, fort. ent. 3. p. ati 1, 41b, IV, 3 till., 32), 
eje, have, være i besiddelse af: Folkwi å høg, 
ejer håjen 2: hviler i højen iv, 39, Biorn, es 
skip åtti med Knua, ejede skib sammen med 
(havde del i et skib med) K. 1Vv, 32; have til 
ægte (om manden) pegn, pann es hana åtti 


som 


(Frysk 


eftiR), 26, 28 (ved siden af eftir), 32, abtiR | 


35, uftiR I, 12, 
huftirt se) 


v, 11 (bis); auftir 1, 44, 4, IV, 
II, 39, 49, 60, 62, IV, 24, 26, 80, 81, 82. 
aufti Hobro-stenen, 
med ift), auti v, 18), "efter, til 
(en død). 1) fho. med gf. i samme betyd- 
ning og i samme forbindelser som æft, øft, 
oft. 2) bio. efter, til minde: sattu synir æftir 
(med stæin underforstået fra det foregående), 
sånnerne rejste (den) til minde 1, 5, sténn 
bessi står æftir, denne sten skal stå til minde 
v, 28... Som forholdsord bruges æft (øft, åft) 
i det hele i de ældste, æftir (øftir, åftir) i de 
yngre indskrifter (sml. Tillise-stenens eft i 
formlen æft sialfan sik ved siden af eftir; 


37 
Fj 


r=— OS ER rr 


eyfti m, 23 (sammen | 
minde om | 


æigi, égi bio. (aigi 1, 6, aki 1, 9), ikke: 
sår flå égi at Uppsalum (i vers; se I, s. 85). 

ærlsirkkel ro (hukkent ene] life 
28 efter formodning), eviglevende, uforgængelig. 

ælta (lt) (nut. forest. m. ent. 3. p. ailti 
I, 8, 9), øve vold imod, tilfåje overlast: æ. 
stæin om den, der beskadiger runestenen 
(næppe flytter den, fører den bort fra sit 
sted, da dette m,8 lige efter betegnes ved 
ordene åft gnngn dragi og m,9 ved hedan 
dragi; se II, s. 381). 

ærja (ardi) (fort. ent. 3. p. arpi n, 49 til 
dels efter formodning), plåje: sæéll, sås ardr 
åuk sådi ungr, lykkelig (er) den, som plåjede 
og såde i sin ungdom (om landmanden, der 
som ung har ført et virksomt liv; sml. II, s. 233). 


ar 


KVIT ORDSAMLING 


ærkibiskup (arki-) hak. (nf. ærki:biskup | formodning), øland (om Låland. Brate, Kongl. 
I, 18, ef. arkibiskubs v, 36), ærkebiskop. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademiens 
Månadsblad 1901, s. 9 vil heller forstå det 
om den svenske ø Oland; men jeg indser 


øft, oft se under æft. 


øftir, oftir se under æftir. | ikke, hvorledes dette kan passe i hele sam- 
øy, ø huk. (hf. u prosaindskriften på | menhængen). 
Karlevi-stenen; mulig er øy (6) dog her egen- øgtr to. i håjeste grad (hak. ent. gf. i be- 
navn — Øylandi), ø. stemt form usta un, 62), ypperste (se II, s. 289 f. 


øyland ik. (gf. aulat m, 18 til dels efter | og sml. A. Olrik i ,DanskeStudier” 1905, s.170). 


IL EGENNAVNE, 


A. Personnavne. 


Som jeg har påvist i Indledningen kap. 5 B,b, tilhører de mands- og kvindenavne, 
som vi møder i vore runeindskrifter, i det hele og store vikingetidens fællesnordiske navne- 
forråd. Enkelte af de almindeligst brugte navne må dog stemples som særlig danske, 
medens andre har været fælles for Sverig og Danmark, men ikke kendes fra Norge og Is- 
land. I det følgende har jeg derfor for hvert enkelt navns vedkommende søgt så vidt 
muligt at påvise dets udbredelse. 

At visse navne og navnedannelser har været særlig yndede i enkelte slægter, er 
jo velkendt fra gammel tid, og runeindskrifterne giver også eksempler herpå: Bregninge- 
og Oddum-stenen er bægge rejste efter en Tåki Téka sun; på Fuglie-stenen II bærer de to 
brødre navnene Øyndr og Øygétr, på Bodilsker-stenen II hedder to sånner pårkell og Alf- 
kell og faderen Øykell; Øster Marie-stenen I har brødrene Åudi og Åudgérr, en anden broder 
Gunnulfr og moderen Gunnildr; på Møllegårds-stenen hedder faderen Isbiorn og en sån Frøbiorn. 

Som regel nævnes en person kun med sit egenlige navn, der altså svarer til hvad 
vi nu kalder 'fornavnet'. Haverslund-stenen har kun det ene ord Hærulfr som navn på 
den døde; på Gunderup-stenen I hedder det Téki ræspi stæin hannsi ... æft Apa måg sinn 

. duk Tofu mødur sina, på Fuglie-stenen I Atti réspi stén hast æft pårstén, på Strå-stenen II 
Fadir lét hoggwa stén hpanni øftin Biorn, es skip åtti med Knua og således i mangfoldige 
andre indskrifter. 

Fra denne regel findes dog mange undtagelser. Det var nemlig fra den ældste 
tid almindeligt, at der til det egenlige personnavn fåjedes et tilnavn (fkendingsnavn”), som 
nærmere angav den slægt, hvortil vedkommende hørte. Allerede på guldhornet møder vi 
navnet Hlewagastin Holtingar, Lægæst Holtes ætling eller sån”, der svarer til Hornbori 
Swidingr, Hornbore Svides ætling eller sån”, på en af vore allerældste runestene (Kallerup- 
stenen), og med slægtsnavnet i ejeform flertal foran det egenlige navn Hrafnunga-Tofi, 
'Ravnunge-Tove', "Tove afRavnunge-ætten", på Bække-stenen I, Læborg-stenen og Horne-stenen. 

Flere af de således dannede gamle slægtsnavne gik tidlig over til at bruges som 
virkelige personnavne. Af herhen hørende navne møder vi på vore runestene mands- 
navnene Ba/llungr (Villie), Gillingr (Vester Marie TIN), Rispingr (Gylling), Swéningr (Brogård). 


I. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) XXIX 


Langt almindeligere var det dog, at faderens eller undertiden moderens navn i 
ejeform, efterfulgt af ordet 'sån” eller 'datter”, fåjedes til personnavnet, og da det her tidlig 
blev regel, at ordene 'sån” og datter” fulgte umiddelbart efter faderens (moderens) navn, 
finder vi altså i disse tilnavne grundformerne for vore senere almindelige efternavne på 
-søn, -sen og -dotter, -datter (se Indledning kap.5 A,c og ordsamlingen under sunr og døttir). 

Det følger af sig selv, at det især var faderens navn, der brugtes som tilnavn for 
sån og datter, således som det fremgår af eksemplerne på de anførte steder. At bårnene 
opkaldtes efter moderen, ikke efter faderen, har dog næppe været så sjældent, som vi 
nu vistnok er tilbåjelige til at forestille os, idet vi vel nærmest tænker på de bekendte 
historiske eksempler Sven Estridsen, Peder Bodilsen (Petrus Botildæ filius Saxo) og Torgunne- 
sønnerne (porgunnu synir Knytlinga saga c. 40). Grundene til, at bårnene opkaldtes efter 
moderen (våru kend vid mådur sina), var i øvrigt, som det spores lige fra oldtiden ned 
mod den nyeste tid, meget forskellige. En betydelig rolle spillede her moderens fornem- 
mere æt; men det har sikkert også i mange tilfælde været afgårende, at hun var en mere 
energisk personlighed end faderen og derfor blev anset for husets egenlige herre”. Lige- 
ledes kan faderens tidlige død have foranlediget opkaldelsen efter moderen, således som 
det i Viga-Glåms saga c. 10 udtrykkelig siges om poryrimr Hlifarson: porgrimr ... var 
kendr vid mådur sina ok var kalladr Hlifarson, firir hvi at hon lifåi lengr en Gunnsteinn, 
eller i Laxdæla saga c. 57 om horgils Helluson: pvi var hann kendr vid mødur sina, at 
hon lifdi lengr en fadir hans. At faderen var ukendt, idet barnet var avlet uden for ægte- 
skabet, var jo i hvert fald i den senere tid en af de væsenligste grunde til at give barnet 
moderens navn. 

Allerede en af vore allerældste runestene (Orja-stenen i Skåne) synes at frembyde 
et sikkert eksempel på opkaldelse efter moderen (Åsu sumu i gf. ent.), og modernavnet møder 
vi vist også i Vester Tørslev-stenens litu sun (se Linda nedenfor). Også længere ned i 
tiden forekommer der jævnlig eksempler på det samme. Fra Valdemars jordebog ved 
O. Nielsen anfører jeg Burgar Begnild sun og Thorstanus Dothær sun s.61. I Lunde dom- 
kapitels gavebøger ved Weeke finder vi Petrus Gythu sun s. 70, Andreas Maggosun s. 100, 
Gudmundus Lucie filius s. 121, Ago Sophie filius s. 166, Ericus filius Årene s. 197, Ærlandus 
filius Margarete s. 250 og med datterens navn Mother filia Sestrith s. 159. Det behøver der- 
for ingenlunde at være en blot senere opkaldelsesskik, når vi i de af rigsarkivet udgivne 
»Sønderjydske Skatte- og Jordebøger fra Reformationstiden” oftere møder efternavne dan- 
nede af moderens navn, som Momme Agetsen s. 266 (sml. Aget Boes s. 270 9: Agate), Fedder 
og Broder Annesen s. 266, 267, Paye Ingeborchsen s. 243, 448, Broder Sisselsen s. 264, Peter 
Sysselsen s. 296, Bo og Mattis Elinsen s. 242, Tode Ellinsen s. 267, Tege, Peter, Nis og Gotbor 
Ellesen s. 266, Fedder og Bonnick Kar(r)insen s. 244, 266, Paie og Jens Sustersen sS. 230, 242, 
267, Peter, Sunneke, Laurens og Jap Modersen s. 231, 240, 943, 269 (Moder var et alminde- 
ligt kvindenavn; sml. Moder Ingesdatter s. 264). I visse egne af landet holdt denne skik 
sig til den nyeste tid, således på Ærø, hvorom det hedder hos Hiubertz, Beskrivelse over 
Ærø, Kbh. 1834, s.274: ,Det er ikke usædvanligt, at sånner fører moderens navn, når 
denne har været en mærkelig dygtig eller på anden måde bekendt kvinde, f. eks. Mariesen, 
Mettesen, Cathrinesen 0. s.v.". Ifølge ,Dansk Navneskik", Kbh. 1899, s. 63 er det i Gudme 
herred på Fyn endnu almindeligt at nævne bårnene efter moderen, ikke efter faderen, så- 
ledes at moderens navn sættes forrest i ejeform (Sines Peter, Gertrud Maries Andreas, Ellens 
Sine; moderen kan endogså bevare det mødrene navn: Ellens Sines Peter). Det er altså 
den samme forbindelse, som vi kender både fra nutiden og fra gammel tid, når ejeformen 
af faderens navn i daglig og fortrolig tale sættes forrest uden tilfojelse af ordet 'sån”, og 


xxx ORDSAMLING 


(lt som jeg udførlig har omtalt ved behandlingen af 4eurr Saxa på Århus-stenen V, hvor eje- 
| form af faderens navn altså på lignende måde står efter sånnens uden tilfåjet 'sån”, hvorpå 
vi ellers ikke finder sikre eksempler. 

| Fader- eller modernavnet kunde barnet naturligvis bære som tilnavn lige fra 
| fødselen, og fadernavnet med tilfåjet sån” eller datter” har sikkert altid været det hyppigst 
| brugte tilnavn og det, hvormed vedkommende selv i reglen kaldte sig. 

Meget tidlig opstod dog også en ganske anden art af tilnavne, der gaves ved- 
kommende af de personer, med hvem han kom i nærmere berøring, og hvormed de mente 
åt at kendetegne ham bedre end med hans virkelige navn, idet kendingsnavnet antydede en eller 

anden karakteristisk egenskab hos ham. Disse tilnavne, som vi møder allerede i indskrifterne 
| med de ældre runer, brugtes vistnok meget sjælden af personen selv, men i reglen af 
hans omgivelser i steden for eller sammen med det egenlige navn. De kunde have både 
en rosende og en dadlende betydning og var i øvrigt af meget forskellig oprindelse. 

I oldsproget, hvor tilnavnene fra gammel tid spillede en overordenlig stor rolle", 
kaldtes de i almindelighed kenningarnpfn, 'kendingsnavne', såfremt de indeholdt navnet på 
den person (ikke blot fader eller moder) eller på det sted, hvorefter vedkommende var op- 
| kaldt (sml. kenna e-n vid e-t, opkalde en efter noget), eller betegnede hans virkelige stilling, 
| eller var tillagte ham uden spottende betydning på grund af en eller anden karakteristisk 
egenskab. Eksempelvis kan anføres: porgeirr var kendr vid modur sina ok kalladr Arnoru- 
sun Sturlunga saga I (1906), s. 93, pérarinn åtti hat kenningarnafn, at hann var kalladr Raga- 
brødir Njåla c. 13, Madr er nefndr Qlvir å Eggju, hann var kendr vid bæ sinn hann er hann 
bjé å& Saga Olåfs konungs ens helga, Christ. 1853, s. 103, Gaf (Gudmundr biskup) honum 
hat kenningarnafn, at hann skyldi heita Eimarr klerkr, ok kvad honum pat sannnefni (vigtigt, til 
hans stilling svarende navn), en eigi auknefni (føgenavn”) Biskupa sågur I, s. 589, Helgi 
(sonr Snorra) åtti kenningarnafn ok var kalladr hvitr, ok var honum hat eigi auknefni, hvi at 
hann var vænn madr ok vel hærdr, hvitr å hår Flateyjarbok II, s. 156, Konungr mælti: vist ertu 
vandrædaskåld, en minn madr skaltu po vera ok hafa samt vidrnefnit sagdi hann. Hallfredr 
mælti: hvat gefr på mér at nafnfesti, ef ek skal vandrædaskåld heita?  Konungr svarar: sé ek, 
at petta viltu eiga kenningarnafn ok pigg af mér sverd heldr fritt Flateyjarbåk I, s. 326. Den 
dadel, som dette tilnavn ifølge sin betydning egenlig indeholder, bliver jo på grund af 
hele sammenhængen til en rosende betegnelse. 

I et par af de anførte eksempler stilles ordet kenningarnafn udtrykkelig i modsæt- 
ning til auknefni.. Medens kenningarnafn ikke indeholder noget, der kan opfattes som 
| krænkende for personen, bruges awknefni særlig om tilnavne med spottende betydning, 
altså svarende til vort føgenavn'. Dette fremgår også af følgende steder: Da Mathildr 
| Baldvinadéttir havde erklæret kong Vilhjålmr bastardr, at hun ikke vilde ægte en bastard”, 
| hånede kongen hende og svarede: eigi er ek bastarår nema at auknefni Flateyjarbék III, 
s.463f. Ligeledes hedder det: Ottarr birtingr var ... svartr å hår ok hgrund, ok pvt påtti 
honum auknefni gefit, er hann var birtingr kallaår Fms. VIL, s. 157. Skånt Ottar havde mørkt 
hår og mørk hudfarve, kaldte man ham med navnet på en fisk (hirtingr o: forel), som 
netop udmærker sig ved sin hvide og glinsende farve. Dette tilnavn var altså givet ham 
for spøg og for at have ham til bedste. Men føgenavnet” kunde på grund af omstændig- 
hederne forvandles til et hædersnavn og betegnes som kenningarnafn, således som vi så 


7 Med hensyn til de islandske og norske tilnavne henviser jeg en gang for alle til K. Rygh, ,Norske og is- 
landske tilnavne fra oldtiden og middelalderen" i Indbydelsesskrift fra Trondhjems Kathedralskole 1871 og til Finnur 
Jonsson, ,Tilnavne i den islandske oldlitteratur" i Aarbøger for mord. Oldk. og Hist. 1907. Den sidstnævnte af- 
handling er dog først udkommen, efter at min ordsamling for længst var afsluttet og lagt under pressen. 


Il. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) XXXI 


med vandrædaskåld. Det samme gælder om følgende eksempel: Bbåørår åtti kenningarnafn, 
var hann kalladr pordr enn lågi; hann var på manna hæstr Saga Olåfs konungs ens helga, 
s. 139. At kammeraterne gav den håjeste mand blandt dem tilnavnet ,den lille, stumpen”, 
blev altså kun opfattet som en spøg, der ikke var krænkende for kæmpen. 

Hvor stor en rolle de spottende tilnavne, de egenlige auknefni føgenavne”, spillede 
på Island fremgår klart ikke blot af de mangfoldige eksempler, der er overleverede i litte- 
raturen, men også af bestemmelserne i Grågåsen, hvor fjorbaugsgardr fastsættes som straf 
for den, der giver en mand et andet navn end hans eget, såfremt han føler sig krænket 
derved, og ligeledes for den, der udspreder føgenavnet' (auknefni) til spot for manden 
(Grågås, Stadarhølsbåk s. 391 f.; sml. Konungsbåk IL, s. 182). 

Som et neutralt udtryk, der både kan træde i steden for kenningarnafn og for 
auknefni, forekommer undertiden vidrnefni, der altså ligefrem svarer til vort tilnavn”. Så- 
ledes hedder det i påttr af porsteini hvita: Fekk hann (Helgi) af pessu pat vidrnefni, at 
hann var kalladr Broddhelgi, en hat påtti på mennum miklu heillavænligra at hafa tvau nofn. 
Var hat åtrånadr manna, at peir menn myndi lengr lifa, sem tvau nefn hefåi (Våpufirdinga 
saga ved G. Thordarson, s. 46). Sml. også citatet foran af Flateyjarbåk I, s. 326. 

Meget ofte har man naturligvis søgt ved betegnende tilnavne at adskille personer, 
der bar det samme navn, hvad jo ikke blot i utallige tilfælde gjaldt om personer af for- 
skellig slægt, men også undertiden om søskende, hvorpå vi finder et eksempel i Laxdæla 
saga c.24: peir våru brædr tveir med Olåfi, er hvårrtveggi hét Ån; var annarr kalladr Ån enn 
hviti, enn annarr Ån svarti. 

Skønt betydningen af tilnavnet i mange tilfælde i sig selv er ganske klar, må det 
dog vist siges, at det som oftest er umuligt med sikkerhed at fastslå dets virkelige betyd- 
ning, da vi forholdsvis sjælden får nærmere oplysning om grunden til, at man valgte netop 
dette navn, som når det i Heimskringla I, s. 110 om Rognvaldr Mærajarl hedder: hann var 
kalladr Begnvaldr inn riki eda inn rådsvinni, ok segja menn, at hvårtveggja væri sanmnefni, eller 
når det smst. s. 80 udtrykkelig angives, hvorfor den norske konge Hålfdan Eysteinsson fik 
de to tilsyneladende så modstridende tilnavne wxn mildt ok inn matarilli, ,den gavmilde og 
den madkarrige". 

Den i Norden herskende skik at opkalde bårnene efter nys afdøde slægtninge, 
særlig altid efter faderen, når barnet fødtes efter hans død, forklarer ikke blot, at vi så 
ofte møder det samme navn inden for samme slægt; men vi har heri også en af hoved- 
grundene til, at der efterhånden opstod en mængde nye navne, idet man ved opkaldelsen 
jævnlig valgte det tilnavn, med hvilket vedkommende i reglen var bleven kaldet, ikke det 
egenlige navn. Således kaldtes den bekendte fpérdlfr Qymundarson skjålgr på Jæderen vist- 
nok altid med sit tilnavn Skjålgr (se f. eks. Heimskringla II, s. 239), hvad vi også kan slutte 
deraf, at hans sån bærer navnet Erlingr Skjålgsson (således også i Sigvats Erlingsflokkr), 
og at han gav en af sine sånner navnet Skjålgr efter bedstefaderen. Hermed er tilnavnet 
altså blevet et virkeligt personnavn, og dets oprindelige betydning (,den skelende") er 
naturligvis ganske tabt. Mange lignende eksempler kunde anføres. Ligesom vi ser, at 
Skjålgr her fortrængte pérålfr, møder vi sikkert også i andre tilfælde vedkommende per- 
sons tilnavn i steden for hans virkelige navn. Dette gælder f. eks. uden tvivl om navne 
som Dwærgr på Fosie-stenen og Nykr på Kopinge-stenen, vel også om Gedda på Dalby- 
over-stenen og om forskellige andre navne, som ifølge deres betydning i hvert fald op- 
rindelig må have været tilnavne, selv om de fra først af ikke har været knyttede netop til 
de personer, der bærer dem i vedkommende indskrifter. 

Af vore runeindskrifter fremgår det klart, at ikke blot de almindelige kendings- 


XXXII ORDSAMLING 
navne, der var dannede af fader- eller modernavnet, men også mange tilnavne af anden 
art, der nåje svarer til dem, som vi kender fra Island og Norge, var almindelig udbredte 
i Danmark. I ikke få tilfælde må det dog henstilles som tvivlsomt, om et eller andet 
tillæg til en persons navn skal opfattes som et virkeligt tilnavn, eller om det blot skyldes 
den anledning, som indskriften naturlig frembød til at betegne personen på denne måde. 
Når således Ragnhild på Tryggevælde-stenen kaldes ,Ulvs søster. og Tore på Rimsø- 
stenen ,Enrådes broder", er det jo muligt, at de også i daglig tale har båret disse tilnavne, 
ligesom porarinn ifølge Njåla havde "kendingsnavnet' Ragabrodir; men sikkert er det 
naturligvis ingenlunde, og eksempler på det samme af anden art vil vi også oftere møde 
i det følgende. 

Jeg fåjer hertil endnu den bemærkning, at intet af de gamle ord, der brugtes 
som betegnelse for de nærmeste slægtskabsforhold, i vore runeindskrifter optræder som 
virkelige tilnavne; men det følger af sig selv, at de har været brugte på denne måde, får 
end de gik over til almindelige personnavne. Af herhen hørende navne møder vi på 
vore runestene Fadin (Stré I og II) og Brødin (skånske og bornholmske stene). Længere 
ned i tiden forekommer som bekendt også Sun af og til og Mothir (Moder), Systir (Søster), 
Dottir (Dotter) ret almindelig som virkelige personnavne, hvad der ligeledes gælder ord 
som Frændi 0. s. V. 

Ligesom i Norge og på Island spillede også i Danmark både navneord og tillægsord 
en stor rolle ved dannelsen af tilnavne. 

Foruden i de foran omtalte tilfælde, hvor kendingsnavnet betegner personens 
slægtskabsforhold, finder vi i vore indskrifter navneord brugte som tilnavne om mange 
andre forhold, som efter deres. betydning kan ordnes i enkelte stårre grupper: 

1. Tilnavnet betegner det land eller landskab, hvorfra vedkommende stammer, 
eller det sted, hvor han har sin bolig. Herhen hører vel Bårse-fontens Bondo Friso, der 
også kalder sig B. Fris, hvor Friso (Fris) snarest er tilnavn, næppe slægtsnavn. Som 
tvivlsomt må det derimod henstilles, om Ørsted-stenens Æskill i Gardi indeholder et virkeligt 
tilnavn til Eskel, der er givet ham efter hans bolig, svarende til Qlvir å Eggju og mange 
lignende navne i oldsproget. En enkelt gang finder vi selve navnet på det sted, hvor 
manden havde hjemme (uden tvivl netop navnet på hans ejendom der på stedet), som 
tilnavn fåjet til hans egenlige navn, nemlig Urnæ i Bjolderup-stenens Keti/l Urnæ. Det 
svarer altså ganske til sådanne navne i oldsproget som f. eks. porir pruma, om hvem det 
i Egils saga c. 19 hedder: hann var årmadr Haralds konungs; hann réd firi bui hans i prumu. 

Et oprindeligt tilnavn, der betegnede det landskab, hvorfra vedkommende stam- 
mede, men som tidlig gik over til virkeligt personnavn, er Skovlænge-stenens Liti. 

2. Meget almindelig udtrykker det til navnet fåjede navneord vedkommendes 
samfundsstilling. Det er dog ofte vanskeligt her at drage en bestemt grænse mellem de 
egenlige tilnavne og den titel, der fulgte med en persons værdighed. Dette gælder først 
og fremmest ordet konungr, der på Jellinge-stenene og Danevirke-stenen fåjes til navnene 
Gormr, Haraldr og Swénn, men som man ikke vil kalde 'tilnavm”' efter almindelig sprogbrug, 
skånt dette ord vel også i daglig tale i reglen knyttedes til deres navne (på Hedeby- 
stenen kaldes kong Sven dog Swénn alene). Med stårre ret kan derimod £konungr opfattes 
som tilnavn, når det i indskriften på Vedelspang-stenen II af Asfrid åbenbart i bestemt 
hensigt tillægges hendes sån Søgtriuggr. Med sin høje embedstitel nævnes Hréulfr Nora- 
godi på Helnæs-stenen og A//i Sålwa-godi på Glavendrup-stenen. Derimod bruger Flem- 
løse-stenen ikke Nora-godi som ligefremt tilnavn til Hréu/fr, men siger i en relativsætning, 
at han havde denne værdighed. På lignende måde hedder det på Snoldelev-stenen om 


II. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) XXX MT 


Gunnwaldrk, at han var hulr å Salhåugum, hvor hulr altså ikke er brugt som tilnavn. Men 
det er jo både muligt og sandsynligt, at titlerne ; godt og hulr i daglig tale har været brugte 
som tilnavne til vedkommende. Hertil svarer, at vi i en langt senere tid finder Absalén 
ærkibiskup på Asum-stenen og episcopus Gisico på relikvieæsken fra Stokkemarke. Om 
ordet 'degn' i navnet Helge diåkæn på ligstenen i Bregninge betegner Helges embedsstilling 
eller er et rent tilnavn må henstå som usikkert. 

Ord, der både betegner personernes samfundsstilling og tillige bruges som deres 
tilnavne, er Rygbjærg- og Vinge-stenens Tofi bryti og Ravnkilde-stenens Azurr landhirdir. 
På Egå-stenen siges det derimod i en relativsætning, at Manni var /and(h)irdi hos Nord- 
manden Ketel; her bruges dette ord altså ikke ligefrem som tilnavn. Som betegnelse for 
håndværkeren (kunstneren) og tillige som tilnavn møder vi Tåki smidr på Hørning- og 
Grensten-stenen og Gunni smid på kirkekisten fra Pjedsted. Hertil svarer med det frem- 
mede 'mester”, der sættes foran navnet, mester Tofi på såjlefoden fra Børglum, mæstær Bø 
på ligstenen fra Bregninge og mæstær Iakop rød (magistær Iacobus ruffus) på røgelsekarrene, 
hvor vi altså foruden hans titel som 'mester” (magister) tillige finder hans virkelige tilnavn. 
At han i daglig tale også hed "Jakob smed” tår vi vistnok slutte af røgelsekarret fra Få- 
borg, hvor han på Latin kaldes magistær Iacobus ruffus faber. Kolind-stenens Tåsti er vist 
også i almindelighed bleven kaldet 7. smidr, skånt smidr her ikke står som egenligt tilnavn 
til Tøsti, men er stillet sidst i indskriften i forbindelsen smidr Åswidan, "smed hos ÅAsved'. 

Af hermed beslægtede ord, der fra først af har været brugte som tilnavne, fore- 
kommer Karl, B6(i) og Bøndi (i den latinske form Bondo) i vore runeindskrifter som virke- 
lige navne. Meget almindeligt blev navnet Swæinn (Swénn). Sæddinge-stenens Wikingr er 
en svensk mand. 

3. I oldsproget bruges ord, der betegner en legemsdel, meget almindelig som til- 
navne, idet den nævnte legemsdel frembød en eller anden ejendommelighed hos vedkom- 
mende person. Ord af alle tre kån kan da bruges som mandlige tilnavne. Hertil svarer 
i vore runeindskrifter Æsbiorn Mali (Åsum), hvor Muli dog vist allerede er gået over til 
et slægtsnavn, Åsbiorn næf (Tågerup), Gunni hånd (Hunnestad I og II). 

Mange herhen hørende navne gik tidlig over til virkelige personnavne, uden at 
man dermed forbandt deres oprindelige betydning. Således møder vi på vore runestene 
mandsnavnene Hals (Ålstorp) og Muli (Asfærg). Muligt er det dog også, at disse ord 
netop har været brugte som tilnavne for de personer, efter hvem mindesmærkerne er 
rejste, og at indskrifterne altså kun har meddelt de tilnavne, hvorunder de var almindelig 
kendte, men har udeladt deres egenlige navne. Dette er sikkert tilfældet med flere sjældne 
navne, der uden tvivl har fremhævet en eller anden ejendommelighed i vedkommendes 
ydre (f. eks. Fosie-stenens Dwærge) eller i hans optræden, men hvor grunden til deres an- 
vendelse som tilnavne næppe lader sig påvise. Jeg regner hertil blandt andre Kopinge- 
stenens Nykn og de forskellige i vore indskrifter forekommende mandsnavne på -a, som 
jeg har anført I, s. LXXVIII, og som sikkert alle oprindelig har været tilnavne. Et tilnavn 
af denne art, der i Danmark ligeledes gik over til at bruges som virkeligt personnavn 
(mandsnavn), er norsk-islandsk dokka, der betegner 1) en kort rund såjle, 2) en dukke 
(tråd), 3) en dukke (legetåj i menneskeskikkelse); derfor også brugt om en ung pyntet pige. 
Som tilnavn møder vi dette ord i det 12. årh. både i Norge (fpårår dokka Konungasågur 
ved Unger) og i Danmark, hvor der i Sven Aggesåns latinske bearbejdelse af Knud den 
stores 'vederlov nævnes en Thuko Dokæ på kong Nielses tid, medens den danske tekst i 
yngre skånsk sprogform har Thure Doka. Det kan af disse former ikke ses, om tilnavnet 
er opfattet som hankånsord (Dokki) eller som hunkånsord (Dokka). For det første taler 


e 


XXXIV 


den omstændighed, at det som vi 


ORDSAMLING 


rkeligt personnavn har ombyttet hunkånsendelsen -a med 


hankønsendelsen -7, i latinsk form -0o. I broderskabsbogen fra Reichenau kloster fore- 
kommer navnet fire gange både med nordisk -i og latinsk -0 (Doci, Dochi; Docco, Duoco), 


og formen Ducco møder vi ligele 
Dukki må da også stedsnavnet Di 


des i Valdemars jordebog og andetsteds. Fra en form 
ukkæthorp i Valdemars jordebog (det nuværende Dukkerup 


i Torkildstrup sogn, Nørre herred på Falster) antages at udgå. Hvilken betydning ordet 
dokka har haft som tilnavn er naturligvis tvivlsomt; det kan sigte både til vedkommendes 
skikkelse og til hans ydre optræden. Med brugen af dokka som tilnavn kan jævnføres 
Hennichinus jungfrowe (Erslev, Testamenter s. 103) og Petrus Magnussøn med tilnavnet mø 
(smst. s. 117 og sml. nedenfor under Gnypli tilnavnet meyla). 


4, Som tilnavne brugtes 


ligeledes i oldsproget jævnlig navne på forskellige våben, 


fra først af naturligvis således, at navnet på det våben, som vedkommende bar, og i hvis 
brug han særlig udmærkede sig, blev fåjet til hans navn, Således hedder det i Reykdæla 


saga c. 18: Eitthvert sumar kemr 


skip af hafi i Husavik ... pat skip åttu brædr prir. Vagn 


hét einn ok var kalladr spjét, annarr Nafarr ok var kalladr sax, Skefill inn pbridi ok var 


kalladr sverdå .... Svå er sagt, at 
Ok pat segja menn, at ell bessi 
et enkelt sikkert eksempel herpå, 
tvivlsomt, om Rånninge-stenens 7 


hverr beira brædra åtti bat våpn, er vid var kendr .... 
våpn væri forkunnar g6d. På vore runestene forekommer 
nemlig /U/f27/r hexla på Århus-stenen I. Derimod er det 
-åudumskialdi ev navneord eller tillægsord. 


5. Endelig anfører jeg, at også en bestemt handling, hvorved vedkommende havde 
gjort sig særlig bekendt eller beråmt, undertiden har givet anledning til tilnavnet. Herhen 
hører det mest strålende af alle de tilnavne, som vi møder på vore runestene, dronning 


Tyres Danmarkar bt på den min 
Næsten lige så stor en 


dre Jællinge-sten. 
rolle som navneordene spillede tillægsordene som til- 


navne. De brugtes både i dén bestemte form (med eller uden kendeord) og noget sjældnere 
i den ubestemte form (se råudlitr, råudr, spår, æiforr). Når tillægsordets ubestemte form 


står som tilnavn, båjes den i o 
samme har været tilfældet i Sven 
Derimod bruges tillægsordets reg: 


dsproget som bekendt almindelig som navneord. At det 
sk og Dansk, viser gf. Forkunn éfor på Simris-stenen Il. 
elmæssige båjning i gf. Toma spån på Baldringe-stenen. 


Ligesom det er tilfældet med de til personnavnet fåjede navneord, er det også 


med hensyn til tillægsordene of 
hvormed personen betegnedes i 
levende på mindestenen udtalt a 


e usikkert, om de skal opfattes som virkelige tilnavne, 
levende live, eller om de blot indeholder en af de efter- 
mindelig rosende dom om den afdøde. Dette sidste er 


åbenbart tilfældet, når Odinkar på Skærn-stenen I kaldes så dyri ok hinn drøttinfasti, og 


det gælder vel også om Oddum-s 


enens Tåki hinn østi, der vist ikke siger andet end det 


sædvanlige harda går drængr. Når derimod Tove på Sønder Vissing-stenen I kalder sin 


ægtefælle kong Harald Haraldr hi: 


mn g60i Gorms sun, synes hinn godt her virkelig at skulle 


gælde som tilnavn, og det samme må vistnok siges om Hobro-stenens Karl hinn gødt, da 


han straks efter tillige betegnes som harda gédr drængr. 


Hvor tillægsordets beste 
altid brugt som tilnavn. 


mte form uden kendeord føjes til navnet, er det sikkert 


Ligesom det er tilfældet med de af navneord dannede tilnavne, er de forhold, 
der betegnes ved de tilnavne, som dannes af tillægsord, af meget forskellig art: 
1. Tilnavnet angiver vedkommendes nationalitet: Ketil/ så norrønt, Ketel den norske, 


<K. Nordmand' (Egå). 
2 


sonens ydre. Vi finder således 


2. Tilnavnet har hensyn til en eller anden fremtrædende ejendommelighed i per- 


Gyrdr lagi (Sjælle), hvor lagi kan læses både /angi og 


II. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) KXXN 


lågi — det sidste kunde han jo være kaldt for spøg netop på grund af sin usædvanlige 
håjde ligesom pordr enn lågi (foran s. XXXI), pyri Æbbisun låghi (Gæssingholm), Esgerus 
røth (Bårse-fonten), Iakép rød (røgelsekar). 

3. Tilnavnet skyldes et eller andet særlig fremtrædende træk i vedkommendes 
karakter eller temperament: porkill hwati Téfa sun (Hanning), Adisl fikt (Vordingborg), For- 
kunnr eforr (Simris II). 

Om Tåsti hinn skarpi (Glemminge) og Fastulfn miuki (Øster Alling) hører ind under 
denne eller den foregående afdeling er tvivlsomt. 

4. Flere tilnavne udtrykker en åndelig egenskab: Tomi spår (Baldringe), R&nulfr 
hinn rådspaki (Hune), Sibbi hinn frådi (Karlevi) og ligeledes Gis? hinn hubpska (Skivum), hvis 
det betyder horska. 

5. Efter sit våben har Råonninge-stenens Åsgåutr råudumskialdi fået navn (sml. 
foran s. XXXIV, 4 slutn.). 

Usikker er betydningen af tilnavnene i Åsmundr lippi (Gårdstånga II) og i Asbiarn 
Langsum (Føvling). Det er også tvivlsomt, om de nævnte tilnavne er navneord eller op- 
rindelige tillægsord. 

Mangfoldige tillægsord både i bestemt og ubestemt form, der fra først af var til- 
navne i de foran nævnte eller lignende betydninger, har tidlig tabt deres oprindelige be- 
tydning og bruges som almindelige personnavne. Af sådanne navne findes på vore rune- 
stene i bestemt form Skarø (Danevirke), Bruni (Kongevej), Æinrddi (Rimsø), Kåri (Bjersjå 11), 
Åudgi (Nobbelåf i Ljunits herred), Frédi (Tirsted, Tårnborg), Tøki (alm.), i ubestemt form 
Swartr (Grødby), Rød (mæstær Rød røgelsekarret fra Heden, magistær Rød karret fra Hund- 
strup, medens han ellers i reglen kaldes mæstær Iakop rød eller på Latin magistær Iacobus 
ruffus), Lodænn (Vester Velling), Gamall (Valkårra), Forkunnr (Tårnborg, Simris II), Sigrefr 
(Simris I), Sigtriuggn (Vedelspang II), Ufågn (Suldrup 1), Umonr (Nobbelåf i Fjålie), Galinn 
(mv, 2% till.). Betydningen og formen af Orja-stenens firi er usikker (se under Førir). 


I de foran behandlede tilnavne var tilnavnet et selvstændigt ord, der stilledes 
efter det egenlige navn. Langt sjældnere er en anden art tilnavne, hvor ejeformen af det 
navneord, der går navnet til et kendingsnavn, sættes foran det egenlige navn og for- 
bindes med det til et sammensat navn. Af sådanne navne, der er velkendte fra oldsproget, 
finder vi på vore runestene de to Twungu-Oddi (Rørbæk), hvis min forklaring af indskriftens 
tuguta er rigtig, og Kåpu-Swæinn (Ny Larsker I). Medens betydningen af tungu i Tungu- 
Oddi dog må kaldes tvivlsom, har vi i kåpu sikkert ejeform af faderens tilnavn knyttet 
som kendingsnavn til sånnens navn. I forbindelse hermed kan også anføres det foran 
s. XXVIII omtalte Hrafnunga-Tofi, hvor ejeform filt. af slægtsnavnet altså er stillet foran 
det egenlige navn. 


Tilnavne kan også dannes ved til det egenlige navn som første led at fåje den 
uforandrede stamme af et navneord. Herhen hører på vore runestene de to navne Wé- 
Åsfridr (Vedelspang II, på Vedelspang-stenen I kaldet Åsfridr alene) og Wal-Téki (Års). 
Den oprindelige betydning af bægge disse tilnavne, der i øvrigt har sidestykker også i old- 
sproget, synes endnu sikkert at kunne påvises (se nedenfor). 


et 


ORDSAMLING 


XXXVI 


En egen art af navne, der ifølge den betydning, som oprindelig har været knyttet 
til dem, er beslægtede med de af tilnavne opståede navne, er de navne, der fra først af 
har været en art kælenavne. Af sådanne navne finder vi på vore runestene to for- 
skellige former: 

1. Et par mandsnavne er dannede ved endelsen -//, der oprindelig var en dimi- 
nutivendelse, nemlig Grypli (Bække I), Yili (Handest) og Refli eller Rifle (Grensten). 

2. Et antal navne, hvis form går det sandsynligt, at de er forkortelser (kæle- 
ormer, 'kortformer”) af længere navne, men hvis oprindelse som oftest er håjst tvivlsom. 
Herhen regner jeg en række korte navne, der i hak. ender på -i, i huk. på -a efter den 
svage båjning, som Asti, Gunni og det tilsvarende kvindenavn Gunna, Isli, Tobbi (Tubbi), 
Sibbi (Sebbi) og det tilsvarende kvindenavn Sibba (Sebba). De to sidste er mulig sammen- 
rukne af Sigbiorn og Sigridr (Sigfridr), ligesom vi f. eks. i Lunde domkapitels gavehøger 
finder Magga som sideform til Margareta (Margareta agnomine Maga s.55, Margareta dicta 
Maggha s. 164, Andreas Maggosun s. 100). Også flere andre af de i vore runeindskrifter 
forekommende korte navne er sikkert opståede ved forkortelse og anden omdannelse af 
ængere navne. Oprindelsen til disse navne går langt tilbage i tiden, og om mange af 
dem gælder det ganske vist, at de har bestemt påviselig tilknytning til de navne, hvoraf 
de er dannede, således som F. Stark har påvist i ,Die Kosenamen der Germanen", Wien 
1868 (sml. også Cleasby-Vigfusson s. XXXIV f.). Dette er således tilfældet med de foran 
nævnte Magga af Margareta og Sibbi, hvis det stammer fra Sigbiorn, og fra nyere tid i 
Dansk med navne som Ludde af Ludvig, Ville af Vilhelm, Lis af Elisabeth o.s.v. Derimod 
vil man vistnok vanskelig kunne finde oprindelsen til et navn som Aja, der i min familie 
er et af Marie dannet kælenavn, som altid bruges om vedkommende og helt har fortrængt 
hendes døbenavn. På lignende måde står vi jævnlig ikke blot tvivlende, men ganske ufor- 
stående over for spårsmålet om oprindelsen til en stor mængde af de gamle kælenavne, 
der ofte lige så godt lader sig forklare af det ene som af det andet længere navn. 


Som det i øvrigt vil fremgå af ordfortegnelsen, står vore runeindskrifter med hen- 
syn til navneforrådet, både de egenlige navne og tilnavnene, så godt som fuldstændig på 
gammel nordisk grund. Kun et enkelt navn (dutir) synes at være optaget fra Tysk alle- 
rede i sidste halvdel af det 10. årh., men i olddansk form. Først i slutningen af det 11. 
årh. møder vi det rent tyske navn Ingibret. Også Gæssingholm-stenens Æbbi, der blev et 
almindeligt navn i Danmark, er optaget fra Tysk. Fra Engelsk skriver Egeslevmagle-stenens 
Ulnød sig; men han har sikkert selv været en Englænder. Endelig møder vi på Sønder 
Vissing-stenen I Mistiwi eller Mistiwir som navn på en slavisk fyrste. 

Først langt ned i tiden optræder i vore yngste indskrifter af og til enkelte af de 
med kristendommen indkomne bibelske navne og helgennavne, til dels i nordisk form. Vi 
finder her foruden jomfru Marie (som Maria og Mari), ærkeenglen Mikael (i formerne 
Mikiåll, Mikél, Migaél og Migél), apostlen Paulus (som overskrift over billedet i Povlsker 
kirke) og Israels dommer Samson (som forklaring af billedstenen i Ørsted kirke) kun 
mandsnavnene Marténn (de skånske døbefonters mester), Nicolaus (i formerne Nzklaos og 
Niklås) og Amdi, hvis det stammer fra Amadeus, samt kvindenavnene Mergrét og Mærutæ, 
der vist bægge udgår fra Margareta. 


Il. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) 


Absalén m. (nf. absalon 1, 18), ærke- 
biskop Absalon. 

Adisl m. (gf. abisl m, 11), Adisl, Adils, 
Adels—isl. Adisl, Adils. Ligesom de andre med | 
-gisl sammensatte navne i reglen antog formen | 
-gils (sml. pårgisl), blev. også Adisl (Adisl) på | 
Islandsk tidlig AJw/s. Det ældre Ad/rsl, der 
stemmer med indskriftens apisl og med | 
Saxos A£(h)islus, er dog endnu bevaret i Is- | 
lendingabåk. Navnet tilhører især sagn- og | 
vikingetiden; mest bekendt er den svenske | 
sagnkonge AØils Øttarsson i Upsala. Efter- | 
hånden gik dette navn næsten helt af brug. 
Det findes på en runesten i Songa socken, 
Fårentuna hårad, Uppland (Bautil no. 295, 
Liljegren no. 345, Dybeck fol. II no. 62, Upp- 
lands Fornminnesfåren. Tidskr. I, 2, s. 63) og 
på et kors i Kirch Michael på Man (Cumming 
fig. 28, Kermode no. 73, Bugge i Aarbøger f. 
nord. Oldk. og Hist. 1899, s.243f.,). Også i | 
senere tid forekommer det en sjælden gang 
i Sverig (Adhels, Svenskt Diplomatarium IV, | 
s. 563, fra Ostergåtland år 1337). 

Efter A. Olriks skarpsindige formodning 
(Nordisk Tidskrift for Vetenskap, Konst och 
Industri 1901, s. 518) er Vordingborg-stenens 
Adisl vistnok vikingehøvdingen med dette navn, 
der i et vers af Egil Skallegrimssån (Egils 
saga c. 55) nævnes som deltager i Brunnan- 
burh-slaget 937, hvor han faldt, og som 
snarest har været af dansk byrd. Efter hans 
død har da en af hans fæller rejst mindes- 
mærket efter ham i hans hjem (pad) i Syd- 
sælland, der udtrykkelig nævnes, da han 
selv var begravet andetsteds. 

Åki, Åki m. (nf. aaki 1v, 12), Åge. Navnet, | 
der oftere forekommer på svenske runestene | 
(skrevet aki), er særlig svensk-dansk; først 
senere i middelalderen forekommer det også 
i Norge, men næppe på Island. Da det svarer | 
til oldht. Anihho, har det oprindelig haft langt | 
Skrivemåden aaki på Bjersjå- | 


nasaleret a. 


stenen II er altså en sammenstilling af den 
gamle og den nye skrivemåde efter den ældre 
udtale med é og den senere med då. 
Alfarr m. (gf. alfar v, 33), Alver. Navnet 
forekommer meget sjælden: en Ålfarr sonr 


XXXVII 


Gandålfs konungs (Bråvallakappi) nævnes i 
Sågubrot (Fornaldar sågur I, s, 380, Arkiv 
får nord. filol. X, s. 229); men det er dannet 
som mange andre navne, idet A/farr for- 
holder sig til A/frk som f. eks. Stæinarr til 
Stæinn 0.5. V. 

Alfkell m. (uf. alfkil. 1, 47, v, 17), Al(v)- 
kel. Navnet kendes ikke fra Norge. og Is- 
land og er også sjældent i Danmark: Saxo 
nævner en A/killus i Skåne, og i Valdemars 
jordebog forekommer navnet A/kil en enkelt 
gang (se II, s. 220). På en runesten i Ost- 
mo socken, Sotholms hårad, Sådermanland 
(Bautil no. 674, Liljegren no. 831) står der 
ifølge Bautil et tydeligt alfkit, som Liljegren 
vel med rette gengiver alfkil (f for 7). Ellers 
kendes navnet næppe fra Sverig, 

Alflåkrm. (gf. alflak v,2), Alvlak. Navn- 
et kan ellers næppe påvises hverken i Norsk- 
Islandsk eller Svensk-Dansk, men er jo dan- 
net som mange andre navne, i hvilke det 
første led er a/lf- og det sidste -/åkk (for 
ældre -/ærke). 

Alfwinr m. (gf. alfuin v, 11), Al(v)vin, 
kendes kun fra Sverig og Danmark, hvor det 
dog hører til de sjældne navne (.A/winus 
forekommer nøgle gange i Lunde domkapitels 
gavebøger og en enkelt gang i Svenskt Di- 
plomatarium IV, s. 82” fra Ostergåtland år 
1328). Sml. Åulfunn. 

JADE (fat UD vøoke FSE ENE fe fer. 


eller hf. ala v, 282, ef. ala m, 8), Alle, Er et 
ret almindeligt navn i Sverig og Danmark, 
men kendes ikke fra Island og Norge (se II, 
s. 379. Foruden det der nævnte fynske A/- 
lerup kan også anføres det sællandske .A//erup 
i Tudse sogn, Tudse herred, Holbæk amt, 
som tidligere hed .A//athorp, Allæthorp, der i 
udgaven af Roskilde bispestols jordebog fra 
omtr. 1380 i SØD VII ved skriv- eller læse- 
fejl er blevet Attæthorp s. 19 og 33, Alta- 
thorp s. 20). 

Amdi m. (ef. amdis son vi, 11), Amdi. 
Til hvad der er anført om dette navn IV, 
s. 52 f., hvor jeg har henstillet som en mulig- 
hed, at det kan være opstået af latinsk 
Amadeus, fojer jeg endvidere følgende: Navnet 


z— 


XXXVIII 


har uden tvivl særlig haft hjemme i Nåorre- 
og Sønderjylland. Foruden Amdi i Dueholms 
Diplomatarium kan således fra ældre tid an- 
føres de tre personer med navnet Amdi og 
Amede i SØD samt Amde Boyesen, Amde 
Maizen, Amde Farsen og Amde Nissen (1543) 
i Sønderjydske Skaite- og Jordebøger, s. 251 
og s. 270. I Udvalg af danske Diplomer og 
Breve ved Molbech og Petersen s. 348 nævnes 
1408 en Andy færghekarll fra Mors og Ty, 
der sikkert er samme navn som Amdi. Navnet 
holdt sig i Jylland til den nyeste tid: , Amdi 
hed 1884 en Jyde, hvis bedstefader hed Amdi 
Amdisen& 
Fra Jylland er det også gennem enkelte 
personer forplantet til København: i Køben- 
havns Vejviser 1890 og følgende år anføres 
en varemægler Amdi Jacobsen; en mursvend 
Amdisen døde i Marts 1902. Navnet har 
endogså fået en kvindelig aflægger i enken 
Amdine Thaarup (+ i August 1901). 

Amundi m. (gf. amuta 1, 13), Amunde 
— norsk-isl. Åmundi ved siden af Åmundr. 
Også i Svensk og Dansk forekommer bægge 
former. 

Åni m. (uf. ani 1, 46), Åne — norsk-isl. 
Åni, der er sjældnere end Ann. Fra Svensk- 
Dansk kendes næppe formen Ann, men kun 
Åni (se II, s. 216 og s. 470). 

Anundr m. (nf. [a](n)untr un, 13), Anund 
— norsk-isl. Qnundr. I Sverig og Danmark 
var Anund i almindelig brug. 

BUD TE DE END in Dyr SE HD ren steg, 
27), Abe. Medens Api synes at have været 
et ret almindeligt navn i Danmark i ældre 
tid, lader det sig næppe påvise i Norge eller 
på Island og heller ikke i Sverig, At det 
har været et almen-nordisk navn, tår dog 
vist sluttes af isl. Apavatn og af enkelte 
svenske stedsnavne (se II, s. 20). 

AÅrnbiorn m. (hf. airnbrni v, 37 a: Årn- 


birni, næppe Arinbirni, der ikke kan påvises | 
i Danmark og Sverig; se III, s. 320), Arnbjårn | 


— norsk-isl. Arnbjeorn, der også jævnlig fore- 
kommer i Sverig og Danmark. 

Arnim. (hf. arna nm, 415), Arne — norsk- 
isl. Årni for ældre Arni (se bemærkningerne 


ORDSAMLING 


ifølge meddelelse af dr. Dyrlund. | 


under Århus-stenen V). Arni forekommer på 
et par runestene i Uppland og er heller ikke 
senere sjældent i Sverig, hvorimod det næppe 
har været meget brugt i Danmark, mest vist- 
nok i Skåne (i Lunde domkapitels gavebøger 
s. 124 nævnes en Arni ,diaconus, Roskeldensis 
kanonicus”, som vi ligeledes møder i Lunds 
necrologium (SØD III, s. 446), hvor der også 
optræder et par andre mænd af dette navn 
(smst. s. 434 og 450), ligesom det s. 436 har 
»Anniv. AÅrna+). 

Ås- som første (aldrig som sidste) lec 
i mange nordiske personnavne er udviklet a 
ansu- og har derfor vistnok oprindelig lyd 
| ås-. Tidlig faldt omlyden dog bort ligesom 
i det usammensatte åss, og efterhånden svand 
også nasalen, så at vi fik en form ås-, hvor 
å senere på grund af betoningen blev for 
| kortet, når sidste led begyndte med en med 
| lyd (sml. pér- og por-). Når flereea 
| disse navne længere ned i tiden også møder 


= 


NET 


former på os- (Osfred, Osgot og andre), er 0 
efter min mening ikke bevarelse af den gam 
omlyd i ds-, ds-, men skyldes indflydelse a 
de tilsvarende overordenlig almindelige old 
engelske navne på ås- (se Indledning kap. 4 
| S$ 2,3 anm.). Den eneste form i vore rune- 
indskrifter, der mulig kunde antages at have 
som forled, er ef. osulfs på Simris- 
stenen II; men åss-runen bruges på denne 
indskrifts tid både i den nye betydning 0 og 
i den gamle betydning ga eller (med bort- 
kastelse af nasalen) a, og den sidste betyd- 
ning (g eller a) har runen uden tvivl i osulfs 
ligesom i Vester Tørslev-stenens aslf. 

Som bekendt finder vi imidlertid i Dansk- 
Svensk i modsætning til Norsk-Islandsk endnu 
en tredje til ås-, dås- svarende form, nemlig 
æs- (es-). Man har ment, at æ i disse former 
er indkommet under indflydelse af de former 
af åss, åss, der havde i-omlyd (hf. ent. ési, 
nf. fit. é&sir). Denne forklaring har dog efter 
min mening ikke truffet det rette. På den 
| tid, da formerne med æs- (es-) med sikkerhed 

lader sig; påvise, var selve ordet åss, åss 
uden tvivl for længst forsvundet af det al- 


NERE A 
| mindelige sprog, og de gamle former med 


SCD 


OS- 


II. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) 


t-omlyd i hvert fald fortrængte af nyere 
former, så at de ikke kunde tænkes at ind- 
virke på de med ds- begyndende navne. Det | 
er desuden kun ganske enkelte af disse 
navne, der senere har fået æs- for ås-, nemlig 
mandsnavnene Æsbiorn (Esbern), Æsgir (Æsgi, 
Esge), Æskill (Æskil, Eskel)y og kvindenavnet | 
Estrid (Estrid) ved siden af Astrid. Derimod | 
er as- langt ned i tiden bevaret både i Sverig 
og Danmark i Asgot, Aslak, Asmund, i Dan- 
mark desuden i Åstrad og i Sverig i Ås- | 
brand, Asulf, Aswald, Aswidh. Også Asbriorn 
eller -biarn og (latiniseret) Asgerus findes langt 
ned i tiden i Sverig og Danmark sammen | 
med formerne på Es-. Af de kilder, hvori | 
formerne på Es- optræder, tror jeg som oven- | 
for bemærket med sikkerhed at turde slutte, 

| 

| 


at de er opståede i forholdsvis sen tid, og 
jeg ser derfor kun én mulighed til at for- 
lare dem. De skyldes nemlig en tiljævning 
af første leds selvlyd til selvlyden i andet 
led, og overgangen til æs- findes derfor i 
Æsbiorn, Æsgin, Æskill, i hvilke også ds-, ås- 
for denne overgang var forkortet til as-. Ud- 
viklingen har da været f. eks. dels Åsbiorn, | 
Åsbiorn, Asbiorn, Æsbiorn, Æsbiørn, dels As- 
biarn, Æsbiærn, Æsbern, således som det vil 
fremgå af de nedenfor nærmere omtalte navne, 
der alle opføres med de gamle grundformer | 
på Ås-. 

Åsa, Åsa k. (nf. asa 1, 88, m, 14, IV, 26, | 
asa VI, 18 i latinsk indskrift, ef. 4s0 IV, 1, (Vv, | 
37)), Åse — norsk-isl. Åsa, især almindeligt i 
Norge. Også i Danmark og Sverig forekom- 
mer Åsa, Åse jævnlig. 

Åsbiorn, Æsbiorn; Åsbiarn m. (nf. as- 
biurnkrtstEsburnsrve rese sbiornereiss 
asbiarn 1v, 34, vi, 9 (i latinsk indskrift), gf. | 
asbiurn ef. asbiarnaRr IN, 12), | 
Asbjårn, Esbern — norsk -isl. Åsbjern. Ved 
siden af det gamle Åsbhiorn, hvoraf senere 
Æsbiorn er udviklet gennem Åsbiorn, Asbiorn, | 
optræder i runeindskrifterne også Åsbiarn 
(Asbiarn) i nf. og gf. ved ligedannelse med 
ef. (se III, s. 121), og fra denne form udgår | 
atter de yngre former af navnet Esbiern, Es- | 
bern, senere EFsber, Esben (Esper, Espen). 1 | 


eN Ik) 


F—DEEEEEEEEEEEEE Ege 


XXXIX 


Danmark sejrede Esbern over de andre former; 
Valdemars jordebog har f. eks. 6 personer 
med dette navn, der stadig forekommer gen- 
nem hele middelalderen og holdt sig langt 


ned i tiden. Den virkelige form blev dog 
Esben (i almindelighed skrevet Espen), som 


det fremgår af de forskellige opskrifter af 
folkeviserne både får og efter 1600. Til Ks- 
bern, Esben svarer T(h)orbern, T(h)erbern og 
T(h)orben, T(h)erben. 

Åsfridr m. se under Åsrådr. 

Åsfridr k. (uf. asfribr 1,3, ui:asfripbr 
1,4), (Asfrid,) Astrid, Estrid — norsk.-isl. Åstrigr. 
Vedelspang-stenenes Åsfridr (se Wé-Åsfridr), 
der også forekommer på en sten i Vester- 
gåtland og med nævneformens r bortkastet 
vistnok på den upplandske sten no. 132 hos 
Liljegren (se I, s. 66), viser, at navnets første 
led er ås- og det sidste -frødr, der findes i 
det enkelte Frøår og i mange dermed sam- 
mensatte nordiske kvindenavne. Senere ud- 
stødes f, og vi får en form Åsridr, der i gf. 
asripi ao: Åsridi vistnok forekommer på den 
norske Dynna-sten i Grans sogn på Hade- 
land (Bugge i Tidskrift for Philol. og Pædag. 
VIII, s. 190). Heraf udvikles atter ved ind- 
skydelse af & mellem s og r ligesom i Åstrådr 


| og senere i hustru formen Åstridr, Astrid, der 


f. eks. findes på en sten i parken ved Lind&, 


| Vallentuna socken, Uppland, hvor nævne- 


formen skrives astrib (Bautil no. 65, Lilje- 
gren no. 459, Dybeck fol. II no. 95, Upplands 
Fornminnesfåren. Tidskr. I, 3, s. 85). Af Åst- 
rid, Astrid er endelig den yngste form Æstrid, 
Æstridh, Æstredh opstået, der i nævnef. skrives 
estrib på en ung sten i Ångeby, Knifsta 
socken, Uppland (Bautil no. 198, Liljegren 
no. 562, Dybeck fol. I no. 236, Upplands 


| Fornminnesfåren. Tidskr. I, 5, s. 24). 


Et andet gammelt kvindenavn, i hvilket 
den ældre form på -fridr findes sammen med 
den yngre på -ridr ligesom i Åsfridr, Ås(t)- 
ridr, er svensk-dansk Ingifrith, Ingefridh og 
Ingirith, Ing(e)ridh, der bægge forekommer 
ret almindelig i middelalderen (sml. Ingigærår 
nedenfor). 

Foruden i Åsfriår forekommer -friår på 


Em E ml 


SOL ORDSAMLING 


vore runestene som sidste led i navnet Wé- 
friår. 

Åsgåutr, Åsgøtr, Åsgøtr m. (nf. askautr 
I, 7, asgutr 1, 59, askutr Iv, 4, V, 25, ef. 
askaus Im, 10), Asgøt, Asgot — norsk-isl. Ås- 
gautr. De fra runestenene anførte former 


har vist alle lydt Åsgåutr, Åsydtr, Åsgåtr; men | 
senere bliver formen Asgot almindelig både | 


i Sverig og Danmark, idet det ubetonede ø 
i -gøtr gik over til o, der i Dansk atter kunde 


blive til e (Asget). Samme overgang fra op- | 


rindeligt åu, ø til o møder vi i Svensk og 
Dansk også i navnene på -/åugr, -løgr: Her- 
løgh, Herlogh — morsk-isl. Herlaugr. En til- 
svarende udvikling har vi ligeledes i navnene 
på -geirR, -gérR, der blev -ger, -ger (med kort 
wæ) og -ge (med kort e): Æsger, Æsge (se Ås- 
JÆilRR). 

Navnet Asgot forekommer langt ned i 
tiden ret almindelig både i Sverig og Dan- 


Svenskt Diplomatarium III, s. 146 og s. 761 
kaldes samme person år 1313 Asgothus og 
Åsgøter. 

Åsgæirk, Åsgérr, Åsgir, Åsgir, Æsgir, 
Æsgi m. (uf. askair um, 40, esgervs latini- 
seret form med latinske bogstaver VI A a 6, 


gf. aski nm, 58, isgi 1, 59, eskir v, 1, ef. askis | 
I, 57, isgis 1v, 37), Asger, Esger, Esge — norsk- | 
isl. Åsgeirr. Bortset fra, at det latiniserede | 


Esgerus længe holdt på r, må man vist sige, 
at Esgi, Esge var den egenlig folkelige form 
gennem hele middelalderen. Da man imid- 
lertid efterhånden også begyndte at skrive 
Eski, fremkaldte dette undertiden en sam- 
menblanding med Eskil: en ejer af Lyngholm 


i Jylland kaldes 1457 Eschild, men 1473 Eske | 


(Dueholms Diplomatarium s. 86 og s.125); 
Eske Bilde kaldes 1515 på Latin Eskillus 
Bille (Annaler f. nord. Oldk. og Hist. 1853, s. 4). 
Også i enkelte stedsnavne viser denne sam- 


menblanding sig: Eskilstrup på Falster hedder | 


i Valdemars jordebog Esgisthorp, Eskisthorp, 


og Eskilstrup på Sælland hed tidligere Ksgis- | 


thorp (Annaler f. nord. Oldk. og Hist. 1863, 


s. 259). I det hele er Esge (Eske) som for- | 


navn i nyere tid forsvundet på øerne, medens 


det har holdt sig i Jylland, Derimod er 

Eskesen endnu et ret almindeligt efternavn. 
Åsgærdr k. se Såsgærår (under Sqzurr). 
Åskell (-kill), Åskell (-kill), Æskill, Æskel 


Km nes ki rea sk nr iskil i latinsk 


indskrift vnac1, eskil m, 2%, 24 (bis), æskil 
vIBb1, gf. askl om, 46, II, 16, askil v, 29), 
Askel, Eskil, Eskel — norsk-isl. Åskell. Skrive- 
måden askl, askl viser, at selvlyden i -kell, 
-kel har lydt så svagt, at den så godt som 
helt svandt bort i udtalen. Gennem hele 
middelalderen er formerne Eskil, Eskel så at 
sige eneherskende både i Sverig og Danmark. 

Åslæikr, Åslåke, Åslåkr m. (nf. [aslaikir 
Im, 1,] aslakRr 1, 14), Aslak — norsk-isl. Åslåkr. 
Også senere forekommer navnet Aslak af og 
til i Sverig og Danmark. 

Åsmundr m. (gf. asmut 1v, 24), Asmund 
— morsk-isl. Åsmundr. Senere optræder navnet 


| Asmund temmelig almindelig i Sverig og Dan- 
mark, hvorimod Asgøt er meget sjældent: i | 


mark. 

Åsrådr, Åstrådr i (oe, HR] De tir tg 
astarbr for -rapr m, 15, astret vans a4b i 
latinsk indskrift), Asråd, Astråd. I den norsk- 


| islandske litteratur. forekommer Åstrådr kun 


i Knytlinga saga c. 40 som navn på den ene 
af de to porgunnusynir, men kendes ikke fra 
Norge og Island eller fra Sverig. Derimod 
har det fra gammel tid vist været ret al- 
mindeligt i Danmark, hvor formen Åstrådr er 
udviklet af Åsrådr ligesom Åstridr af Åsriør, 
Åsfridr. Formen astret på Egense-fonten, 
der ganske svarer til det af O. Nielsen fra 
år 14926 anførte Astret, er efter Dyrlund 
(Nord. Tidsskr. f. Filo]. 3.R. XIII, s. 28) snarest 
udviklet af et Åsfridr ligesom Astrid af Ås- 
fridr.. Da et mandsnavn Åsfridr imidlertid 
hverken kan påvises fra Norge og Island 
eller fra Danmark og Sverig, medens vi 
senere oftere møder Astrad, Ostrad i Dan- 
mark (men næppe i Sverig), hvor det dog 
ikke optræder i formen Æstred, som man snarest 
skulde vente, hvis grundformen var Åsfridr, 
anser jeg Astret for regelmæssig udviklet af 
Åstrådr. Efter Falkman, Ortnamnen i Skåne, 
s. 192 note 2 bruges navnet Åstrad endnu 


| af almuen i Skåne. 


II. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) 


Åsti m.. (gf. asta 1, 32), Åste. Mands- 
navnet Åsti:kendes ikke fra Island, hvad der 
dog måske er tilfældigt, da vi i senere tid 
af og til finder det tilsvarende kvindenavn 
Åsta.… Bægge navne forékommer i Norge i 
middelalderen. 
tiden i Sverig (sml. II, s. 166). 

Åsulfr, Åsulfr m. (gf. asulb Gunde- 
rup II, aslf n, 48, ef. osulfs! 1v, 44), 
— norsk-isl. Åsålfr. 


ligesom Hedeby-stenens purlf af purulf, 
idet den .sidste ubetonede selvlyd har lydt 
så svagt, at den kunde falde helt bort i ud- 
talen (sml. askl, askl for askil, askil). I 
senere tid optræder Asulf (Asolf) sjælden i 
Sverig og Danmark. 

Åswaldi, Åswaldi m. (nf. asualdi v, 33), 
Asvalde. Mandsnavnet Åsvaldi kendes ikke 


fra Norge og Island, hvor derimod Åsvaldr | 


forekommer en sjælden gang (Landnåmabok). 
Også i Danmark og Sverig har disse navne 
været sjældne: 
en enkelt gang i Sverig, men i Danmark 
hverken ÅAsvalde eller Asvald. 

Åswidr m. (ef. asuipar 1, 15), Asved. 


Navnet synes at være særlig svensk-dansk. | 


Også senere kan Asvid. påvises i Sverig og 
Danmark; men det hører dog til de sjældne 
navne (sml. I, s. 136 f.). 

Atti m. (nf. ati 1v,.20), Atte. Navnet er 


Senere . findes Aste under- | 


Asulv | 
Vester Tørslev-stenens | 
aslf er uden tvivl sammentrukken af asulf | 


en Aswald møder vi senere | 


særlig svensk-dansk, men kendes ikke fra | 


Island og Norge. 
omtales i Heimskringla, 
Også senere er Att, Atte ret almindeligt i 
Sverig og (det østlige) Danmark. 

Åwæirr m. (nf. auair m, 4, 5), Åvér. 
Dette meget sjældne navn, der uden tvivl 
svarer til oldhåjtysk Anagér, bæres af rune- 
risteren på Helnæs- og Flemløse-stenen og 
forekommer også i gammel tid på Gulland 
(4wair Gutasaga c. 2; se II, s. 350). Om det 
derimod, som O. Nielsen antager, er bevaret 
i det danske stedsnavn Awersiæ og i de 
svenske stedsnavne, der anføres af Lund- 


gren (Personnamn s. 20), 
tvivlsomt. 


Den Atti inn dælski, der | 
er fra Vårmland. | 


må henstilles som | 


XLI 


Azure, ÅAgurrom, (nf. vasUur 1, 10, I, 16, 
IV, 30, aSUT I, 22, IV, '386, V,3, gf. aSsUur I, 41b, 
IV, 31), Asser — norsk-isl. Qewrr.. Om de ældste 
former af navnet se Indledning kap.4 8$3b,3 
og. sml. nedenfor under Sgzurr. Senere hører 
Azur, Asser (med mange forskellige skrive- 


| måder) til de almindeligste navne i Sverig 


og. Danmark. 


Ballungr m. (ef. baluks 1v, 6), Ballung, 
Balling. Ballungr er afledet af Ball, der 
kendes fra Danmark og Sverig (bali på 
svenske runestene), men ikke fra Norge og 
Island. Villie-stenens Ballungr er uden tvivl 
bevaret i det skånske stedsnavn Ballingslåf 
i Stoby sogn, V. Goinge herred, der tidligere 


| skreves Ballyngslef, Ballinslef, Ballingeløff (Falk- 


man s. 108). Både Balle og Balling bruges 
endnu som efternavne. 

Biarngæirk m. (nf. biarngaik 1v, 43), 
Bjarngér, Bjårngér. Navnet, der jo er fuld- 
stændig klart i sin dannelse, lader sig ellers 
næppe påvise. 

Biarni m. (nf. barni v, 24, 25 for biarni; 
se III, s. 265), Bjarne, Bjærne — norsk-isl. 
Bjarni. Navnet forekommer også senere i 
Sverig og Danmark i formen Brærne, men er 
forholdsvis sjældent. 

Biorn (Briårn); Biarn m. (gf. biurn 1v, 
32, ef, biarnar (1, 40,) IV, 37, bianarR 1, 57), 
Bjorn — norsk-isl. Bjørn. Fra gammel tid et 
af de hyppigst brugte navne i hele Norden. 
Også senere er Biorn (Biærn) meget alminde- 
ligt i Sverig og Danmark, hvor det desuden 
ligesom i oldsproget jævnlig bruges som sidste 
led i sammensatte mandsnavne (sml. Arn- 
biorn, Åsbiorn, Frøybiorn, Husbiårn, Isbiorn, 
Kætilbiorn, porbiorn, Åwobiorn). 

Blémi, Blémæ m.? (nf. blomæ vuB c 4), 
"Blomme. Som Låffler har formodet (,Forn- 
vånnen” 1906, s. 183), indeholder Ål-stenens 
blomæ måske snarere et mandsnavn B/émæ 
(stenhuggerens eller bygmesterens navn) end 
fællesnavnet 6/émi "blomme, blomst”. Oprinde- 
lig har ordet i så fald været brugt som til- 
navn, og således forekommer det i Svenska 
Riks-Archivets Pergamentsbref no. 2694 (Holm- 


f 


El 


XLII ORDSAMLING 


sten Bloma), hvor vi også møder det som 
virkeligt personnavn no. 1028 fra år 1372 


(Bloma i nf.; sml. Lundgren s. 28). Flere eks- | 


empler på blomme som mandligt tilnavn (Per 
og Suen Blomme) fra årene 1615—33 anføres 
af Hyltén- Gavallius, Wårend och Wirdarne 
I, s. 89. I overensstemmelse hermed er jeg 
nu også mest tilbåjelig til at forstå indskriften 


på Sædding-stenen Le: som forkortelse af 


mesterens navn Har/ald] m/æstær(æ)]. At 
Ål-stenens blomæ skulde være et kvinde- 
navn, anser jeg for mindre sandsynligt. 
Bofi m. (nf. bufi v, 18, 16, 22), Boye. Et 
mandsnavn Båfi kendes ikke fra Island eller 
Norge. Derimod forekommer håfi en enkelt 
gang som tilnavn (Freysteinn bøfi i Eyrbyggja 
saga) med usikker, men i hvert fald næppe 
med slet betydning, som det er tilfældet i 
det nyere sprog ligesom med det tilsvarende 
ord i gammel Svensk og Dansk, der betyder 
,»Skurk, kæltring” og er optaget fra Neder- 
tysk. Derimod er mandsnavnet Bøfi oldsvensk 
og olddansk: Bøvi fra Vestergåtland (Yng- 
linga saga c. 39), ,Boui minister. hos Knud 


d. store i England år 1019 (Regesta Diplo- | 


matica historiæ Danicæ I, no. 48), og mænd | 


af dette navn levede i det 13. og begyndelsen 
af det 14. årh. i Danmark (en Skåning i 
Valdemars jordebog) og Sverig (6 Uplændinger 
i Svenskt Diplomatarium II). Senere kunde 
Bove sammnenblandes med og fortrænges af 
Bo, f. eks. i Bouethorp, der ligesom Bothorp 


blev Borup (Annaler f. nord. Oldk. og Hist. 1863, | 
| Danmark, hvor det latiniserede Bruno svarer 


s. 260). 

Bor Bb ml (nt bo vi 416, gf. bIO VD 
15), Bo — norsk-isl. B&i. Medens By er meget 
sjældent på Island og i Norge, holder Bo sig 
som et almindeligt mandsnavn i Sverig og 
Danmark. 

Bondi m. (nf. bondo latiniseret form med 
latinske bogstaver vu aA a 6), Bonde. I Norge og 
på Island bruges Bøndi ikke som personnavn, 
men er meget almindeligt i Danmark og Sve- 


rig, hvor Bondi (latiniseret Bondo), Bundi, | 


Bonde forekommer gennem hele middelalderen. 


bøndi jævnlig bruges som fællesnavn, optræder 
det dog ikke endnu som egennavn. 

Båsi m. (gf. busa 1v, 21, bausa I, 17), 
Bose. Som personnavn forekommer Båsi i 


| Norge og på Island kun i æventyrsagaen om 


Herraud og Bose; derimod bruges det jævn- 
lig som tilnavn af uvis betydning (sml. norsk 
bose, ,stump, klods, et stort stykke; også om 
en dygtig karl« Ivar Aasen). I Sverig og 
Danmark var Bose derimod et almindeligt 
mandsnavn, der også er bevaret i flere 
stedsnavne. 

Bramn m. (gf. bram 1v, 4), Bram. Hverken 
fra Island eller Norge kendes dette navn, der 


| vistnok heller ikke kan påvises i Sverig. I 


Danmark har det derimod fra gammel tid 
været ret almindeligt og er bevaret ikke blot 
i flere stedsnavne, men også i familienavnet 
Bramsen. Navnet har vel snarest haft langt 
a (jfr. isl. Bråmi, en af Arngrimssånnerne). 
Brødir m. (nf. brupir 1v, 38, 17, 2, gf. 
burupr v, 13, bubu v, 18), Broder. I Norge 
og på Island forekommer Brødir ikke som 
mandsnavn; derimod er det fra gammel tid 
almindeligt i Sverig og (især det østlige) 
Danmark. Senere møder vi det jævnlig i 
Sønderjydske Skatte- og Jordebøger, hvor der 
s. 265 f. eks. 1543 nævnes en Broder Brodersen. 
Braåni m. (nf. bruni v, 1), Brune — norsk- 
isl. Bruni. Brimi forekommer oftere på Is- 
land i den ældste tid som personnavn og 
senere i Norge som tilnavn (Ién brunt 1312). 
Det findes ligeledes hos Nestor og på svenske 
runestene samt af og til senere i Sverig og 


til Bruni, ikke til Brann. 


Dwergr, Dwærgr m. (gf. tuark 1v, 34), 
Dverg. Mandsnavnet Dwergr var oprindelig et 
tilnavn. Som sådant kendes det ikke blot fra 
Norge (kong Håkons mand Eilifr dvergr år 
1225, Fms. IX, s. 362), men også fra Hal- 
land (Sveno nanus Lunde domkapitels gave- 
bøger s. 229; sml. Thorlof, mater nami 19: 
"dværgemoder' smst. s. 275). Dette tilnavn 


| blev sikkert givet de nævnte personer, fordi 
I de egenlige runeindskrifter, hvor (bøandi,) | 


de var små af vækst, og samme betydning 


Il. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) 


har vel også Fosie-stenens Dwærgr, der har 
fortrængt det egenlige navn. Derimod knytter 
der sig ikke nogen dværgeforestilling til mands- 
navnene Fundinn og Hornbori i vore rune- 
indskrifter, der bægge i oldsproget kun kendes 
som dværgenavne (sml. III, s. 122). 


Eggbhér, Eggpé (næppe Eggde) m. (ef. 
ikkbei latiniseret vas a45), Egde — norsk- 
isl. Eggpér, Egdir. Ejeformen ikkpbei i for- 
bindelsen ikkpei filius på døbefonten i 
Egense er sikkert, som Dyrlund har formodet 
(NordslidsskrtebilolmseRæXkilee se Sd en 
latiniserede ejeform af et navn, der nøjagtig 
svarer til det fra Veluspå kendte Eggpér i 
cod. reg. (i Hauksbåk i den yngre form Egåir) 
og til Saxos Egtherus ,rex Biarmiæ" og ,Fin- 
nensis". Navnet er vist også bevaret til vore 
dage i det sjældne sønderjyske Ejde af Egde 
(J. Kok, Det danske Folkesprog i Sønderjyl- 
land II, s. 14). Eggpeér blev altså med bort- 
kastelse af nævneformsmærket Eggpé (næppe, 
da det skrives med dobbelt g, Eggde), latini- 
seret Eggpeus. Senere blev Eggpé vistnok Egde. 


Fadir m. (nf. fapir 1v, 81, 32), Fader. | 
Som personnavn brugtes Fadir ikke i Norge 
og på Island, men var almindeligt i Sverig | 


og (særlig vistnok det østlige) Danmark, hvor 
det holdt sig langt ned i tiden. Også i 
Sønderjylland møder vi endnu 1499 en Peter 
Fadersen (Sønderjydske Skatte- og Jordebøger, 
s. 240). 

Fastulfrn m. (gf. fastulf 1, 33), Fastulv. 
Navnet kendes ligeledes fra svenske rune- 
stene (se f. eks. de to fra Vallentuna socken 
i Uppland anførte stene I, s. 69 og 
&landske sten Liljegren no. 1306, 
runinskrifter no. 36) og forekommer også 
senere i Sverig og Danmark (se Il, s. 169). 


den 


Den tilsvarende islandske form lyder Fystålfr. | 


Finna k. (nf. fina London-stenen), Finna. 
Dette kvindenavn kendes ellers ikke fra Sve- 


rig og Danmark. Derimod forekommer både 


Finna og det tilsvarende mandsnavn Fønni i 


gammel tid på Island, hvor -finna også bruges | 
som sidste led i sammensatte 


navne (Gud- 


Olands | 


XLIII 


| finna, porfinna), svarende til mandsnavne på 
| -finnr. At Finna som kvindenavn er gammelt 
i hele Norden, viser dog Berga-stenen i Såder- 
manland med de ældre runer, der har det i 
formen fino. 

Finnulfr m. (ef. finulfs 1, 36, 38), Finnulv. 
Skånt både det enkelte Finnr og Finn- som 
første led i sammensatte mands- og kvinde- 
navne var almindelige i Norge og på Island, 
kan navnet FYnnølfr ikke påvises her og er 
også ellers meget sjældent. I broderskabsbogen 
fra Reichenau kloster forekommer det i formen 
Finnolf (se II, s. 174, hvor jeg tillige s. 183 f. 
har udtalt den formodning, at det er den 
samme mand, der på de to foran anførte 
runestene bærer dette navn). 

Firtr, Friir? m. (gf. firi wv, 1), Frie(?). 
Hvis navnet på Orja-stenen, hvad jeg anser 
for håjst sandsynligt, skal læses firi, står 
vi her i hvert fald over for et ellers ukendt 
navn, hvis tolkning volder vanskelighed. I 
»Danske Studier" 1906, s. 33 har Magnus 
Olsen udtalt den formodning, at det første 
i firi kan være en indskudt selvlyd (ligesom 
u i turutin på Skærn-stenen I), og at gf. 
firi skal læses Fri af en nævneform Frir, 
der vilde svare nåjagtig til got. freis fri”. 
Som mange andre nordiske personnavne 
(Vakr, Ufeigr, Tryggr 0.s.v.) var Frir altså 
oprindelig et tillægsord. Han tænker sig dog 
også den mulighed, at det sidste 7 skal læses 
dobbelt (Frii), eller at et a kan være ude- 
ladt foran det følgende g (Fria), så at nævne- 
formen har lydt Friir eller Fritz, og han 
sammenligner hermed det oldtyske navn Freio. 
Magnus Olsen er her vistnok på den rette 
vej. Kun er jeg mere tilbåjelig til at tro, at 
vi i firi har en omsætning for frii ligesom 
i biruti på Skærn-stenen I for briuti eller 
i astarbr på Skovlænge-stenen for astrapr, 
og at navnet altså skal læses Fritz af en 
nævneform Frøir, der har stået ved siden af 
Frii (sml. Røir og Rår o. s. v.). Hvis det første 
i derimod er en indskudt lyd, antager jeg, 
| at firiasu snarest skal læses firia asu 
| (ikke firia asu) 9: Frig Åsu, idet næselyden 
| vistnok endnu kunde være bevaret i gf. af 


fx 


ERE mk 


XLIV ORDSAMLING 


an-stammerne i en så gammel indskrift. som 
Orja-stenens, skånt den efter Kallerup-stenens 


hurnbura at dåmme i de samtidige danske | 
indskrifter på øerne må antages som regel | 


at være bortfalden. Derimod har indskriften 
på Kirkebø-stenen fra Færøerne i gf. hrua 
2: Hrøg (Die runenschrift s. 312). 

Foggir, Fuggir(?) m. (ef. fukis non, 22, 
som der vistnok skal læses, skånt også 
kukis må kaldes muligt), Fogge(?). Enten 
vi på Ravnkilde-stenen læser .fukis eller ku- 
kis, møder vi et ganske ukendt navn, når 
det tages lige efter bogstaven. Man kunde 
derfor formode, at dens fukis var forkortet 
skrivemåde for frukis ligesom dens trunik 
for trutnik. I så fald vilde vi få det be- 
kendte navn Frøgérr, i hvilket £ altså var 
bortfaldet foran ejeformens s, ligesom det er 
tilfældet med Tirsted-stenens frikis 2: Frégeés 
(sml. også Åsgæirk). 


Folkweé, Folkwi k. (uf. fulukui iv, 39), | 
Folkvi. Navnet forekommer også i en svensk | 


indskrift, hvor det skrives fulkui uden svara- 


bhaktisk % (se III, s. 153), men lader sig | 


ellers næppe påvise. Derimod er Folke (Fulke) 


et temmelig almindeligt mandsnavn i Sverig | 


og Danmark, ligesom vi en enkelt gang 
møder det tilsvarende kvindenavn Folka 
(Fulka) på en runesten i Sådermanland 
(Brate och Bugge, Runverser s. 330 f.). 
Forkunnr m. (gf. furkun iv, 44, ef. for- 


kuns mm, 22), Forkun. Navnet, der oftere fore- | 


kommer på svenske runestene og også sen- 
ere i Sverig (se II, s. 480), kendes kun fra 
Sverig og Danmark. 


Fradi (FrådiyY) m. (nf. frapi 1v, 28), Frade. | 


Et mandsnavn Fradr (Frådi) kan ellers ikke 
påvises, men er beslægtet med første led i 
oldnord. Fradmarr (Frådmarr) og i Fradulfr 


(Frådulfr) på den skånske runesten i Ostra | 


Herrestad (se II, s. 14). 

Fradulfr (Frådulfr2) m. (gf. frapbulf iv, 3), 
Fradulv. Navnet kan. ellers ikke påvises (se 
Frad:). 

Fré- se Frøy-. 

Friir eller Fri: se under Førir. 


Frist m. (nf. friso i latinsk indskrift | 


med latinske bogstaver vuaa6), Frise”, Friser. 
I vore indskrifter forekommer dette navn kun 
i den latinske indskrift på døbefonten i Bårse 
i forbindelsen Bondo Friso, hvor Friso, der 
er den latiniserede form af Frisi, vistnok er 
tilnavn. I øvrigt kendes Frisi kun fra Dan- 
mark som personnavn sammen med Fris. 
Formerne Frisi (Friso) og Fris (Frisius) findes 
her også brugte om den samme person, så- 
ledes f. eks. om Bårse-fontens Bondo Friso 
(se IV, s. 105 f.). 

Frodi m. (gf. fraba m, 18, fropa 1, 22), 
Frode — norsk-isl. Frédr. Navnet var meget 
sjældent på Island, men almindeligt i Norge, 
og det forekommer senere også både i Sverig 
og Danmark. Som tilnavn brugtes fråédr ofte 
på Island, og vi møder det ligeledes på 
Karlevi-stenen som tilnavn til den danske 
høvding Sibbe. 

Frødr m. (ef. frubar 1v, 2), Frød. Dette 
ellers ubekendte navn synes efter formen at 
svare til isl. -frødr, der er almindeligt som 
sidste led i mandsnavne. På samme måde 
bruges det i mandsnavnet Læikfrødr på Hunne- 
stad-stenen I. 

Frøy-, Frø-, Fræi-, Fré- som første led 
i personnavne se Indledning kap. 4 8 11, 2. 

Frøybiorn, Frøbiorn, Fræibiorn, Frébiorn 
m. (nf. freybiurn, næppe freu- 1v, 40, fru- 
biorn v, 31, frebiurn nm, 415), Frøbjårn, Fré- 
bjårn. Navnet kendes ikke fra Norge og Is- 
land, men findes på svenske runestene og 
af og til også senere i Sverig. 

Frøygæirk, Frøgæirr, Fræigæirk, Frégérr 
(ef. Frégés) m. (ef. frikis m, 18), Frøgér, Fre- 
gér. Dette navn kendes lige så lidt som 
Freybjern fra Norge og Island, men findes 
ligesom det på svenske runestene og af og 
til senere i Sverig. (Sml. Foggir). 

Frøystæinn, Frøystenn, Frøstenn m. (nf. 
fraystain 1, 16), Frøstén — norsk -isl. Frey- 


| stemn. Af de med frøy- sammensatte navne 


er dette det hyppigst forekommende. Det 
kendes også fra Island, hvor det dog ikke 
hører til de almindelig brugte navne (se I, 
s. 146). I Danmark kan det næppe påvises 
uden for Sjælle-stenen, hvorimod det i Sve- 


I. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) 


rig både findes på flere runestene og også | 
senere er ret almindeligt. 

Fuldarr eller Foldarr m. (ef. fultars 
prosaindskriften på Karlevi-stenen), Fulder 
(Folder?). Navnet kendes ellers ikke fra 
nordiske kilder, men svarer snarest til det 
Fulder, der forekommer i England omtr. år 
1000 og vistnok er dansk. Hvis det derimod 
har lydt Foldarr, kan første led svare til 
oldty. fold- i personnavne (Foldarr — Fold- 
gen); ser LSI OXXV: 

EeLLREE CE OUR EM (SER ET 
Fuld. Dette navn kan ellers ikke påvises, | 
og dets udtale og oprindelse må kaldes 
usikker. Jeg har tænkt mig, at det kunde 
være tillægsordet fu/l/r, "fuld, hel, fuldstændig”, | 
der her var brugt som personnavn, som. det | 
er tilfældet med andre tillægsord i de nordiske 
sprog; men da fu//r ellers næppe siges om | 
personer, formoder jeg, at det er en forkortet 
form af det egenlige navn, hvormed stal- 
brødrene plejede at kalde den fælle, til hvis 
minde de rejste runestenen. Det egenlige 
navn kan da have været f. eks. Full(h)ugt, 
der i oldsproget har betydningen ,en mand 
med mod i brystet, en mand uden frygt og 
dadel£, og som også forekommer som person- | 
navn f. eks. på en runesten i Alunda socken | 
i Uppland (Bautil no. 575, Liljegren no. 281, | 
Upplands Fornminnesfåren. Tidskr. I, 1, s. 12) | 
og senere i Svenskt Diplomatarium III, s. 92 | 
fra Uppland (skrevet fullughi). 

Fundinn m. (nf. futin 1n, 5), Funden — 
norsk-isl. Fundinn. Fra oldsproget kendes 
Fundinn kun som dværgenavn i Voluspå | 
v.13. Derimod møder vi det som alminde- 
ligt personnavn på flere svenske runestene 
og også senere en sjælden gang i Sverig (se 
II, s. 36). 

Fæinla, Fænla? m. (gf. fainlu, næppe |! 
faintu 1, 8), Fænle? Dette ganske ukendte | 
navn, hvis læsning ikke engang tår kaldes | 
fuldkommen sikker, har uden tvivl som de | 
øvrige mandsnavne på -a oprindelig været | 
et tilnavn; men om dets udtale og betyd- 
ning vover jeg ikke at fremsætte nogen for- 


modning. 


| till), Galen. 


XLV 


Galinn m. (nf. kalia for kalin 1v, 29 
Navnet er egenlig fortids til- 
lægsf. af gala, "fortryllet, gal”, der i oldsproget 
oftere bruges som tilnavn, "voldsom, liden- 
skabelig” (sml. 6d8r), men ikke som egenligt 
personnavn (fornavn). Heller ikke i Svensk 
og Dansk lader det sig påvise i denne egen- 
skab undtagen i den nævnte indskrift. Der- 
imod bruges det jævnlig som tilnavn (Johannes 
Galen Erslev, Testamenter s. 67, Tuuo Galen 
s. 89; sml. navnelisten s. 225 f,), og således 
møder vi det langt ned i tiden som efter- 
navn i en familie, der har haft hjemme dels 
i Skåne, dels. på Bornholm: Tue Galens efter- 
leve 1448 (Hubertz, Aktstykker til Bornholms 
Historie, s. 18), Anders Galen 1490—1530 
(smst. s. 29, 62, 85). Endnu 1569 forekommer 
en Bent og en Anders Galen (smst. s. 338, og 
358;). 

Gamall m. (gf. kamal 1v, 30), Gammel 
— norsk Gamall. Gamall var et almindeligt 
mandsnavn i Norge, men ikke på Island, 
hvor formen Gamli brugtes. I Sverig og 
Danmark har navnet Gamall (men ikke Gamli) 
været ret almindeligt og holdt sig langt ned 
i tiden: Gamel Iudæ 1388 (Erslev, Testamenter 
s. 156). Endnu 1483 og 1499 møder vi i 
Sønderjydske Skatte- og Jordebøger s. 213, 
293 og 234 Hans Jensen Gammel, Jes Gham- 
mel og Nis Gammel. 

Gedda, Gædda m.? (ef. kitu 1, 23), Gedde. 
Dette navn, som jeg på Olddansk har gen- 
givet Gedda, forekommer kun på Dalbyover- 
stenen i forbindelsen tufi kitu sun, hvoraf 
det altså ikke med sikkerhed lader sig afgåre, 
om kitu er et mands- eller kvindenavn. Jeg 
antager, at det er et af de i vore runeind- 
skrifter ikke ganske sjældne mandsnavne på 
-a, der oprindelig har været brugte som til- 
navne, og i kitu finder jeg fiskenavnet gedda, 
gædda — oldnord. gedda, der af en eller anden 
grund fra først af har været brugt som til- 
navn, hvad dets oprindelse går sandsynligt 
(gedda er jo afledet af gaddr, pig”). Det for- 
tjæner også at fremhæves, at ifølge Volsunga 
saga dværgen Andvari jævnlig omskabte sig 
i geddeskikkelse. Eksempler på gedda som 


manner MEESR SER 2 og es SS LL 


XLVI ORDSAMLING 


tilnavn (Måns og Per Gedda) fra årene 1622 
—26 anføres af Hyltén-Cavallius, Wårend 
och Wirdarne I, s. 92. I Danmark er Gedde 
endnu et almindeligt personnavn. 

Gillingr m. (nf. kilinr v, 12), Gilling. 


Dette navn er vel afledet af Gull, der oftere | 


forekommer som personnavn i Sverig (se 
III, s. 225). I Norge bruges keltisk gi//z som 
tilnavn (Haraldr gilli). Som navn på en jætte 
møder vi Gi//ingr i Snorra Edda I, s.216f. I 
Fornaldar såg. III, s. 7 ff. er det vist et op- 
digtet navn. 

Gisico m. (nf. gisiko vuac2), biskop 
Gisico i Odense (+ omtr. 1304). 

Gisl m. (gf. kisl nm, 3), Gisl — norsk-isl. 
Gisl (Gils). Navnet Gisl (senere Gils) var 
ret almindeligt på Island, men sjældent i 
Norge, hvor derimod Gisli forekommer tem- 
melig ofte ligesom på Island. I Sverig og 
Danmark var Gis/e ligeledes den almindelige 
form, medens Gis/ (Gils) forekommer temme- 
lig sjælden. 

Som sidste led i sammensatte mands- 
navne forekommer -gæså/ på vore runestene i 
Børgist (pørils) og med udstødelse af g i 
gammel tid i Adisl. 

Glippir? m. se Kleppir. 

Glomr, Glomr m. (nf. glo[mr] v, 32), Glom 
— norsk-isl. G/umr. På Island var navnet 
Glåmr almindeligt, men sjældent i Norge. I 
Sverig og Danmark har G/émr, Glom (Glum) 
været lidet udbredt (sml. IN, s. 304). 


Grnupa me (ef. knubu1,3,4), "Gnupå', | 


Gnube. Dette sjældne navn kendes kun fra 
Sverig, ikke fra Danmark (se I, s. 66 ff.) og 
heller ikke fra Norge og Island. Derimod 
forekommer det beslægtede Gnupr oftere på 
Island og af og til i Norge, men kan næppe 
påvises i Sverig og Danmark. 

Gnypli m. (nf. knubli 1, 3), Gnyble. 
Dette meget sjældne navn, som kun fore- 
kommer på Bække-stenen I, er dannet af 
Gnupr ved afledsendelsen -i/an-, der i de 
gamle germanske sprog ikke sjælden brugtes 
til at danne diminutiver (en slags kælenavne), 
f. eks. got. Wulfila o.s.v. Også hunkåns- og 


intetkånsord er afledede på tilsvarende måde: | 1377 og no.2169 fra år 1385, Gudhthormus 


got. mawilo — oldnord. meyla, lille pige, 'pige- 
lif, brugt som tilnavn til kong Eysteinn på 
grund af hans ydre, got. barnilo 0. s. v. (sml. 
Bugge i Tidskrift for Philol. og Pædag. VII, 
s. 246 f.). 

Godumundr, Godmundr, Gudmundr m. 
(af. kubmuntr nm, 3, stenen fra Slesvig dom- 
kirke, kubmutr 1, 27, kubmunt v, 31, kubmt 
v, 37, gf. kuhumut Im, 4, ef. kubmutaRr 1, 56), 
Gudmund — norsk-isl. Gudmundr. Den ældste 
kendte form af dette navn, der var meget 
almindeligt i alle nordiske lande, har vist 
lydt Godumundr, som vi finder på Helnæs- 
stenen i gf. kuhumut; mere tvivlsomt er 
det, om Skivum-stenens kubmuntr skal 
læses Godmundr eller Gudmundr, der tidlig 
blev den herskende form. Som i andre navne 
på -mund (se Gæirmundr, pormundr) ændredes 
dette senere ved ,folkeetymologi” ikke sjælden 
til -mand eller svækkedes ved tonløshed til 
-men, -min: Gutmundathorp, Gutmunstorp og Gud- 
mandtorp i Frosta herred i Skåne (Falkman, 
Ortnamnen i Skåne, s. 132), Anders Gudminssen 
i Skåne (Falkman, Upplysningar om inkomster 
af andeligt gods uti Skåne, Halland och Ble- 


| kinge från åldre tider II, Lund 1848, s. 189), 
| Gumen i Halland 1523 (Frederik F Regi- 


stranter, s. 22 ,). 

Gormr m. (nf. kurmk 1, 1, gf. kurm 
1, 2, ef. kurms I, 5, 6 bis), Gorm. Dette navn, 
som vi første gang møder på den lille Jæl- 
linge-sten som navn på den danske konge 
Gorm d. gamle, hvem der ligeledes menes 
på de øvrige fra vore runeindskrifter anførte 
steder, kendes kun fra Danmark, hvor det 
altså er gammelt og uden tvivl opstået ved 
sammentrækning, mulig som en kæleform, af 
Godpormr, der stemmer med den oldisl. form 
(i codex reg. af den ældre Edda skrevet Gvå- 
thormr, Gvudthormr Sigurdarkvida Fåfnisbana 
III v. 20 og 22; sml. Gudbormr en enkelt gang 
iLandnåmabok), medens den sædvanlige norsk- 
islandske form er Guthormr (i cod. reg. også 
Gothormr), Guttormr. Navnet forekommer også 
jævnlig i Sverig (skrevet Gudhthormber Svenska 
Riks-Arkivets Pergamentsbref no. 1293 fra år 


II. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) 


Svenskt Diplomat. III, s. 145, Gudthormus | 
smst. s. 94, i alm. Gudthorm, Gu(t)thorm), men 
ikke i Danmark, hvor ligeledes Gorm har været | 
et temmelig sjældent navn; dog forekommer | 
endnu både Gorm og Gormsen som efternavn. 

Griud? k. (gf. kriub nx, 22), Gryd? Navnet, 
hvis læsning ikke er fuldstændig sikker, da 
der for ? k også kan læses P f, kendes ellers | 
ikke. Med stor tvivl har jeg på Olddansk | 
gengivet kriub med Grixd, som jeg, lige- 
ledes med tvivl, har sammenstillet med det 
navn, som kong Dans dronning bærer hos | 
Saxo (Grytha). 

Gudki m. (nf. kupki v, 14), Gudke. Dette | 
sjældne navn kendes hverken fra Norge, Island 
eller Sverig, men forekommer i samme form | 
som på runestenen i Lunde domkapitels gave- 
bøger s. 205 (Guthki). 

Gudlifr, Gudlif eller Gudlæifr, Gudléf? 
m. (nf. gubplif vnaa5), Gudliv eller Gudlev. 
Hvis Selde-fontens guplif er navn på kunst- 
neren, synes det snarest at måtte læses 
Gudlif, da indskriften regelmæssig udtrykker 
elyden ved det stungne |, og et mandsnavn 
Gudlifr, der ellers ikke kan påvises, styrkes 
ved det velkendte norsk-isl. Eilifr, ældre 
svensk og dansk Elifer, Elif. Umuligt er det | 
dog ikke, at guplif skal læses Gudléf (sml. | 
ikkbei på fonten i Egense — Eggpei), i hvilket | 
tilfælde det vilde svare til det almindelige | 
norsk-isl. Gudleifr, ældre svensk Gudhlef. 

Gudmundr se Godumundr. 

Gunnarr m. (nf. kunar 1v, 19, gf. kunar | 
I, 26), Gunner — norsk-isl. Gunnarr.. Mands- 
navnet Gunnarr, senere Gunner, hører lige- | 
som kvindenavnet Gunn(h)ildr til de alminde- 
ligste nordiske navne. 

Samme form som mandsnavnet Gunnarr, | 
Gunner fik tidlig både i Sverig og Danmark 
også kvindenavnet Gunnwar (= norsk-isl. Gunn- 
ver), der kendes fra et par svenske rune- 
stene (nf. kunuar på den upplandske sten 
Liljegren no. 661, Dybeck fol. II no. 8, Upp- 
lands Fornminnesfåren. Tidskr. I, 4, s. 10f. og 
på stenen fra Vestergåtland Liljegren no. 1393 
ifølge Torin, Westergåtlands Runinskrifter no. 


60). Gunner som kvindenavn møder vi f. | 


| Gunild — norsk-isl. Gunnhildr. 


XLVII 


eks. hos Erslev, Testamenter s.43 og s.45 
(1295 og 1299), og det bruges endnu i Jyl- 
land som kvindeligt fornavn. 

Gunnhildr, (nf. kuniltr 
VE Beeken PT BEN Ses), 
Navnet, der 
er bevaret til den nyeste tid, hører til de 
almindeligste nordiske kvindenavne. Særlig 
på Bornholm synes det at have været meget 
udbredt (III, s. 254). 

Gunni m. (nf. gunni vnac3, ef. kuna 
IV, 7,8), Gunne — norsk Gunni. Hverken mands- 
navnet Gunni eller det tilsvarende kvinde- 
navn Gunna kendes i gammel tid fra Island, 
men forekommer længere ned i tiden jævnlig 
i Norge, hvor de endnu bruges. Endnu tid- 
ligere møder vi dem dog i Sverig, hvor 
Gunni findes på flere runestene, og i Dan- 
mark. Her bruges Gunne endnu som mand- 
ligt fornavn. Det er uden tvivl oprindelig 
kælenavne, der er dannede f. eks. af de al- 
mindelig forekommende navne Gwnnarr eller 
Gunnulfr og Gunn(h)ildr. På Island bruges 
Gunna nu som kælenavn for Gudrun, der også 
kendes fra Sverig og Danmark. 

Gunnulfr m. (nf. kunulfr 1, 14, gf. kun- 
ulf m, 9, v, 2, ef. kunulfs 1v, 43), Gunulv — 
norsk-isl. Gunnølfr. Dette navn hørte i gam- 
mel tid til de almindeligste, over hele Norden 
brugte navne (sml. Hildulfr, Hærulfr). 

Gunnwaldrk, Gunnwaldr m. (ef. kun + 


Gunnildr k. 


il . 
ualts m, 3), Gunvald — norsk-isl. Gunnvaldr. 


Forekommer kun en enkelt gang på Island, 
men var almindeligt i Norge, hvor det end- 
nu bruges (sml. II, s. 342 f.). I Sverig og Dan- 
mark kan det næppe påvises undtagen på 


| Snoldelev-stenen. 


Gyda k. (nf. kuba 1, 45, gf. gyhu 1, 63), 
Gyde — norsk-isl. Gyda. Navnet var i al- 


| mindelig brug i alle nordiske lande. 


Gyrdr m. (gf. gyrp 1, 16), Gyrd — norsk- 
isl. Gyrår. I Norge og på Island har Gyrdår 
været et sjældent navn i ældre tid, hvorimod 
det forekommer oftere i Sverig og Danmark, 
hvor det f. eks. havde hjemme i Sigvalde jarls 
slægt (se I, s. 148). 


Gæirmundr, Gérmundr m. (ef. ger- 


FEER TS DE ER rn. 


XLVIII 


muntar VI Ba 3), Germund — norsk-isl. Geir- 
Navnet var meget almindeligt i alle 
Senere blev det i Danmark 


mundr. 
nordiske lande. 


ofte forvansket til Germand eller svækket til | 


Germen (sml. G'odumundnr). 

Gæirrk, Gérr, Gér m. (nf, kir va a 1), 
Gér — norsk-isl. Geirr. Indskriften på døbe- 
fonten i .Skyum, der består af de tre runer 
PIR, indeholder snarest mesterens navn og 
må altså læses Gér. At indskriften har be- 


varet den gamle skrivemåde med F og | i! 
steden for de stungne runer F og t, som vi | 
snarest skulde vente på denne lid, svarer | 


ganske til Egense-fontens ikkbei i betyd- 
ning Eggpei, til Galtrup -stenens likr — liggr 
og til Hæstrup-klokkens iskil — Eskill. 

På Island var Geirr et almindeligt mands- 
navn, der også oftere forekommer i Norge. 
I Sverig og Danmark er det derimod tidlig 
gået af brug.. En runesten i Haga socken, 
Håbo hårad, Uppland (Bautil no. 323, Lilje- 
gren no. 14, Dybeck fol. II no. 225, Upplands 


Fornminnesfåren. Tidskr. I, 1, s. 33) har i nf. | 


kair, og i broderskabsbogen fra Reichenau 
kloster findes. Ger (Antiquar. Tidsskr. 1843— 
45, s. 73, Pipers udg. i Monum, Germ. hist., 
Libri confraternitatum s. 341). Også i senere 


tid møder vi navnet en enkelt gang i Sverig | 


(Joan Gyerson Svenska Riks-Archivets Perga- 


mentsbref no. 1900 fra år 1383). Ret alminde- | 
ligt var derimod i Sverig og Danmark den | 
svage form Geri (Gæiri på en runesten i Tierps | 


socken, Vendels hårad, Uppland; Bautil no. 
567, Liljegren no. 260, Dybeck fol. I no. 266, 
Upplands Fornminnesfåren. Tidskr. I, 1, s. 69), 
svarende til det gamle, men meget sjældne 
norsk-islandske Gewri, der. uden tvivl op- 
rindelig er et kortnavn af Geirmundr, Geirølfr 
eller et andet med gewr- sammensat navn. 
Som. første led i sammensatte navne op- 
træder gæir-, gér- i vore runeindskrifter kun 
i navnet Gérmundr, hvad der dog er tilfæl- 
digt, da vi senere møder det i flere andre 
både mands- og kvindenavne ligesom i old- 
sproget (sml. O. Nielsen s.29f.). Derimod finder 
vi jævnlig -gæirr, -gérR, -girR som sidste led 


ORDSAMLING 


gæirn, Wilgæirr, porgæirr, Åudgæinn, Øygæirg). 
Desuden forekommer det på svenske rune- 
stene i Holmgæirr, -gérr, -gir (skrevet hulm- 
kair, -kair, -kir og i ef. -kirs, -kis) og 
i Rådgæirr — norsk-isl. Hrødgeirr (gf. rubkair 
på en sten i Tystberga socken, Rån& hårad, 
Sådermanland; Bautil no. 818, Liljegren no. 
860, S.Boije, Svenska Fornminnesfåren. Tidskr. 
V, s. 151f.). Bægge disse navne holdt sig 
også senere både i Sverig og Danmark i 
formerne Holmgér, Holger (sml. Peder Hol- 
gierssen 1577 hos Hubertz, Aktstykker til Born- 
holms Historie, s. 4747?) og Rothgér, Rodger, 
Roger (Hans Ruger 1555, Hubertz smst. s. 232). 


Haklangr m. (ef. haklaks m, 14), Hak- 
lang. Dette sjældne navn var oprindelig et 
tilnavn, og således findes det brugt om porir 
Kjotvason i Landnåmabék og Heimskringla, 
medens porbjern hornklofi kalder ham Hak- 
langr alene. Også en af Rolv krakes kæmper 
bærer dette navn i saga Hrølfs konungs 
kraka (se II, s. 433). Navnets oprindelse og 
betydning er usikker. Man har ment, at det 
var dannet af ordet haka 'hage'”, der selv 
bruges som tilnavn (fpråndr haka af Eggju i 
Heimskringla), og altså havde betydningen 
'hagelang”, med lang hage. Ordets form synes 
mig dog bestemt at tale mod denne afled- 
ning, da det i så fald måtte hedde hpgkulangr 
(sml. &alalangr, 'halelang”, med lang hale, 
hærulangr, med langt gråt hår, o. s. v.). 

Halfdan(r) m. (gf. halftan efter min 
formodning på stenen fra. Slesvig domkirke), 
Hal(v)dan—norsk-isl. Hålfdan(r). Navnet fore- 
kommer oftere på svenske runestene (nf. og 
gf. Halfdan, ef. Halfdanar) og er også senere 
ret almindeligt i Sverig og Danmark i form- 
erne Haldan, Halden (se I, s. CLXI). 

Halla?Y m. (nf. hala on, 48), Halle? Et 
mandsnavn hala kendes kun fra Vester Tørs- 
lev-stenen, og det er usikkert, hvorledes det 
har været udtalt. Med stor tvivl har jeg på 
Olddansk omskrevet det til Halla. At det 
mulig. var et kælenavn, dannet af et af de 
almindelige med Hall- begyndende navne 


i mandsnavne (se Åsgæirn, Biarngæirn, Frøy- | (Hallkell, Hallsteinn 0. s. v.), som jeg ligeledes 


Finde: rl FEE STR 


Il. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) 


med tvivl har udtalt, anser jeg ikke for rigt- 
igt, 
ende på -z. Et mandsnavn Halla er også 
af den grund usandsynligt, at det vilde falde 


det tilsvarende mandsnavn Halli var 
almindeligt på Island, ligesom mandsnavnet 
Halle kendes fra Sverig. Som de andre i 
vore runeindskrifter forekommende mands- 
navne på -a må hala sikkert også oprinde- 
lig have været et tilnavn, og jeg er nu mest 
tilbåjelig til at læse hala Hælla — isl. hella 


som 


klippe”, der som egennavn altså vilde stemme | 


med det almindelige nordiske Stæinn, Sten. 
Hvis man forbandt ordene på Tørslev-stenen 
således, at den mellemste linje fulgte umid- 


delbart efter bansi, og at ordene litu sun | 


stilledes sidst, kunde hala ligefrem opfattes 
som det velkendte kvindenavn Ha/l/a; 
jeg anser en sådan ordning af indskriften 
for ganske utilladelig, hvad jeg allerede har 
fremhævet II, s. 223. 

Hallwarår m. (gf. aluarp v, 28), Hal- 
vard — norsk-isl. Ha//vardår. I aluarbp på Ny 
Larsker-stenen II, der stemmer med Nestors 
Alvard, er h udeladt i forlyden som oftere i 
de bornholmske indskrifter; derimod kan 


aluarp ikke antages at stå for alfuarp (se | 
| land kendes Hornbori kun som dværgenavn 


III, s. 285). Halvard er et meget almindeligt 
nordisk navn, der både i Sverig og Danmark 
bevaredes langt ned i tiden. 

Hals m. (uf. hals 1v, 40), Hals. Mands- 
navnet Hals, der også findes på en upplandsk 
runesten (III, s. 158), har oprindelig været et 
tilnavn, der som mange andre lignende til- 
navne var hentet fra den legemsdel, der på 
en eller anden måde var særlig karakteristisk 
hos vedkommende person (sml. III, s. 34). 
Som tilnavn bruges A4åls i gammel tid på 
Island (landnamsmanden Jprundr håls), og 
det sammensatte skammhåls, "korthals”, kort- 
halset, kendes fra Norge (høvdingen Erlingr 
skammhåls i Konunga sågur ved Unger s. 211). 
Også det sidstnævnte tilnavn forekommer 
ligesom Hals som virkeligt personnavn på 


Skåång-stenen i Sådermanland, og det gen- | 


findes i formen Skammels i Dueholms Diplo- 


| matarium ved O. Nielsen s. 110, 
da et sådant mandsnavn sikkert vilde | 


men | 


XLIX 


(Skamels 
Poelssen) og går uden tvivl igen i navnet 
Skammel (for Skammels) i folkevisen om Ebbe 


| Skammelsån (se IV, s. 10). 
sammen med kvindenavnet Ha/lla, der lige- | 


Har aldrkrmoek near altre biser 
harals nm, 37, harats I, 5; se Indledning kap. 4 
$ 27), Harald — norsk-isl. Haraldr. Er et af 
de almindeligste nordiske navne. 

Helgi, Hælgi m. (nf. helge vi, 14), Helge 

norsk-isl. Helgi. Mandsnavnet Helgi hører 
ligesom det tilsvarende kvindenavn Helga til 
de almindeligste nordiske navne. 

Hildulfr m. (nf. hiltulfr m, 18), Hild- 
ulv. Hildélfr kendes fra Hårbardsljod v. 8 og 
Skåldskaparmål c. 75 (Snorra Edda I, s. 554), 
men kan ellers næppe påvises i Norge og 
på Island, hvad der dog vistnok er tilfældigt, 


| da det efter stedsnavne at dåmme må have 


været brugt i Norge (0. Rygh, Gamle Person- 
navne i norske Stedsnavne, s. 131). Både i 
Danmark og Sverig forekommer det oftere i 
middelalderen (sml. Gunnulfr, Hærulfr). 
Hofi m. (nf. hufi 1, 16, 17, 41b, gf. hufa 
mv, 40), Hove. Navnet kendes ikke fra Norge 
og Island og er også sjældent i Sverig, hvor- 
imod det oftere forekommer i Danmark. 
Hornbori m. (ef. hurnbura m, 2), Horn- 
bore — norsk-isl. Hornbori. Fra Norge og Is- 


i Voluspå v.13 (sml. Fundinn). Derimod er 
det som almindeligt personnavn bevaret i 
adskillige nordiske stedsnavne både i Norge, 


| Sverig og Danmark, således i Danmark i 


Horbærlef (Valdemars jordebog), nu Horbelev 
(Horbelev sogn, Sønder herred) på Falster, i 
Sverig i Hornborasta i Sådermanland og Hoorn- 
bora (nu Hornborga) i Vestergåtland, idet eje- 
formen af personnavnet som oftere er brugt 
som stedsnavn (M. Lundgren i Arkiv f. nord. 
Filol. III, s. 233)". Formentlig har det norske 
stedsnavn Hornbori i Sverris saga (Konunga 
sågur ved Unger s. 147;), det nuværende 


1 Som en lignende dannelse fra en langt senere tid 
kan anføres ef. Hærskavans (,herskabets"), der på Sejerø 
bruges som stedsnavn om en jordstrækning, som ved ud- 
skiftningen af gårdene blev udtaget af godsejeren til skov- 
plantning (P. K. Thorsen, Sprogarten på Sejerø, s. 86). 


g 


L ORDSAMLING 


Hambåra lidt syd for Agdenæs (0. Rygh, 
Gamle Personnavne s. 134 f.), også oprindelig 
lydt Hornbora; sml. Hornborusund i Håkonar 
saga Håkonarsonar (Konunga sågur s. 279, 
298 og 328), nu Hombårsund i Eide sogn i 
Nedenæs. 

Hradi m. se Radr. 

Hrafn, Rafn m. (gf. rafn 1v, 48), Ravn 
— norsk-isl. Hrafn. Navnet brugtes i gammel 
tid almindelig i hele Norden, men forsvandt 
tidlig i Norge. 


He ru LER] er REESE of Sr ul Es] 
Rolv — norsk-isl. Hrølfr. Et af de alminde- 
ligste nordiske navne, som vi i vore rune- 
indskrifter møder både i den ældre form 


| (Hjroulfr og i den yngre Rølfr (se II, s. 348). 


Hrafnungr, Rafnungr m. (ef.fit. rhafn- | 


ukatufi 1, 6 (7), rafnuka : tufi no, 5), 'Ravn- 
ing”, Ravns ætling. Navnet Hrafnungr (Rafn- 
ungr), et af Hrafn (Rafn) dannet patronymikon 
(sml. oldda. Bal/ungr, Swwdingr 0. s.v. og oldnord. 
Vølsungar, Skjeldungar 0. s.v.), kendes kun 
fra de tre nærbeslægtede jyske runestene i 
Bække, Læborg og Horne, hvor det står i 
ef. flt. i sammensætningen (Hjrafnunga-Tofi, 
'Ravnunge-Tove' 2: Tove af Ravnunge-ætten. 
Hridir? m. (ef. hripi 1, 17), Ride? Navnet 
kendes kun fra Jætsmark-stenen, hvor det i 
. skrives hripi. Det er ganske usikkert, 
m det første I her er tegn for :-, e- eller 
æ-lyden, 
eller lang. Som jeg allerede har bemærket 
IL, s. 126, anser jeg det nemlig for lidet sand- 
synligt, at det oldnord. skjaldeord 
fsværd' skulde være bevaret i dette navn. 
Umuligt tår det dog ikke kaldes (sml. f. eks. 


bexla føkse', der bruges som tilnavn, og det | 


sammesteds anførte øksenavn penja, der bruges 
på samme måde, hvad der ligeledes gælder 


om andre navne på forskellige våben, der | 
altså fra at være tilnavne — oprindelig hen- | 
| Månadsblad 1901, s. 15), idet han sammen- 


tede fra navnet på det våben, som vedkom- 
mende plejede at bære — kunde gå over til 
at bruges som virkelige personnavne). 

Hréaldrk, Røoaldr m. (ef.ruhalts mm, 3), 
Roald — norsk-isl. Hréaldr. Det er tvivlsomt, 
om dette navn, der i gammel tid var almindeligt 
på Island og i Norge, hvor det endnu bruges, 
kan påvises i Sverig og Danmark undtagen 
på Snoldelev-stenen. 

Hr6éir, Hrøw se Råir. 

Hroulfr, Roulfr, Rolfe m. (nf. rhuulfr 


hridir | 


og om denne lyd har været kort | 


Hriåtr se Rutr. 

Hræbna, (Hjræfna k. (nf. hribna un, 1), 
Rævne — norsk-isl. Hrefna, der vist kun fore- 
kommer i Laxdæla saga som navn på Kjartans 
hustru.  Hræbna (Hræfna) er det til Hrabn 
(Hrafn) svarende kvindenavn, hvor b altså 
endnu er bevaret i indskriften på Bække- 
stenen II, skånt det på den tid regelmæssig 
må være gået over til f, som der skrives i 
(H)rafnunga på Bække-stenen I, Læborg- og 
Horne-stenen, der alle tre er noget ældre 
end Bække-stenen II. Uden for indskriften 
på denne sten kan kvindenavnet Rævne næppe 
ellers påvises i Sverig og Danmark. 

Hinwidr m. (gf. hunuip iv, 23), Hunvid, 
Hunved. Uden for indskriften på Orsjå-stenen 
kan navnet Hinwidr næppe påvises undtagen 
i Sverig, hvor Humwid(h) senere af og til 
forekommer, og hvor navnene på -wiår i det 
helevar meget udbredte i ældretid (sml. Åswidr). 

Husbiårn, Husbiorn m. (nf. usbiaurn 
I, 37, ef. usbiarnaRr 1, 36), Husbjårn. Navnet 
usbiaurn på de to stene i Skærn har som 
oftere bortkastet % i forlyden og må læses 
Husbiårn, der på en svensk runesten skrives 
husbiorn (se II, s. 174 f.). I senere tid kan 
dette navn, der ikke kendes fra Island, næppe 
påvises. At navnet ikke har lydt Husbrårn, 
som Bugge og jeg har antaget, men Husbiårn, 
har Brate henstillet som en mulighed (Vitter- 
hets Historie och Antiqvitets Akademiens 


ligner det med oldeng. Hysi-uulf, Hyse-mon 
af Dette anser jeg dog for 
håjst usandsynligt. 

Hårdr, Horår m. (uf. horderus latinsk 
form med latinske bogstaver vi, 10), Hård, 
Hard — norsk-isl. Hørår. Navnet Hprår fore- 
kommer temmelig sjælden både på Island og 
i Norge, hvåd der også gælder om dansk og 
svensk Harth, Hardh, der har fået a fra ef. 
Hardar. 


hyse fyngling”. 


II. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) 


Hælgi m. se Helgi. 

Hælla m. se Halla. 

Hærulfr m. (nf. hairulfrk mu, 1), Hær- 
ulv = norsk-isl. Herjålfr. Dette gamle navn 
har sikkert i vikingetiden været meget al- 
mindeligt i hele Norden, men er tidlig næsten 
uddød overalt. Det forekommer dog endnu 
af og til i Norge i den senere middelalder, 
og et Heriulfus findes ligeledes år 1308 i 
Sverig (Svenskt Diplomatarium II, s. 5309); 
sml. Gunnulfr, Hildulfn. 


Iakop (Iakøb) m. (nf. iakop va Ab 1, 2, 
iækop vuab9; iakobus (latinsk form) vi 
AD 4, 5, 6, 7), Jakob. På Islandsk skrives navnet 
i de ældste håndskrifter iacéb, og langt o har 
det vist også haft i de her anførte indskrifter 
på røgelsekarrene ikke blot i den latinske 
form Jacobus, men også i det danske Jakob, 


ÆG Æ——mzzÉcEeEEE NE EEE 


| ss. 196 f.). 


der på de to steder skrives med ia, på det | 


tredje med ææ, idet ia allerede den gang i 
mange tilfælde var gået over til ;æ. På alle 
tre steder skrives den danske form af navnet 
med p for 6, idet bægge disse tegn i udlyden 
ofte har lydt ens. 

Tests, Iesus m. (nf. gesus va Ab 1, 10), 
Jesus. I de ældste islandske håndskrifter 
skrives navnet /ests; men det er næppe sand- 
synligt, at uw har været langt på røgelse- 
karrenes tid. Skrivemåden med ge- i dette 
navn i betydning 7e- forekommer oftere. 

Imi, Immi ma. (nf. imi va aa 4), "Imme'. 
Indskriften på fonten i Hoptrup, der består 
af de tre runer |YI, indeholder uden tvivl 
navnet på mesteren, der har lydt Imi eller 
Immi. Det sjældne navn, der svarer til Saxos 
Ymi (A. Olrik i Arkiv får nord. filologi X, 
s. 249), er nemlig bevaret i det sønderjyske 
stedsnavn Immæthorp, som det skrives i Valde- 
mars jordebog s. 13, det nuværende Endrup- 
skov (af Emdrup) i Gram sogn, altså ikke 
langt fra Hoptrup. 

IEOORSone ML SUSER mr ED GE. me med, 
Inge. Fra Island kendes hverken mands- 
navnet Ingi eller det tilsvarende kvindenavn 
Inga. I Norge var mandsnavnet sjældent og 
er nu uddød, hvorimod kvindenavnet var al- 


LI 


mindeligt. I Sverig var bægge navne meget 
almindelige, i Danmark sjældnere, især mands- 
navnet. Endnu 1543 forekommer dog en 
Crystern Ingesen i Sønderjydske Skatte- og 
Jordebøger, s. 297. 

Ingtaldr m. (gf. ikalt nm, 4), Ingeld — 
norsk-isl. Ingjaldr. Dette navn var meget 
almindeligt overalt i Norden, i Sverig og Dan- 
mark senere især i formen Ingiæld, Ingeld. 
På Ålum-stenen I har navnet dog sikkert 
været udtalt JIngialdr, ikke Ingældr (se II, 


Ingibret m. (nf. iki: brit eller igi:brit 
I, 22), Ingebret, Engelbrekt. Ingibret er et af 
de meget få, tidlig optagne tyske navne, der 
kan påvises allerede på vore runestene, men 
dog først på en af de alleryngste. Navnet 
er nemlig det oldtyske Ingobert, Ingibert, In- 
gibret (Fårstemann, Altdeutsches namenbuch 
I”, sp. 961), der her er optaget i den ægte 
tyske form, men senere forvanskedes til Eng- 
elbert, Engelbrekt (se Il, s. 479). At det er 
en dansk familie, der havde optaget det tyske 


| navn, fremgår deraf, at Ingebrets fader hed 


Forkun og hans broder Frode. 

Ingigærdår, Ingærd k. (nf. ingærp vi, 6), 
Inger — norsk-isl. Ingigerår. Både i Sverig og 
Danmark er Ingigærdh, Ingegærdh, Ingærdh et 
meget almindeligt navn. Det nuværende Inger 
kan naturligvis lige så godt være udviklet af 
Ingiriér som af Ingigærår; men da Ingirith, 
Ing(e)ridh, der er meget almindeligt i Sverig, 
i Danmark forekommer langt sjældnere end 
Ing(e)gærth, og da denne form, der falder 
ganske sammen med runestenens ingærp, 
så lydelig som muligt danner overgangen 
til Inger, er der ingen grund til at henføre 
Inger til Ing(e)ridh; men dette sidste navn er 
sikkert forsvundet, fordi det i senere tid na- 
turlig måtte falde sammen med Ing(e)gærdh. 

Isbiorn m. (gf. isbiurn iv, 17, isbiorn 
v, 31), Isbjårn. Foruden på de to nævnte 
danske stene kan navnet /shiorn kun efter- 
vises på en enkelt svensk runesten (se III, 
s. 55 f.); men det stemmer jo i sin dannelse 
ganske med det følgende Isulfn. Der kan 
ingen tvivl være om, at Torsjé-stenens is- 


LIL 


biurn må læses /sbiorn og ikke kan betegne 
Æsbiorn, 
formen as- eller asbiurn. Da navnet altså 
sikkert kan eftervises i Skåne, er der heller 
ingen grund til at mistænke det på den born- 
holmske Møllegårds-sten, hvor Æsbiorn uden 
al tvivl vilde være skrevet med den stungne 
I-rune (III, s. 296). 

Isli m. (uf. isli vuaa3), Tsle'. De fire 
runer INN, hvoraf indskriften på døbefonten 
i Hanbjærg består, indeholder 
mesterens navn. Dette sjældne navn, der 
ellers ikke kan påvises, er vistnok en for- 


kortet form af et længere navn, snarest Isulfr, | 


der bl. a. kendes fra runligstenen i Galtrup 


som i denne indskrift vilde have | 


uden tvivl | 


og altså har været brugt i det nordlige Jyl- | 


land hen imod slutningen af det 12. årh. 
Det kan dog også være en kortform af et 
gammelt /slåugr, der temmelig sikkert tår 
forudsættes, da det tilsvarende kvindenavn 
Islåug i formen Islog forekommer i Lunde 
domkapitels gavebøger s. 53 (at det her er 
et kvindenavn, viser Lunds necrologium, som 
har ef. Islogu i ,,Anniv. Islogu" SØD III, s. 440). 


Isulfr, Isulfr m. (of. isulfr vi, 3), Isulv | 


— norsk-isl. /sélfr. På Island findes navnet 
Isølfr i gammel tid, hvorimod det synes at 
have været meget sjældent i Norge. 
ikke i Sverig kan det påvises. Derimod kendes 
det i Danmark ikke blot fra Saxo i den 
gamle form Isulfus (se IV, s. 12), men synes 
også senere (i det 14. og 15. årh.) at leve i 
formen Ysel (Petrus Yselsson 1314, Henricus 
Yselssøn 1356, SØD VI, s. 168 og 171, Jepp 


Yselssøn og Ysuldssøn 1449—58 smst. s. 182 | 


—84). På samme måde genfinder vi et oldda. 
Biudulfr, norsk-isl. pj6d6lfr, i formen Tydel 
(Jesse Tydelson 1424, SØD VII, s. 283). 

Iuti m. (gf. iuta m, 15), Jude. 
Iuti forekommer ligeledes i gf. iuta på en 


Navnet | 


Heller | 


svensk runesten fra Bjårk&, Adelsé socken, | 


Fårentuna hårad, Uppland (Liljegren no. 334, 
Dybeck fol. I no. 55) og i ef. 


på en sten i | 


Bjåilbo socken, Gåstrings hårad, Ostergåtland | 


(Liljegren no. 1183, E. Brate i Arkiv for nord. 
Filol. XIV, s. 341), og det findes senere oftere 


både i Danmark og Sverig. Det bruges også | 


ORDSAMLING 


som tilnavn ,Jyde, fra Jylland", og dette er 
naturligvis den oprindelige betydning (sml. 
Hildebrandus dictus Iutæ Erslev, Testamenter 
s. 59, Petrus Iutæ smst. s. 61, o. s. v.). I Norge 
møder vi senere den danske form lute, Iuthe 
både som fornavn og tilnavn (Iwthe Knutsson 
1438, Diplomat. Norv. III, s. 537, Peter Iute 1403 
smst. IV, s. 539). 

Indskrifternes iuti kan naturligvis også 
læses Joddi (Iuddi); men dette navn, som vi 
senere af og til møder i Sverig, kendes slet ikke 
fra Danmark og er uden tvivl yngre end lttr. 

Iwarr m. (nf. iuar vi, 2), Iver — norsk- 
isl. Zvarr, der var meget almindeligt i Norge, 
men sjældent på Island. I Sverig og Dan- 
mark forekommer Iwar, Ilwær meget ofte. 


Kada m. (gf. kabu n, 49), 'Kade”, Som per- 
sonnavn kendes Kada kun fra Sønder Vinge- 
stenen; men det er oprindelig ligesom andre 
mandsnavne på -a i vore runeindskrifter et 
tilnavn, der ligefrem svarer til isl. kada, som 
i Snorra Edda II, s. 488 anføres mellem ,haåana 
heiti" og også findes brugt som tilnavn (Jéan 
kada i Heimskringla). Se II, s. 231. 

Kal: m. (nf. kali 1, 51), Kale — norsk- 
isl. Kali, der oftere forekommer på Island, 
men kun kan påvises en enkelt gang i Norge. 
I Sverig møder vi det på flere runestene, 
men i Danmark kun på Giver-stenen. Også 
senere findes det dog af og til både i Sverig 
og Danmark; men det har bægge steder hørt 
til de sjældne navne. 

Kåri m. (nf. kari 1v, 11), Kåre — norsk- 
isl. Kåri. Både Kårr og Kåri var alminde- 
lige mandsnavne i Norge og på Island. Også 
i Sverig og Danmark forekommer Kåri både 


| på runestene og senere, hvorimod Kårr, der 


findes på svenske runestene (se f. eks. de 
upplandske stene hos Liljegren no. 38 og 
no. 729), vistnok har været sjældnere og 
senere let kunde sammenblandes med det 
overordenlig almindelige Kar! (se i øvrigt 
under Ødinkårr og sml. I, s. 66 not. 1). 

Karl! m. (gf. karl Hobro-stenen), Karl — 
norsk-isl. Karl. Almindeligt nordisk navn fra 
gammel tid. 


1. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) 


Kata k. (nf. kata 1v, 6), "Kade'”. På Is- 


II, s. 263), og i Norge kan mandsnavnet Kati 
kun påvises en enkelt gang i det 15. årh. 
(0. Rygh, Gamle Personnavne s. 157). Der- 
imod har I. Aasen navneordet kate i betyd- 
ning 'dreng, smådreng”, som han sammen- 
stiller med svensk katig rask, flink”. Både 
i Sverig og Danmark forekommer mandsnavnet 
Kati, og Villie-stenens kata er uden tvivl 
det dertil svarende kvindenavn Kata (sml. 
TIL, "s523). 

Kåulfr m. (nf. kaulfr 1v, 10), "Kaulv'. 
Dette sjældne mandsnavn kan kun påvises 
på Skårby-stenen. Jeg har under behand- 
lingen af denne sten (III, s. 44) sammenstillet 
navnets første led med isl. kå forstyrre ens 
ro” og med de isl. sammensætninger kåbeinn, 
kåvtiss, der bægge forekommer som tilnavne. 
Senere har også Falk og Torp i Etymologisk 
Ordbog I, s. 358 og E. Lidén i Indogerm. Forsch. 
XIX, s. 344 henført udsagnsordet kå og første 
led i kåbeinn, der vel betyder 'krumben”, med 


| isl. Knii. 
land kendes kati kun som tilnavn (Fritzner? | 


krumme ben, til samme rod, som de lige- | 


ledes finder i norsk kå, ,vende, løfte, lette 
op fra jorden; vende hø, som ligger udspredt 
til tårring€ (I. Aasen, Norsk Ordbog s. 347). 

Kleppir? m. (uf. klibir 1v, 26), "Kleppe”. 
Dette mandsnavn, der kun kendes fra Tuls- 
torp-stenen, hvor det skrives klibir, har 
jeg med stor tvivl gengivet KZeppir (III, s. 92), 
idet jeg har tænkt mig, at det var beslægtet 
med isl. £leppr. Som mandsnavn forekommer 
Kleppr på Island, og det har efter stedsnavne 
at dåmme også været brugt i Norge. I Sve- 
rig synes et mandsnavn K/epper at forudsættes 


af Kleppesrudh, nu Klåppersrud (Lundgren, | 


Personnamn s 150). I ,Danske Studier" 1906, 
s. 34 udtaler Magnus Olsen den formodning, 
at Tulstorp-stenens klibir måske snarere 
har lydt Glippin og hænger sammen med 


dansk ,glippe (med &jnene)". Det smålandske | 
glipper ha., ,den som ofta &ppnar en dårr | 


och springer ut och in; taltrångd menniska” 
(Rietz) kunde da være samme ord. 


Knøri (næppe Knw) m. (gf. knua 1v, 19, | 
hf. eller gf. knua 1v, 32), Knoe, Kno — norsk- | faldt i et slag ved Udlænge omkring midten 


LIU 


Runestenenes knua har i old- 
dansk form vist lydt Knéa, svarende til isl. 
Knåa. Navnet har uden tvivl været sjældent 
overalt i Norden og kan fra oldsproget kun 
påvises i Grottasengr v. 14 (sml. III, s. 112). 

Kristr, Krist m. (nf. kristr m, 24, v, 22, 
24, 26 (bis), 28, krist I, 18, V, 25, 32, vm Ab1, krt 
(forkortet) vnab10, hf. kriste vnBa3, kristo 
(latinsk form) vi, 9), Krist, Kristus. Den ældste 
nordiske form af navnet Christus er Kristr, 
der dog tidlig kan miste sit nævneformsmærke. 
I de ældste islandske håndskrifter skrives det 
regelmæssig cristr og båjes som a-stamme 
(gf. Forest hi teriste eros tet Morists) Kun 
to gange forekommer den latinske form c(X%)ri- 
stus brugt både som nf. og ef. 

Krusa? m. (nf. krusa 1v, 27), "Kruse'. 
Dette navn kendes kun fra Kopinge-stenen, 
hvor det i nf. skrives krusa. Det hører til 
de i vore runeindskrifter ikke ganske sjældne 
mandsnavne på -a og har derfor oprindelig 
vistnok været et tilnavn; men hvorledes det 
har lydt må henstilles som ganske usikkert. 
Jeg vover ikke at sammenstille det med til- 
navnet Krusæ, der forekommer 1291 (Rimmær 
Crusæ Erslev, Testamenter s. 34). Om det 
står i forbindelse med det norske tillægsord 
grus 'stolt, prægtig”, hvad jeg har nævnet 
som en mulighed III, s. 94, lader sig derfor 
heller ikke afgåre. 

Kåpu-Swæinn (-Swénn) m. (nf. kobu: 
suain I, 17), Kåbe-Sven. Navnet er i virke- 
ligheden et tilnavn, idet det egenlige navn 
Sven er sammensat med ef. af ordet kåpa 
kåbe”, der med omlyd af å fik formen kåpu 
(se I, s. 155). Som ægte tilnavn efter hoved- 
navnet bares fåpa 'kåbe” også af den be- 
kendte Jomsviking Sigurdår, der var gift med 
Sigvalde jarls søster Tofa og efter slaget i 
Hjorungavåg vendte tilbage til Danmark og 
overtog sine fædrene godser på Bornholm, 
hvor han levede længe i lykkeligt ægteskab 
med Tove, og hvor en stor slægt nedstammede 
fra dem, som det fortælles i Jomsvikinga saga. 
Den Kåbe-Sven, der har rejst Ny Larsker- 
stenen I til minde om sin sån Bose, der 


ærmer 


LIV 


af det 11. årh., er da sikkert en efterkommer 
af Sigurd kåbe, hvis tilnavn han har knyttet 
til sit eget navn. Denne formodning bestyrkes 
også ved den kendsgærning, at Sven var et 
almindeligt navn i Sigurd kåbes slægt (se I, 
s. 158). Efter indskriftens tid antager jeg 
endogså, at Ny Larsker-stenens Kåbe-Sven 
er en sån af Sigurd kåbe og Tove, og at 
han har været den ældste af deres sånner, 
slutter jeg deraf, at han har knyttet sin 
faders tilnavn til sit eget navn, således som 
jeg nærmere har påvist på det foran anførte 
sted. Hans fulde navn vilde da egenlig være 
Swæinn Sigurdarsun kåpu; men i steden for 
sin faders hele navn nåjedes han med hans 
bekendte tilnavn, som han dog ikke fåjede 
efter sit eget navn (Swæinn Kåpusun), men 
brugte som forled uden swn, hvorved Kipu- 


Swæinn, der altså ligefrem betyder ,(Sigurd) | 


Kåbes (sån) Sven”, får samme form som det | 
| no. 44, men nf. aubkil o: Åudkell, Ødkell 


bekendte Pålna-Téki og som Gorms Toki på 
Hållestad-stenen I. Endnu nærmere ved Ny 
Larsker-stenens Kåpu-Swæinn i betydning 
»Kåbes (sån) Sven” ligger dog det isl. Gufu- 
Hallr i Sturlunga saga I (1906), s. 77 (Hallr 
son pordar gufu smst. s. 55) og det navn, 
som Grim, der 1321 valgtes til biskop i 
Skålholt, bar ifølge de islandske annaler, idet 
han i reglen kaldes Skitu-Grimr (Islandske 
Annaler ved G. Storm s. 152, 267, 345, 395), 
men en enkelt gang også Grimr Skutu son 
(smst. s. 205). På samme måde blev Båsi, 


der var en sån af Brynhildr med tilnavnet | 
baga, kaldet Bøgu-Båsi med sin moders til- | 


navn (Fornaldar såg. III, s. 195 — Bésa-saga 
ved Jiriczek, s. 6). Ligesom kåpa var til- 
navn til Svens fader, således var gufa og 


skuta oprindelig tilnavne til Halls og Grims | 


fædre, baga til Boses moder. I sénnernes 
navne har 
fortrængt det egenlige navn. 


Omtrent 100 år efter Ny Larsker-stenens 


tilnavnene altså i disse tilfælde | 


tid møder vi atter en Sigurdår, der ligesom | 
San . Fa . ! 
Jomsvikingen bærer tilnavnet Xåpa, nemlig 


den Sigurd, der faldt i året 1162 sammen 
med kong Håkon hærdebred. Mulig har vi 
også her en efterkommer af Jomsvikingen, 


ORDSAMLING 


der da enten selv har antaget. sin beråmte 
stamfaders tilnavn, eller vel snarere er bleven 
kaldet således af sine stalbrødre til forskel 
fra en anden samtidig Sigurdr med tilnavnet 
hjåpa, der faldt i samme slag. 

-kæll, -kell, -kill (af. -kil v, 6) som sidste 
led i mange mandsnavne er opstået af op- 
rindeligt -kætill, der også uden for sammen- 
sætninger var et meget almindeligt mands- 
navn. Som sidste led i sammensatte navne 
blev det meget tidlig sammentrukket til -kæ//, 
-kell både i oldsproget og i Svensk og Dansk. 
De oprindelige usammentrukne former på -ketill 
bruges dog endnu i de gamle oldnordiske 
digte til hen imod år 1000 (K. Gislason i 
Njåla II, s. 269 ff.), og de forekommer lige- 
ledes af og til på svenske runestene (nf. 
brunkitil Liljegren no. 518, gf. ulfkitil Lilje- 
gren no. 31, gf. ubkitil 9: Ødketil Liljegren 
no. 1369, Torin, Westergåtlands Runinskrifter 


Liljegren no. 1370, Torin no. 45, nf. uikitil 
Liljegren no. 509, gf. burkatil Liljegren no. 
1071, ef. burkitils Dybeck 8% no. 60). I 
broderskabsbogen fra Reichenau kloster, hvor 
disse navne ellers ender på -Xi/, -kel, skrives 
dog Arnchetil (Antiquar. Tidsskr. 1843—45, 
s. 73, Pipers udg. s. 341), og i dette navn 
synes den usammentrukne form at have holdt 
sig længe; endnu i Sorø klosters gavebog 
finder vi nemlig Thrugillus Arnkætelssøn (Arn- 
kietelssøn, Arketelssøn SØD IV, s. 507) i steden 
for det sædvanlige Arkil, Arckillus, der f. eks. 
skrives i Lunde domkapitels gavebøger. I 
vore runeindskrifter ender de herhen hørende 
navne uden undtagelse på -kæll, -kell, -kill 
(se A/fkell, Åskell, pimdkell, porkell, Øykell). 
Derimod bevares den fulde form kætil-, ketil- 
altid som første led i sammensatte navne 
(Kætilbiorn, Kætiløy). 

Kætilbiorn, -biarn, Ketilbiarn m. (nf. 
ketilbarn v, 34), Ketilbjårn, Kedelbjårn — 
norsk-isl. Ketilbjorn. Navnet var meget al- 
mindeligt i Sverig, især i Uppland, sjældnere 
i Danmark (sml. III, s. 311). 

Kætill, Ketill m. (nf. kitil 1, 39, ketil 
V, 5, VI, 8, gf. ketil v, 24, ef. kitils 1, 47), Kæld 


II. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) 


— norsk-isl. Ketill. Dette mandsnavn var 
meget udbredt overalt i de nordiske lande 
og er i Dansk bevaret til den nyeste tid i 
fornavnet Kæld og efternavnet Kældsen (i alm. 
skrevet Kjeld, Kjeldsen). Derimod brugtes det 
tilsvarende kvindenavn Katla meget sjælden. 

Kætiløy, Ketiløy k. (nf. kutilau vistnok 


fejl for katil- eller kitil- 1v, 8 till.), Kedelø. | 
Navnet kan næppe påvises i Norge og på | 


Island og har vist været sjældent også i 


Sverig og Danmark, men forekommer dog | 


senere enkelte gange i Sverig (Kætilø hos 
Lundgren, Personnamn s. 162). 


Lai? m. (nf. lai vnBa8). Dette ganske 
ubekendte navn, hvis udtale og oprindelse 
ikke med sikkerhed lader sig påvise, kunde 
tænkes forkortet af Lagi eller Langi, eller 
det kunde være regelmæssig udviklet af et 
ældre Lathi, der ved tidlig overgang af då til 
j og med bortkastelse af endelyden blev Lay 
(Smil ses 179) 

Langsum m. (nf. langsum i latinsk ind- 
skrift vi, 9), Langsum. Dette navn, om hvis 
oprindelse jeg ikke tår udtale mig, kendes 
vistnok kun fra Danmark, hvor det oftere 
forekommer, særlig i Jylland i egnen om 
Ribe. På det her anførte sted fra runelig- 
stenen i Føvling bruges det som tilnavn 
(Asbiarn Langsum). Som fornavn står det 
derimod f. eks. i "Ribe oldemoder” s. 21 (Lang- 


sum Bardsun), og sammesteds s. 38 forekom- | 


mer det i den latinske form Langsingus fra 
år 1236. Da manden, der bærer dette navn, 
kaldes provst (prepositus Langsingus) og siges 
at have ejet gods i Waræ på Folding mark, 
altså lige ved Føvling, ligger det nær at for- 
mode, at det netop er denne mand, til hvis 
minde Føvling-stenen er rejst. Det vilde 
passe fortræffelig med den tid, til hvilken 
dette mindesmærke må henføres 


tidsbestemmelse omtr, år 1230), og det vilde 
styrke den formodning, som jeg har udtalt 
IV, s. 35 f., at det p, hvormed indskriften be- 
gynder, snarest betegner den dødes stilling, 
f. eks. netop præpositus. 

Linda? m. eller k. (ef. litu 1, 48). Navnet 


IDNV 


forekommer kun i forbindelsen litu sun på 
Vester Tørslev-stenen, og dets udtale og op- 
rindelse er ganske usikker. Heller ikke lader 
det sig afgåre, om det er et mands- eller 
kvindenavn. At sånnerne kun rent undtag- 
elsesvis opkaldtes efter moderen i steden for 
efter faderen, som jeg har bemærket II, s. 223, 
er nemlig rigtigt i al almindelighed, men må 
ikke forstås strengt efter bogstaven, da vi i 
gammel tid finder ikke få eksempler på, at 
sånnerne bar moderens navn. Det samme 
kan da også meget godt have været tilfældet her, 

Loddarir? m. (ef. lutaris x, 32), Lod- 
der, Lødder. Navnet, der kun kendes i ef. 
lutaris på Ferslev-stenen, har jeg II, s, 166 
læst Loddarir (Luddarir), og jeg har der til- 
lige fremsat den formodning, at det i den 
yngre form Loddari (Luddari) mulig er be- 
varet i stedsnavnet Lødderup på Mors. Det 
kunde da være dette Luddari, Luddere, der 
forholdsvis tidlig var blevet forkortet til Ludde 
(Lydde, Lødde), som forekommer i slutningen 
af det 15. årh. (se registret til SØD og Sønder- 
jydske Skatte- og Jordebøger fra Reforma- 
tionstiden, s. 229—31 og s. 240—45) og må- 
ske genfindes i bynavnet Luderup (Rislev sogn, 
Tybjærg herred, Præstø amt). 

En ganske anden forklaring af Ferslev- 
stenens lutarir er fremsat af Brate (Vitter- 
hets Historie och Antiqvitets Akademiens 
Månadsblad 1901, s.13 f.), til hvem Magnus 
Olsen har sluttet sig (,Danske Studier” 1906, 
s. 37). Efter dem er navnet mulig det tyske 
Lothar (oldtysk Hlådhar(), Lådhari, Hlåt(h)ar, 
Lot(h)ar, der også forekommer med vw i første 
stavelse), som altså tidlig må være optaget i 
Danmark. Jeg er dog meget betænkelig ved 
at antage, at dette tyske navn skulde være 
optaget så tidlig. Efter indskriften måtte det 


| nemlig være sket allerede ved midten af det 
(efter min | 


10. årh., da stenen er rejst af Lodders' sån 
Toke efter hans sån Åste. Et ægte tysk 
navn findes rigtignok på Tårnborg-stenen; 
men den skriver sig fra sidste halvdel af det 
11. årh. At det tyske kejsernavn Oto, Odo i 
formen Åutir vistnok er optaget i sidste 
halvdel af det 10. årh. i en fornem dansk 


LVI ORDSAMLING 


slægt, skyldes sikkert, som jeg nedenfor skal | 


påvise, særegne forhold og kan næppe støtte 


den antagelse, at også Léådhari skulde være | 


indkommet på den tid. 

Lodinn, Lodænn m. (ef. lopæns vi, 4), 
Loden — norsk-isl. Lodinn. Dette navn var 
i gammel tid almindeligt over hele Norden 
og forekommer også langt ned i tiden i Sve- 


rig og Danmark, ligesom det endnu bruges | 


i Norge i formen Løen. Oprindelig er det 
tillægsordet /odinn lodden”, der i oldsproget 
forekommer som tilnavn i sammensætningerne 
lodinhpfdi og lodinkinni. 

Læikfrødr m. (gf. laikfrup 1v, 7), Leg- 
frød. Navnet kan ellers næppe påvises; men 
-fredr, -frøår er jo almindeligt som sidste led 
i islandske mandsnavne, og uden for sam- 
mensætning forekommer det vel i ef. frubar 
oa: Frødar på Baldringe-stenen. Ef. -frubar 
i et sammensat navn møder vi også på den 
upplandske sten Bautil no. 8 (Liljegren no. 


502), hvor der mulig for nik-frupar skal | 


læses lik-frupar (n-runen har i Bautil formen 
HF), altså samme navn som på Hunnestad- 
stenen. Som første led findes /æik-, lék- vist 
også i likuibpr på de to upplandske stene, 
som jeg har anført II, s. 34. 


Manni m. (gf. mana 1, 47, 1v, 42), Manne. 
I Norge og på Island brugtes Manni ikke 


som mandsnavn; men det forekommer oftere | 


i svenske runeindskrifter, hvor mani ligesom 
i de danske indskrifter må læses Mannr, ikke 
Måni. Det første af disse navne var nemlig 
i middelalderen meget almindeligt i Sverig 
og Danmark, hvor vi derimod ikke finder et 


til isl. Måni svarende Mani, Mane (sml. Il, | 


s. 220). Nestor har også navnet Mony, der 
svarer til Manni, ikke til Måni, som hos ham 
måtte have formen Many (V. Thomsen, Ryska 
rikets grundlåggning genom Skandinaverna, 
SÆLG) 

Maria, Mari k. (nf. mariia vnab4, ud- 
råbsf. mari vi, 10, ef. mario I, 18, VI, 12), jom- 


fru Marie. I de ældste isl. håndskrifter skrives | 


navnet almindelig maria, der hbåjes som et 
regelmæssigt hunkånsord på -a (ef. mario). 


Dette stemmer med formerne i vore rune- 
indskrifter, hvor mariia betegner Maria, og 
hvor ef. hedder Marzo. Den forkortede form 
Mari på Gæssingholm-stenen må vel snarest 
anses for en særlig jysk udvikling allerede 
på den tid (sml. IV, s. 46). 

Martæinn, Marténn m. (nf. marten vu 
Aa 7—10), Martin, Marten, Morten — norsk-isl. 
Marteinn af latinsk Martinus. Navnet var i 
middelalderen almindeligt i hele Norden. 

Mergrét k. (nf. mergret med latinske 
bogstaver vi, 12, ef. mærutæ? vnab2), Mar- 
grete, Merete — norsk-isl. Margrét. Det la- 
tinske Margareta optoges tidlig i den nor- 
diske form Margrét, der på Dansk i alminde- 
lighed blev Mergrét, som atter senere op- 
træder i formen Mæret, Mæreth (Erslev, Testa- 
menter s. 41, 43, 77, O. Nielsen, Gamle jydske 
Tingsvidner s. 42), også Mærede (SRD VI, 517, 
latiniseret Meretha V, 497 note q), Mærdhæ 
(SRD IV, 332 og oftere, latiniseret Merda Erslev, 
Testamenter s. 27). Den ved sit u enestående 
form mærutæ på røgelsekarret fra Ulbølle 
svarer, hvis den hører herhen, nærmest til 
Mærede, som vi også møder i Sverig som 
Mæritta (Svenskt Diplomat. V, s. 249), Mereta. 
Både Mærede og Mærdhe kan i øvrigt ud- 
gå ikke blot fra Margareta, men også fra det 
i ældre tid sjælden brugte Martha, som vist- 
nok er sammenblandet med og fortrængt af 
Margrete, ligesom det gik med Ingiridr over 
for Ingigærdr. 

Mikiåll, Mikél, Migael, Migél m. (nf. mi- 
kial I, 17, mikel v, 2, migael m, 24, mihel 
v, 9), ærkeenglen Mikael. Dette navn optoges 
tidlig i Norden i de to former Miktåll (isl. 
Mikjåll)y og Mikaél, hvoraf de forskellige i 


| vore runeindskrifter forekommende former er 


udviklede (sml. I, s. 157). Nærmest ved den 
islandske form ligger Mikiåll på Ny Larsker- 
stenen I, og heraf er vel atter Lundhåj-stenens 


| Mikél, der danner overgangen til det senere 


Mikkel, udviklet. Tillise-stenens Migaél ud- 
går derimod fra Mikaél, idet £ mellem de 
to selvlyd i udtalen gik over til g, der, 
som skrivemåden mihel 2: Migél på Mare- 
vad-stenen viser, har været spirant. Disse 


II. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) 


former med g vandt dog aldrig borgerret i| 
sproget. 

Mistiwi m. (ef. mistiuis 1, 5), Mistive | 
— slavisk Mistiwoj, navnet på den vendiske | 
fyrste, hvis datter Harald blåtand havde 
ægtet. Om navnets form og båjning hen- | 
viser jeg til mine udførlige bemærkninger I, 
s. 77 f., hvortil jeg fåjer, at det slaviske navn 
på Dansk mulig har antaget formen Mistiwir, 
så at ef. Mistiwis altså vilde være regelmæssig 
dannet. At slavisk Mistiwoj fik endelsen -ir | 
vilde svare til, at tysk Oto på Skårby-stenen 
optræder i formen Åudtir. 

Mali m. (nf. muli 1, 18, gf. mula u, 50), 
Mule. I oldsproget kendes mwli kun som 
tilnavn (Sigurår muli i Hardar saga Grim- 
kelssonar); men i Dansk bruges det tidlig 
ikke blot på samme måde (sml. Æsbiorn Multi | 
på Åsum-stenen, hvor Måli vel er slægts- | 
navn), men også som virkeligt personnavn 
(fornavn, Asfærg-stenen), og således holdt 
det sig gennem tiderne til vore dage. 


Nafni m. (nf. nafni iv, 88), Navne. Navnet 
synes at være særlig dansk. Det var i Dan- 
mark ret almindeligt i middelalderen og senere. 

Narfi m. (uf. narfo, latinsk form i la- 
tinsk indskrift vi, 16), Narve — norsk-isl. Narfi. | 
I Norge og på Island var Narfi et alminde- 
ligt navn, der også kendes fra.Sverig og 
Danmark, hvor det dog er forholdsvis sjældent. 

Niklås m. (nf. niklas vi, 7, vi Ba 5, nik- 
laos vi, 10), Niels — norsk-isl. Nikulås. Helgen- 
navnet Nicolaus optoges tidlig i Norden, hvor 
det i Norge og på Island fik formen Nikulås, 
i Danmark Niklås, der danner overgangen 
til det senere Nigels, Niels. Det må henstilles | 
som tvivlsomt, om den Nicolaus, der anråbes 
på Gæssingholm-stenen i formen Niklaos, og 
hvis navn ligeledes findes på såjlefoden i | 
Funder kirke i formen Niklås, er Knud V:= sån 
Niels, eller den lykiske helgen biskop Nico- | 
laus af Myra, efter hvem mange danske kirker 
både i købstæderne og på landet er opkaldte, 
som spiller en fremtrædende rolle f. eks. i 
det svenske legendarium, og hvis navn endnu 
vor almanak under 6. December 


anføres i 


LVIL 


(Chr. Pedersens Danske Skrifter II, s. 278). 
Hvis Vesløs-stenen virkelig er en ligsten, må 
dens Niklås derimod være navnet på den 
døde; men den har vistnok snarere været en 
portalsten, og den bærer da ligesom såjle- 
foden i Funder helgenens navn (sml. IV, s. 49 
oss3169)" 

Nyker m. (nf. nukr iv, 27), Nøk”. Dette 
navn forekommer kun på Kopinge-stenen i 
nf. nukr, der vistnok har lydt Nykr og op- 
rindelig har været et tilnavn — isl. »ykr, nøkke. 
Som bekendt spiller nøkken en stor rolle i 
den senere folketro i hele Norden. At dens 
navn blev brugt som tilnavn, der senere 
kunde gå over til personnavn, stemmer jo 
med brugen af ordet dværge på samme måde; 
men medens betydningen af Dwærgr næppe 
er tvivlsom, er det vanskeligt at afgåre, hvilken 
forestilling der har knyttet sig til Nykn. 

Næfn m. se næf i ordsamlingen. 

Nærbir, Nærfir m. (ef. nairbis m, 9), 


| ”Nærve'”. Dette sjældne mandsnavn, der uden 


tvivl er beslægtet med oldtysk Nerbo, kendes 
kun fra Tryggevælde-stenen, hvor det. har 
bevaret det oprindelige b, der i Nordisk tidlig 


| gik over til f (sml. II, s. 394). 


Ødin- som første led i nordiske person- 
navne er meget sjældent. Fra Norge og Is- 
land kendes intet sådant navn, fra Sverig 
og Danmark kun mandsnavne Odinkåurr eller 
Odinkårr og fra Sverig desuden kvindenavnet 
Odindisa på en runesten i Vestmanland (Lilje- 
gren no. 1005, Brate och Bugge, Runverser 
s. 294 f.). 

Ødinkåurr, Ødinkårr, ef. Odinkårs m. (of. 
ubpinkaur 1, 3, gf. upinkaur 1, 36, ef. upin- 
kars I, 4), Odinkar. Navnet forekommer tem- 
melig ofte i Danmark, hvor det f. eks. bæres 
af den sønderjyske jarl, hvis efterkommere 
vi længere ned i tiden møder i de to be- 
kendte biskopper af dette navn ,med konge- 
blod i årerne”: Af samme slægt var også 
»Odinkars datter" Asfrid, der ægtede den 


svenske høvding Gnupa og rejste de to Vedel- 


spang-stene til minde om sin sån ,kong 
Sigtrygg” (se I, s. 69). Til andre, men i hvert 


h 


syre 


SEEGER ae Er 


LVIII 


fald meget fornemme danske slægter hørte 
vel Skivum-stenens Odinkar, sån af Tyre 
og den mægtige jorddrot Gisl, og den Odin- 
kar, til hvis minde Skærn-stenen I er rejst. 
Længere ned i tiden finder vi endnu navnet 
skrevet Othincarus, Othencar (fra Fyn, Valde- 
mars jordebog s. 87); men tidlig forvanskes 
det til Othencarlus, Othenkarl (Otthenkarlus 1295, 
Erslev, Testamenter s. 43), og i denne form 


i Sverig i et dombrev fra Ostergåtland fra 
år 1435 (C. G. Styffe, Skandinavien under 
unionstiden, Stockh. 1867, s. 188 not. 2); men 
her har dette navn dog været langt sjældnere 
end i Danmark. Vanskelighed med hensyn 
til udtalen, oprindelsen og betydningen af 
navnets sidste led volder skrivemåden -kaur 
i nf. og gf. på Skivum-stenen og Skærn- 
stenen I lige over for ef. -kars på Vedel- 
spang-stenen II, der ikke blot stemmer med 
det senere -car i Othincarus (Othencar), men 
også viser, at ordet var en a-stamme, således 
som jeg har fremhævet i Arkiv får nord. filol. 
XXI, s.240f. Både på dette sted og i De 
danske runemindesm. I, s. 66 not.1 har jeg 
udtalt den formodning, at -kårr i Odinkårr 


ligesom de enkelte navne Kårr (også brugt | 


i sammensætninger Hjallkårr, Styrkårr, d 
altså nøje svarer til Odinkårr) og Kåri egen- 
ig er tillægsordet kårr i den stærke og svage 
form. Andre har derimod forklaret disse 
navne som dannede af navneordet Åkårr, 
krølle i håret, hårlok, der i Norge i senere 
id findes brugt som tilnavn, og som vi 
møder i flere sammensætninger både som 


en 


gammel tid bruges som tilnavne: kårhpfåadr 


kommer både som tilnavn ('krøltop”) og som 
ersonnavn (Fritzner? II, s. 257), gullkårr og 
-kåri som tilnavn 'med gyldne lokker, med 
guldgult krøllet hår'. Samme ord som old- 


første og sidste led, der ligeledes allerede i | 


med krøllet hår” og no. kårhofår, der fore- | 


(Odinkarl) møder vi det også en enkelt gang | vande 


| krøllet. 


ORDSAMLING 


»Vedra heiti); 2) (sammenrullet) spån; kåra 
uo. 1) blæse svagt, så at vandfladen kruses; 
2) skære spåner. Ved siden af kår, fin kruset 
uld”, har Norsk imidlertid også formen kaur 
i samme betydning (Ross, Norsk Ordbog 
s. 385) og ligeledes kaure no. i samme be- 
tydning som kåre, 1) krøllet lok; 2) krøllet, 
spiralformet håvlspån; kurre på en tråd; 
kauwra uo. 1) krølle; blæse svagt, så at 
kruses; 2) skære spåner; kawrutt to. 

Det kunde herefter synes rimeligt, 
at også mandsnavnene Kåri og Kårr med 
dets sammensætninger var afledede af no. 
kårr, hårkrølle. Jeg antager dog fremdeles, 
at vi i disse navne har den stærke og svage 
form af to. kårr, der i oldsproget findes i 
forskellige sammensætninger, som særlig hører 
hjemme i digtersproget: afkårr 'slem at kom- 
me til rette med, stridig”, det tvivlsomme 
svipkårr med bistert åsyn' (Egilsson) og /aun- 
kårr, som ikke vil rykke ud med en hemme- 
lighed, ikke vil røbe hvad der er ham betrot 
(i prosa %/aunkårr, som plaprer ud med hvad 
han har hørt). Det førstnævnte af disse til- 
lægsord er endogså i sin oprindelige form 
bevaret i det gamle danske mandsnavn Afkar 
(Lunde domkapitels gavebøger s. 38 i den 
latinske form Afkarus). Nu har imidlertid 
Lidén i Indogerm. Forsch. XIX, s. 341 ff. på- 
vist, at to. kårr (i de foran nævnte sammen- 
sætninger) hører til samme rod som no. kårr 
og de øvrige dermed beslægtede, foran an- 
førte ord, idet grundbetydningen er 'krum- 
met; som i krum stilling hårdnakket holder 
fast ved noget”, hvoraf betydningen 'stædig, 
stridig” let afledes. Betydningen krum” lig- 
jo også til grund for kårr 'hårkrølle” 
0.sS.v. Endvidere har Falk og Torp i Ety- 
mologisk Ordbog I, s. 3538 og senere udfør- 
ligere Lidén på det anførte sted på grundlag 
af de ensbetydende norske former med å og 
au (kår og kaur o.s.v.) og de tilsvarende 


sproget kårr fhårkrølle' er norsk kår 'fin | ord i de andre gamle indoevropæiske sprog 
kruset uld på lam”, og til samme rod hører | vist, at Nordisk i disse ord fra gammel tid 
igeledes norsk kåre no., 1) svagt vindpust, | har haft former både med å og au. Heraf 
der kruser vandets overflade (sml. isl. kåri, | forklares da på fuldt tilfredsstillende måde 
der i Snorra Edda II, s. 486 anføres under | skrivemåden på vore runestene af navnet 
EET 0 TO ENE IGN ZR DE 


Il. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) 


Odinkårr, idet de to former på -kårr og -kåurr | 
fra gammel tid har stået ved siden af hin- | 
anden. Tidlig blev dog formen på -kårr ene- 
herskende. Medens jeg altså fuldstændig 
slutter mig til de nævnte forfatteres etymo- 
logiske forklaring af disse ord, fastholder jeg 
i modsætning til dem, at -kårr i Odinkårr 
og øvrige sammensætninger så vel som de 
usammensatte Kårr og Kåri hører sammen | 
ikke med no. kårr 'hårkrølle'”, men med til- 
lægsordet -kårr, 'stridig, stædig, som ikke 
giver efter”, og jeg finder dette i håj grad be- | 
styrket ikke blot ved ordenes betydning, men 
især ved det gammeldanske personnavn Afkar. | 

Olæifr, Olåfr, Olafr m. (gf. ulaf 1v, 28, | 
37), Olav — norsk-isl. Oleifr, Olåfr, Olafr. 
Navnet var almindeligt i hele Norden, hvor 
det ældre Olæifr tidlig gik over til O/åfr, 
ligesom navnene på -/æikr fik formen -/åkr. 
I Norge bevaredes bægge former til nutiden. 
I vore runeindskrifter finder vi derimod kun 
formen på -/åfr; men i de svenske indskrifter 
er også formerne på -/æifr (-læifr) og det 
deraf regelmæssig udviklede -/éfr (-léfr) al- | 
mindelige langt ned i tiden. Senere sejrede | 
dog også her formen Olåfr, Ølafr (nf. ulaifr | 
findes f. eks. hos Liljegren no. 658, 694, 700, 
olaifr 438, gf. ulaif 662, 703, 849, olaif 
442, nf. ulifr 456, men olafr 1305 — Olands | 
runinskrifter no. 37, gf. olaf 457 o.s. v.). En | 
til isl. A/eifr : ÅZeifr svarende form, der i 
gammel tid bruges ved siden af Oleifr (se 
Gislason i Annaler for nord. Oldk. og Hist. | 
1860, s. 331 ff.), kendes ikke fra Sverig og | 
Danmark. 

Øttarr m. (ef. utar iv, 37), Ottar, Otter 
— norsk-isl. Øttarr. Dette navn var meget | 
almindeligt i hele Norden, i Danmark senere 
i formen Otter. 


Paulus m. (nf. paulus i den latinske | 
form vu B a 6), apostlen Paulus — norsk-isl. 
Påll, i hvilken form navnet tidlig optoges i 


Norden. | 


Root (stra parre) > Rade — isl. | 
Hradi. 


Dette sjældne navn, der kun kendes 


LIX 


fra Hjærmind-stenen, svarer vist til isl. Hradr, 
der forekommer en enkelt gang i Landnåma- 
båk, og hvoraf gården Hradastadir uden tvivl 
har fået navn (II, s. 145). Det er vel også 
dette navn, der findes som tilnavn i 'Ribe 
oldemoder” s. 89? og s. 100" (Eskil rathi), og 
som er bevaret i bynavnet Radsted (Radsted 
sogn, Musse herred, Maribo amt), tidligere 
Radhæstædhæ, der fuldstændig svarer til det 
isl. Hradastadir (O. Nielsen, Olddanske Per- 
sonnavne s. 74). 

hafntorssvækserHrafn. 

Ragnhildr k. (nf. raknhiltr Im, 8, 9), 
Ragnild, Regnild — norsk-isl. Ragnhildr. Var 
i gammel tid et almindeligt nordisk kvinde- 
navn, der på svenske runestene findes i nf. 
rahniltr Liljegren no. 605, rahniltr 526, 
ef. rakniltar 400. Senere optræder det i 
Sverig i formen Ragmildis (Svenskt Diplom. I, 
s. 617, 636 o.s.v.), i Danmark som BRegnild 
(i den latinske indskrift i Bjærnede kirke 
Rachanild; se I, s. 170). 

Refli, RiftiY m. (gf. rifla 1, 57), Revle. 
Dette navn, der ellers ikke kan påvises, er 
efter min formodning (II, s. 266 f.) dannet af 
refn væv”, der i gammel tid var et alminde- 
ligt mandsnavn i Norge og på Island og i 
Danmark også jævnlig brugtes i middelalderen. 
Refli eller mulig Rift er da oprindelig et 
slags kælenavn til Befr (sml. Gnypli og Yfli). 
Mulig er navnet RBRefli bevaret i bynavnet 
Reveldrup ved Bogense (Guldbjærg sogn, Skov- 
by herred, Odense amt). 

Rispingr m. (gf. risbiik mn, 55), Risping. 
Navnet kan ellers ikke påvises; men det har 
god nordisk form og klang (se II, s. 257). 

Riuskr? m. (nf. riuskr mn, 2%), Rysk? 
Dette ellers ukendte navn forekommer kun 
på Suldrup-stenen I, og både dets udtale og 
oprindelse er ganske usikker. Det kunde 
være fristende at opfatte riuskr som om- 
sætning eller fejlristning for risukr — Ris- 
ungr; men betydningen af det hertil svarende 
norsk-isl. hræsungr, en med fri kvinde i lån 
avlet uægte son, støtter ikke denne formod- 
ning. 

Ron (EET UV) ROSER OER 62 


hø 


ES DRESS SD ES PO arne rs 


LX ORDSAMLING 


er en sjælden sideform til Bør, der også er 
bevaret i Hréiskelda. Ellers er den sædvan- 
lige nordiske form af navnet Hrør, der fore- 
kommer på Island i gammel tid, ligesom Rår 
er bevaret i Norge til den nyeste tid. I Dan- 
mark blev det Roe og senere Bo (sml. Bo). 

Rølfr se Hroulfr. 

Runulfr m. (ef. runulfs n, 16), Runulv 
— norsk-isl. Rinélfr.. Navnet, der var al- 
mindeligt på Island, kendes fra Danmark 
kun på Hune-stenen. 

IØ ere dB ode min ml) JR, SIR == 
norsk-isl. Hrutr. Navnet forekommer i gam- 
mel tid i Norge og på Island og brugtes i 
Norge langt ned i tiden, 
senere og har vistnok været meget sjældent 
både i Sverig og Danmark. Ned i middel- 
alderen møder vi dog atter navnet i den be- 
kendte danske (sællandske) adelsslægt Rud. 

Rødr, Rød m. (nf. røb vnavr 3,8), Rød. 
Navnet er oprindelig et tilnavn (se under råudr), 
der f. eks. bares af kobbersmeden Jakob fra 
Svendborg, som på sine røgelsekar i reglen 
kaldes ,Jakob rød”; men på karret fra Heden 
har han blot navnet ,mester Rødt og på 
karret fra Hundstrup ,magister Rød”. 


Samson m. (gf. samson vaBb 1), Israels 
dommer Samson. 

Såsgærdår (næppe Sgegærdr) k. (nf. sas- 
kiribr nm, 36), Sasgærd. 
kun på Skærn-stenen I i nf. saskiribr, som 


men forsvinder | 
| nord. filol. XXI, s. 146 ff. har Bugge søgt at 


Navnet forekommer | 


jeg med Bugge har læst Sasgærår, idet jeg | 


antog, at første led var beslægtet med det 
oftere forekommende mandsnavn sasur. Som 
en mulighed, der dog ikke forekom mig sand- 
synlig, anførte jeg, at man også kunde læse 
Saxgærår. Derimod erklærede jeg en gen- 
givelse som Sawrédr for utilstedelig, da 4 i 
saski i så fald jo vilde være ganske ufor- 
klarligt, medens -kiribr — -gærår ikke volder 
nogen vanskelighed (se II, s. 174). Hvis ordets 


første led er det samme som i: mandsnavnet | 


sasur, vilde dette kunne forklare skrive- 
måden med k, der på Skærn-stenen ellers 
holdes nåjagtig ude fra +, idet k også op- 


rindelig har tilhørt sasur, hvad jeg skal på- | 


vise ved behandlingen af dette navn (se Sgzurr). 
Som det vil fremgå af bemærkningerne der, 
anser jeg dog ikke saskiribr for beslægtet 
med sasur, hvorved vi vilde få et navn 
Sgægærår, men antager, at det skal læses 
Såsgærdr. 

Saæxi m. (nf. saksi 1, 9, ski (forkortet) v, 
37?, ef. saksa mn, 41 5), Sakse — norsk-isl. Saw. 
Fra gammel tid var Sazw et almindeligt nordisk 
navn, der også oftere forekommer på svenske 
runestene. Det synes dog særlig at være 
brugt i Norge og Danmark. 

Sqeurr, Sazurr m. (nf. sasur Im, 20, V, 
28, gf. sasur 1, 27, V, 9, ef. i sammensætning 


sazærsuæn VI, 14), Sasser. I Arkiv får 


påvise oprindelsen til dette tidligere ufor- 
klarede navn. Idet han sammenstiller de fire 
fra Dansk og Svensk, men ikke fra Norsk- 
Islandsk kendte navne kvindenavnet sasgærør 
på Skærn-stenen I, det oftere forekommende 
mandsnavn Sazurr, mandsnavnet susur på 
Sandby-stenen II og det senere i Sverig og 
Danmark brugte kvindenavn Sestridh, bemærker 
han, ,at de alle fire, når man ser bort fra 
s i fremlyden, stemmer overens med fire an- 
dre navne, af hvilke de tre er vel kendte: 
1) "Såsgerdr med Åsgerdr, 2) "Sazurr (senere 
Sager), genitiv "Sazurar, med Azurr (senere 
Ager), genitiv "Aewrar (oldisl. Qaurar), 3) su- 
sur med usurRk Liljegren no. 848, 4) Sestridh 
(Sæstridh)y med dansk og svensk Estridh 
(Æstridh), oldn. Åstribr". Herefter anser 
han det for ,aldeles evident, at de her be- 
handlede navne etymologisk må opfattes 
som 1) s-Åsgerdr, 2) s-Åzurr, 3) s-usur, 4) 
s-Estridh, s-Åstridrt. Idet jeg ser bort fra 
det tvivlsomme usurr og dets sammenstil- 
ling med Sandby-stenens susur, som jeg 
nedenfor vender tilbage til, er jeg med Bugge 
enig i, at de tre andre navne har fået et 
forslag af s, der oprindelig ikke hører dem 
til, og hvis oprindelse det altså gælder at 
påvise. Bugge havde først tænkt sig, at s 
kunde være ejeformsmærket af et foranstillet 
navn, der var overført til og sammenvokset 
med det følgende navn, så at Sazurr kunde 


II. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) 


være opstået f. eks. af et Gunnars-Azurr. Han | 
opgiver dog atter denne forklaring, idet han 


anser en anden for sandsynligere. Også i | 
forskellige ældgamle stedsnavne fra hele 


Norden, men særlig fra Norge, finder han 
nemlig et foranskudt s, der ikke lader sig 
forklare på denne måde som ejeformsendelsen 
af et foran gående mandsnavn. Da disse 
stedsnavne både er hankåns- og hunkåns- 
ord, opfatter han deres s som første bogstav 
af den foranstillede artikel, der, da den voksede 
sammen med disse navne, endnu havde formen 
såa (oldn. hak. så, huk. s%) og altså ,viser til- 
bage til en urtid, da den uforandrede stam- | 
meform i ubetonet stilling også kunde bruges 
for hunkån". Imod denne sidste forklaring 
må jeg dog bestemt udtale mig for de nævnte | 
personnavnes vedkommende, hvorimod jeg | 
fuldt ud slutter mig til Bugges første for- 
klaring. Disse navne tilhører nemlig, hvad 
Bugge i øvrigt selv stærkt har fremhævet, 
alle en forholdsvis meget sen tid og findes | 
kun i Sverig og Danmark, hvad der jo vilde 
være håjst usandsynligt, hvis deres oprindelse 
skal føres tilbage til en så fjærn fortid. Der- 
imod finder jeg intet, der kunde tale imod, 
men tværtimod meget, der støtter den antag- 
else, at de i senere tid kan være opståede 
ved overførelse af s fra den foregående eje- 
form af personnavnet. Det er jo endnu den 
dag i dag såre almindeligt, at man i daglig 
og fortrolig tale bruger udtryk som f. eks. | 
Wimmers Svend, Tora i betydning Wimmers 
søn Svend, Wimmers datter Tora, og denne brug 
går langt tilbage i tiden, således som de 
fremgår f. eks. af navnet Pålna-Téki og de 
dermed stemmende Gorms Toki på Hillestad- 
stenen I og af andre tilsvarende forbindelser, 
som jeg har anført ved behandlingen af navne 
Azurr Saxa på Århus-stenen V. Når altså en 
Azurr (Agurr) i daglig tale almindelig be- 
nævnedes f. eks. Swæins (Swéns) Azurr (Azurr), 
var der intet til hinder for, at der deraf ved 
svækkelse og tonløshed af det første navn, | 
hvad der sikkert var almindeligt i talen, op- 
stod Swæin (Swen) Sgeurr (Sazurr). En al- 


deles tilsvarende udvikling har A. Kock i et | 


| til Las og Nes, 


EET SEERE Es 


LXI 


tillæg til Bugges nævnte afhandling (smst. 
s. 161 f.) fremdraget, idet han slående har 
påvist, at udtrykket Noens jakt, der i Ostra 
Goinge og Girds herreder i Skåne bruges i 
steden for det ældre 0O(d)ens jakt, er opstået 
på den måde, at den oprindelige, over hele 
Norden fra gammel tid i talesproget såre al- 
mindelige og også i litteraturen ingenlunde 
sjældne forbindelse hann Ødinn, senere han 
O(d)en, blev udtalt og opfattet som ha(n) 
Noen. Og jeg kan fra Dansk anføre ganske 
tilsvarende udviklinger, hvor det netop som 
i Sgeurr er s, der overføres til det følgende 
navn. I den nuværende sællandske udtale 
blev ved tonløshed navnene Lars og Niels 
forbindelse med det 
følgende navn fik man yderligere udtalen La 
Sandersen, Ne Sjænsen for Las Andersen, Nes 


og i 


| Jænsen. Da man altså på lignende måde tid- 


ligere i steden for Azurr, Azurr havde fået 
Sgeurr, Sazurr, kunde jeg tænke mig, at 
Skærn-stenens sas-gærår var opstået under 
indflydelse af dette navn, idet dets sas- var 
lånt fra mandsnavnet Sgzurr, der jo oprinde- 
lig ligesom Aeurr må antages at have haft 
ag. For langt sandsynligere anser jeg det 
dog nu med Bugge at opfatte sasgærår som 
Såsgærdr, der altså er opstået af Åsgærår på 
samme måde som Sgeurr, Sazurr af Åzurr, 
Azurr. Dette bestyrkes også af det til Sgs- 
gærdr nøje svarende Sestridh af Åstridr, Åsfridr. 

Medens Såsgærår ikke senere har efter- 
ladt noget spor, og medens Sestridh i hvert 
fald må kaldes sjældent, blev Sagurr et meget 
almindeligt dansk navn, som vi senere møder 
i formerne Sacerus, Sazerus, Sacer, Sazer, Satzer 
0.S. V., ligesom det er bevaret i forskellige 
stedsnavne, og navnet Sasser lever endnu i 
Skåne og på Bornholm (sml. II, s. 468 ff. og 
s,485, III, s. 216 f.). 

Sibba, Sebba k. (ef. sibu 1%, 585), Sibba, 
Sebba. Det til mandsnavnet Sibbi, Sebbi 
svarende kvindenavn har været meget sjældent, 
da det kun kendes fra Ålum-stenen IV; men 
det er jo dannet ganske regelmæssig som en 
række kvindenavne på -a, der svarer til mands- 
navne på -: (sml. Téfa—TOfi 0. s. v.). 


LXII ORDSAMLING 


Sibbi, Sebbi m. (nf. sibi v, 24, gf. siba 
prosaindskriften på Karlevi-stenen, v, 25), Sibbe, 
Sebbe — (norsk-)isl. Sebbi. Dette mandsnavn, 
der har været sjældent i Norge og på Is- 


land (skjalden Ulfr Sebbason), forekommer | 


oftere i Sverig både på runestene og senere, 
men har især været almindeligt i Danmark. 
Den danske høvding, til hvis minde Karlevi- 
stenen er rejst, bar dette navn, og senere 
møder vi det meget hyppig helt ned i det 
16. årh. (Sibbi Steensen 1483, Jes og Nys Seb- 
besen 1533 og 1535, Bunde Sebbesen 1543 i 
Sønderjydske Skatte- og Jordebøger, s. 229 
og s. 146, 162, 176, 429), ligesom det er be- 
varet i stedsnavne fra alle egne af landet 
(Søbberup i Skåne og på Sælland, Sebelev (udt. 
Sæfløv) på Als og Sebstrup (med det nyere 
ejeformsmærke) i Nårrejylland). Det er mu- 
lig, som Vigfusson mener (Oxforderordbogen 
s. XXXIV; jfr. Rydgvist, Svenska Språkets 
Lagar V, s. 219f.), et kælenavn af Sigbjprn eller 
Sveinbjørn. Det sidste kan dog ikke påvises 
som svensk eller dansk navn, hvorimod S%g- 
biorn, der er bevaret i flere stedsnavne (0. 
Nielsen i Tidskrift for Philol. og Pædag. VII, 
s. 259 og Olddanske Personnavne s. 81), langt 
ned i tiden forekommer i formen Sibbern (1436 
SRD VIL, s. 477; Sibbern Callisen 1483 i Sønder- 
jydske Skatte- og Jordebøger, s. 230) og end- 
nu senere på Bornholm som Seber (Htbertz, 
Aktstykker s. 249"), 

En lignende navnedannelse er svensk- 
dansk Tobbi, Tubbi (se nedenfor). 

Sigræifr, Sigréfr m. (nf. sigrifr iv, 4), 
Sigrev. Mandsnavnet Søgreifr kendes ikke fra 
oldsproget, men forekommer oftere i svenske 
runeindskrifter, hvor det skrives sigraifr 
0.s.v, I formen sihrafr 9: Sighrafr findes 
det på den gullandske døbefont i Åkirkeby 
kirke (se min afhandling s.58f.). Det er 
oprindelig et tillægsord sigreifr, "kampglad”, 
der stemmer med de i det oldnord. digter- 
sprog i samme betydning brugte tillægsord 
bed-, gunn-, her-, hjaldr-reifr (se II, s. 178). 
I øvrigt er Sigræifn dannet som Sigtriggwr. 

Sigtrigg(w)r,Sigtriuggrm. (gf. siktriku 
1, 3, siktriuk I, 4), Sigtrygg — norsk-(isl.) Sig- 


tryggr.. Navnet Sigtryggr kendes ikke fra Is- 
land og forekommer i den ældste tid også 
meget sjælden i Norge (Søgtryggr snarfari i 
Egils saga). Derimod blev navnet alminde- 
ligt i den norske kongeslægt i Irland (Sig- 
tryggr silkiskegg 0. s. v. i Dublin). Også i 
Sverig og Danmark har navnet sikkert været 
sjældent. Som navn på Gnupas og Asfrids 
sån, altså nærmest som et svensk navn, 
møder vi det i gf. på de to Vedelspang-stene, 
som hans moder rejste til hans minde. På 
den danske sten har det formen siktriuk, 
som jeg læser Sigtriugg, på den svenske 
siktriku, som jeg gengiver Sigtriggw. Den 
sidste form er den ældste og ligger til grund 
både for det olddanske Sigtriuggr og det 


| senere svensk-danske Sigtrygg, idet udvik- 


lingen har været på Svensk -triggwr, -tryggr, 
på Dansk -triggwr, -triuggr, -tryggr (sml. I, 
s. 70 og triuggr i ordsamlingen). 

Som tilnavn forekommer det enkelte tryggr 
tidlig i oldsproget i den bestemte form (In- 
gjaldr tryggvi Landnåmabok), og i den norske 
kongeslægt er navnet Tryggvi gammelt. 

Sigwaldi m. (ef. sigualta 1, 16), Sigvalde 
— norsk-isl. Sigvaldi. Navnet har vist altid 
været sjældent, skånt det endnu bruges i 
Norge og på Island. Mest bekendt er det som 
navn på Jomsvikingernes høvding Sigvaldi jarl, 
til hvem der også sigtes på det anførte sted 
fra Sjælle-stenen (sml. I, s. 148 f.). 

Skalmir(?), Skalmi m. (gf. skalmi vi, 2), 
Skalme. Kan næppe påvises som person- 
navn uden for Danmark; men at et mands- 


| navn Skalmi eller Skalmr også har været 


kendt i Norge, synes at fremgå af stedsnavne 
(O. Rygh, Gamle Personnavne s. 219). I Dan- 
mark møder vi første gang navnet på Vejers- 
lev-stenen (fra sidste halvdel af det 12. årh.) 
i gf. skalmi. Samme skrivemåde forekom- 
mer også i senere skriftlige mindesmærker: 
i "Ribe oldemoder' nævnes Esgerus Skalmison 
og Jacobus Skalmyson i egnen omkring Ring- 
købing i det 14. årh. og Skalmi Deghen i Ribe 
midt i det 15. årh. Det synes at være sam- 
me ord som norsk skalmi, der bruges som 
tilnavn 'den skrævende' (skalma 'skræve)). 


Il. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) 


Håjst tvivlsomt er det derimod, om navnet 
Skammel i folkevisen om Ebbe Skammelsån 
er en omdannelse af Skalmi, som A. Olrik 
formoder (se IV, s.9f. og sml. Ha/s). 
Skardi m. (gf. skarpba I, 12), Skarde. 
Det sjældne navn kendes næppe fra Island og 
findes kun en enkelt gang i Norge i senere 
tid (Halldor Skarda son Diplomat. Norveg. XIII 


s 2, og 3%, 0. Rygh, Gamle Personnavne | 


s. 220). I Danmark møder vi navnet første 
gang på Danevirke-stenen, som kong Sven 
tjugeskæg har rejst efter sin 


deltog i slaget i Hjorungavåg, og hvis liv 
blev skånet efter slaget. Også et par svenske 
runestene bærer dette navn (se I, s. 120), og 


|. a . . | 
senere forekommer det af og til i Danmark | 


både som hovednavn (Petrus Scarthæsun i 
"Ribe oldemoder”) og som tilnavn (TYdeken og 


Tames Skarde SØD VII, s. 281, Peder og Clemen | 


Skorde Diplomat. Viberg. s. 65 og 90). Det er 
samme ord som oldnorsk skardr, der bruges 
som tilnavn (fmed hareskår”). 

Skøgim. (nf. skogi v, 38), 'Skove'”. Mands- 
navnet Skøgt, der ellers næppe kan påvises, 
er vel afledet af skågr 'skov”, der oftere fore- 
kommer som mandsnavn i Norge i den senere 
middelalder. Skøgi forholder sig til Skøgn 
som Swæini til Swæinn, Halli til Hallr, Stæini 
il Stæinn 0.s.v. (sml. III, s. 265 og s. 308). 

Skåli m. se Skulkr. 

Skulkr 'm. [ef. skwlks m, 1; næppe 
skwlas], Skulk. Et mandsnavn Skulkr mindes 
jeg ikke ellers at have set; men den hertil 
svarende an-stamme Skulki (sml. Skøgi) er be- 
varet i stedsnavnet Skulkerup 
herred, Præstø amt), der i Sorø klosters gave- 
bog skrives Skulkethorp og Skulkorp (se II, s. 331). 

Hvis der på det anførte sted i steden 
for Skulks skal læses Skålas, vilde vi her 
altså have det bekendte norsk-islandske mands- 
navn Skuli med det nyere ejeformsmærke s 
fåjet til den gamle ef. Skwla. Dette navn 


kan rigtignok ikke påvises i Danmark, men 
er uden tvivl bevaret i bynavnet Skullerup | 
Glumsø sogn, Tybjærg herred, Præstø amt); 


"hjemfælle” 
Skarde, der uden tvivl er den samme som | 
den bekendte Jomsviking af dette navn, der | 


(Bjæverskov | 


| 40), Stener — norsk-isl. Steinarr. 


| =€ norsk-isl. Sti. 


LXI 


sml. også hovedgården Skul/erupholm under 
grevskabet - Ledreborg (Kidserup sogn, Vold- 
borg herred, Københavns amt). 

Søti m. (nf. suti m, 8, 10), Sote, 'Sode” 
Som mandsnavn er Såti 
sjældent i Norge og på Island (Blæingr Séta- 
son og landnamsmanden Såti i Landnåmab6ék), 
hvor det også en enkelt gang forekommer 
som tilnavn (Hal/varår. såti Njåls saga c. 82). 
I Danmark har navnet sikkert været ret al- 
mindeligt, da det også forekommer længere 
ned i tiden og er bevaret i stedsnavne: 
Såderup (Skællerup og Kullerup sogne, Vinding 
herred, Svendborg amt) og det falsterske 
Sothathorp (Valdemars jordebog), der tidlig 
blev nedlagt, da Såderup øde by omtales i 
matriklen af 1690. Den senere nedlagte Sa- 
rup mølle i Eskildstrup sogn bevarede dog i 
længere tid Såderups navn (Paludan-Miller, 
Studier til Danmarks Historie i det 13de Aar- 
hundrede II i Vidensk. Selsk. Skr. V. R., histor. 
og philos. Afd. IV, 5, s. 212). 

I det oldnord. digtersprog betyder såti 
hest”, og både på Island og i Norge bruges 
det endnu almindelig som navn på en hest 
af mørkebrun farve (norsk "Soten”). Dette har 
sikkert også været den oprindelige betydning 
af oldsprogets såti, 'sodfarvet', mørkebrun 
hest (sml. såétraudr hani, 'sodrød”, mørkebrun, 
i Voluspå). 

SparlaY m. (gf. sbarlu m, 12), Sparle. 


| Dette ellers ukendte navn, der kun forekom- 


mer i gf. sbarlu på Tågerup-stenen, og hvis 
udtale og oprindelse er usikker, har som de 
øvrige i vore runeindskrifter forekommende 
mandsnavne på -a vist oprindelig været et 
tilnavn, I sin form minder det om Sturla, 
Hrifla i Landnåmabok, E/la, fainla på Egt- 
ved-stenen 0. s. v. (sml. II, s. 62 not. 1). 
Starkadr m. (nf. starkapbr u, 27), Stark- 
ad — norsk-isl. Starkadr.… Som mandsnavn 
forekommer Starkadr i gammel tid på Island, 
men er i øvrigt sjældent overalt. Beromt i 
sagnhistorien er Saxos ,Starcatherus, Storverki 
filius€, Islændernes Starkadr enn gamli. 
Stæinarr, Sténarr? m. (gf. stainar 1, 
Dette mands- 


LXIV 


navn, der har været temmelig almindeligt på 
Island og i Norge, hvor det endnu bruges, 
kendes fra Danmark. kun på Århus-stenen IV, 
hvor det i gf. skrives stainar, altså urigtig 
med & for r, hvis min tolkning af indskriften 


på denne sten har truffet det rette (II, s. 190). | 
Derimod forekommer det senere almindelige | 


Sten, norsk-isl. Steinn, ikke på vore, men oftere 
på svenske runestene. 
Sulkt, Solki m. (ef. sulka m, 24 og mu- 


lig efter min formodning på stenen fra Sles- | 


vig domkirke), Sulke, Solke. Det sjældne 


mandsnavn Suki (Solki) kendes fra Norge | 


som navn på en konge i Rogaland (Heims- 
kringla). I Danmark forekommer det også 
senere i formerne Swlki, Solki i Skåne. 


Susurr m. (gf. susur Im, 28), Suser. Mands- | 
navnet susur, der kun kendes fra Sandby- | 


stenen II, minder om det oftere forekommende 
sasur og kunde altså opfattes som en ved 
u-omlyd fremkaldt form af dette, idet ældre 
Såzurr var blevet Sozurr (sml. hoggwa af håggwa 
0. s. v.); men da navnet Sazurr netop findes 
på Fjænneslev-stenen, og da den efter ham 
opkaldte Sasser-bro (Sasebro) endnu kan på- 
vises, anser jeg det for håjst usandsynligt, 
at man har haft to forskellige former af det 


samme mandsnavn inden for et så snævert | 
Da omlydsformen | 


område i tid og sted. 
Såzurr (Sozurr) desuden volder vanskelighed, 


må susur efter min mening være et fra sa- | 


sur forskelligt navn. Ligesom vi genfinder 
Sazurr i Sasserbro og i stedsnavnet Sasserup 


(Søstrup sogn, Merløse herred, Holbæk amt), | 


således genfinder jeg susur i landsbyen Suse- 


rup. (Lynge sogn, Alsted herred, Sorø amt), | 


medens det må henstilles som tvivlsomt, om 
vi også har dette navn i Suså (sml. Il, s. 485). 

Swartr m. (nf. sartr v, 13 ved forkortet 
skrivemåde for suartr), Svart — norsk -isl. 
Svartr.  Svartr var et almindeligt navn på 
Island, men sjældent i Norge. Som mands- 
navn forekommer Swartr også på en svensk 
runesten i Orke (Skuttunge socken, Bålings 
hårad, Uppland; Bautil no. 487, Liljegren 
no. 177, Dybeck fol. I no. 211). Det ældste 
danske eksempel er det anførte sted fra Grød- 


ORDSAMLING 


by-stenen; senere møder vi en enkelt gang 
Swart som hovednavn i Skåne i det 12. årh., 
men oftere som tilnavn (Annold swartær Val- 
demars jordebog; senere almindelig i formen 
Swort); på Bornholm lever Svart endnu som 
slægtsnavn (se III, s. 229). 

Også det af Swartr dannede Swærtingr 
(= Svertingr, der var ret almindeligt i Norge 


| og på Island) kendes fra Bornholm som efter- 


navn: Jep Swertingh 1555 (Hubertz, Aktstykker 
SR) 

Swidingr m. (ef. suibks m, 2), Sviding. 
Swidingr, der kun kendes fra Kallerup-stenen, 
er et af "Swidr dannet patronymikon, der 
betyder 'Svides ætling” eller Svides sån” (se 
II, s. 337). Det er mulig det "Swidr, der lig- 
ger til grund for Swidingr, som forekommer 
på Island som tilnavn (porgrimr svidt, 'svie, 
smerte”, vel med betydning 'som volder svie”, 
Landnåmabåk og Eyrbyggja saga c. 65). 

Swæini, Swéni m, (nf. suini Iv, 22, sueni 
v, 6, gf. suina 1v, 42), Svenne. Et mandsnavn 
Sveini, sideform til Sveinn, kendes ikke fra 
Norge og Island, men må efter stedsnavne 
at dåmme uden tvivl forudsættes i Norge. 
En svensk runesten i Ostergåtland (Bautil 
no. 915, Liljegren no. 1195) har i nf. sueni 
ligesom Klemensker-stenen II. I Danmark 
forekommer det ikke blot på de anførte rune- 
stene i Skåne og på Bornholm, men lever 
endnu som fornavn (Svenne); sml. IM, s. 78. 

i 

Swæiningr, Swéningr m. (nf. suenkr 
v, 2), Svenning — norsk -isl. Sveinungr. Som 
jeg har påvist III, s. 198, findes dette mands- 
navn, der svarer til det almindelige norsk- 
islandske Svewnungr, som også kendes fra 
Sverig (gf. suinuk på en runesten i Slådene 
socken, Kållands hårad, Vestergåtland, Lilje- 
gren no. 1366, Torin no. 20), uden tvivl på 
Brogårds-stenen. Også senere forekommer 
det i Danmark, hvor det endnu lever (Sven- 
ning, Svenningsen). 

Swæinn, Swénn m. (nf. suain v, 4, suein 
(ETS) Se sne Le ULD Dag 
14, VIBa38, gf. SUIN IV, 6, V, 6, suen v, 32, ef. 
SuIinSs I, 11), Sven — norsk-isl. Sveinn. Dette 


EEEzzézwwzwzzzézézxzxEErTrmTmTT EET === 


I. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) 


navn, der også forekommer på en mængde | 
svenske runestene (skrevet suain, suin, | 
suein, suen), blev tidlig overordenlig al- | 
mindeligt i hele Norden. I den ældste tid 
har det dog været forholdsvis sjældent. I 
Danmark kom det vist først ret i brug, efter 
at det var optaget i kongeslægten. I vore 
runeindskrifter møder vi det første gang på 
Hedeby- og Danevirke-stenen som navn på | 
Sven tjugeskæg.. (Sml. Kåpu-Swæinn). 

Sølfa k. (nf. sylfa og sil[fa] m, 23), Sølve. 
Dette kvindenavn, der i indskriften på Sand- 
by-stenen II skrives både sylfa og silfa, | 
som uden tvivl gengiver udtalen Sølfa (9: 
Sålfa; se II, s. 487 f.), er vel det samme navn, 
som vi i broderskabsbogen fra Reichenau 
kloster finder i formen Selva (Antiquarisk 
Tidsskr. 1843—45, s. 73,, Pipers udg. s. 341), 
men som ellers næppe kan påvises, hvorimod 
det tilsvarende mandsnavn Sølfi oftere fore- 
kommer (skrevet Sy/fwe, Sylve, Sølwe 0. s. v., 
i broderskabsbogen fra Reichenau på det an- 
førte sted s. 74"? Selbe). Dette mandsnavn, | 
der uden tvivl er bevaret i stedsnavnet Søl- | 
lerød, svarer vistnok, som O. Nielsen an- 
tager, til norsk-islandsk Sp/vi (sml. Såleoi 
under steds- og folkenavne). 


Tobbi, Tubbi m. (gf. tuba iv, 36), Tobbe, 
Tubbe. Dette navn forekommer oftere i 
svenske runeindskrifter og også senere i Sve- 
rig og Danmark: Twbbi lagmand i Vestergåt- 
land (Vestgåtalagen), Tobbi Svenskt Diplomat. 
I og III (sml. Rydqvist, Svenska Språkets 
Lagar IV, s. 236), Ako Twubbonis filius (Saxo), 
Thorstan Twbbonis (Lunds necrologium i SØD 
II, s. 465 og 469), Aggæ Tubbesøn 1346 i 
Skåne (Erslev, Testamenter s. 97). Endnu 
1533 og 1535 forekommer Per Tobbesen i 
Sønderjydske Skatte- og Jordebøger, s. 148 
og 174. Også i Norge bruges både mands- 
navnet Tubbi og det tilsvarende kvindenavn 
Tobba i 14. og 15. årh. (sml. III, s. 130 og 
Sibba, Sibbi foran). 

Tofa k. (nf. tufa 1, 5, n, 44, 1v, 30, gf. tufu 
m, 2), Tove — norsk. -isl. Téfa. Det til Tofi 
svarende kvindenavn Tøfa er meget sjældent | 


LXV 


i Norge og på Island, men almindeligt i Dan- 
mark, hvor det allerede forekommer på Gunde- 
rup-stenen I, og hvor vi senere jævnlig 
møder det i formerne Toua, Towæ, Towe. I 
Jylland bruges det endnu i formen Tove. 
Tofi. m. (nf. tufi 1, 12, 23, 49, IV, 18, 25, 
VII Ba4 i latinsk indskrift, tofi v, 24, 25, vi 
SE BURE Te TEE TO KE IR ae. CSE UDEN 1 
63), Tove, Tue — norsk-isl. Téfi. Skånt både 


| mandsnavnet 76fi og det tilsvarende kvinde- 


navn 7éfa en enkelt gang forekommer på 
Island i gammel tid og i Norge fra 12. årh. 
(mandsnavnet ofte, kvindenavnet sjælden), og 
skånt de også bægge kan påvises i enkelte 
svenske 'egne (Liljegren no. 1121 fra Oster- 
gåtland, no. 1241 og 1246 fra Småland; sml. 
Touo Hyort i Svenskt Diplomat. II, s. 128 fra 
Ostergåtland), må bægge navne dog stemples 
som særlig danske. Her har de fra de ældste 
tider hørt til de mest brugte navne, der har 
holdt sig til nutiden. Dette gælder især 
mandsnavnet, der senere optræder i formerne 
Tuui, Tuæ, Tue (også ofte i nyere tid urigtig 
skrevet Thue). Sml. Hrafnunga-Tofi. 

Tok: m. (nf. tuki 1, 2, 15, 29, 32, 52, 55, 56, 
57, IV, 38, VI Bal, London-stenen, toki mr, 24, 
ef tuka I, 6,8, 1,20, 62, 17, 14, TV, 88, hf. tuka 
I, 6, I, 2, ef. tuka I, 7, 8, I, 50, 62, mm, 14, tukas 
på grund af s i det følgende sun 1, 9), Toke 
— norsk(-isl.) Téki. Mandsnavnet Tékt kendes 
ikke fra Island; men som tilnavn findes tåki 
en enkelt gang: pPérarinn téki, der kaldes vitr 
madr (Ljosvetninga saga c.5 i Islenzkar Forn- 
sågur I, s. 129). I Norge forekommer Tøki 
derimod oftere i middelalderen, tidligst vistnok 
omtr. år 1050 som navn på en norsk bonde 
(Fms. VI, s. 192). I Sverig og Danmark hører 
det fra gammel tid til de almindeligste navne. 
Det findes jævnlig på svenske runestene og 
senere i middelalderen; men især har det 
dog været yndet i Danmark, hvor vi møder 
det allerede på Gunderup-stenen I, og hvor 
det har holdt sig til nutiden i formen Tyge. 
Sml. Wal-Toki. 

Også det til Téki svarende kvindenavn 
Téåka har været brugt i Danmark, men har 
været forholdsvis sjældent (Toca i Lunde 


i 


ER 


LXVI 


domkapitels gavebøger s.20 og s. 301; lige- 
ledes i broderskabsbogen fra Reichenau). 
Tolaeks (of. tulatv, 4), Pole Det Stil 
Tøli svarende kvindenavn Tåla var i ældre 
tid i almindelig brug i Sverig og Danmark. 
Tøli m. (nf. tuli 1, +£), Tole. Mands- 
navnet 76/i forekommer ikke på Island og 
meget sjælden i Norge (Sigurår Télason Hå- 
konar saga Håkonarsonar i Konunga sågur 
ved Unger s. 358 og 361). Derimod var det 
ligesom det tilsvarende kvindenavn 76/a al- 
mindeligt i Sverig og Danmark, særlig, som 
det synes, i Skåne (se II, s. 196 og III, s. 204). 
Tomi, Tumi m. (nf. tumi 1v, 7, 28, 29, gf. 
tuma I, 44, IV, 2, 8, 10), Tomme, Tumme. Et 
mandsnavn Tumi optræder først sent på Is- 


land (Sturlunga saga; Håkonar saga Håkonar- 


sonar i Konunga sågur ved Unger s. 284!) 
og kan næppe påvises i Norge. Også i Sve- 
rig har dette navn uden tvivl været sjældent, 
hvorimod det var ret almindeligt i Danmark, 


ORDSAMLING 


1285 Erslev, Testamenter s. 29) og i andre 
egne af landet i formerne Tonne, Tønne (sml. 
Tonnæthorp i Valdemars jordebog, nu Tunde- 
rup i Karleby sogn, Sønder herred på Falster). 

To sErre (DE TUS 115 KALD TV TO ReR 
tustakrvsentostakvro) oste norsk-isl. 
Tosti (Ls 136). "Navnet  Tosie 
sjælden og vistnok først sent i Norge og på 
Island. Derimod var det fra gammel tid meget 
almindeligt i Sverig og Danmark, hvorfra det 
overførtes til England. I Sverig og Danmark 
er det også bevaret i flere stedsnavne. Da 
herregården Tosterup ligger i Ingelstad herred 
nordvest for Glemminge, er det muligt, at 
detle navn skriver sig fra Glemminge-stenens 
Toste den skarpe, således som Ljunggren har 
formodet (Skånska Herregårdar IV under 
»Tosterup"). 

Tråébena (ef. trebinu v, 33) er næppe, 
som jeg antog III, s. 306 ff., et kvindenavn, 


forekommer 


| men navn på en bornholmsk gård (se under 


særlig vistnok i Skåne, hvor det bl. a. hørte | 


hjemme i den beråmte slægt, hvem Hunne- | 
| Odde. 


stad-monumentet og Skårby-stenen skyldes, 
og hvor det er .bevaret i flere stedsnavne 
(Falkman, Ortnamnen i Skåne, s. 183, hvortil 
jeg fåjer, at det nuværende Tomarp i Jåre- 
stad herred, der i Valdemars jordebog skrives 


Tummæthorp, i Heimskringla III, s. 298 har | 


navnet Tumaporp; ligeledes i Lunde dom- 
kapitels gavebøger oftere i formen Tumathorp). 
Navnet forekommer dog i gammel tid også i 
de øvrige danske provinser, i Jylland alle- 
rede på den anselige Bjærregrav-sten I. 


Tonna, Tunna k. (nf. tuna 1v, 4), Tonne. | 


Tonna, Tunna er det til Tonni, Tunni svarende 
kvindenavn, som vi møder en enkelt gang 
på en svensk runesten i Vallentuna socken, 
Uppland (Liljegren no. 458), men som jeg 
ellers kun kender fra Skåne, hvor det synes 
at have været ret almindeligt, da det oftere 


forekommer i Lunde domkapitels gavebøger. | 


Derimod findes måndsnavnet Tonni, Tunni 
(sml. Tunni præll i Heimskringla) hverken her 
eller på nogen af vore runestene, hvad der 
dog må anses for tilfældigt, 


forekommer både i Skåne (Petrus Tonnesøn 


da det senere | 


steds- og folkenavne). 

Tungu-Oddi m. (ef. tuguta n, 59), Tunge- 
Dette navn forekommer kun på Rør- 
bæk-stenen i ef. tuguta, som ikke kan læses 
Tygøta, da et med Ty- sammensat navn i 
en dansk runeindskrift utvivlsomt vilde have 
formen ti-, ikke tu-, og da nordiske per- 
sonnavne med 7y- som første led næppe kan 
påvises (se II, s. 278). Jeg har derfor ment, 
at tuguta skulde læses Tungu-Odda, idet N 
kun er skrevet en gang, hvad der stemmer 
f. eks. med Snoldelev-stenens kun ' ualtstain 
for kunualts stain og med Vordingborg- 
stenens karpipiaupu for karpi i piaupu. 
I tuguta har det sidste u i tungu og u 9: 
0 i uta Odda næppe engang været så. for- 
skellige i lyd som i på Vordingborg-stenen i 
karpi og i forholdsordet i. 

Hvis min læsning og tolkning af navnet 
er rigtig, må det naturligvis opfattes som et 
tilnavn til Oddi, og tungu- kan da ligesom i 
det tilsvarende, velbekendte islandske Tungu- 
OØOddr og i andre med tungu- sammensatte 
navne (sml. også Tungugodi) være navnet på 
Oddes gård eller på den egn, hvor han bode; 
men det kan selvfølgelig også have en helt 


Il. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) 


anden betydning, idet det f. eks. kan være | 
et tilnavn, der var givet Oddi på grund af 
hans rappe eller skarpe tunge. 

For rigtigheden af min læsning synes 
også den omstændighed at tale, 
Oddi senere forekommer i Danmark (Oddi 
Lunde domkapitels gavehøger s. 39 og la- 
tiniseret Oddo smst. s. 133), hvorimod en til 
det almindelige norsk-isl. Oddr svarende form 
næppe kan påvises (sml. også Åni). I øvrigt | 
stemmer navnet Tungu-Oddi jo i sin dannelse | 
fuldstændig med f. eks. Kdpu-Swæinn. 

Twæggt m. (ef. tuika no, 44), Tvægge. 
Mandsnavnet 7wæggi kendes ellers ikke. Det 
er samme navn som det oldnord. Tveggi, der 
er et af Odins navne, og ef. Twægga står | 
altså for ældre Twæggja. Indskriftens tuika 
kunde jo også læses Twengi (Twingi); men 
et sådant navn lader sig ikke påvise. 


at navnet 


Ufæigr, Ufågr, Ufagr m. (gf. ufak 1, 25), 
Ufag — norsk-isl. ØOfeigr.. Dette mandsnavn 
var i gammel tid vistnok almindeligt i hele 
Norden. I svenske runeindskrifter forekom- 
mer det i formerne ufaikr og ufakr. Lige- 
som i navnene på -/æifr, -låfr og -læikkr, -låkr 
er det ældre æj også her senere blevet å 
(sml. ligeledes Sigræifr og se II, s. 147 og de 
der nævnte afhandlinger). 

Ul frem (Du RT Te of rv 1226] 
ef. ulfs 1, 1, m, 9), Ulv — norsk-isl. Ulfr. Var 
fra gammel tid et over hele Norden meget 
almindeligt navn, der også brugtes — især 
som sidste led — i mange sammensatte navne 
(sml. Åsulfr, Fastulfr, Finnulfr, Fradulfr, Gunn- 
ulfr, Hildulfr, Hroulfr, Hærulfr, Isulfn, Kå- 
ulfr, Rånulfr, pårulfr og pårlfr). | 

Ulndd m. (nf. ulnop vr, 1), Ulnod. Dette | 

| 
| 


navn er uden tvivl ligesom Æ/noth indkommet 
til os fra England, skånt man også i Oldtysk 
en enkelt finder en form Wulfnoth 
(Forstemann, Altdeutsches namenbuch IP, sp. | 
1657). I oldeng. Wulfnød er w altså bort- 
kastet i forlyden og f i indlyden; men dette | 
er mulig sket allerede i hjemlandet (sml. | 
WInotus i et brevskab fra 1082 i Regesta 
Dipl. Hist. Danicæ I no. 152 og Elnod i York- 


gang 


| først af har været et stedsnavn, 


LXVII 


shirelisten i Blandinger til Oplysning om dansk 
Sprog i ældre og nyere Tid I, s. 62). 


Umonr m. (gf. umun 1v, 25), "Umon'. 


| Dette navn kendes kun fra Nåbbelådf-stenen 


i Fjålie, Som mange andre personnavne er 


| det oprindelig et to. %monr (sml. Ufæign OSV): 


I svenske sprogarter forekommer endnu til- 
lægsordet mon (mån) i betydning 1) ,som har 
någon person i godt minne, unnar honom 
vål«, 2) ,hushållsaktig, mycket flitig, vanligen 
&fver håfvan€ (Rietz). Navnets oprindelige 
betydning kunde da være enten ,uvenlig, streng 
af karakter" eller ,ikke overdreven sparsom- 
melig, ikke påholdende" (omtrent svarende 
til vort ,flot” i daglig tale). Jeg antager 
snarest, at %monr oprindelig har været brugt 
som en rosende betegnelse for en meget gav- 
mild mand, så at det har haft en lignende 
betydning som Krageholm-stenens mildastr 
matar (sml. i øvrigt III, s. 88 f.). 

Urnæ m. (nf. urnæ vi, 8), Urne. Da 
navnet i den ældste kendte form ligesom 
senére skrives Urnæ, og da dets oprindelse 
er usikker, er det tvivlsomt, om det tidligere 
har lydt Urna eller Urmi. Det første er dog, 
som jeg nedenfor skal påvise, det sandsyn- 
ligste. Det er nemlig sikkert, at Urnæ fra 
der også 
blev brugt som tilnavn til den person, der 
bode på eller ejede vedkommende sted, og 
snart også som selvstændigt navn. Som til- 
navn forekommer det tidligst på runeligstenen 
fra Bjolderup, der er til minde om ketil 
urnæ. Omtrent fra samme tid (1238) møder 
vi en Matthias Urnæ, der var med til at bi- 
lægge en strid mellem Ubbi Tordssen og 
Løgumkloster (SRD I, s. 287, VII, s. 167, VIII, 
s. 231). Hvorledes navnet er opstået, viser 
imidlertid de skriftlige kilder fra sidste del 
af det 13. årh. Her finder vi nemlig Urnæ 
både som personnavn og som navn på en 
landstrækning i Bjolderup og det tilgrænsende 
Uge sogn i Sønderjylland (Åbenrå amt). Ifølge 
Løgumklosters Diplomatarium (SØD VIN, s. 
159 f.) overdrog Knud Snubbe omkring år 
1280 forskellige landstrækninger, hvoriblandt 
»Sin hele skov i Urnæ" til Løgumkloster: 


it 


LXVIII ORDSAMLING 


»Item viris religiosis monachis de Loco dei 
confero tria otting terre in Boldersle marck 


rene cum silua mea in Vrnæ tota”. Dette | 


gav anledning til en langvarig strid (fra 1283 | 


—90) om jordegodset Urnæ, idet en dominus 
Johannes, som kaldes Joh. de Urnæ, Joh. 
dictus Urnæ og senere blot Joh. Urnæ gjorde 
fordring på det (smst. s. 160 ff). Her bruges 
Urnæ altså både som navn på jordegødset 
(Joh. de Urnæ), som et derfra hentet tilnavn 
til Johannes og som selvstændigt tilnavn. 
Senere. blev det som bekendt slægtsnavn for 
den gamle danske adelsslægt Urne. Af steds- 
navnet Urnæ fik også Sønderjyllands beråmte 
tingsted Urnehoved sit navn. 

Mulig har vi i navnet Urnæ samme ord 
som det isl. tillægsord (fort. tf.) urinn, der kun 
kendes fra det nyere sprog, men sikkert er be- 


varet fra gammel tid. Det hedder i Nyislandsk | 


Jardin er oll upp urin, land er alt upp uridå om 


jord, .hvis græs er afbidt. Heraf vilde urna 
altså være den regelmæssige bestemte form 
hin urna jord, hit urna land, og den oprinde- 
lige form af steds- og personnavnet vilde 
altså, hvis denne formodning har truffet det 
rette, være Urna. 

Urékja m. (gf. uruiu un, 49), Urøke — 
norsk-isl. Ørækja. At det enestående uruiu 
på Sønder Vinge-stenen kan have lydt Yrwju, 
som jeg med stor tvivl har udtalt II, s. 231, 
anser jeg ikke for rigtigt, da vi herved ikke 
blot vilde få et ganske ukendt navn, men 
især fordi lydforbindelsen wj er meget usand- 


synlig på denne indskrifts tid (sml. gørwa, | 


ikke gørwja i langt ældre indskrifter og min 
bemærkning om ef. huruiar Il, s. 37). Jeg 
antager nu, at uruiu står for urukiu, idet 
det palatale £ er udtrykt ved | alene, eller 
udeladt ligesom f. eks. T i pursin på Giver- 
stenen (II, s. 240). Indskriftens uruiu be- 
tegner da Uré(k)ju, og vi får således et vel- 


kendt navn, der har været brugt i hele Norden, | 
skånt det intetsteds har været almindeligt. | 


På Island forekommer brækja som tilnavn 
(Merår brækja i Landnåmabåk og i Njåls saga 
c. 88 slutn.; sml. uo. brækja, være ligegyldig, 


forsåmmelig, to. %rækinn, ligegyldig, forsåm- | 


melig og no. brækp, ligegyldighed, forsåm- 
melse), og senere optræder det som navn i 
Snorres slægt. Også i Sverig findes Urékja 
som navn på enkelte runestene (Brate och 
Bugge, Runverser s. 333). Det er vel en for- 
kortet form af dette navn eller snarere en 
gammel biform dertil, som i broderskabsbogen 
fra Reichenau kloster forekommer i formen 
Urich (Antiquar. Tidsskr. 1843—45, s. 738, 
Pipers udg. s. 341), hvad der styrker Bugges 
formodning på det foran anførte sted, at der 
ved siden af Urékja også har været et mands- 
navn Urøékr, der vilde svare til oldty. Unråe, 
Unruoch (sml. det oldnord. to. rækr, omhyggelig). 


Wagn m. (nf. uahn vuB a 7), Vagn, Vogn. 
Først sent og meget sjælden forekommer 
Vagn som navn på Island og kan næppe på- 
vises i Norge. Derimod har det været ret 
almindeligt i Danmark, senere ofte i formen 
Woghn, Woghæn. 1 Sønderjydske Skatte- og 
Jordebøger, s. 257 skrives. endnu 1543 Jes 
Vagensen. 

Wal-Téki m. (gf. ual :tuka 1, 10 bis), 
Val-Toke. Dette navn er dannet af valr 'valen” 
(de krigere, der er udsete til at falde i kampen; 
de på valpladsen liggende faldne krigere) i 
lighed med oldsprogets valfpgår, valkyrja, Val- 
hell. Det er altså et ægte nordisk navn, der 
blev givet Toke, efter min mening den sam- 
me som Toke Gormssån på Håillestad-stenen. I, 
af hans krigere eller i hvert fald af. hird- 
manden, der rejste stenen til hans. minde, 
fordi han var falden i kampen i spidsen for 
sine mænd: "Val-Toke', "valens Toke” >: Toke, 
der var udset til at falde og også faldt i 
kampen. Medens dette tilnavn til Toke er 
en ægte nordisk dannelse, er de andre fra 
Island kendte navne med Val/- som første 
led i hvert fald for den allerstårste del af 
fremmed oprindelse (se I, s. 105). 

Weé-, Wi- som første led i mands- og 
kvindenavne svarer til det almindelige norsk- 
isl. vé- (Vébjørn, Vémundr, Vésteinn; Védis, Vélaug 
0.8. v.). I Danmark og især i Sverig brugtes 
det også som sidste led i kvindenavne, hvor- 
imod tilsvarende navne ikke kendes fra Norge 


Il. EGENNAVNE 


og Island, når undtages det enestående. pårvé 
i Landnåmabåk (se nedenfor under dette). 
På danske runestene forekommer dog af her- | 
hen hørende navne foruden det. almindelige 
burui kun fulukui på en. skånsk runesten 
(se Folkwe). I Sverig har disse navne der- | 
imod efter runestenenes vidnesbyrd været 
meget i brug (sml. arnui Liljegren no. 685, | 
fastui oftere, fulkui no. 95, kairui no. 2, | 
katilui, kitilui oftere, raknui no. 504,. nf. 
burui og ef. puruiar no. 76 o.s.v.). Både 
i Sverig og Danmark er kvindenavnene på 
-wé, wi dog tidlig forsvundne, idet kun et | 
par har efterladt minder i den senere litte- 
ratur, nemlig det af purui udviklede Thyri, | 
Tyre og Gudwi, der i den latiniserede ejeform 
Gudvie forekommer i Svenskt Diplomat. IV, 
s. 256 (fra år 1332). 

Den ældste fællesnordiske form af ordet 
har lydt wé, der i Svensk og Dansk i de | 
fleste tilfælde tidlig gik over til wæZ. Hvorvidt 
disse navne i vore runeindskrifter har haft 
formen wé eller wé, lader sig ikke afgøre. 
Ved omskrivningen til Olddansk har jeg i de 
ældre indskrifter beholdt wé, men i de yngre 
skrevet wi (sml. %wé). 

Weé-Åsfridr kr (of. mi sas fri pr, 4), Vi- 
Asfrid (sml. Åsfrtår). Dette navn blev givet 
den svenske høvding Gnupas hustru Asfrid 
på grund af det prægtige wé, hun rejste til 
minde om sin ægtefælle. Ifølge sin betyd- 
ning minder det altså om de fra oldsproget 
kendte tilnavne B/åt-Egill, Blét-Håkon og Ve- 
Geirr, og med hensyn til sin form kan det 
sammenstilles med navne som K/akk-Haraldr, 
Strut-Haraldr og især med Års-stenens Wal/- 
Téki (se I, s: 62 og 's. 105). 

Weéborg, Wiborg k. (gf. uibruk ved om- 
sætning for uiburk nm, 11), Viborg — norsk- 
isl. Vébjørg, der dog kun kendes fra Sågubrot 
som navn på en skjoldmø. Navnet har på 
Svensk og Dansk formen Wéborg eller Wi- 
borg (uiborg Liljegren no. 914 fra Såder- 
manland, Wiborg Svenska Riks - Archivets 
Pergamentsbref no. 1729 fra år 1382), idet 
-borg som i andre navne svarer til norsk-isl. | 
-bjørg (Ingiborg — Ingibjørg 0. s. v.; se II, s. 92). 


(PERSONNAVNE) LXIX 


Weéfribr, Wifriér k. (af. uifripr v, 4), 


| Vifrid. Det sjældne navn, hvormed kan jævn- 


føres Wé-Åsfridr på Vedelspang-stenen II, 
forekommer også i Lunde domkapitels gave- 
bøger i formen Wifridis. 

Weégåutr, Wégétr, Wigétr m. (nf. uikutr 
I, 58, ef. uikuts um, 585), Vegøt, Vigot. Dette 
sjældne navn, der næppe forekommer på Is- 
land, møder vi også senere i Lunde dom- 
kapitels gavebøger og i Løgumklosters ne- 
crologium i formen Wigotus (se II, s 274). I 
Sverig kendes det fra et par runestene (nf. 
uikutr Liljegren no. 1170 og 1222 fra Oster- 
gåtland). 

Wikingr m. (gf. uikik m, 13), Viking — 
norsk-isl. Véikingr. Ordet vikingr blev tidlig 
brugt som personnavn i Norden og var især 
almindeligt i Norge. Også i Sverig har det 
været temmelig udbredt, da det findes på 
flere runestene og senere forekommer ret 
jævnlig (Wikingus Svenskt Diplomat. III, s. 54 
og oftere). Den Væking, til hvis minde Sæd- 
dinge-stenen er rejst, var ligeledes en svensk 
mand. Også i Danmark kan navnet dog på- 
vises i senere tid: i Lunde domkapitels gave- 
bøger er Wiking navn på en ,presbiter et 
monacus". 

Wilgæirr, Wilgeérr, m. (gf. uilkir v, 5), 
Vilger — (norsk -)isl. Vilgeirr. Det sjældne 
navn, der også forekommer en enkelt gang 
på Island (Landnåmabok), optræder i Dan- 
mark endnu i 15. årh. i formen Wilgher, Wil- 
ligher i Slesvig bisps jordebog (SØD VII, s. 
457 og 461). 

Wili m.? (nf. uili Lavrbjærg-stenen), 
Vile. Hvis uili på den brede kant af Lavr- 


| bjærg-stenen er et egennavn (runeristerens 


navn?), synes det snarest at måtte svare til 
oldisl. Vil, der anføres mellem dværgenavnene 
i Voluspå og er navn på Odins broder (sml. 
Odinsnavnet Twæggi, der ligeledes forekom- 
mer som mandsnavn, hvad der også er til- 
fældet med Voluspås dværgenavne Hornbori 
og Fundinn). Derimod skal det næppe læses 
Willi, skånt dette navn, der svarer til oldty. 
Willo, er ret almindeligt i Danmark i mid- 
delalderen (latiniseret W/o i Lunde dom- 


Lxx 


kapitels gavebøger). En runesten i Lofé socken, 
Fårentuna hårad, Uppland (Bautil no. 1113, 
Liljegren no. 361) har uden tvivl også navn- 
ek uile 


Wragi m. (gf. uraka iv, 38), Vrage — | 


(norsk-)isl. Ragi. Det navn, der på Jordberga- 
stenen i gf. skrives uraka, har uden tvivl 
lydt Wragi og er endnu bevaret i det skånske 
stedsnavn der tidligere 
Wraghathorp, Wraghæthorp. Det er også dette 
navn, vi møder i 'Ribe oldemoder'” i formen 
Wragli (se IU, .s. 146), og som svarer til isl. 
BRagyi (Landnåmabok). 

Wræistr, Wréstrå m. (nf. uristr iv, 27) 
Vrest. Det ellers ukendte navn, der på Kop- 
inge-stenen skrives uristr, skal vistnok læses 
Wréstr, som jeg har formodet III, s. 94. Det 
er da uden tvivl samme navn som norsk-isl. 
Reistr, der ifølge Landnåmabåk bares af en 
landnamsmand, og som genfindes i steds- 
navnene BReistarå og Reistargnupr. Det til 
egennavnet Reistr svarende fællesnavn reistr 
er bevaret på et enkelt sted i den gamle 


Vragerup, 


norsk-islandske litteratur, nemlig i et vers af | 


Brage den gamle, hvori midgårdsormen kaldes 


Jardar reistr. Som Bugge har påvist (Tidskr. 


f. Philol. og Pædag. VI, s. 97 f.), er dette ord 


HR 
dannet af rida D: vrida og betegner egenlig | 
»noget vredet" (om midgårdsormen som det | 


bånd, der er snot om jorden). I Norge bruges 
vreist, reist endnu almindelig om en ring, der 
fæstes som hemsko på slæden, når man 
kører ned ad bakke. I Telemarken siges det 
også om en vrangvillig person. Fra først 
af har ordet altså været brugt som tilnavn. 


Yfli m. (ef. ufla nm, 52), Yvle. Efter min 
formodning II, s. 244 har det navn, der på 
Handest-stenen i gf. skrives ufla, lyd Yi, 
et af %fr 'ugle' dannet diminutiv i lighed med 
Gnypli og Refli. Jeg finder denne formod- 
ning bestyrket ved det af O. Nielsen s. 23 
under Eweli og s.110 under Øli anførte 
jyske Øwli (hos St. Blicher), der snarest lige- 


frem nedstammer fra Handest-stenens Yfli. | 


På svenske runestene møder vi som mands- 
navn både Ufr og Ufi (Brate och Bugge, Run- 


skreves | 


ER 


ORDSAMLING 


verser s. 251 og s.355).. I Fornaldar sågur 
I, s. 441 ff. er Ufi navn på en fabelagtig 
| person, og samme navn bar ifølge Flateyj- 
| arbåk II, s. 500 vistnok en mand på Orkn- 
øerne år 1157 (skrevet Vfui'og Wfi). ; Det 
er vel også Ufr, vi senere møder som tilnavn 
i Johannes Uf 1379 (Erslev, Testamenter s. 
15002152). 

Yrsa k. (nf. yrsæ vuBc5), Yrse. Dette 
navn har jeg ment at finde på teglslenen i 
Søborg kirke (IV, s. 202). Det er det samme 
navn, som bares af den svenske konge Adils' 
fra Ynglinga saga kendte dronning (Saxos 
Ursa). Senere forekommer navnet Yrsa et 
| par gange i Esromårbogen (SRD I, s. 225) i 
| samme betydning som Ursula (smst. s. 226), 
der bruges overalt i det gamle brudstykke. 


Biudkell m. (nf. phubpkil 1, 60, v, 18, gf. 
bukil v, 16), "Tykel'. Navnet kan næppe på- 
vises undtagen på de nævnte danske rune- 
stene, af hvilke den ene er fra Jylland, de 

| to fra Bornholm, så at navnet vel ikke har 
været ualmindeligt i Danmark. Det er jo 
også ganske regelmæssig dannet som andre 
velkendte navne, i hvilke p/d- — norsk -isl. 
pj60- danner første led. Således møder vi i 
senere tid i Danmark et til det almindelige 
oldisl. pjéddlfr svarende piudulfr i formen 
| Thytolphus 0.s.v. (O. Nielsen s. 92). 

Boålfr m. (uf. pulfr 1, 2%, 1v, 24), Tolv. 
Dette mandsnavn forekommer ikke på Island, 
men var almindeligt i Norge fra det 14. årh. 
Også fra Sverig kendes det på en runesten 
| i Sodermanland (Brate och Bugge, Runverser 
Ep 143). Særlig har det dog været alminde- 
igt i Danmark, hvor det findes allerede på 
de to anførte runestene fra Jylland og Skåne 
slutn. af det 10. årh.), og hvor det senere 
optræder meget ofte og desuden er bevaret 
i stedsnavnene Tolstrup og Tulstrup (se II, 
s. 144). Det kan næppe, således som jeg 
ormodede i ,Sønderjyllands historiske rune- 
| mindesmærker” s. 40, og som man alminde- 
| ig antager, være en forkortet form af pør- 
ulfk, da vi på Hedeby-stenen, der er sam- 
idig med de nævnte stene, som har navnet 


II. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) 


i formen bulfr, møder det af Borulfr sam- | 
mentrukne hpurlf(r), der altså, som 
måtte vente, har bevaret sit ». Som jeg 
nærmere har udviklet I, s.112f., er jeg der- 
for mest tilbåjelig til at anse pålfr for et | 
fra porulfr, pørlfn forskelligt navn, der i sin 
form stemmer nåje med andre fra oldsproget | 
velkendte navne, i hvilke intet » er udstødt 
(Hrølfr, Bjølfr, Sjølfr, Snjølfr). Jeg anser det 
dog for umuligt at finde en tilfredsstillende | 
forklaring af begyndelsesleddet f6- i pålfr, 
med mindre man går ud fra, at det er op- 
stået af por. Det stærke medlydssammen- 
stød i det følgende -/fr kunde da tænkes at 
have fremkaldt bortkastelsen af r. En form, 
der fuldstændig vilde svare til et af porulfr 
opstået pålfr, er det norske St6lfr, hvis det, 
hvad der næppe er grund til at betvivle, er 
udviklet af Stérålfr, der i gammel tid kendes 
fra Island. Jeg tror dog ikke, at pålfn er | 
sammentrukket af poérulfr, da dette navn | 
senere forekommer i den fulde form både i 
Sverig og Danmark (se nedenfor), men af 
det gamle nordiske pårlærfr (porléfr, porlåfe), | 
der var meget udbredt på Island og i Norge, | 
men som næppe med sikkerhed lader sig | 
påvise i Sverig og Danmark, med mindre | 
det, som jeg antager, skjuler sig i det sam- 
mentrukne foålfn, hvor » dog næppe ligefrem 
er udstødt, idet pé/fr kan udgå fra et af pår- 
lefn opstået pållefr. 

Bbår- som første led i en stor mængde 
af de i gammel tid alleralmindeligste nordiske 
navne har oprindelig ligesom gudenavnet, 
hvormed de er sammensatte, haft lang nasa- 
leret selvlyd, og jeg har derfor ved omskriv- 
ningen til Olddansk overalt undtagen i nogle | 
af de alleryngste indskrifter skrevet pår-. Tid- 
lig er selvlyden dog sikkert på Dansk ligesom 
på Islandsk bleven forkortet til 0, når det 
sidste led begyndte med en medlyd (sml. Ås-). 
I enkelte af disse navne er pør- også tidlig 
ved omsætning blevet frå-, pru- (sml. Bør 
gisl, pérgunnr, pårgåutr, pérgæire). 

Også som sidste led forekommer -pårr, | 
-dørr i flere navne, af hvilke dog intet findes 
på vore runestene. Dette er imidlertid helt 


man 


LXXI 


tilfældigt, da flere af disse navne, der sikkert 
har været meget gamle, senere optræder både 
i Sverig og Danmark (Bergthor, A(r)ndor, 
Haldor, Ketildor; Findor kendes fra Lunde 
domkapitels gavebøger). 

Båra k. (gf. horu m, 24), Tora, Tore — 
norsk-isl. péra. Et over hele Norden fra 
gammel tid. meget almindeligt kvindenavn, 
der også brugtes som sidste led i de til 
mandsnavnene på -pérr svarende kvindenavne 
(Bergpora). 

Bårbiorn m. (nf. phurbiurn un, 16, gf. 
burbiurn u, 45, 585), Torbjårn, Torben — 
norsk-isl. porbjeørn. Et af de almindeligste 
med pør- sammensatte navne i hele Norden, 
senere i Danmark i formerne T(hyorbern, T(h)or- 
ben, T(h)erbern, T(h)erben (sml. Åsbiorn). 

båørår m. (nf. purpr un, 10, 45, 1v, 39, porh 
VI, 11, ef. burpar 1v, 38), Tord, Tor — norsk- 
isl. pårår. Er ligeledes fra gammel tid et af 
de hyppigst brugte navne i hele Norden, der 
også endnu i formen Tor (Thor) er et tem- 
melig almindeligt fornavn i Danmark, ligesom 
Torsen (Thorsen, Thordsen) ofte forekommer 
som efternavn. 

Borfastr m. (uf. burfastr v, 13, gf. pur- 
fast v, 14), Torfast, Torvast. Et mandsnavn 
Borfastr kendes ikke fra Island og kan ikke 
med sikkerhed påvises i Norge (0. Rygh, 
Gamle Personnavne s. 257), men er meget 
almindeligt på svenske runestene, og Torfast 
anføres endnu som et sjældent mandsnavn 
af Hof, Dialectus Vestrogothica 1772, s. 294. 
Allerede på svenske runestene spores dog i 
de på -fastr dannede navne en overgang af 
f til v (sihuastr Liljegren no. 235 og 640; 
sml. Rydqvist IV, s. 248), og ved år 1300 
har v i denne stilling så godt som aldeles 
fortrængt f i svenske dokumenter. I Svenskt 
Diplomat. IN (1311—26) har alle herhen hør- 
ende sammensætninger som efterled -vastir 
(-vaster) eller latiniseret -vastus i steden for 
det gamle -faster: Aruastir, Ingeuastir, Siguastir, 


| Viuastir (alle fire s. 89), Ingiuastus, Siguastus, 


Thoruastus 0.s.v. Ved indflydelse herfra gik 
endogså det usammensatte Faste senere over 
til Vaste. Samme udvikling er sporadisk fore- 


LXXII 


gået i Danmark, hvor vi ved siden af det | 
oftere forekommende ÅAr(n)fast, Ar(n)fastus 
og Guthfast finder Petrus Thorwastssen 1350 
(Erslev, Testamenter s. 101), og på Bornholm | 
blev det gamle W/øfastr eller Wéfastr, som vi 
ofte møder på svenske runestene, Værwest, | 
der ifølge Skougaard s. 226 tidligere var et 
almindeligt navn på Nordlandet, og som i | 
hvert fald indtil for nogle år siden endnu 
var i brug. Samme udvikling kan da også 
være foregået i det af Rygh på det foran 
nævnte sted fra Diplomat. Norv. anførte por- 
vastson, som han heller vil forklare af por- 
vatr end af porfastr. 
Bboårgist, bpørgils, périls m. (uf. purkisl 
IV, 2, 37 (-gisl?), purils v, 13, gf. burkisl n, 
56, purils m, 28, ef. purkisl (sun) 1, 55), | 
Torgils, Troels — norsk-isl. porgisl, porgils. | 
Hører til de almindeligste nordiske navne. 
Ligesom f i navnene på -fastr senere alminde- 
lig gik over til v (se pårfastr), således kunde 
i børgisl, pérgils g trækkes over til første 
stavelse, hvorved det blev spirant og senere 
bortfaldt, så at formen périls opstod (Sandby- 
stenen II og Grødby-stenen). Tidlig møder 
vi også i disse former både i Sverig og især | 
i Danmark en omsætning af pår- til prå- 
eller pru- (Throgils, Thrugils), hvoraf g lige- 
ledes kunde udfalde, så at vi fik de nyere | 
former Troels, Truels (sml. Il, s. 485). 
Bårgnyr m. (ef. purknus 1, 23), Torgny. 
Et af de sjældneste med pér- sammensatte 
navne, der ikke forekommer i Norge og på 
Island, men i gammel tid kendes fra Sverig 
som navn på den bekendte lagmand i Ti- | 
undaland (se II, s. 141 f.), og som vi også | 
senere en enkelt gang møder der (Thorgny i| 
Holthoptom, Svenska Riks- Archivets Perga- | 
mentsbref no. 133 fra år 1353). I Gongu- 
Hrolfs saga (Fornaldar sågur III, s. 251 ff.) 
optræder en porgnør ,jarl i Jylland”. 
Børgunnr (porgunna) k. (gf. purkuni 
nm, 12, ef. bku forkortet for purkunu? v, 18), | 
Torgunn(e), Trugunn(e). Kvindenavnet fir 
gunnr kan ikke påvises i gammel tid på Is- | 
land og i Norge, hvorimod det ensbetydende | 
Børhildr var almindeligt på Island og endnu | 


ORDSAMLING 


bruges i Norge. En porgunnr porradøttir nævnes 
dog i Grims saga lodinkinna (Fornaldar sågur 
II, s. 153), og i Eyrbyggja saga bærer en 
suderøsk kvinde navnet porgunna. Omvendt 
har pérhildr været sjældent i Sverig og Dan- 
mark, medens pørgunnr (pårgudr) derimod 
findes på flere svenske runestene og i Dan- 
mark også forekommer længere ned i tiden 
i formerne Thrugun(d), Thrughen, Thrugundis, 
som vi jævnlig møder i Lunds necrologium 
og i Lunde domkapitels gavebøger. Ved siden 


| af Bårgunnr findes tidlig formen pérgunna, 


der også brugtes i Norge i den senere mid- 
delalder (sml. II, s. 106 f.). Det er mulig dette 
sidste navn, der på Øster Larsker-stenen er 
skrevet forkortet bku (se'III, s. 243), og som 
i Lunds necrologium har formen Thrugunna 
(ef. Thrugunnu SØD III, s. 449 og 464). 

Bbørgåutr, pårgøåtr m. (nf. purgutr iv, 
42), Torgøt, Trugot — (norsk-)isl. porgautr. På 
Island er navnet porgautr ikke almindeligt og 
forekommer næppe i Norge. I Sverig findes 
det på en runesten i Ytter Grans socken, 
Håbo hårad, Uppland i gf. purkaut (Bautil 
no. 336, Liljegren no. 43, Dybeck fol. I no. 47), 
og senere møder vi det både i Sverig og især 
i Danmark i formen Thrugot. 

Bårgæirr, pørgérr m. (nf. burgir n, 50, 
ef. purgir 1v, 41), Torger, Truger — norsk-isl. 
Borgeiwrr. På Island og i Norge var mands- 
navnet porgeirr meget almindeligt og har 
heller ikke været sjældent i Sverig og Dan- 
mark, hvor det også optræder senere som 
Thorger, Thruger, Thrugi (sml. Æsgi under 
Åsgæinn). 

Børir m. (nf. hurir u, 9, 26, 33, Hobro- 
stenen, gf. buri n, 10, gf. eller hf. puri n, 4), 
Tore — norsk-isl. périr. Dette navn var fra 
gammel tid et af de almindeligste navne i 
hele Norden, der i.Danmark bevaredes langt 
ned i tiden og i Sverig endnu bruges i form- 
erne Tore, Ture. 

båørkæll, porkell, porkell (uf. purkil n, 
ES Er bra ka Er GR blok il eResr 
thorchil med latinske bogstaver vi, 12, ef. por- 
kils vi, 3), Torkel — norsk-isl. porkell. Et af 
de almindeligste med pér- sammensatte mands- 


II. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) 


navne over hele Norden fra de ældste tider 
til nutiden, senere| i Sverig og Danmark i 
formerne Thorkil, Thørkil, Tørkel, Terkel. 
Bårlfr se porulfr. 
Bårlæifr se pålfr. 


Bårlæikr, hbørlåkr m. (gf. purlak 1, 17, | 
V, 1, 11), Torlak — norsk-isl. porleikr, porlåkr. | 
I Norge og på Island var navnet por/eikr al- | 


mindeligt i gammel tid, og det bruges endnu 
i Norge i bægge former Torleik og Torlak. I 
Sverig og Danmark forekommer det både på 
runestene i formen pørlåkn 
længere ned i tiden som Thorlac (II, s. 126). 

Børmundek, béormundr m. (udråbsf. pur- 
mutr 1, 7), Tormund.  Mandsnavnet por- 
mundr kendes ikke i gammel tid fra Norge 
og Island, men var ret almindeligt i Sverig 
og Danmark, hvor det allerede forekommer 
på Nørre Nærå-stenen (midten af det 9. årh.). 
I Sverig finder vi det ligeledes på et par 
runestene (purmuntr Liljegren no. 637, pur- 
montr no. 475). 
navnet Thormunder, Thormundus i 
dokumenter. Særlig i Danmark har navnet 
dog været ret udbredt, og her gik -mund tid- 
lig over til -mand, -man, -men som i andre 
navne på -mundr (Thorman, Terman, Termen; 
de to sidste former bruges endnu); sml. Godu- 
munder, Gæirmundr. 

Bbårr (nf. pur un, 27, m, 8, 16), guden Tor 
— nmorsk-isl. pårr. Navnet forekommer kun 
på de tre danske runestene med den hedenske 
formular, hvori Tor anråbes om at indvie 
runerne eller mindesmærket. 

Bårstæinn, pørsténn m. (nf. purstin 1v, 


opaf or kul 


Også senere forekommer | 
svenske | 


| usammentrukne form finder vi 


SEE ERE SEE DEERE DES E re ERR 


LXXII 


almindeligt, hvorimod det forekommer sjæld- 
nere i Sverig og Danmark, I den oprindelige 
det i vore 
runeindskrifter kun på den unge Oddum-sten, 
deri nf.harhpurulfs, idet nævneformsendelsen 
R (r) er bortkastet og s tilfåjet på grund af 
det følgende sati. Uden nævneformsendelse 
finder vi ligeledes purulf på en svensk rune- 
sten i Uppland. I bægge tilfælde har nævne- 
formen bortkastet sin endelse, fordi pérulfr 
i udtalen blev sammentrukket til fpér/fr, der 
på grund af det stærke medlydssammenstød 
i nf. bortkastede endelsens 2. Dette bestyrkes 
af formen på Hedeby-stenen, der i nf. har 
burlf, altså netop den sammentrukne form 
med bortkastelse af nævneformsendelsen, som 
ellers på den tid og længe efter endnu var 
bevaret (se I, s. 112 f.). Hedeby-stenens purlf 
stemmer i øvrigt ganske med gf. aslf på 
Vester Tørslev-stenen, der også må opfattes 
som en med udtalen stemmende sammen- 
trukken form af asulf, som uden tvivl i nf. 
også har lydt aslf (derimod står purlf, aslf 
sikkert ikke for burlaif, aslaif; sml, p6/fr). 
Længere ned i tiden møder vi i Sverig atter 
af og til den fulde form Thorulphus, Thur- 
uluus (Svenskt Diplomat. III, s. 65 og s. 98), 
ligesom det er tilfældet med Asu/f, der fore- 


| kommer en sjælden gang både i Sverig og 


39, V, 11, (20,) gf. purstin (u, 29,) Iv, 20, pursin | 


nm, 51), Torsten — norsk -isl. porsteinn. 
de alleralmindeligste, over hele Norden fra 
gammel til nyere tid udbredte navne, i sen- 


ere tid i Danmark også i formerne Tø(r)sten, | 


Te(r)sten (den sidste form endnu i brug i 
Sønderjylland). 

Børulfn, porlfn m. (uf. purulfs på grund 
af det følgende sati 1, 62, purlf på grund 
af medlydssammenstødet for hurlfr 1, 11), 
Torulv, "Torlvw — norsk-isl. pårølfr. 1 Norge 
og på Island var navnet pérélfr overordenlig 


Et af | 


Danmark". Jeg tilfåjer endnu, at Hedeby- 
stenens purlf formelt lige så godt kan ud- 
gå fra péralf som fra pérulf; men der er 
næppe nogen grund til at tænke på det første 
af disse navne, der har været meget sjældent 
i hele Norden i sammenligning med porulfr. 

borwé, purwi k. (nf. purui n, 3, 58b, mr, 
Ta sp ur ure par ure er Urd EAR 
mn, 5), Tyre = (norsk-)isl. pårvé, pyri. Dette 
gamle kvindenavn, der i vore runeindskrifter 
regelmæssig skrives hurui, ef. huruiar, og 
som har været ret almindeligt i Danmark i 
ældre tid, møder vi første gang på den mindre 
Jællinge-sten som navn på Gorms hustru 
"Tyre, Danmarks bod”, og omtrent samtidig 


1 I Lunde domkapitels gavebøger s. 87 optræder 
Thorolf mærkelig nok som kvindenavn: Thorolf laica. 


dl 


LXXIV ORDSAMLING 


på Skivum-stenen som navn på den mægtige 
danske jorddrot Gisls hustru. I overens- 
stemmelse med den senere i Dansk ofte fore- 


| jeg det for muligt, at det kvindenavn, hvor- 


kommende form Thyri (Thyre, Thyræ; også | 


undertiden Thyra) og de islandske sagaers 


dertil svarende pyri har jeg i omskrivningen | 


til Olddansk overalt gengivet indskrifternes 
burui med pyrwi. På grund af ef. puruiar 
på Bække-stenen I, der også sammen med 
nf. hurui findes på en svensk runesten, har 


jeg dog II, s. 37 henstillet det som tvivlsomt, | 


hvorvidt navnet på runestenene virkelig har 
haft formen pyrwi. En ef. hyrwjar med be- 
varelse både af w og ; kan nemlig vanskelig 
forenes med de på den tid gældende lyd- 
regler. At selvlyden i første stavelse har 


været nasaleret endnu på den stårre Jællinge- | 
stens tid, ligesom det må have været tilfældet | 


i de øvrige med pér- sammensatte navne, 
viser den enestående skrivemåde paurui på 
den større Jællinge-sten (se Indledning kap. 4 


$ 3). Jeg antager derfor, at navnet i vore | 


gamle indskrifter har haft formen pårwé, der 
i ef. regelmæssig vilde lyde pérwéar. Også 
på Island forekommer navnet pårvé i gam- 
mel tid (Landnåmabék). Mulig er pérwé dog 
allerede i vore runeindskrifter blevet porwé, 
Burwi, ef. porwiar, purwiar, hvoraf atter purwi, 
byri er udviklet. Herfor taler i håj grad et 
andet gammelt, med pyri nærbeslægtet dansk 


navn, som Snorre har bevaret i Heimskringla. 


Her hedder det nemlig (Finnur Jénssons udg. | 


I, s.92f.), at den danske konge Gorm den 
gamles dronning pyri Danmarkar-bøt, ,den 
jyske konge” Klakk-Haralds datter, havde en 
søster, der hed pyrni. Således skrives navnet 
i Kringla, og heraf er formerne i de øvrige 
håndskrifter tydelig forvanskede undtagen i 
Frisbåk, der har fporny. hpyrni er altså den 
danske form af det oprindelige pérny, der i 
gammel tid var almindeligt på Island, og 
som Frisbåk har optaget. Ligesom pørny i 
Danmark blev purny, purny, pbyrni, således 
blev pårwé her purwi, purwi, pyri. 

bruæd eller puræd? k. (nf. pbuæp vi, 10), 


med indskriften på Gæssingholm-stenen be- 
gynder, og som skrives puæp, står for pruæp 
og svarer til oldsprogets fprådr, der endnu 
bruges i Norge i formen True. For sandsyn- 
ligere anser jeg det dog, at huæp betyder 
buræp, idet » er udeladt ligesom i det umid- 
delbart efter buæp følgende gæpi a: gærådi 
i samme indskrift. Navnet kunde da ifølge 
sin form svare til et ældre pfpér(—h)æridr, der 
dog næppe ellers kan påvises, eller snarere 
til puriår, der var meget almindeligt i gam- 
mel tid i Norge og på Island og endnu er 
i brug. 

byri (byriæ) m. (gf. byriæ vi, 10), Tyre. 
Mandsnavnet pyri forekommer jævnlig i Dan- 
mark fra det 13. til det 15. årh. (skrevet 
Thyri, Thøri, Thyrie). Det er uden tvivl en 
fra det gamle pårin udgået form, der holdt 
sig ved siden af det regelmæssig udviklede 
Thore, Thure. I pørir, puri, pyri har vi alt- 
så en lignende overgang som i pårwé, purwi, 
Bbyri. 

byrwi k. se pårrwé. 


Åudbiorn, Åudbiarn, Ødbiorn, Ødbiarn 
m. (gf. aubbiarn v, 26, ef. aup biarnar v, 
26), Ødbjårn, Ødbern — norsk -isl. Auwdbjern. 
Navnet Awdbjern forekommer ikke i gammel 
tid på Island, men kendes fra Norge som 
navn på en konge i 'Fjordene' (Heimskringla 
I, s.110 ff). Senere møder vi det f. eks. i 
Fornaldar sågur II, s. 6% og i Sturlunga saga. 
I Sverig findes det på enkelte runestene (aup- 
biorn Liljegren no. 576, Dybeck fol. I no. 181, 
aupbpbiarn Liljegren no. 1303, Olands run- 
inskrifter no. 31, ubbirn Liljegren no. 710) 
og senere i formerne Øthbiorn, Ød(h)biorn, 
Ød(h)biørn (meget almindelig i Svenska Riks- 
Archivets Pergamentsbref), latiniseret Ødbernus 
(Svenskt Diplomat. III, s. 36 og oftere) og 
Odbernus (smst. s. 89), der stemmer med Oth- 
bernus i broderskabsbogen fra Reichenau 


| kloster (Antiquar. Tidsskr. 1843—45, s. 74, 


Trud eller Tured — norsk-isl. pridr eller påriår. | 
Efter hvad jeg har udviklet IV, s. 46, anser | 


Pipers udg. s. 349) og i Sorø klosters gave- 
bog (SRD IV, s. 507). Det har sikkert været 
et almindeligt navn i Sverig og i Danmark 


1. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) 


især på Bornholm, hvor det jævnlig fore- 
kommer i aktstykker langt ned i tiden (se TIL, 
s. 278), og hvor det af Skougaard, Beskri- 
velse over Bornholm I, s. 227 endnu anføres 
som et gængs mandsnavn i formen Øbbern 
eller Øbber, svarende til det ligeledes brugte 
Gøbber af Gudbiorn, Gudbiarn. 

Åudgi, Ødgi m. (gf. aupka 1v, 18), 'Ød- 
ge. Navnet Åudgi, der ellers næppe kan 


LXXV 


det af O. Nielsen s.109 fra år 1395 anførte Øyer 
ikke herhen, men udgår uden tvivl fra Øyjarr, 


| som var et ret almindeligt mandsnavn i 


påvises, er egenlig den bestemte form af | 


audigr, der oprindelig som i Norsk-Isl. brugtes 
som tilnavn og senere som mange lignende 
tillægsord blev et selvstændigt navn (sml. 
oldsprogets Fasti, Gamli o.s.v.). I Norge 
forekommer i middelalderen oftere et gårds- 
navn Auwdigsstadir, der synes at vise, at der 
har været et mandsnavn Awårgr, hvad O. Rygh 
dog anser for usandsynligt, da der ikke ellers 
findes spor til et sådant navn (Gamle Per 
somnavne s. 22).  Runestenens Åudgi taler 
dog for, at også den ubestemte form af ti 
lægsordet kan være brugt som navn. Om 


det er vort Åwdågi, der senere i Danmark en | 


enkelt gang optræder i formen Øgåti, som af 
O. Nielsen s. 109 anføres fra et diplom 1401, 
vover jeg ikke at afgore; men det forekom- 
mer mig meget sandsynligt. 

Åudgæinn, Åudgérnr, Ødgénr m. (nf. aub- 
kir v, 21), Ødger. Det til Åudgæinn svarende 
navn kender jeg ikke fra Norge og Island, 
og det forekommer kun en enkelt gang på 
vore runestene, men har vistnok været et 
ret almindeligt dansk navn, da vi længere 
ned i tiden møder det i formerne Øthger, 
Ødger, Ødge. På svenske runestene skrives 
ikke blot aubkair (Bautil no. 603, Liljegren 
no. 669, Dybeck fol. I no. 58), aubkir (Bau- 
til no. 280, Liljegren no. 358), aubkar (Lilje- 
gren no. 766), der svarer nåje til Åudgæirr, 
Åudgénn, senere i Svensk Ødger, men også 
aukair (Bautil no. 582, Liljegren no. 691, 
Dybeck fol. I no. 66). Da navnet på den 
samme person imidlertid også skrives aykair 
med 4A (Bautil no. 582, Liljegren no. 690, 
Dybeck fol. I no. 65), svarer dette navn sikkert 
til Øygæinn, Øygénn, Øgérr, der stemmer med 
det gammeldanske Øger, Øge. Derimod hører 


Norge i middelalderen og også kendes fra 
Landnåmabåk (Eyjarr). 1 Sverig møder vi 
ligeledes Øyær (Svenska Riks-Archivets Per- 
gamentsbref no. 2264 fra år 1386) og latini- 
seret Øjarus, Øjarus (smst. no. 146 og 534 
fra år" 135350211362): 

Åudi, Ødi m. (nf. aupi v, 4), Øde. Mands- 
navnet Audi kendes næppe fra Island, men fra 
Norge, hvor det var ret almindeligt i middel- 
alderen. I Sverig og Danmark har det vist 
været sjældent, men forekommer dog senere 
en enkelt gang i formen Øthi (Othi hos Saxo) 
og er uden tvivl bevaret i det skånske steds- 
navn 0l/éf i Ostra Vemenhåg sogn, der tid- 
ligere skreves Øtheløff. En gammel sideform 
til Åudi, Ødi på -iR (dudir, Ødir), som fore- 
kommer på en forsvunden skånsk runesten 
(se III, s. 254), genfinder vi derimod vistnok 
i det skånske stedsnavn Øs/åf i Bosarp sogn, 
der tidligere skreves Øthesløff. 

Åudkell, Ødkell se Øykell, Økell. 

Åudlæikr, Åudlåke, Ødlæikr, Ødlåkn se 
Øylæikkr 0. s. v. 

Åulfunn? m. (gf. aulfun 1v, 11), Ølvun? 
Dette ellers ganske ukendte mandsnavn minder 
i sin form om oldsprogets Audunn, og lige- 
som i det kunde -unn i aulfun være opstået 
af -winr. Er au i aulf- da måske tegn for 
det ved u-omlyd af a opståede å ligesom i 
faubur på Glemminge-stenen og i sautu 
på Hunnestad-stenen I og Skårby-stenen, så 
al aulfun må læses Ålfun? Vi vilde da i 
dette med a/f- sammensatte navn have en 
sideform til det oprindelige A/fwinr, der fore- 
kommer på Vester Marie-stenen II. At vi 
møder bægge disse former kan næppe vække 
betænkelighed med hensyn til forklaringen af 
aulfun, da noget lignende også kan påvises 
i andre tilfælde (sml. f. eks. antsuar og 
ansuar ved siden af det almindelige asur, 


aSUT). 

For ganske usandsynligt anser jeg det 
derimod at opfatte au som en famlende lyd- 
betegnelse for u, idet både au og u i andre 


J 


EDER 


LXXVI 


tilfælde jævnlig brugtes som tegn for åé og 
ligeledes for o ikke blot i auk, uk, men | 
måske også i navne på -kautr, -kutr 0. s. V.; 
aulfun måtte da læses U/fun og vilde lige- | 
frem svare til oldty. Wolfuini, Wolfwin (Fårste- | 
mann, Altdeutsches namenbuch I”, sp. 1661 f.). 

Åutir m. (nf. autir 1v, 10), 'Aute”, 'Ote”. 
Dette navn, der kun kendes fra Skårby-stenen, 
er efter Magnus Olsen i ,Danske Studier" 
1906, s.35f. enten en sideform til gammel- 
dansk Auti (latiniseret Awto), eller samme 
mavn. I første tilfælde vilde Åutir svare til 
Auti ligesom Réin (Hunnestad-stenen I) til 
Réi (sml. også de to under Åwdi anførte 
former Åudi og Åudir). I andet tilfælde kan 
det latiniserede Auto (for olddansk Åutin, i 
12. årh. Aut) jævnføres med Saxos Sverco 
svarende til gammelsvensk Swærkir, oldnord. 
Sørkvir.…. Gammeldansk Auti er vistnok, som 
Dyrlund først har påpeget (Aarbøger for nord. 
Oldk. og Hist. 1885, s. 319 ff.), og som Magnus 
Olsen videre har udviklet, lånt fra tysk Oto, 
Otto, Odo (også skrevet med Aw i første stav- 
else; se Fårstemann, Altdeutsches namenbuch 
IP, sp. 185 ff.), der i formen Åutir blev op- 
aget i Skånsk i den fornemme slægt, hvem 
Hunnestad - monumentet Skårby - stenen | 
skyldes (ved år 980), og som senere over- 
førtes til Sælland, hvor det ved år 1100 op- 
ræder i Hvide-slægten. Idet også jeg nu | 
opfatter Åutin som en gammel sideform ti 
det senere almindelige Auti (Auto), der af 
O. Nielsen urigtig opføres under Agér, slutter 
jeg mig ganske til Dyrlunds og Magnus Olsens 
orklaring af navnet. Åutir er da vistnok de 
efter Tysk dannede navn, der tidligst blev 
optaget i Danmark. Da Harald blåtand og 
hans hustru blev døbte sammen med deres 
unge sån, fik denne sidste ifølge Adam af 
Bremen i dåben navnet Otto (Svenotto) efter | 
den tyske kejser. Efter Magnus Olsens sand- 
synlige formodning har også den Skåning, 
der på Skårby-stenen bærer navnet Åutir, 
fået dette navn i dåben. 


og 


Denne formodning 


støttes i håj grad derved, at Skårby-stenen | 
er den ældste af vore runestene, hvis ind- 
skrift ender med et kristeligt ønske, ligesom | 


| har 


ORDSAMLING 


den mindre Hunnestad-sten på en frem- 
trædende plads bærer det kristne kors. Åutir 
da vel ligesom kong Harald modtaget 
kristendommen og samtidig det tyske kejser- 
navn fra Tyskland. 


Åutr m. se Øywindr. 


Æbbi m. (ef. æbi sun vi, 10), Ebbe. Det 

til oldty. Ebo, Ebbo svarende Æbbi, Ebbi var 
et meget almindeligt navn i Danmark, der har 
holdt sig til nutiden. Det er sikkert et af 
de tidligst optagne tyske navne, der er ind- 
kommet ad kirkelig vej, ligesom det er til- 
fældet med det under Åuwtir omtalte gammel- 
danske Aut. Så tidlig som på Gunderup- 
stenen I kan vi dog ikke vente at finde dette 
navn, hvorfor dens abi uden tvivl betegner 
Apt, ikke Æbbi, hvad også andre grunde går 
sandsynligt. 
Æfk m. (uf. æfli vasc4 till.), Ævle. I 
af jærnsåm dannede latinske indskrift 
med runer oven på den gamle, nu forsvundne 
dår i domherrernes kapitelhus i Slesvig lyder 
mesterens navn Æfli. Samme navn møder 
vi — vistnok fra 12. årh. — i broderskabs- 
bogen fra Reichenau kloster i formen Eweli 
(Antiquarisk Tidsskr. 1843—45, s. 74? Pipers 
udg. s. 342), og det er uden tvivl bevaret i 
stedsnavnet Eveldrup (Simested sogn, Rinds 
herred, Viborg amt) vest for Hobro. Også 
fra Sverig kendes navnet, idet vi i Svenska 
Riks-Archivets Pergamentsbref  (1361—87) 
finder tre personer fra Ostergåtland, hvis 
navne skrives Effle, Æfle, Æffle, Ævele. Efter 
Dyrlunds formodning er Æfli udviklet af et 
oprindeligt Åudwælin (Nord. Tidsskr. f. Filol. 
SERÆNITTE SES 0) 

Æilæifr, Æilåfn, Élåfr m. (ef. ailaif 
mr, 10), Elev. Et mandsnavn Erleifr, Eilåfr 
kendes ikke fra Norge og Island, hvor derimod 
Eilifr er almindeligt. Bægge navne har været 
brugte i Sverig og Danmark, hvor vi senere 
finder både det til Æilæifn, Élåfn svarende 


den 


| Hlef, Elawus (i Svensk bevaret som Elof) 


og det til Ærilifr, Élifn svarende Elifer, Elif. 
Endnu år 1569 møder vi på Bornholm navnet 
Elleff (Hubertz, Aktstykker s. 3299); 


Hanns: Tr ER GE 


II. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) 


Æinrådi, Enrådi m. (ef. ainrapa n, 9), | 
Enråde. Dette mandsnavn, der ellers ikke 
kendes, har oprindelig været et tilnavn, den | 
bestemte. form af æinrådr, egenrådig, selv- 
rådig" (se 1,874). 

Æini, Éri m. (gf. [ai]ra 1v, %), "Ere”. 
Dette navn kendes kun fra Skifarp-stenen, 
der ved sin skrivemåde med tvelyd foran å | 
viser, at dette ikke er oprindeligt, men op- 
stået af 2. Jeg har III, s. 100f. udtalt den 
formodning, at navnet kunde stå i forbindelse 
med oldnord. era 'skåne”. Snarere er det dog 
måske, som Magnus Olsen antager (,Danske | 
Studier£ 1906, s. 34), oprindelig et tilnavn, 
dannet af oldnord. eir 'kobber”, i lighed med 
de fra Norge kendte tilnavne silfri af silfr, 
gullt af gull, ståli af stål. (Sml. Ærra). 

Æirikr, Erikr m. (gf. erik 1, 11), Erik 
— norsk-isl. Errikr. Et af de over hele Norden 
fra den ældste til den nyeste tid mest ud- 
bredte mandsnavne. 


Æisin, Ésir, Æsir! m. (gf. aisi 1v, 29 
till), Ese, Æse? Hvis dette navn, der kun 
kendes fra en nu forsvunden skånsk rune- | 
sten, er rigtig gengivet i Bautil, står det uden 
tvivl i forbindelse med oldsprogets eisa 'storme 
frem” (se III, s. 101). Et af eisa dannet til- | 
navn er erslt, der bares af en af mændene 
på Ormen lange (fporfinnr eisli Heimskringla 
I, s. 425). Eller skulde aisir være en ældre 
sideform til det senere forekommende Æsi 
(sml. Røir og Rør, Åutir og Auti)? 

Æiska, Eska, Æska? m.? (gf. aisku 1%, | 
13), Eske. Ordet aisku på runestensbrud- 
stykket i Lyngby har jeg II, s. 114 f. med stor 
tvivl opfattet som et mandsnavn, der i så 
fald som de øvrige mandsnavne på -a i vore 
runeindskrifter vistnok oprindelig har været et 
tilnavn, hvis betydning dog er ganske usikker. 
Senere har A. Olrik i ,Danske Studier" 1905, | 
s. 170 not. 1 påvist, at navnet Ærska, Æska | 
forekommer hos Saxo (i Helgesagnet) i formen 
Hesca, hvad der styrker min læsning Ærisku 
sinna, 'følgesvenden Eske”, af indskriften på 
Lyngby-stenen. 

Fr rømme (ef Hair ukel Ære Eder 
mandsnavn, der på Hillestad-stenen II i gf. 


LXXVII 


skrives airu, genfinder vi vistnok oldsprogets 
erra, der i Landnåmabék forekommer som 
tilnavn (pérår erra), og hvori vi altså har 
et nyt bevis for, at disse mandsnavne på -a 
oprindelig var tilnavne. 

Det er uden tvivl også dette navn og 
ikke Æini (Er), som vi senere ikke ganske 
sjælden møder i formen Erre, Ærre (Ærre 
Tuvæsun 1291 Erslev, Testamenter s.34 og de af 
O. Nielsen s. 21 under Erri anførte eksempler), 
og som er bevaret i det skånske stedsnavn 
Arrarp (Herslåf sogn, Rånnebergs herred), 
der i Lunde domkapitels gavebøger s. 107 
skrives Ærrethorp (af Falkman s. 105 urigtig 
henført til Åre). Den til Hillestad-stenens 
Ærra svarende form på -a synes at genfindes 
i det svenske navn Sueno Ærubarn (Svenskt 
Diplomat. V, s. 249). 

Æsi m. (af. æsi vaBa7), Æse. Det 
meget sjældne mandsnavn Æsi forekommer 
hverken i Norge eller på Island, men synes 
at svare til det også fra Island velkendte 
kvindenavn Æsa. I så fald kan Æsi altså 
ikke stå i forbindelse med eisa (se Æisir). 


| Foruden i indskriften på Kragelund-stenen 


møder vi mandsnavnet i broderskabsbogen 
fra Reichenau i formen Ese sammen med 
kvindenavnet Esa. Derimod er det tvivlsomt, 
om vi i de af O. Nielsen s. 21 anførte navne 
Bo Æsæson (1307) og Michael Æsæsøn (1327) 
har mands- eller kvindenavnet. 


Øygåutr, Øygétr, Øgétr m. (uf. augutr 
1. 14, gf. au[kut] 1v, 35), Øgøt, Øgot. Navnet 
Eygautr kendes ikke fra Norge og Island og 


| har sikkert også været sjældent i Sverig og 


Danmark. Den til Øygåutr svarende an-stamme 
Øygåuti, Øygdøti, Øgéti synes sikkert at fore- 
komme på den tabte Hobro-sten (Worm, 
Monum. Dan. s. 280) i gf. aukuta, og den 
genfindes i broderskabsbogen fra Reichenau 
som Augute (Pipers udg. s. 257, ikke i ud- 
gaven i Antiquar. Tidsskr. 1843—45); endnu 
så sent som 1302 forekommer Aughuty sun 
i et sællandsk aktstykke (Dyrlund i Aarbøger 
for nord. Oldk. og Hist. 1885, s. 311 og Nord. 
hidsskræte kilo ræs RR VÆS MOE 


LXXVIII 


Øygæinn se Åudgæirn. 
Øykell, Økell m. (gf. aukil v, 2, eykil 


ORDSAMLING 


v, 17), Økel. Det navn, der på Gyldenså- | 
stenen skrives aukil, og som ellers ikke i | 
| 35), Ønder — norsk-isl. Eyvindr. Mandsnavnet 


den form kendes fra danske runestene, kan 
mulig stå for aubkil, som vi finder på en 
svensk runesten fra Vestergåtland (Liljegren 


no. 1370, Torin no. 45), og som altså betegner | 


Åudkell, Ødkell, der også senere har været 
kendt på Bornholm, hvor vi møder det i 
formen Ødhkil. Da vi på Bodilsker-stenen II 
imidlertid finder skrivemåden eykil, må sik- 
kert ikke blot denne form, men også Gyldenså- 


stenens' aukil forstås som Øykell, Økell, der | 


da vist genfindes i det senere bornholmske 
Økill (se III, s. 258) og i Thruet Økilssøn i 
Sorø klosters gavebog (SØD IV, s. 472). For- 
holdet her er som mellem Åudgæier og Øy- 
gæinr. Mandsnavnet Økell er uden tvivl også 
bevaret i det nu forsvundne sællandske steds- 
navn Økelstorp (SØD IV, s. 566 ned.), som 
O. Nielsen s. 109 sammen med Øki/ urigtig 
henfører til et formodet Økulw. Fra Island 
og Norge kendes hverken Eykell eller Audkell. 

Øylæikr, Øylåkr, Ølæikr, Ølåkn m. (uf. 
aulakr v, 9), Ølak. Medens jeg III, s. 216 
har henstillet det som tvivlsomt, om Marevad- 
stenens aulakr skal læses Åudlåke eller Øy- 
låkr, anser jeg nu den sidste forklaring for den 
sandsynligste, ligesom jeg på grund af skrive- 
måden eykil ved siden af aukil opfatter 
dette sidste som Øykell (sml. også det under 
Åudgæirn omtalte Øygæire). Fra Island og 
Norge kendes hverken Emyleikr (-låkr) eller 
Audleikr (-låkr). 

Øymundi, Ømundi m. (gf. aumuta I, 38), 
Ømunde. Fra Norge og Island kendes dette 
navn vistnok kun i formen Eymundr, der 
dog forekommer sjælden og svarer til Saxos 
Ømundus. Sjøring-stenens Øymundi forholder 
sig til Øymundr som f.eks. Øygøti til Øygøtr, 
der bægge kendes fra vore runestene. 

Øystæinn, Øysténn, Østénn m. (nf. au- 
stain Gunderup II, gf. ystin m, 21, ef. au- 
stains Im, 12, ystis mI, 21), Østen — norsk- 
isl. Eysteinn. Et af de hyppigst forekommende 


navne i Norge og på Island, der i ældre tid 

også var almindeligt i Sverig og Danmark og 

jævnlig findes på svenske runestene. 
Øywindr, Øyndr, Øndr m. (uf. autr 1v, 


autr på Fuglie-stenen Il har jeg III, s. 127 
kaldt ,et ubekendt navn”, fordi jeg ikke an- 
tog, at den af Øywindr sammentrukne form 
Øyndr, Øndr kunde være så gammel. Jeg er 
dog nu enig med Magnus Olsen (,Danske 
Studier" 1906, s. 35) i, at vi i Fuglie-stenens 
autr har netop dette navn, der senere fore- 
kommer almindelig i Skåne i formen Øndr, 
Ønder og også kendes fra andre egne af 
landet som Ønder, Ynder med ef. Øndæ, svar- 
ende til det gamle Øywindar (Nicolaus Øndæ 
sun 1262 Erslev, Testamenter s. 12; ligeledes 
i de skånske stedsnavne Øndæthorp 1269 og 
Øndethorp 1358 smst. s. 18f. og s. 119, nu 
Ønarp i Flådie sogn, Torna herred og i Onarp 
sogn, Vemenhågs herred). Samme udvikling 
som i Dansk er foregået i Sverig: på svenske 
runestene finder vi i nf. auintr (Liljegren 
no. 600 fra Uppland) og i gf. auit (Bautil 
no. 666, Liljegren no. 821 fra Sådermanland), 
auint (Bautil no. 904, Liljegren no. 1173 fra 
Ostergåtland). Disse former kan læses Øy- 
wind(r) eller Øyind(r); men da stenen hos 
Liljegren vo. 877 fra Sådermanland ifølge Sten 
Boije (Svenska Fornminnesfåren. Tidskr. V, 
s. 160) i nf. har ayintr (1ANTR), har navnet 
uden tvivl i denne og andre yngre indskrifter 
lydt Øyindr med udstødelse af w (sml. Brate 
och Bugge, Runverser s. 122 og s. 244), der 
danner overgangen til det senere svenske 
Ønder (Svenskt Diplomat. II, s. 443, Svenska 
Riks- Archivets Pergamentsbref no. 251 og 
oftere) med ef. Ønda (Michaelis Øndason Svenskt 
Diplomat. V, s. 482 fra år 1345). Også fra 
Norge kendes formerne Øyindr og Øyndr: på 
runestenen ved Oddernes kirke (ved Kristians- 
sand) skrives navnet ayintr (1AIMR), og i 
norske diplomer fra det 14. og 15. årh. fore- 
kommer Øyndr (Magnus Olsen i ,Sproglige 
og historiske Afhandlinger viede Sophus Bugges 
Minde«, s. 9 ff.). 


EBBE mme 


II. EGENNAVNE (STEDS- OG FOLKENAVNE) LXXIX 


B. Steds- og folkenavne. 


Danir hak. flt. (gf. tani 1,2, ef. tana? | 
I, 18), 'Danerne”, Danskerne — norsk-isl. Danir. | 
Danmårk, Danmårk, hf. Danmarku, ef. | 
Danmarkar huk. (gf. tanmaurk 1, 2, hf. tan- | 
marku I, 3, ef. tanmarkaRr 1, 1), Danmark 


— norsk-isl. Danmørk. 


| 
| 
| 
$ | 

England ik. (hf. englanti stenen fra | 
Slesvig domkirke), England—norsk-isl. England. | 

Gardr hak. (hf. karpbpi vaBb1), 'Gård”, | 
ubekendt sted, navn på den gård eller den | 
by på Fyn, hvor stenhuggeren Æskill ; Gardt 
bode — norsk-isl. Garør. 

Gotland ik. (hf. kutlati 1v, 35, ku (for- 
kortet?) n1, 16), Gotland”, Gulland — norsk-isl. 
Gotland. 


Hæidabyr, Hédabyr hak. (gf. haiba x bu 
I, 11, hf. hiba : bu 1, 12, hibabu 1, 13), Hede- | 
by i Sønderjylland — norsk-isl. Heidabær. 


Iømsæid, Iomséd ik. (hf. iu(m)s:epi 1, | 
16), Jomséd, den landtange, hvor Jomsborg lå 


på øen Jém — norsk-isl. Jom. 


nuri hak. eller nurir hak. eller huk., eller 
ef. fit. af navnet på indbyggerne (nurir). 
Skrivemåden med 2 viser, at dette er opstået 
af oprindeligt z; men ordets etymologi er 


| ganske usikker (sml. II, s. 349). 


Norwegr (Norwegr?) hak. (gf. nuruiak 
1, 2), Norge. Formen svarer til den i de ældste 
oldnorsk-islandske håndskrifter og i skjalde- 
kvadene brugte form Norvegr (Nørvegr) for 
det senere Nøregr. Også i den gamle gul- 
landske sprogart er w bevaret (hf. ent. Nor- 
wegi Gutasaga Cc. 3). 


Salhåugar hak. fit. (hf. salhauku[m] m, 
3), 'Salhøje', det nuværende Salløv i Snolde- 
lev sogn, Tune herred, Københavns amt. 

Sinøy? huk. [hf. sinaw Im, 1], Sinø? Det 
lader sig ikke med sikkerhed afgåre, om 
Frérslev-stenens sinaw er et stedsnavn og 
betegner Sinøy, som jeg har formodet II, s.. 329, 
hvor jeg har sammenstillet det med S%nhålmr 
i det sydlige indløb til Bergen. Jeg har i så 
fald tænkt mig, at ordets første led er et i 
alle nordiske sprog forekommende navn (op- 
rindelig sin og sina) på en vis græsart, et 


| slags siv. Mulig er det også dette ord, vi 


Lundtnir huk. filt. (hf. luntunum iv, 42), 
London — norsk-isl. Lundtmir. 

Lænir? hak. filt. (ef. lana? m, 13), Lålik- 
erne. Med stor tvivl har jeg II, s. 428 ud- | 
talt den formodning, at Sæddinge-stenens | 
lana, såfremt den virkelig har haft dette 
ord, mulig kunde være ef. fit. af et ellers 
ukendt navn på Lålands indbyggere (Lånir, 
Lånar eller snarere Lænir). Dog er både 
ordets læsning og betydning håjst usikker, 
og der har måske snarere stået tana 2: Dana. 


Nori (Nori?) hak. eller Norir (N6riR) hak. | 
ell. huk. filt. (ef. nunra m, 4, 5), Nore eller Norer. 
Dette navn forekommer kun i forbindelsen 
nura kupi 9: Nora (N6ra?) godt, "Nore-gode', 
på Helnæs- og Flemløse-stenen, hvor nura | 
kan være ef. ent. eller flt. af et stedsnavn | 


møder som første led i navnet på en af øerne 
ved Bleking, der i Valdemars jordebog skrives 
Sinhorn, det nuværende Senoren i Randala 
socken, Ostra hårad. Jeg bemærker dog ud- 
trykkelig, at et til Sinøy svarende Sinø, Senø 
eller lign. ikke kan påvises noget steds på 
Sælland. 

Skia huk. (hf. skiu stenen fra Slesvig 
domkirke), 'Skie”, uden tvivl det nuværende 
Skidby i East-Ridling i grevskabet York. 

Sokka? huk. (hf. suku np, 8), Sokke? Det 
er ganske usikkert, om Egtved-stenens isuku 
skal læses ; Sokku (Sukku). Et stedsnavn 
Sokka (Sukka) forekommer oftere i Norge, 
men kendes ikke fra Danmark. 

Spalkløésa huk. (hf. sbalklusu m, 23), 
Spalkløse”, Spragelse. Det stedsnavn, der 
på Sandby-stenen II skrives sbalklusu, skal 


LXXX 


sikkert, som jeg har formodet II, s. 485, læses 
Spalklåsa, og det er uden tvivl den ældre 


form af det nuværende Spragelse i Herluf- | 


magle sogn, Tybjærg herred, Præstø amt, der 


tidligere skreves Sprakløse (Spracklose SØD I, | 
| net ganske som de fra oldsproget kendte 


s. 299) og ligger syd for Sandby. 

Sundrswiar hak. flt. (ef. sutrsuia um, 
18 bis), 'Sydsveerne”, Sydsvenskerne. Om skrive- 
måden sutrsuia henviser jeg til mine be- 
mærkninger II, s. 427 f. 

Swinæburg huk. (hf. sinnæburhr vua 
b1), Svendborg. Skrivemåden sinnæ- for 
suinæ- på røgelsekarret fra Hesselagerskyldes 
uden tvivl urigtig læsning af den med latinske 
bogstaver skrevne forskrift, hvorefter ind- 
skriften blev indristet. I Swénæburg har vi 
det gamle navn på Svendborg (af swin, 'mar- 
svin”), der langt ned i tiden skreves således; 
først i slutningen af det 15. årh. finder vi 


også Swene-, Suenne-, Suenborgh (se IV, s. 115). | 
Swipind, Swipiåd huk. (hf. suipiupu | 


IV, 48, suapiaupu m, 18), 'Svitjod”, Sverig — 
norsk-isl. Svæbjéød.. Om den urigtige skrive- 
måde suapiaupu for suipiaupu på Tirsted- 


stenen, der er fremkaldt ved misforståelse af | 


ældre indskrifters brug af runen k, henviser 
jeg til I, s. 458 f. (Sml. piud, pidd). 

Sålwi hak. eller Sålwir hak. filt. (ef. saul- 
ua II, 8), Sålve eller Sålver. Navnet fore- 
kommer kun i forbindelsen saulua kupi a: 
Sålwa godt, 'Sålve-gode”, på Glavendrup-stenen, 
der svarer til Helnæs- og Flemløse-stenens 
nura kupi. Hvad jeg har bemærket om 


nura på disse stene, gælder i det hele også | 
derfertet 


om Glavendrup-stenens saulua, 
ent. af et stedsnavn Sålwi (—= oldnorsk-isl. 
Selvi) eller ef. fit. af navnet på indbyggerne 
i godens distrikt: gode i Sålve eller Sålvernes 
gode (sml. II, s. 379 f.). 


Træbéna huk. (ef. trebinu v, 33), "Træ- 
béne'”, navn på en bornholmsk gård. 
anført i ,Tillæg og rettelser” til I, s. 306, 
1.2 f. n.—s. 308, 1.7 f. o. brugtes i Sverig 
ordet tråbena om en (hånd)mølle med træ- 
fødder. At det samme har været tilfældet 
på Bornholm, 


| heraf, viser ,Træbénegård", 


Som | 


ORDSAMLING 


der endnu er 
navn på to bornholmske gårde, hvormed jeg 
har sammenstillet indskriftens Træbenu III, 
s. 308. . Som navn på en mølle (hunkåns- 
ordene kværn, mylna) er trébæina, træbena dan- 


kvindelige tilnavne på -beina, hvorimod mands- 
navnene havde formen -bewnn. Dette var og- 
så grunden til, at jeg tidligere opfattede ind- 
skriftens Træbéna som et kvindenavn. 


Uppsalir hak. filt. (hf. ub: salum 1, 6, 9), 
Upsala i Sverig — norsk-isl. Uppsalir. 

Urnæ se foran under personnavne. 

Utlængja huk. (hf. ut: lankiu 1, 17), 
Udlænge”, den lille ø Utlångan ved den syd- 
østlige spids af Bleking lige over for Born- 
holm (Torrums socken, stra hårad). Denne 
ø nævnes oftere i middelalderen. I følisten” 
i Valdemars jordebog er Vtlængi den sidste 
af de øer, der anføres ved Bleking, hvorefter 
der tilfåjes: Et dicitur quod tot sunt insule 
circa blekyngh, quot sunt dies in anno (0. 
Nielsens udg. s. 52). Ligeledes møder vi Ut- 
lengi i den gamle rejserute: de utlengi usque 
calmarne; processus de wtlengi uersus arn- 
holm (SØD V, s.622f.), samt i stykket om 
Sprakaleggfamilien: Utqluippe, quæ et Uclippa, 
et Utlenga; Rontbys ad Utclippam, Helenæ- 
holmia ad Utlengam (SØD III, s. 280 f.). Sø- 
slaget ved Udlænge (orrosta at Utlængju), 
i hvilket Kåbe-Svens sån Bose faldt omkring 
midten af det 11. årh., kendes kun fra ind- 
skriften på Ny Larsker-stenen I. 


Bind, biåd huk. (hf. piaupu m, u), Ty 
— norsk-isl. pjéd, navn på det sted, hvor 
Vordingborg-stenen blev rejst. Dette navn 
er endnu bevaret i det under Præstø amt 
hørende Tybjærg herred (Thyuthæbiærghæreth i 
Valdemars jordebog); sml. II, s. 409. 


Øy, Ø huk. (hf. u prosaindskriften på 
Karlevi-stenen), den svenske ø Oland. Mulig 


|er ordet her dog fællesnavnet øy, åé, ø. 


og at gårde har fået navn | 


Øyrasund, Ørasund ik. (hf. ura : suti 
I, 46), Øresund — norsk-isl. Eyra(r)sund. 


II. LATINSKE ORD 


LXXXI 


III, LATINSKE ORD. 


agere (ago vn Ab 3), sic ago g(u)otidie, så- 
ledes går jeg daglig. 

ave Maria! (aue maria vnab2?, Bb 2, 
afe maria va ac1, ake maria VII Ac 1), be- 
gyndelsesordene af englens hilsen til jomfru 
Marie. | 
| 


benedictus to. (hak. ent. nf. bnediktus | 


va Ac1; huk. ent. nf. bentik:ta vuab2, be- | 
neeediktau — benedikta tu væ ac 1). 


commendare (komændo vi, 13). 
cras bio. (kras vmab3), i morgen. 
crux (ef. krucis Vi Ac 1 till.). | 
cubare (kubap vi, 9), ligge (begravet); | 
sml. pausare, requiescere. 


dare (dabor vnab3), cras dabor toto die | 

i indskriften på røgelsekarret fra Heden be- | 

høver næppe at ændres, som jeg antog IV, 

s. 122 ff., da det vel har betydningen ,i morgen | 

skal jeg gives (skænkes til kirkens tjæneste) 

hele dagen”, ,fra i morgen af skal jeg hele 
dagen virke i kirkens tjæneste". 

dies (ablativ die va ab 3). | 

| 

| 


dominus (nf. tominus vunac1, forkortet 
domn vuab?2, udråbsf. domine vi, 13). 


ego stedo. (gf. me vnaa6 bis med latin- 
ske bogstaver, b4, 5, 6, 7, c 4 till., B a 4). 

episcopus (nf. æpiskopus VIA c 2). 

et bindeo. (æp vuac1), og. 


| 

faber (nf. fabær vnab5, 6). På bægge | 
de anførte steder forbindes faber med magister: | 
Magister Jacobus ruffus faber me fecit. Magister | 
er den latinske oversættelse af det tidlig op- 
tagne fremmedord mæstær, som bruges i de 
tilsvarende danske indskrifter, og som efter- 
hånden fortrængte det gamle nordiske smidr, | 
smid; men når magister i de latinske ind- 


skrifter på de to røgelsekar forbindes med 
faber, svarer det første til mæstær, det sidste 
til smid: ,(Kobber)smed mester Jakob rød 
gjorde mig«. 

facere (fecit vnaa6 bis med latinske bog- 
staver, b 4, 6, Ba4, [fjecit vnaca till., fecip 


|JEVIISASD ESS 7): 


fieri (fieri vas a6 med latinske bog- 
staver), me fecit fieri, lod mig gore. 

filtus (nf. filius va aa 49). 

fructus (nf. fruktus vo 4 c 1). 

fugere (nut. forest. m. fgiad — fugiat 
VILA c1 till.). 


gratia (ablativ grasia vnab2, kpazia 
va Ac1, kr forkortet Vu 4 c 1). 


hre stedo. (ik. ent. gf. ok ad: hoc vi aA 
er UD), 
hic bio. (ik vi, 9), her. 


in fho. (in VI, 9, 13, VI Ab 2, c 1). 


magister (nf. magistær va aAb4, 5, 7, 8, 


| magis!tær va ab6), mester (sml. faber). 


malignus to. (ik. ent. nf. malihnum va 


| Ac1 till.), ond, slem. 


manus (flt. gf. manus VI, 13). 

meus stedo. (hak. ent. gf. meurn vr, 13). 

mulier (flt. hf. mulier :ibus va a c 1, 
mleri:ibus — mulieribus VILA b 2). 


omnis to. (ik. ent. nf. omne Vu 4 c1 till.). 


pausare (nut. forest. m. pauset vi, 16), 
hvile (i graven); sml. cubare, reqwiescere. 

per fho. (pær va a c1 till.). 

placide bio. (plazipe vi, 16). 


plenus to. (huk. ent. nf. plena va 4 
b2, c 1). 
procul bio. (prokul va a c1 till.). 


k 


LXXXII ORDSAMLING 


præpositus?(nf. skrevet forkortet p: alene signum (gf. sihnum væ a c 1 till.). 
VI, 9), provst. spiritus (gf. spiritum vi, 13). 
| sub fho. (sub vi, 16). 
q(u)otidie bio. (kotidie vaab 3). 
terra (ablativ tera vr, 16). 


requtescere (rekuiæscæns — regqutescens totus to. (hak. ent. ablativ toto vn ab 3). 
VI, 9), hvile (om den døde); sml. cubare, pausare. bu tstedo (i tu yo (CL) ablativ 
ruffus to. (hak. ent. nf. ruffus vaab, 5, | tikum vaac1, tkum vu ab 2 — tecum). 
6, 7), tilnavn til kobbersmeden mester Jakob, tuus stedo. (hak. ent. gf. tuum vi, 13, ef. 


som i de danske indskrifter kaldes , Jakob rød". tui vansc1; huk. filt. gf. tuas vr, 13). 


sepelire (sepultus vi, 16). venter (ef. fentrikis — ventricis for ven- 


sie bio. (siku[e] — sicgque VI aA b 3). tris VII A c 1). 


TILLÆG OG RETTELSER. 


TESKE SS SE 

I, s. LXXII, 1.12 f.o. og s. LXXVIII, 1.10 f.n. Om Trébéna, som jeg nu opfatter 
som et gårdsnavn, se stedsnavne i ordsamlingen og bemærkningen nedenfor til III, s. 306, 
1.9 f.n.—s. 308, 1.7 f. 0. 

I, s. LXXXI, 1. 17 f. 0. Øster Larsker, udgår, og efter Gyldenså tilfåjes: ; Stora Harrie 

I, s. XGVIII, 1. 15 f. 0. en skånsk læs to skånske 

I, s. CIIL, 1. 13 f.n. Hunnestad-stenen I læs Hunnestad-stenen II 

I, s. CIV, 1.192 f.n. tilfåjes: Nær beslægtet med skibet på Tulstorp-stenen, men i 
det enkelte ikke så omhyggelig udført som dette, er skibet på Holmby-stenen, der mangler 
både ror og skjolde (IV, s. 230 f.). 


I, s. CVII, 1.2 f.n. krese læs kredse 

I, s. CLXIV, 1.21 f. 0. (se s. XXVIN læs (se s. XXVID). 

I, s. CXCI, 1.9 f.o0. 3 stene læs 4 stene 

I, s. 5, 1. 12 f.n. nogensinde læs nogen sinde 

I, s.8, 1. 12 f.n. fintkornet læs finkornet 

bo JEG) kom pr JESSE ØD 

I, s. 23, 1.10 f. 0. kunde være tilfåjet: Runen blev derfor også i de ældste gen- 


givelser af indskriften læst Y, hvad der gav anledning til, at man her fandt et ord kes, 
kesor (Worm), der blev opfattet som Haralds titel (fkejser”). Allerede i den s. 39 not. 1 
nævnte ,Historisk Beskrivelse over Thyrild Herred" 1766 har forfatteren dog bemærket, at 
den første rune ikke har formen Y som på Worms afbildning, idet ,sidestregen langt fra 
ikke når så håjt op" som den første retstående streg; ,men figuren har altid været sådan: 
t€, hvorfor den efter forfatterens mening snarere ligner det følgende + end Y. Han an- 
ser det derfor for tvivlsomt, om ,den så meget omskrevne og berygtede kejsertitel, som 
kong Harald skal have tillagt sig ved denne lejlighed", findes i dette ord, ,der af Worm 
og alle andre oversættes kassor eller kejser". Den lille naturlige fordybning i stenen er 
altså dog også af denne forfatter opfattet som en svag hugget tværstav. At der står I, 
ikke F, og at der efter |h findes to punkter, blev først med styrke hævdet af Finn Mag- 
nusen efter hans undersøgelse på stedet 1820, hvad Rask fandt bekræftet ved et besøg i 
Jællinge 1823 (Antiqvariske Annaler IV, s. 106 og s. 267). Den rigtige forklaring af ordene 
ias sar skyldes N. M. Petersen (Danmarks Historie i Hedenold II, 1836, s. 153 rr Ge, 
1854, s. 131 f.), hvortil G. Såve sluttede sig (Annaler for nord. Oldk. og Hist. 1853, s. 358). 

NES ONISKÆF nsten æsestene 

I, s. 48, 1.12 f.0. Vedelspang-stenen I blev i April 1902 flyttet fra slotsparken 
ved Louisenlund til oldsagsmusæet i Kiel. 

I, s.55f. not. 2 og s. 72, 1. 9—19 f.o. Som jeg kunde meddele i de ,Foreløbige 
bemærkninger", der ledsagede den 1895 udgivne første afdeling af dette værk, er der til de 


k+ 


LXXXIV TILLÆG OG RETTELSER 

s. 55 f. nævnte indlæg om Vedelspang-stenenes tid senere kommet to nye, nemlig H. Måller, 
»Bemærkninger til Prof. Wimmers Afsluttende Bemærkninger om Vedelspang-Stenenes Tid" 
i Oversigt over d. kgl. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1893, s. 370 ff. og Gustav Storm, ,To 
Runestene fra Sønderjylland og deres historiske Betydning" i (Norsk) Historisk Tidsskrift 
3. Række III, s. 354 ff. Medens den første af disse afhandlinger ikke gav mig anledning til 
at foretage nogen rettelse eller tilfåjelse, måtte jeg beklage, at Storms klare og overbevisende 
udvikling først var udkommen efter offenliggårelsen af mine undersøgelser, da jeg ellers 
vilde have ændret min fremstilling på et enkelt punkt. I det hele og store slutter Storm 
sig fuldstændig til de resultater, som jeg havde fremsat i ,Sønderjyllands historiske rune- 
mindesmærker", og han fælder samme dom som jeg over Mållers forsøg på at berige vor 
historie med to Gnupaer, som han karakteriserer således: ,Dette forsøg minder ganske 
om ældre tids historikere, hvis formål var at 'forlige” kilderne, og det nye forsøg er hverken 
mindre eller mere vilkårligt end hine. Ulykken var, at det for sådanne historikere blev 
ganske tilfældigt, hvad man ofrede og hvad man vandt, og arrangementet kunde gåres på 
mange måder, uden at den ene kunde overbevise den anden. Her er i virkeligheden to 
aldeles modsatte sagn: 1) Adam har en lang række konger over Danmark får Gorm og 
blandt disse en Gnup(a), medens han lader Gorm kues af kong Henrik. 2) Sagaen har en 
jysk kong Gnupa, som fældes af Gorm, der selv senere vinder sejre både over Vender og 
Saksere; og hertil kan endvidere fåjes, at 3) Saxo og Sven Ågeson har en dansk høvding 
(Enni-)Gnup, formynder for kong Knut. Vi har altså to (eller tre) meget afvigende beret- 
ninger om kong Gnupa (eller Gnup), men ingen kilde kender mere end én konge af 
dette navn. En af disse kilder er historisk, og den nævner Gnupa ved år 934; andre er 
mere eller mindre sagnmæssige, og det gælder da af disse at udskille, hvad der er historisk, 
ikke at betragte alle som lige gode og vælge ud, hvad der kan passe sammen« (s. 377 
— særtryk s. 24). 

I den foregående del af sin afhandling (s. 359 ff. — særtryk s. 6 ff.) har Storm 
efter min mening ført et fuldgyldigt bevis for, at Vedelspang-stenenes Sigtrygg er den hed- 
enske vikingehøvding 'kong Sigtrygg” (Setricus rex paganus), som ifølge annalisten Flodoard 
fra Reims, der skrev mellem 948 og 966, blev kaldt til hjælp af det hedenske parti i Nor- 
mandi efter hertug Vilhelms død i December 942. I Rouen forenede han sig med Nor- 
mannernes fører Tormod, og de kæmpede bægge heldig mod hertug Hugo af Francia, men 
blev i sommeren 943 overvundne af den vestfrankiske konge Ludvig og faldt i slaget. Fra 
Normandi drog lævningerne af Sigtryggs hær til Bretagne, hvor de hærgede grusomt det 
følgende år. De er da næppe får 945 vendte tilbage til hjemmet med efterretning om Sig- 
tryggs død. De runestene, som moderen rejste til hans minde på faderens gravplads, må 
altså sikkert henføres til omkring midten af det 10. årh. 

Mine udtalelser s. 72, I. 9—19 må derfor ændres i overensstemmelse med den frem- 
stilling, som jeg har givet af disse begivenheder i afhandlingen ,Sønderjyllands runemindes- 
mærker" i ,Haandbog i det nordslesvigske Spørgsmaals Historie", Kbh. 1901, s.45f. og i 
sammes franske udgave, Copenh. 1906, s.43f. I steden for ordene: Men da Sigtrygg .... 
Danmark skal der stå: Vikingeblodet i Sigtryges årer tillader ham dog ikke at holde sig 
rolig i hjemmet. Da de hedenske Normanner kalder ham til hjælp mod Frankerne, drager 
han af sted med sin flåde, men falder i kampen mod kong Ludvig 943. Efter Sigtryggs 
død rådede Asfrid endnu over Hedeby, og på sin ægtefælle Gnupas vi? rejser hun også 
sånnens mindestene, idet hun lader en af sine svenske og danske mænd riste hver en 
runesten til hans ihukommelse. Hendes herredåmme har dog næppe varet længe efter 
sånnens død; ti når indskriften på den stårre Jællinge-sten som den første af de minde- 


TILLÆG OG RETTELSER LXXXV 


værdige bedrifter, kong Harald udførte, forkynder, at han ,vandt sig hele Danmark", sigtes 
der utvivlsomt til, at han vandt den del af Sønderjylland, som længe havde været under- 
kastet Svenskeren Olav og hans efterkommere, tilbage og dermed atter lagde hele Dan- 
marks rige under sit scepter. 
I øvrigt fastholder jeg i et og alt den fremstilling af den svenske høvding Olavs 
og hans slægts herreddmme i Sønderjylland i egnen omkring Hedeby i første halvdel af 
det 10. årh., som jeg har ment at kunne bygge særlig på Vedelspang-stenenes indskrifter. 
I, s. 66, I. 14 f. n. umkreiz læs umkreis 
I, s.82 og s. 127. På afbildningen af forsiden af Hållestad-stenen I træder punktet 
iP i ordet +IfI lidt for svagt frem. Omvendt viser skilletegnet (de to små kryds) efter 
ordet D4RP i indskriften på kanten af den store Århus-sten sig lidt for klart. Disse små- 
fejl er rettede på en samling aftryk af mine afbildninger af de 18 historiske runemindes- 
mærker, som med min læsning og tolkning af indskrifterne blev udførte 1902 under mit 
tilsyn i Thieles bogtrykkeri for det nationalhistoriske musæum på Frederiksborg, Eksem- 
plarer heraf i mappe med titel ,Ludv. F. A. Wimmer, Danmarks historiske runemindes- 
mærker, 1902« blev samtidig skænkede til det kgl. bibliothek og universitetsbibliotheket i 
København, musæet og stiftsbibliotheket i Århus, det kgl. bibliothek i Stockholm, universi- 
tetsbibliothekerne i Upsala og Lund samt (ved en fejltagelse først senere) til universitets- 
bibliotheket i Kristiania. 
I, s. 88, 1.8 f.n. og s. 89, 1. 10 f.o. airu har uden tvivl lydt Ærru (se II, s. 100f, 
og Ærra i ordsamlingen). 
I, s. 94, 1. 3 f. 0. synlig læs synligt 
I, s. 96, 1.3 f.n. Navnet Saxi forekommer også på den sidst fundne Århus-sten. 
I, s. 108, 1.12 f. 0. Hedeby-stenen blev i April 1902 flyttet fra slotsparken ved 
Louisenlund til oldsagsmusæet i Kiel sammen med Vedelspang-stenen I. 
s. 112, 1. 14 f.n. ældre end læs omtrent samtidige med 

L, s.112, 1.12 f.n. ældre udelades. 
s 
s 


I, s. 120, 1.5 f. n. læs (Sparrsåtra, ikke Vårfrukyrko socken) 
I, s. 120, 1.4 f.n. læs Dybeck fol, I no. 88; sml. Upplands Fornminnesfåren. Tidskr. 
TSÆæss/d) 


I, s. 132, 1.15 f.n. læs velbekendte eller klare i deres dannelse (augutr) 

I, s. 136, 1. 2 f.n. meget udelades. 

I, s. 136, I. 1 f. n. læs men også senere forekommer i Sverig og Danmark og er dannet 

I, s. 145, I. 17—13 f.n. Ved et nyt besøg i Sjælle nogen tid efter udgivelsen af 
»De historiske runemindesmærker" i første bind blev det mig dog klart, at staven mellem 
N og h i linjen til venstre virkelig var nederste del af hovedstaven i en Y-rune med små 
bistave, hvad jeg allerede havde tænkt mig ved mine tidligere undersøgelser; men medens 
jeg ved disse ikke havde opdaget noget spor af bistavene, kunde jeg under de heldigere 
belysningsforhold ved den sidste undersøgelse endnu følge de meget svage spor, som de 
bægge, særlig staven til venstre, havde efterladt. Her står altså iu(m)s:epi og hverken 
iuis: eller uis:epbi, da linjens hele form afgårende taler for at opfatte den første stav 
som I|-runen, ikke som rammestreg. Den af mig som resultat af mine første undersøgelser 
foreslåede læsemåde uis:epi var også kun en nødhjælp for at undgå det helt uforståelige 
iuis:epbi. Alle vanskeligheder fjærnes nu ved læsemåden iu(m)s :epi 2: Iémsedr, Jomséd', 
det éd, den landtange, hvorpå Jomsborg lå. Denne læsning og tolkning har jeg også op- 
taget i de ovenfor nævnte ,Danmarks historiske runemindesmærker, 1902". I henhold 
1.9 f.o. iuis til iu(m)s, og i steden for bemærkningen s. 146, 


hertil rettes altså s. 146, 


LXXXVI TILLÆG OG RETTELSER 


1. 10 f. n.—s. 147 1. 4 f, 0. om iuis:ebpi indsættes: iu(m)s:ehpia: Iémsédr, det éd, den land- 
tange, hvor Jomsborg lå på øen JIém. Ligeledes rettes s. 147, 1.7 og 9 f. o. Wésédi og 
Vishede til Jåmséår og Jomséd samt 1. 16 f.n. -(h)æidr til -æidi. I læsemåden Iémsédr finder 
jeg da, et nyt og afgårende bevis for rigtigheden af den opfattelse, som jeg har gjort 
gældende I, s. 147 ff., at indskriftens Sigvalde må være Jomsvikingernes bekendte høvd- 
ing Sigvalde jarl. 

Også bemærkningen s. 149, 1. 17—26 om den formodede kamp på "Vishede” bort- 
falder altså, og i steden for ordene Og ... England vilde jeg nu sætte: Hvorledes den øde- 
lagte del af indskriften skal udfyldes er naturligvis ganske usikkert. Sandsynligst er det 
vel, at der har været tale om en kamp, i hvilken Gyrd er falden; men at denne kamp har 
fundet sted netop på Jomséd, tår vi ingenlunde slutte af indskriften. Det bevarede %ann 
Renere na drængja å Iomseédit har måske kun indeholdt en almindelig rosende udtalelse om 
Gyrd som en af heltene fra Jomsborg. 

Med hensyn til den overordenlig udslidte del af indskriften på Sjælle-stenen mel- 
lem hann og ... na drængja tilfåjer jeg endnu, at jeg, således som det også vil fremgå af 
min afbildning og af de dertil knyttede bemærkninger, lige fra min første undersøgelse har 
været i stand til her at følge tydelige spor af så mange stave, at det, hver gang jeg har 
haft lejlighed til at betragte stenen, har stået for mig som en mulighed, at jeg, såfremt 
jeg havde kunnet undersøge den under lige så heldige forhold som forskellige andre stærkt 
udviskede indskrifter, som det er lykkedes mig at læse, vilde have været i stand til lige- 
ledes at tyde flere af de udslidte runer i denne indskrift og således at komme nærmere 
til løsningen af den gåde, som den endnu gæmmer. Sikker herpå er jeg dog ingenlunde, 
da jeg heller ikke ved den sidste undersøgelse kom til stårre klarhed med hensyn til 
denne del af indskriften. 

ISIS CESSNA ÆSKE 

I, s. 156, 1.1 f. n.—s. 157, 1. 2 f. o. og s. 158, 1. 13—12 f. n. Ved en mærkelig tanke- 
løshed har jeg her sagt, at et til Ny Larsker-stenens Utlængja svarende sted ikke kunde 
påvises. Der er dog ikke mindste tvivl om, at der hermed menes den lille ø Utlångan 
syd for Bleking, som ofte findes omtalt i middelalderen (se ordsamlingen). Dette gik også 
op for mig straks efter udgivelsen af ,De historiske runemindesmærker”, så at jeg kunde 
meddele det i et foredrag, som jeg holdt i Videnskabernes Selskab d. 13. December 1895 
ved fremlæggelsen af første del af mit runeværk. Omtrent samtidig blev dette ligeledes 
udtalt fra andre sider. I det nævnte foredrag fremhævede jeg tillige, at det på grund af 
stedets beliggenhed måtte henstilles som usikkert, om der ved ,slaget ved Udlænge” sigtedes 
til en af de mange kampe, som ved midten af det 11. årh. fandt sted mellem Sven Estrid- 
sån og Harald hårdråde, eller måske til en kamp mellem Magnus den gode og den land- 
flygtige Sven Estridsån, som i Magnus” sidste år (1043—47) med hjælp fra Sverig gentagne 
gange forgæves søgte at berøve ham den danske krone. I en lille afhandling (,En histo- 
risk runsten”) i (Svensk) Historisk Tidskrift 1895, håftet 4, s. 433—35 har Emil Svensén 
fremsat de samme betragtninger, og på grund af Udlænges beliggenhed anser han det for 
sandsynligst, at der sigtes til en kamp mellem Magnus den gode og Sven Estridsån. Da 
indskriftens aftir og ut:lankiu, hvor vi finder de ældste eksempler på r for 2 i aftir 
og på 1 for ? alene (som der skrives i trik), imidlertid snarest taler for at sætte stenen 
noget efter, ikke får midten af det 11. årh., mente jeg at måtte fastholde den i runeværket 
udtalte formodning, at der sigtedes til et slag mellem Daner og Nordmænd under Sven 
Estridsån og Harald hårdråde. Denne opfattelse finder jeg heller ikke nu nogen grund 
til at ændre. 


TILLÆG OG RETTELSER LXXXVII 


I, s. 159, 1. 11 f.n. grovkornet læs lysegrå, grovkornet 
II, Indholdsfortegnelse s. 3 1.4 f. o. Lyngby- læs Lynge- 
I, s. 3, 1.6—5 f.n. Med de senere fremdragne stene i Ålum og Århus (Ålum- 
stenen IV og Århus-stenen V) er antallet nu 73 og 68. 
II, s. 32, 1.4 f. 0. Danmarku læs Danmarku 
I, s.73f. Senere har Bugge efter udgivelsen af andet bind af mit runeværk i en 
skriftlig meddelelse til mig fuldstændig sluttet sig til min læsning og tolkning af denne 
del af indskriften. 
II, s. 77, 1.6 f.o. Angående indskriften i sidste linje på Rimsø-stenen henviser 
jeg nu også til Indledningen s. XXXIIL 
EFÆSSS OMI SEENDE Læs ER DE] 
læs oÆRS GG f.n. Rævnes læs Viborgs 
II, s.100f. og s.479. Ifølge Brate har Fyrby-stenen stafa, ikke staka (Vitter- 
hets Historie och Antiqvitets Akademiens Månadsblad 1901, s. 13 f.). 
I, s. 138, 1.12 f.n. hassi (pæssi?) læs håssi (pæssi?) 
II, s. 160, I. 12—11 f.n. Ved et besøg, som assistent ved nationalmusæet Chr. 
Jensen i September 1904 aflagde i Langå, lykkedes det ham også at genfinde brudstykket 
Ia, der var henlagt ved indgangen til præsternes gravsted, mæsten dækket af jorden, men 
dog udsat for slid. Brudstykket II lå den gang ved kirkens nordside. 
s. 172, 1.4 f. 0. 1840 læs midten af fyrrerne 
s. 174, 1. 15 ff. f. 0. Angående saskiribr henviser jeg til Søsgærår i ordsamlingen. 
ISO TS 3SE TE tet læskat 
s 
s 


. 290, 1.1 f.o. Navnet alfkil står også på Bodilsker-stenen Il. 
. 923, I. 15—9 f.n. Om mandsnavnene på -a henviser jeg nu til Indledningen 
s. LXXVIII og til ordsamlingen s. XXXIIIf. Angående litu se ordsamlingen under Linda. 
II, s. 227, 1.6 f.n. som vi måtte vente udgår. Om forholdet mellem k i sina 
og + i tua se Indledningen s. XLVII. 
II, s. 231 1. 2—6 f.o. uruiu står sikkert for urukiu, som jeg har antaget Ind- 
ledning s. LXV (sml. Urékja i ordsamlingen). 
ILES 933 ARE nr Es Urékju 
s. 234, 1.1 f. 0. 'Yre”(?) læs Urøke 
II, s. 252, 1. 15 f. 0. venstre til håjre læs håjre til venstre 
S 
s 


.952, 1.16 f. 0. håjre til venstre læs venstre til håjre 

US OS 7 En ES 8958 RE BEKO ES omen udvej, der vilde løse alle vanske- 
ligheder, og som jeg finder i håjeste grad sandsynlig, foreslår jeg uagtet skilletegnet mel- 
lem kuban:auk at læse disse ord kuban?nauk, hvor jeg forstår nauk som nåung, 
inærfrænde” (se Indledning kap. 4 & 29 og nåungr i ordsamlingen). Som følge heraf må 


« 


der 1. 16 i steden for gédan ok .... læses gådan nåung. og ]. 18 i steden for gode og....f. 


gode nærfrænde". É 

II, s. 281, 1. 8—7 f.n.. Navnet Bhindkell forekommer også på to bornholmske rune- 
stene (se ordsamlingen). ra i 

II, s. 310, 1.3 f.o. Friedrich Lindenbrog (; 1648) læs Heinrich Linden- 
brog (f 1642) Bed i i 

Il Sl Er en aner tilføjes: Se nu også min afhandling ,Sønderjyllands 


; å g i ; Sa SYSTE h. 1904 
runemindesmærker" i ,Haandbog i det nordslesvigske Spørgsmaals Historie”, Kb 901, 


É å BERN 
s. 36 ff. og i sammes franske udgave, Copenh. 1906, s. 354 rE 


FEET DE 


EG 


nd 


Sen AR ENE NR ÅER ed 


LXXXVIII TILLÆG OG RETTELSER 


II, s. 354. Jeg har senere fundet en gengivelse af indskriften på Flemløse-stenen, 
der er betydelig ældre end den her meddelte, som skyldes Peder Syv. 

I det af Molbech i Historisk Tidsskrift IV (1843), s. 147 som no. 48 nævnte hånd- 
skrift i det kgl. bibliothek i Stockholm (mærket K 32), der bærer titlen ,Fynske Anti- 
quiteter An. 1606 [hos Molbech urigtig 1605]. D. 5. Jun." og nedenunder navnet Jårghenn 
Kaass, findes på forsiden af det fjortende beskrevne blad fra enden følgende notits: 

i Bogherrit. 

fi Paa Flemlåss kiergaardh liggher een steen med Rune bogstaffue, som thilforne 
| laa paa Waltoffte marck, och er en stor kampesteen afflang, bogstaffuene sees kiendhelig 
endnue saadhanne: 


' KPTRANPPNTET 
| AWENKXUNENKN AI 
' XLUAFPNBINATN 
i NDYI KÆPTIANDK 
LAP44bI 


| Ligesom hos Syv er runerne i det stockholmske håndskrift skrevne i flugt med 
hinanden uden hensyn til linjedelingen i indskriften, og for at de fire første linjer kunde 
blive lige lange, er den sidste rune i indskriftens første linje her stillet forrest i anden 
linje; derefter følger de 13 (her 12) første (i virkeligheden sidste) runer i anden linje, der 
løber bustrofedon i forhold til den første, men som her ligesom hos Syv er læst fra 
venstre til håjre i steden for omvendt, medens runerne som i indskriften er stillede på 
hovedet. Forrest i tredje linje står de tre sidste (altså i virkeligheden første) runer i ind- 
skriftens anden linje (ligeledes vendte på hovedet) og derefter de 10 første runer i tredje 
al linje; i fjærde linje står de 10 sidste runer i tredje linje og de tre første i fjærde linje. 
Endelig følger i den kortere femte linje de 7 sidste runer i fjærde linje. 

Medens den første og tolvte rune i indskriftens første linje hos Syv urigtig skrives 
t og f, har det stockholmske håndskrift rigtig + og T. Ligeledes udelades i dette hånd- 
skrift skilletegnene hos Syv, der, som jeg har udtalt III, s. 360, naturligvis er tilfåjede af 
afskriveren. Endelig har den første, nu manglende rune i indskriftens anden linje formen 
H for Syvs N; at indskriften på dette sted har haft formen h ligesom i begyndelsen af det 
følgende h4nI, havde jeg formodet. Fælles fejl i bægge gengivelser er det første nN for h i 
N&nl, K for Å i NnHKk og P for Ki MMXlA. Kun på et enkelt sted har det stockholmske hånd- 
skrift en fejl, der er helt forskellig fra den fejl, som på det tilsvarende sted findes hos 
Syv, idet han for anden linjes niende og tiende rune (regnet fra håjre) har If, medens 
det stockholmske håndskrift i steden for disse to runer (indskriftens Il) har 9. Disse fejl, 
der ikke kan stå i forbindelse med hinanden, så vel som de forskellige ord, hvormed bægge 
afskrifter indledes, taler i håj grad for, at de er uafhængige af hinanden. I modsætning 
hertil er de fælles fejl af den art, at de let kan være indløbne i hver afskrift for sig og 
altså ikke nødvendig viser tilbage til samme kilde. Hovedsagen er imidlertid, at den slut- 
ning, som jeg ved hjælp af Syvs afskrift har ment at kunne fastslå med hensyn til læs- 
ningen af indskriftens slutning KAXIA P+tbI, fuldstændig bekræftes af gengivelsen i det stock- 
holmske håndskrift. 

II, s. 400, 1.9 f.n. Élev læs Asgøt 

II, s. 406, 1.13 f.o. Her tilfåjes i en note: Ifølge ,Norges Indskrifter med de 
ældre Runer”, s. 61 vil Bugge dog læse de to linjer på Vordingborg-stenen i omvendt orden, 
således at han begynder med linjen til højre, Indskriftens hele form synes mig imidlertid 
afgjort at forbyde denne læsning. 


ESS 


pins 


Elen, 


FEAC? 
Ade: 


y 


rss sg 


TILLÆG OG RETTELSER LXXXIX 


II, s. 407, 1.17 f.o. Her tilfåjes i en note: I ,Bidrag til den ældste Skaldedigt- 
nings Historie", Christ. 1894, s. 18 antager Bugge, at h-runen på Vordingborg-stenen har 
formen H med vandret tværstav. Skånt dette tegn stemmer bedre med indskriftens b end 
x, strider dog også det bestemt mod sporene på stenen. 

Efter udgivelsen af andet bind af mit runeværk har Bugge i en skriftlig med- 
delelse til mig helt opgivet sine tidligere forsøg på at læse Vordingborg-stenens indskrift 
og tiltrådt min læsning og tolkning. 

II, s. 408, I, 13—12 f.n. Om forekomsten af navnet Adis/ i et par andre rune- 
indskrifter og om Axel Olriks formodning med hensyn til Vordingborg-stenens Adiså hen- 
viser jeg til dette navn i ordsamlingen. 

II, s. 460, 1.7 f.n. 1865 læs 1865[—73] 

II, s. 462, 1.1 f.n. krigerfolk læs krigerflok 

II, s. 475, 1. 12 f.n. Eskell læs Eskel 

II, s. 485, 1. 6—12 f.o. Om stedsnavnet sbalklusa, der, som jeg har formodet, 
må læses Spalklåsa, se nærmere i ordsamlingen. 

II, s. 488, 1.9 f. 0. udslettes spårsmålstegnet efter Spalkløsu. 

II, s. 496, 1. 19 f. 0. siol læs siål 
IL, s. 501, 1.10 f.o. Herefter tilfåjes: Håjst sandsynligt forekommer det mig dog, 
at hele tegnet kun er den øverste halvdel af et x, hvis nederste del er bortslået. 

II, s. 502, 1.8 f.o, 1 steden for det sidste 4 sættes %x(?). 

II, s. 502, 1.8 f.n. Herefter tilfåjes: Danner IwI sammen med det foregående for- 
mentlige % mulig ordet Aiæsi (sml. isl. hjassi, et fahbelagtigt dyr), og sigter det til det på 
stenen fremstillede dyr? 
II, s. 502, 1.3 f.n. Tegnet 4 udgår, hvis det er lævning af +. 


III, s. 11, 1.4 f.n. Frødar læs Frødar 

III, s. 20, 1. 18 f. o. bymanna læs håmanna 

II, s. 44, 1. 3—7 f.o. Om navnet autir se ordsamlingen under Åutir. 

TIL, s. 45, 1.2 f. 0. Åutir(2) læs Åutir 

III, s. 65, 1. 14 f. 0. bistav læs bistav(e) 

III, s. 65, 1, 17 f. n. parenthes. læs parenthes: 

II, s. 85, 1.2 f. 0. æftir læs øftir 

II, s.127, 1.10 f.o. Om navnet autr, der må læses Øyndr, Øndr, se ordsaml- 


ingen under Ømwindr. 
DUEL FAD LAVE GS MG AEG Åutr (2) og Ød(?) læs Øyndr (Øndr) og Ønder 
USET SME OR OSSE 6 
TIL, s. 192, ].4 f.n. Årsta læs Årby (Årsta) 
III, s. 192, 1.2 f.n. Efter s. 32 tilfåjes: og II, s. XL f. .I steden for x efter auk 
sættes :, og for brupir skrives brupr 
III, s. 254, 1. 15 f. 0. forekommer ellers næppe .... men læs forekommer ellers 
ikke i de danske, men oftere i svenske runeindskrifter og 
TIL, s: 254, 1.17. f.0. læs mavne; sml: foran s 216). 
III, s. 279, 1. 17 f.n. sandsynligt læs sandsynlig 
III, s. 298, 1.5 f.n. bensi læs pensa 
III, s. 305, 1.9 f.o. Herefter tilfbjes: Om den begivenhed, hvortil indskriften på 
Nyker-stenen mulig sigter, henviser jeg til Magnus Olsens meget sandsynlige formodning i 
»Danske Studier" 1906, s. 37 f. 
III, s. 306, 1. 12—3 f.n. Ordene drængr gédr skal dog måske henføres ikke til 
il 


FED SEER: 


XG TILLÆG OG RETTELSER 


subjektet i sætningen, men til objektet A/far brådur sinn, som Magnus Olsen har foreslået 
(,Danske Studier« 1906, s. 38f.), og hvorved vi vilde få den sædvanlige indskriftformel (se 
Indledning kap. 6 A, s. LXXXIV). Også i den oldnorsk-islandske prosalitteratur findes under- 
tiden i en beskrivelse eller karakteristik en apposition til et foregående ord, der står i 
genstandsformen, ved en korthed i udtrykket tilfåjet i nævneformen. Til det af M. Olsen 
efter M. Nygaard, Norrøn Syntax & 72, anm.c anførte eksempel fra Viglundar saga ed. Vig- 
fusson c. 7 (Viglundr åtti gradan hest, fifilbleikan at lit, hesta beztr ok fegrstr — for det 
fulde udtryk hann (eller pann er) var hesta b.) fåjer jeg endvidere følgende fra Clåri saga, 
herausgeg. von G. Cederschidld c. 1,3: Keisarinn åtti virduliga drottning, vel mannada at 
ætt ok konungligu kyni ok i alla stadi heidarligum hofåingja ynnilig — for det fuldstændige 
ok få alla stadi var hon h. h. y. 

Indskriftens drængr gédr for dræng gådan kan naturligvis skyldes en ligefrem skødes- 
løshed af runeristeren, hvorpå han også har givet et eksempel i sweék for swiku; men det 
kan også ligesom i de anførte eksempler fra den norsk-islandske litteratur opfattes som et 
med forsæt brugt forkortet udtryk for 4ann (eller hann er) war d. g. 

III, s. 306, 1.2 f.n. —s. 308, 1.7 f.o. Med hensyn til forståelsen af indskriftens 
slutning :trebinu:syni:auk:skogi:suek:saklausan: er der fremsat forskellige for- 
slag, som afviger fra min tolkning, men fra hvilke jeg bestemt må tage afstand. I en an- 
mældelse i ,Aftonbladet« for d. 4. Oktober 1905 har E. Brate foreslået i steden for trebinu 
at læse trebinum, der skal være hensynsform ent. af drepinn. Han forbinder da treb- 
inum syni med det foregående drængr gådr, hvor han tager drængr i betydning ,bjælp, 
støtte”, og oversætter hele sætningen: ,Han (Alver) var en hjælp for sin dræbte sån, og 
Skoge sveg den sagesløse", hvorom han bemærker: ,hvilket rimligtvis betyder, att Alver 
håmnats sin sons dråp”". Ganske bortset fra den efter min mening utilladelige rettelse 
trebinum synes ikke blot ordenes form (trebinum) og betydning (drængr), men hele sæt- 
ningsforbindelsen mig afgjort at tale mod denne tydning. Også H.Gering har i en an- 
mældelse i Zeitschrift f. deutsche Philologie XXXVIII, s. 132 formodet, at trebinu inde- 
holder tillægsformen drepinn, og idet han går ud fra, at runeristeren har misforstået sin 
forskrift, antager han, at indskriften oprindelig har haft følgende form: drinr kopr trebin 
u[as]- su[e]ni auk [i] skogi, suek saklausan, hvilket han oversætter: ,Den brave svend 
blev dræbt; Svenne huggede (dræbte) ham i skoven, ved list fældede han den sagesløse". 
Jeg kan ikke indse, at den pyntelig og omhyggelig udførte indskrift giver nogen som helst 
grund til at foretage alle disse voldsomme rettelser, hvorved den sidste sætning desuden 
får en form, som man slet ikke kan vente i en runeindskrift. 

Endelig har Marius Kristensen i en lille afhandling (,Fra de danske runestene") 
i Nord. Tidsskr. f. Filo]. 3. R. XV, s. 152 ff. givet en hel anden forklaring af ordene trebinu: 
syni, Ligesom Brate og Gering finder han i trebinu tillægsformen drepinn; men uagtet 
skilletegnet læser han dets u sammen med syni, og i usyni finder han et til isl. ésynju 
svarende ord. Den sidste sætning lyder da efter ham: Drengr gådr, drepinn tusyni, ok 
Skøgi swek sakløsan. Også denne sætning lider dog af store mangler; særlig kan ude- 
ladelsen af ward ved drepinn sikkert ikke forsvares (sml. Ny Larsker-stenen I). Hertil kommer 
den efter min mening ligeledes uforsvarlige overførelse af u i trebinu til det følgende 
syni, hvad skilletegnet mellem de to ord bestemt taler imod. Endelig — og det er for 
mig i virkeligheden hovedsagen — viser indskriftens hele form aldeles sikkert, at ordene 
i hvert af de to indskriftbånd danner én sammenhængende sætning. 

I en lille notits i Zeitschrift f. deutsche Philologie XL, s. 218 f. kommer Gering til- 
bage til denne indskrift og går opmærksom på, at der i det sidst udkomne hæfte af det 


TILLÆG OG RETTELSER XCT 


store værk om Sverigs stedsnavne (Ortnamnen i Ålvsborgs lån X, s. 201) anføres, at det 
svenske gårdsnavn Træbena betyder ,(en mølle) med træben£. Han slutter heraf, at de af 
mig nævnte bornholmske gårde, der endnu bærer navnet Træbenegård, har fået deres navn 
af en sådan mølle, ikke af en kvinde med navnet Trébeéna. Heri er jeg ganske enig med 
Gering; men i modsætning til ham finder jeg i dette navn netop et sikkert bevis for rigtig- 
heden både af min tolkning af indskriftens trebinu som Trébénu og af min sammenstilling 
af dette ord med det bornholmske Træbenegård. Kun er jeg nu tilbåjelig til at opfatte for- 
holdet noget anderledes end tidligere. Ligesom navnet på det sted, hvor en person bode, 
eller på hans ejendom meget ofte brugtes som tilnavn til vedkommende og derfra kunde 
gå over til virkeligt personnavn, således kunde gårdsnavnet Træbéna, skånt det ifølge sin 
dannelse oprindelig er et kvindeligt navn, hvad der jo netop passer på en mølle (kvern, 
mylna), bruges som tilnavn og derfor også som egenligt navn både om manden og hustruen, 
der ejede gården (sml. bemærkningerne i ordsamlingen om Urnæ). I sig selv er der altså 
intet til hinder for at opfatte indskriftens Træébénu som ejeform af et mands- eller kvinde- 
navn. For sandsynligere anser jeg det dog, at vi i Træbénu har navnet på selve gården, 
og at Træbénu syni altså betyder Træbene-sånnerne (,Møllegårds-sånnerne"), hvad der jo 
vilde være et fortræffeligt udtryk om de unge mænd, der havde hjemme på ,møllegården”. 

Jeg fastholder derfor fremdeles min tolkning af indskriften med den nys nævnte, 
af Magnus Olsen foreslåede opfattelse af nævneformen drinr kobr og med den her frem- 
satte forklaring af Træbenu som gårdsnavn. 

IV, s.31. På afbildningen af Føvling-stenen træder det øverste punkt efter B lidt 
for svagt, det nederste lidt for stærkt frem. 

IV, s.44, 1. 16 f. 0. af (vækst) læs (af vækst) 

IV, s.90—95, s. 200 og s. 205—08. Efter at det var blevet mig klart, at Dyrlund 
i Nord. Tidsskr. f. Filol. 3. R. XIII, s. 28 f. rigtig havde forklaret Egense-fontens ikkbei som 
den latiniserede ejeform af et til oldsprogets Eggpér (Egdir) svarende navn, og at det første 
ord skal læses astret (sml. Indledning s. XXXV og ordsamlingen u. Åsrådr og EggpeéR), 
så at hele indskriften altså meddeler navnet på stenhuggeren, gik det op for mig, at også 
andre af de små, hidtil kun med stårste tvivl tolkede indskrifter på vore døbefonter (Skyum, 
Hanbjærg og Hoptrup) vistnok ligeledes måtte indeholde vedkommende mesteres navne (se 
i ordsamlingen navnene Gæirk, Isli og Imi). 

Uafhængig af mig har F. Låffler i ,Fornvånnen" 1906, s.181 ff. udtalt samme 
mening om betydningen af indskrifterne på fonterne i Skyum, Hanbjærg og Hoptrup (Egense- 
fonten nævner han ikke), hvad der yderligere har bestyrket mig i rigtigheden af min an- 
tagelse. Jeg anser det for muligt, at Låffler også har truffet det rette, når han på samme 
sted foreslår at læse indskriften på døbefonten i Brøndum Asær, svarende til ældre Aeurr, 
Azurr, og at forstå blomæ på Ål-stenen som mandsnavn (se Blémi i ordsamlingen). 

IV, s. 131, 1.4 f. 0. korset læs indskriften 

ivæs .12—3 f.n. Medens gentagne fornyede undersøgelser ikke har bragt 
mig nærmere åelse af indskriften i de to linjer på det brede stykke, tilfåjer jeg 
følgende bemærkninger om indskriften i linjen på det smalle stykke. Det øverste punkt 
(den øverste lille streg) efter INfål ser jeg ganske tydelig i heldig belysning. Over det for- 
mentlige punkt i t i MtR4 løber en temmelig klar regelmæssig fure hen over hovedstaven, 
så at runen mulig skal læses +. Derimod er det sidste 4 utvivlsomt; her har ikke stået +. 
Mellem det sikre n4 og det ligeledes sikre M1+ følger jeg i nogen afstand fra N4 den større 
del af en hovedstav, hvorimod bistaven er helt forsvunden. Afstanden mellem denne stav 
og det følgende f er så stor, at de uden tvivl har været adskilte ved et par punkter (de 


ii 


— 


Sj 


Sys AE 


É 
Ek 


552 


REE 


É 


Sas 


SGL TILLÆG OG RETTELSER 


sædvanlige småstreger). Jeg formoder, at her har stået N4[k:] 14; muligt, men næppe 
sandsynligt er dog også n4[kbJ 1414. Den helt forsvundne rune mellem de to sidste sikre tegn 
Y og Fk må antages at have været +. Umiddelbart efter k findes intet som helst spor af 
stave, og et par furer i jærnet hen imod stangens ende er næppe lævning af runer. 

Som følge heraf formoder jeg, at hele indskriften skal læses 


É 
KTR: 0 INFAP ; NRA 0 N4[k :] P41t 0 [4] K 


hær iskol uæra sanlatæ mæn 


Jeg vender da tilbage til den tanke, som jeg tidligere har udtalt, at hær er steds- 
biordet 'her”, og at iskol har betydningen '1 skaV' (skol jysk form af ældre skulu, skulæ). 
Påfaldende er bevarelsen af -a i uæra (uera?) ved siden af skol og -latæ. Det stemmer 
dog med Vejerslev-stenens runa hbesa over for bropær (og yfær). sanlatæ er nf. fit. 
hak. af to. sanlat (sannlåtr), sanddru, som ellers næppe kan påvises; men det er jo regel- 
mæssig dannet som de bekendte islandske tillægsord på -/dtr (stérlåtr, mikilldtr, litillåtr, 
réttlåtr 0. s. v.; sml. ældre svensk /ætlater, senere -latugher — isl. lettlåtr, Rydqvist V, s. 74). 
Som oftere i runeindskrifterne har der vist stået skilletegn mellem de to led, hvoraf ordet 
er sammensat, med mindre san har været skrevet med dobbelt t, hvad der dog vilde 
være ganske usædvanligt. 

Hele sætningen må altså oversættes: ,Her (i guds hus) skal I være sanddru 
mennesker". Med disse ganske jævne ord minder indskriften på det gamle jærnbeslag på 
kirkedåren således menigheden om at træde ind i kirken med det rette kristelige sindelag. 
Og indskriften indeholder tillige et fuldgyldigt vidnesbyrd om, at runeskriften endnu på den 
tid har været velkendt og forstået af menigmand. 

IVES 16GÆ 144 f 0: nt læsnt 

NÆSS to KS Fo la æsel 

IV, s.198ff. Om den betydning, som jeg nu er mest tilbåjelig til at finde i ind- 
skrifterne på Sædding- og Ål-stenen, henviser jeg til navnet Blémi i ordsamlingen. 

IV, s. 203 i kolumnetitlen Ledåje-stenen II læs Ledåje-stenen 

TVS SERIES PSO] STOF nv os læs Er es ED 

IV, s. XXII, sp. 2, 1.21 f. o. sætjæ læs sætja 

IV, s. XXIII, sp. 1, 1.9 f. 0. rådspåkr læs rådspakr 

IV, s. XXXVIII, sp. 1, 1.18 f.n. Ånundr læs Anundr, Anundr 

IV, s. XLI, sp. 2. Efter Biorn tilfåjes: Birla k. (nf. birla 1v, 365), Birla (se IV, s. 228f.). 

TVS SNE Es p 2] SS En ErReSæs rr 


ALFABETISK FORTEGNELSE 


OVER DE BEVAREDE, I VÆRKET AFBILDEDE OG TO 
RUNEMINDESMÆRKER. 


LKEDE DANSKE 


Medtagne er også de i Indledningen s. CXIII ff. behandlede ,Danske runemindesmærker i frem- 


mede lande" og ,Fremmede runemindesmærker i Danmark". 


Navnet på det sogn eller den købstad, hvor vedkommende mindesmærke hører hjemme, anføres 


kun, når det undtagelsesvis ikke har navn efter sognet eller byen. 
Når stene er kendte under forskellige navne, anføres disse med 


envisning til det navn, der i 


værket er brugt som hovednavn; kun under dette angives hjemstedet. Når flere mindesmærker har navn efter 
samme sogn eller by, angives hjemstedet kun under det første. 

Ligesom i ordsamlingen betegner de små romertal værkets forskellige afdelinger og de følgende 
arabiske tal numrene inden for disse afdelinger, de stårre romertal derimod værkets fire bind. 


Alsted-stenen (Alsted h., Sorø a., Sælland) m, 21. | 
Asfærg-stenen (Norhald h., Randers a., Jylland) 1,50. | 
Baldringe-stenen (Herrestad h., Skåne) 1v, 2. 
Balkemark-stenen se Bodilsker-stenen III. 
Bering-stenen se Hørning-stenen. 
Bjersjå-stenen I (Herrestad h., Skåne) 1v, 1. 

Bjersjå-stenen II iv, 12. 

Bjersjå-stenen III se Bjersjåholm-stenen. 
Bjersjåholm-stenen (Bjersjå s., Herrestad h., | 

Skåne) 1v, 28. 
Bjolderup-stenen (Ris h., Åbenrå a., Sønderjyl- | 
land) vr, 8. 
Bjælke-stenen (Åker s., Sønder h., Bornholm) v, 20. 
Bjærregrav-stenen I (Sønderlyng h., Viborg a., 
Jylland) u, 44. 

Bjærregrav-stenen II un, 45. 
Bodilsker-stenen I (Sønder h., Bornholm) v, 14. 

Bodilsker-stenen II v, 17. 

Bodilsker-stenen III v, 35. 
Bregninge-stenen (Musseh., Maribo a., Låland) mm, 14. 
Bregninge-stenen (Tåsinge, Sunds h., Svendborg 
a., Fyn) vi, 14. 

Brogårds-stenen (Klemensker s., Nårre h., Born- 
holm) v, 2. 

Brohuse-stenen (Øster Marie s., Øster h., Born- 
holm) v, 16. 

Brunsgårds-stenen (Ny Larsker s., Vester h., Born- 

holm) v, 34. 

Brønderslev-stenen se Øster Brønderslev-stenen. 


| Bøs 


Brøndum-stenen (Skads h., Ribe a,, Jylland) 1, e«. 

Brøndum font vua a, 2, 

Bårse-stenen (Bårse h., Præstø a., Sælland) vi, 17. 

Bårse font vin a a, 6. 

Bække-stenen I, "Bække-stenen ved kirken” (Anst 
h., Ribe a., Jylland) 1, 5. 

Bække-stenen II, 'Bække-stenen på marken” n, 1. 
Børglum såjlefod (Børglum h., Hjårring a., Jyl- 
and) VIB a, 4. 
rup røgelsekar (Nårre h. på Langeland, Svend- 
org a., Fyn) va ab, 7. 

Dalbyover-stenen (Gærlev h., Randers a., Jylland) 
IL, 28. 

Danevirke-stenen (Haddeby s., Gottorp a., Sønder- 
jylland) 1, 12, 11 B, 5. 


| Durup-stenen (Gislum h., Ålborg 2., Jylland) nm, 20. 


Dybåck-stenen (Ostra Vemenhåg s., Vemenhågs 

h., Skåne) 1v, 21. 

Egense font (Sunds h., 
4p (tillæg i IV, 

Egeslevmagle-stenen (Vester Flakkebjærg h., Sorø 
a., Sælland) vi, 1. 

Egtved-stenen (Jærlev h., Vejle a., Jylland) 1,8. 

Egå-stenen (Øster Lisbjærg h., Randers a., Jyl- 
land) 1, 47. 

Ejstrup-stenen se Asfærg-stenen. 

Elsø-stenen (Sønder h. på Mors, Tisted a., Jyl- 
land) 1, 66. 

Eltang-stenen (Brusk h., Vejle a., Jylland) 1, 65. 


Svendborg a., Fyn) vna 2, 


[FEE 


XIV ALFABETISK FORTEGNELSE OVER DE DANSKE RUNEMINDESMÆRKER 


Falster-stenen se Sønder Kirkeby-stenen. 
Ferslev-stenen (Flæskum h., Ålborg a., Jylland) u, 32. 
Fjålie-stenen se Nåbbelåf-stenen i Torna h. 
Fjællerad-stenen se Gunderup-stenen I. 
Fjænneslev-stenen (Alsted h., Sorø a., Sælland) 
II, 20. 
Flejsborg-stenen (Års h., Ålborg a., Jylland) n, 61. 
Flemløse-stenen (Båg h., Odense a., Fyn) m, 5. 
Fosie-stenen (Oxie h., Skåne) 1vV, 84. 
Frederiksgave-stenen se Hagenskov-stenen. 
Frérslev-stenen (Herlev s., Lynge-Frederiksborg h., 
Frederiksborg a., Sælland) um1, 1. 
Fuglie-stenen I (Skyts h., Skåne) 1v, 20. 

Fuglie-stenen II iv, 85. 

Funder såjlefod (Hids h., Viborg a., Jylland) vu 8 a, 5. 

Fåborg røgelsekar (Svendborg a., Fyn) vu ap, 5. 

Føvling-stenen (Malt h., Ribe a., Jylland) vi, 9. 

Galtrup-stenen (Nårre h. på Mors, Tisted a., Jyl- 

and) VI, 8. 

Give glasrude (Norvang h., Vejle a., Jylland) væ 4 c, 5 
(tillæg i IV, s. 233 f.). 

Giver-stenen (Års by Ålborg a2., Jylland), 1, 61. 

Glavendrup-stenen (Skamby s., Skam h., Odense 
a., Fyn) m, 8. 

Glemminge-stenen (Ingelstad h., Skåne) iv, 22. 

Glenstrup-stenen (I) (Nårhald h., Randers a., 

Jylland) u, 26. 

Glenstrup-stenen II se Handest-stenen. 
Gottorp-stenen se Vedelspang-stenen II. 
Grensten-stenen (Middelsom h., Viborg a.… Jyl- 
and) 1, 57. 
Groåndal-stenen se Ulstrup-stenen. 
Grødby-stenen (Åker s., Sønder h., Bornholm) v, 18. 
Gunderup-stenen I (Flæskum h., Ålborg a., Jyl- 
and) 1, 2. 

Gunderup-stenen II I, s. CXXXIX ff. 
Gyldensgårds-stenen se Gyldenså-stenen. 
Gyldenså-stenen (Øster Marie s., Øster h., Born- 
holm) v, 22. 
Gylling-stenen (Hads h., Århus a., Jylland) 11, 65. 
Gårdstånga-stenen I (Frosta h., Skåne) iv, 19. 

Gårdstånga-stenen II iv, 24. 

Gårdstånga-stenen III iv, 86. 
Gæssingholm-stenen (Gæssing s., Sønderhald h., 

Randers a., Jylland) vi, 10. 
Gætterup-stenen se Vester Tørslev-stenen. 
Hagenskov-stenen (Sønderby s., Båg h., Odense 

a., Fyn) ur, 19. 
Hammel-stenen (Gærn h., Århus a., Jylland) 1, 1. 
Hanbjærg font (Hjærm h., Ringkøbing a., Jylland) 

VII A a, 8. 

Handest-stenen (Glenstrup s., Norhald h., Randers 

a., Jylland) 1, 52. 

Hanning-stenen (Bølling h., Ringkøbing a., Jyl- 

land) 1, 68. 


mn 


Haverslund-stenen (Øster Løgum s., Sønder Rang- 
strup h., Åbenrå a., Sønderjylland) u 8, 1. 

Hedeby-stenen (Haddeby s., Gottorp a., Sønder- 
jylland) 1,11, m B, 4. 

Heden røgelsekar (Salling h., Svendborg a., Fyn) 
VII A b, 8. 

Helnæs-stenen (Båg h., Odense a., Fyn) 11, «. 

Herlev-stenen se Frérslev-stenen. 

Hesselager røgelsekar (Gudme h., Svendborg a., 
Fyn) van ab, 1. 

Hillerslev-stenen (Hillerslev h., Tisted a.. Jylland) 
VI, 12. 

Hjærmind-stenen (Middelsom h., Viborg a., Jyl- 
land) u, 24. 

Hjårup-stenen se Uppåkra-stenen. 

Hobro-stenen (Randers a., Jylland) I, s. CL ff. 

Holmby-stenen (Frosta h.,Skåne) 1v,41 og IV, s. 230f. 

Hoptrup font (Haderslev h., Haderslev a., Sønder- 
jylland) vi A a, 4. 

Horne-stenen (Øster Horne h., Ribe a., Jylland) u, 7. 

Hundstrup røgelsekar (Salling h., Svendborg a., 
Fyn) vi Ab, 8. 

Hune-stenen (Hvetbo h., Hjårring a., Jylland) x, 16. 


Hunnestad-stenen I(Skårbys.,Ljunitsh.,Skåne) iv, 7. 


Hunnestad-stenen II 1v, 8. 
Hunnestad-stenen III iv, 9. 
vidbjærg-stenen (Hindborg h., Viborg a., Jyl- 
land) vi, 15. 
Hyby-stenen (Bara h., Skåne) iv, 30. 
Hållestad-stenen I (Torna h., Skåne) 1,6, 1v, 18. 
Hållestad-stenen II 1,7, iv, 14. 
Hållestad-stenen III 1,8, 1v, 15. 
Hæstrup klokke (Børglum h., Hjørring a., Jylland) 
VII A c,1. 
Håstveda-stenen (Ostra Géinge h., Skåne) vi, 18. 
Håjetostrup-stenen se Kallerup-stenen. 
Hor font (Frosta h., Skåne) vn A a, 10. 
Hørning-stenen (Hjælmslev h., Århus a., Jylland) 
II, 56. 
Jordberga-stenen (Kellstorp s., Vemenhågs h., 
Skåne) i1v, 88. , 
Jællinge-stenen I (Tørrild h., Vejle a., Jylland) 
10, 
Jællinge-stenen II 1,2, 1, 18. 
Jætsmark-stenen (Hvetbo h., Hjårring a., Jylland) 
1,17. 
Kallerup-stenen (Håjetostrups., Smårum h., Køben- 
havns a., Sælland) m, 2. 
Karlevi-stenen (Vickleby socken, Oland, Sverige) 
I, s. CXIV ff. 
Kellstorp-stenen se Jordberga-stenen. 
Klemensker-stenen I (Nårre h., Bornholm) v, 8. 
Klemensker-stenen II v, 6. 
Klemensker-stenen III v, 7. 
Klemensker-stenen IV v, 27. 


ALFABETISK FORTEGNELSE OVER DE DANSKE RUNEMINDESMÆRKER NEN 


Klemensker-stenen V v, 36. 
Kolind-stenen (Sønder h., Randers a., Jylland) 
1,15, II, 85. 
Kongevejs-stenen (Klemensker s.. Nørre h., Born- 
holm) v, 1. 
Krageholm-stenen I (Såfvestad s., Herrestad h., 
Skåne) iv, 4. 
Krageholm-stenen II iv, 5. 
Kragelund-stenen (Hids h., Viborg a., Jylland) 
VII B a, 7. 
Kullerup røgelsekar (Vinding h., Svendborg a., 
Fyn) vu Ap, 10. 
Kuregårds-stenen (Klemensker s., Norre h., Born- 
holm) v, 5. 
Kopinge-stenen (Ingelstad h., Skåne) iv, 27. 
Langede-stenen (Bodilsker s., Sønder h., Born- 
holm) v, 28. 
Langå-stenen I (Middelsom h., Viborg a., Jylland) 1, 29. 
Langå-stenen II u, 80. 
Langå-stenen III no, 81. 
Langå-stenen IV 1, 54. 
Lavrbjærg-stenen (Galten h., Randers a., Jylland) 
TESS CGXEVS. 
Ledåje-stenen (Smorum h., Københavns a., Sæl- | 
land) VvuB c, 6. 
Lilla Harrie font (Harjagers h., Skåne) vas a,11 
(tillæg i IV, s. 232). 
Lille Rørbæk-stenen (Ravnkilde s., Ars h., Al- | 
borg a., Jylland) 1, 59. 
London-stenen (fra St. Pauls kirkegård i London) 
TESS GX 
Lund-stenen (Torna h., Skåne) vuB 2,1. 
Lundagård-stenen (Lund, Torna h., Skåne) 1v, 87. 
Lunde røgelsekar (Sunds h., Svendborg a., Fyn) 
VII A b, 6. 
Lundhåj-stenen (Klemensker s., Nørre h., Born- 
holm) v, 26. 
Lyngby-stenen (Hellum h., Alborg a., Jylland) nm, 18. | 
Læborg-stenen (Malt h., Ribe a., Jylland) 1, 6. | 
Lønborg jærnbeslag (Nårre Horne h., Ringkøbing 
a., Jylland) Vil A c, 4. 
Marevad-stenen (Klemensker s., Nårre h., Born- | 
holm) v, 9. 
Mejlby-stenen (Harridslev s., Støvring h., Randers | 
2., Jylland) 1, 46. 
Møllegårds-stenen (Åker S., Sønder h., Bornholm) 
VA SI: 
Mønsted-stenen I (Fjænds h., Viborg a., Jylland) | 
VII B b, 8. | 
Mønsted-stenen II vuB n,4. | 
Nimtofte-stenen (Nårre h., Randers a., Jylland) 
VI, 19. 
Nyker-stenen (Vester h., Bornholm) v, 82. 
Nykøbing-stenen (Ods h., Holbæk a., Sælland) 


VIB c, 7. 


Ny Larsker-stenen I (Vester h., Bornholm) i, 17, v, 8. 

Ny Larsker-stenen II v, 28. 
Nobbelåf-stenen (Ljunits h., Skåne) iv, 18. 
Nobbelåf-stenen (Torna h., Skåne) 1v, 2%. 

Nørre Nærå-stenen (Skam h., Odense a., Fyn) m, 7. 

Oddum-stenen (Nårre Horne h., Ringkøbing a., 
Jylland) u, 62. 

Ollerup røgelsekar (Sunds h., Svendborg a., Fyn) 
VII A b, 4. 

Pandrup-stenen se Jætsmark-stenen. 

Pjedsted-stenen (Holmans h., Vejle a., Jylland) 
VII B a, 8. 

Pjedsted kirkekiste vi 4 c, 8. 

Povlsker helgenfigur (Sønderh., Bornholm) vu 8 4, 6. 

Randers-stenen (Randers a., Jylland) rn, 58. 

Ravnkilde-stenen (I) (Års h., Ålborg a., Jylland) 
il: 

Ravnkilde-stenen II se Lille Rørbæk-stenen. 
Rimsø-stenen (Nårre h., Randers a., Jylland) n, 9. 
Rutsker-stenen se Rødsker-stenen. 
Rydsgård-stenen se Villie-stenen. 
Rygbjærg-stenen se Store Rygbjærg-stenen. 
Rånninge-stenen (Åsum h., Odense a., Fyn) m, 10. 
Rø-stenen (Nårre h., Bornholm) v, 19. 
Rødsker-stenen (Nårre h., Bornholm) v, 10. 
Rønge-stenen se Ulstrup-stenen. 
Rørbæk-stenen se Lille Rørbæk-stenen. 
Sal-stenen I (Hovlbjærg h., Viborg a., Jylland) vi, 6. 

Sal-stenen II vi, 16. 

Sallerup font (Oxie h., Skåne) vu 4 a, 9. 
Sandby-stenen I (Tybjærg h., Præstø a., Sælland) 
II, 17. 

Sandby-stenen II mu, 28. 

Selde font (Nårre h. i Salling, Viborg a., Jylland) 
VIL A 8, 5. 
Simris-stenen I (Jårestad h., Skåne) iv, 48. 

Simris-stenen II iv, 4. 

Sjælle-stenen (Framlev h., Arhus a., Jylland) 1, 16, 
1, 41. 

Sjårup-stenen (Ljunits h., Skåne) 1,9, Iv, 16. 

Sjøring-stenen (Hundborg h., Tisted a., Jylland) 
II, 88. 

Skifarp-stenen (Vemenhågs h., Skåne) iv, 29. 

Skivum-stenen (Ars h., Ålborg a., Jylland) 1, 8. 

Skovlænge-stenen (Sønder h., Maribo a., Låland) 
II, 16. 

Skyum font (Hassing h., Tisted a., Jylland) vu A a, 1. 

Skårby-stenen (Ljunits h., Skåne) i1v, 10. 

Skærn-stenen I (Middelsom h., Viborg a., Jylland) 
1, 86. 

Skærn-stenen II u, 87. 

Slesvigdomkirke-sten (Gottorp a., Sønderjylland) 
TESS OBE 

Snoldelev-stenen (Tune h., Københavns a., Sæl- 
land) m, 8. 


XGVI 


Spentrup-stenen (Nårhald h., Randers a., Jyl- 
land) 1,21. ! 
Stenderup-stenen se Eltang-stenen. | 
Stenstrup røgelsekar (Sunds h., Svendborg a., | 
Fyn) vu 4 p,9. | 
Stokkemarke relikvieæske (Sønder h., Maribo a., 
Låland) vi A c, 2. 
Stora Harrie-stenen (Harjagers h., Skåne) 1v, 365 
(tillæg i IV, s. 227 ff.). 
Store Rygbjærg-stenen (Randbøl s., Tørrild h., 
Vejle a., Jylland) nm, 12. 
Strå-stenen I (Onsjå h., Skåne) 1v, 31. | 
Strå-stenen II 1v, 82. 
Suldrup-stenen I (Hornum h., Ålborg a., Jylland) 
I, 25. 
Suldrup-stenen II vi, 5. 
Sædding-stenen (Bølling h., Ringkøbing a., Jyl- 
land) vunB e, 8. | 
Sæddinge-stenen (Fuglse h., Maribo a., Låland) m,12. 
Såder Viddinge font (Harjagers h., Skåne) vu 4 4,7. 
Søborg-stenen I (Holbo h., Frederiksborg a., Sæl- 
land) vuB b, 2. 
Søborg-stenen II vunB c, 5. | 
Sønder Kirkeby-stenen (Sønder -h., Maribo 
Falster) mm, 16. 
Sønder Vinge-stenen (Middelsom h., Viborg 
Jylland) 1, 49. 
Sønder Vissing-stenen I (Tyrsting h., Arhus 
Jylland) 1,5, um, 14. 
Sønder Vissing-stenen II un, 15. 
Sørup-stenen (St. Jårgens og Sørup s., Sunds h., 
Svendborg a., Fyn) un, 25. 
Tillise-stenen (Sønder h., Maribo a., Låland) m, 24. 
Tirsted-stenen (Fuglse h., Maribo a., Låland) m, 18. 
Tisted-stenen (Tisted a., Jylland) vi, 1. 
Tjårneby-stenen (Povlsker s., Sønder h., Born- 
holm) v, 15. 
Torsager-stenen (Øster Lisbjærg h., Randers a., | 
Jylland) vi, 18. 
Torsjo-stenen (Solberga s., Vemenhågs h., Skåne) 
IV, 17. 
Tryggevælde-stenen (Karise s., Fakse h., Præstø 
2., Sælland) 14, 9. 
Tulstorp-stenen (Vemenhågs h., Skåne) I1v, 26. 
Tågerup-stenen (Fuglse h., Maribo a., Låland) 
mme. 
Tårnborg-stenen (Slagelse h., Sorø a., Sælland) 
IN, 22. 
Tårnholm-stenen se Tårnborg-stenen. 
Ulbølle røgelsekar (Salling h., Svendborg a., Fyn) 
VII A b, 2. 
Ulstrup-stenen (Sønder Vinge s., Middelsom h., 
Viborg a., Jylland) nm, 10. 
Uppåkra-stenen (Bara h., Skåne) 1v, 88. 
Valkårra-stenen (Torna h., Skåne) 1v, 80. 


ALFABETISK FORTEGNELSE OVER DE DANSKE RUNEMINDESMÆRKER 


Valleberga-stenen (Ingelstad h., Skåne) iv, 42. 
Vedelspang-stenenI(Haddeby s.,Gottorp a., Sønder- 
jylland) 1,8, mB, 2. 
Vedelspang-stenen II 1,4, mB, 8. 
Vejerslev-stenen (Hovlbjærg h., Viborg a., Jyl- 
land) vi, 27 
Vejlby-stenen (Hasle h., Århus a., Jylland) 1, 60. 
Vemenhåg-stenen se Dybåck-stenen. 


| Vesløs-stenen (Vester Han h., Tisted a., Jylland) 


Nie: 
Vester Marie-stenen I (Vester h., Bornholm) v, 4. 

Vester Marie-stenen II v,11. 

Vester Marie-stenen III v, 12. 

Vester Marie-stenen IV v, 29. 

Vester Marie-stenen V vy, 80. 

Vester Marie-stenen VI v, 33. 
Vester Tørslev-stenen (Nørhald h., Randers a., 
Jylland) 1, 48. 
er Velling-stenen (Middelsom h., Viborg a., 
Jylland) v, 4. 
Villie-stenen (Ljunits h., Skåne) iv, 6. 
Virring-stenen (Sønderhald h., Randers a., Jyl- 
and) 11, 27. 
køl-stenen (Bjårnsholm s., Slet h., Ålborg 2, 
Jylland) vi B ec, 2. 
tofte-stenen (Flemløse s., 
Fyn) 11, 6. 


Ves 


Vits 


Vol Båg h., Odense a., 


| Vordingborg-stenen (Præstø a., Sælland) m, 11. 


Åkirkeby-stenen I se Grødby-stenen. 

Akirkeby-stenen II se Møllegårds-stenen. 

Åkirkeby font (Åker s., Sønder h., Bornholm) 
I, s. CLXVI ff. 

Ål-stenen (Vester Horne h., Ribe a., Jylland) vins ec, 4. 

Ålstorp-stenen (Vestra Karleby s., Harjagers h., 
Skåne) 1v, 40. 

Ålum-stenen I (Sønderlyng h., Viborg a., Jylland) 
IL, 42, 

Ålum-stenen II II, 48. 

AÅAlum-stenen III 1, 58. 

Ålum-stenen IV 1,585 (tillæg i IV, s. 209 ff). 
Århus-stenen I (Århus a., Jylland) 1,18, 1, 28. 

Århus-stenen II, "Århus møllesten' 1, 14, I, 84. 

Århus-stenen III IL, 89. 

Århus-stenen IV 1, 40. 

Århus-stenen V 5,415 (tillæg i IV, s. 215 ff.). 
Års-stenen (Års h., Ålborg a., Jylland) 1, 10, x, 19. 
Åstrup-stenen I (Gørding h., Ribe a., Jylland) 

VII B b, 5. 

Åstrup-stenene TI—III vuns c, 1. 
Åsum-stenen (Gårds h., Skåne) 1, 18, VII B 2, 2. 
Orja-stenen (Rånnebergs h., Skåne) iv, 1. 
Orsjå-stenen (Vemenhågs h., Skåne) 1v, 28. 
Ortofta font (Harjagers h., Skåne) væ Aa, 8. 

Ostra Herrestad-stenen (Ingelstad h., Skåne) iv, 8. 
Ørsted-stenen (Båg h., Odense a., Fyn) vunBo,1. 


ALFABETISK FORTEGNELSE OVER DE DANSKE RUNEMINDESMÆRKER ” XGVII 

Øster Alling-stenen (Sønderhald h., Randers a., Øster Marie-stenen III, fØ. Marie tærskelsten” 
Jylland) 1, 88. V, 25. 

Øster Brønderslev-stenen (Børglum h., Hjårring Øster Marie-stenen IV v, 37. 

a., Jylland) vuB a, 8. Øster Marie-stenen V, 'Ø. Marie  bavtasten” 
Øster Larsker-stenen (Øster h., Bornholm) v, 18. V, 88. 

Øster Marie-stenen I (Øster h., Bornholm) v, 21. Øster Marie-stenen VI, 'Ø. Marie alfabetsten” 
Øster Marie-stenen II, "Ø. Marie tårnsten” v, 24. V, 89. 


Hele antallet af de i værket optagne mindesmærker er altså 256, af hvilke dog de to (Krageholm- 
stenen II og Hunnestad-stenen III) kun bærer billedlige fremstillinger, og to andre (Åstrup-stenene TI—II), 
der måske oprindelig har hørt sammen, er behandlede under et nummer. Da R. Nyerup 1824 udgav sin på 
Tysk affattede fortegnelse over de endnu bevarede danske runemindesmærker, hvortil han dog ikke regnede 
runestenene i Skåne, anslog han antallet af de mindesmærker, der skulde optages i det påtænkte danske 
runeværk, som burde afløse Worms Monumenta, til 50. Mit værk indeholder altså mere end det femdob- 
belte af dette tal, og hertil kan endda føjes et antal løse genstande med runer, for stårste delen fra senere 
tid, af hvilke kun de, der på en eller anden måde oprindelig har været knyttede til kirker, er medtagne. 
Også de øvrige af disse mindesmærker, der for en stor del er samlede i vort nationalmusæum, enkelte også 
i musæet i Lund og andetsteds, burde dog en gang udgives som supplement til mit værk, og hertil kunde 
da som en særlig afdeling de danske runemønter knyttes. 
Ifølge planen for mit værk er også tidligere kendte, men senere forsvundne mindesmærker, der 
kun forelå i ældre gengivelser, hvortil der aldeles ikke kunde fæstes lid, udelukkede, da deres tolkning måtte 
grundes på usikre formodninger, som let kunde vise sig at være ganske urigtige endogså i tilfælde, hvor 
er ikke syntes at være særlige grunde til at tvivle om de foreliggende gengivelsers nåjagtighed. Et par 
slående eksempler herpå har jeg haft lejlighed til at anføre ved behandlingen af Virring-stenen i II, s. 152 fr. 


og ved omtalen af Oddense-, Nymå- og Vårst-stenen med deres formentlige runer i I, s. GVIIf. og s. CX ff., 
og jeg kunde anføre en mængde lignende tilfælde, hvor de ældre gengivelser af endnu bevarede mindes- 


mærker ved undersøgelserne viste sig at indeholde de groveste fejl på steder, hvor man ikke skulde ane 
et. Kun rent undtagelsesvis har jeg derfor behandlet tabte mindesmærker, når de ældre gengivelser af 
em måtte anses for nogenlunde pålidelige, og deres indskrifter kunde tjæne til at oplyse et eller andet af 
de bevarede. Af sådanne mindesmærker er derfor kun følgende nærmere omtalte: 


Arrild-stenen (Nørre Brarup s. i Angel, Gottorp a., Sønderjylland) II, s. 317 not. med be- 
mærkningen i ,Tillæg og rettelser”. 

Ferslev-stenen II, brudstykke (Flæskum h., Ålborg a., Jylland) I, s. CXLIV f. 

Hardeberga kirkeklokke (Torna h., Skåne) IV, s. 144 f. 

Hunnestad-monumentet (de forsvundne stene efter Worm og Bautil) II, s. 24 ff. 

Skånsk runesten (stedet usikkert), afbildet i Bautil lige under no. 1158 (Liljegren no. 1420) 
TES 

Skånsk runesten (stedet ubekendt) no. 1173 i Bautil (Liljegren no. 1451) I, s. 101. 

Indskrift med jærnsåm på en dår i kapitelhuset i Slesvig by IV, s. 153. 

Jakob røds røgelsekar i Svinninge kirke (Gudme h., Svendborg a., Fyn) IV, s. 133 og s. 136, 
På det sidstnævnte sted omtales også et andet af mester Røds røgelsekar, som tidligere til- 
hørte Tjømø kirke i Norge og nu findes i oldsagsamlingen i Kristiania. 


Angående fire fra Worms Monumenta og Additamenta kendte stene fra Middelsom herred (den 


ene Langå- og den ene Hjærmind-sten, Torup- og Le-stenen), der 1652 blev sendte til København, hvor 


de forsvandt ved branden 1728, henviser jeg til bemærkningen I, s. CXC not. 

Om den skæbne, som andre af Worm beskrevne, men senere forsvundne stene i Langå, Sandby 
og Hobro har haft, findes oplysninger II, s. 249, s. 447 og I, s. CL. 

Jeg tilfåjer endnu, at det I, s. 310 er påvist, at den runesten, som efter en af Peder Syv med- 
delt notits senere gik under navnet Vejle-stenen, i virkeligheden er den sønderjyske Haverslund-sten. 
At man tidligere med urette har talt om to runestene i Randers og om to i Øster Brønderslev er ligeledes 


godtgjort II, s. 246 not. 1 og IV, s. 162 f. 
Om falske runeindskrifter og andre efterligninger af gamle indskrifter fra sen tid se II, s. 332 f. med note. 


ER 


|| 
| 
| 
|| 


GETTY CENTER LIBRARY 


Im 


780 57!
Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Texts

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "De danske runemindesmærker"

See other formats
